Untitled - Venø

Nogle år efter solgte direktør Lund Klovvig idet udklækningen af østersyngelen
ikke havde givet det ønskede resultat. Men endnu nogle år kunne de nye ejere få en
hel del penge ud af østersyngelen. Årsagen til at forsøgene mislykkedes skyldtes i
første omgang oversvømmelser, og sikkert har dårlig pasning af vandstandsreguleringen
i vigen også spillet en rolle.
Det var gået jævnt ned ad bakke med fiskeriet siden Aggertangen blev
gennembrudt. Venøfiskernes små både var ikke i stand til at udnytte den store fordel
der trods alt var opstået: havfiskeriet.
I fjorden fiskedes sild, helt, rødspætter og ål, og fiskerne var gerne flere om et
våd. I 1840’erne og 1850’erne var fiskeriet ikke stort. Da havnen i Struer stod
færdig i 1856 - og jernbanen i 1865, kom der et opsving i fiskeriet idet der nu blev
gode udførselsmuligheder.
For fiskerne var vinteren den onde fjende. Storm og frost kunne fylde fjorden
ved Struer med kompakt is, og varede vinteren ved kunne vandene omkring Venø
isdækkes og hindre fiskerne i at bjærge garn og kroge som var blevet stående
derude.
I januar 1893 havde fiskerne tab af fiskeredskaber på fra 50 – 100 kr. for hver
fisker – et efter den tids forhold ret stort beløb. Dertil kom at torsken blev ødelagt i
massevis. Fiskerne længtes kun efter mildt vejr med åbent vand når vinteren varede
ved.
Også efterårsstormene kunne være katastrofale. Bådene kunne blive knust,
flyndergarnene blive ødelagte, pæle blive væltet og ruser sønderrevet.
Fiskemængden var stærkt varierende. Det var galt når der var for få, men også
når der var for mange, og priserne derfor blev trykkede. Man var efterhånden blevet
mange om at udnytte chancerne ved Limfjordens kyster. Fattige fiskere kunne
derfor lettere forfalde til rovfiskeri. Struer Avis beretter fra 1892: 1
Det er --- meddelt, at der fremdeles fanges ikke faa Undermaalsrødspætter,
som ikke sættes ud igen, men tages hjem dels til Menneskeføde og dels til Svineføde,
og der er ogsaa konstateret smaa Fisk, der er forsøgt solgt i Handelen eller sendt til
Røgerierne.
Men i den sidste ende er der ingen fiskere der bliver rigere af at tage fisk der
ville blive store næste år.
I 1890 var der 38 der udelukkende levede af fiskeri på Venø, mens 62 havde
landbrug som hovederhverv.
Fiskeriforeningen:
Den 8. december 1892 afholder en del fiskere i den vestlige Limfjord et møde
i Oddesund Nord for at få oprettet en fiskeriforening. Den 21. januar 1893 stifter
man en fiskeriforening med et medlemstal på 30. Peder Chr. Pedersen fra Venø
bliver foreningens formand og er i 18 år i foreningens bestyrelse. Den nydannede
fiskeriforening får navnet ”Fiskeriforening for den sydvestlige del af Limfjorden”
og dækker et ret stort område med fiskere fra Thyholm, Jegindø, Humlum, Struer,
Handbjerg og Venø.
Den 28. januar 1893 afholdes der generalforsamling i Struer hvor formanden,
Peder Chr. Pedersen, genvælges. Vel var der ikke den helt store tilslutning til denne
første fiskeriforening i betragtning af at Venø alene havde ikke mindre end 38
fiskere, og hele foreningens medlemstal i 1893 var på kun 30 medlemmer.
Men medlemstallet vokser. Fiskerne fra Struer forøges i antal, og i 1900
forandres navnet til ”Struer og Omegns Fiskeriforening”. Foreningens opgaver var
mange såsom fordeling og rationering af fiskeredskaber fra 1914 – 18 samt rød-
1 Struer Avis d. 27-9-1892.
43