"Gensplejsede planter" i PDF format. - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Gensplejsede</strong> planter 1996/1 I 1993 blev der indsendt en anmeldelse om markedsføringstilladelse til en genmodificeret Tobak med resistens overfor et herbicid. Anmeldelsen blev godkendt i 1994 og der er således givet markedsføringstilladelse. I 1994 blev der anmeldt markedsføring af 3 linier af Raps, der er henholdvis hansteril, har genskabt hanfertilitet og hybriden mellem disse to. Alle tre linier er tillige herbicidtolerante. Der er endnu ikke givet markedsføringsgodkendelse til denne genmodificerede plante. I løbet af foråret 1995 kommer der markedsføringsanmeldelser om hansteril Majs, herbicidresistent Sojabønne og hansteril Cikorie (julesalat). Vi er således ved at nå det punkt hvor de planter, der har været udsat i forsøgsøjemed i nogle år, ønskes markedsført. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at der også kan komme anmeldelser om markedsføring af genmodificerede planter, der ikke har været dyrket i forsøgsmæssigt øjemed i Europa, men kommer direkte fra f.eks. USA. Tendensen på markedsføringsområdet synes således at være den samme som på forsøgsudsætningsområdet, nemlig en hastig stigning i antallet af sager fra år til år. Fremtidens forsøgsudsætninger Hvilke genmodificerede plantearter vil vi se i fremtiden er svært at forudsige. Vi vil selvfølgelig fortsat se de arter, der i dag foretages forsøgsudsætninger med, men vi vil sandsynligvis også komme til at se træer, land- og gartneribrugsplanter, der endnu ikke er genmodificeret. Det er meget vanskeligt at forudsige hvilke indsatte egenskaber vi vil se fremover. Hvilke egenskaber der indsættes, vil blandt andet afhænge af hvilken modtagelse de genmodificerede planter får hos producenter og forbrugere. Hvis producenterne af en eller anden grund ikke ønsker at dyrke genmodificerede planter, eller forbrugerne ikke ønsker at købe produktet, vil fremtiden være usikker. Hvordan denne modtagelse bliver afhænger af mange faktorer, hvoraf en hel del har mere at gøre med holdninger (f.eks. politiske, etiske o.a.) end med biologi. Nogle bud på fremtidige indsatte egenskaber i planter: Herbicidresistens: Indtil nu har herbicidresistens været en af de mest almindelige nye egenskaber, der er indsat i planter. Af herbiciderne er det oftest et totalherbicid, planterne er blevet resistente overfor. Med et stigende antal arter, der bliver resistente overfor det samme herbicid, vil de genmodificerede planter uundgåeligt give anledning til ukrudtsproblemer. Det sker ved at en genmodificeret plante, der er resistent overfor et bestemt herbicid vil kunne optræde som ukrudt i en anden afgrøde, der er gjort resistent overfor det samme herbicid. Det er indlysende, at denne udvikling ikke kan fortsætte i ubegrænset tid, da det vil medføre, at de forskellige herbicider ikke længere vil være effektive i ukrudtsbekæmpelsen. Hvis disse herbicider ikke længere er virksomme vil man enten skulle vende tilbage til de herbicider man tidligere brugte, eller man skal vende tilbage til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Sygdomsresistens kan være resistens overfor svampe-, bakterie- og virusangreb. Denne type resistens vil betyde at planterne ikke svækkes af sygdomme, og vil derfor kunne forøge landmandens udbytte. Problemet for firmaerne med at indsætte denne type resistens er, at det må forventes, at den sygdomsfremkaldende organisme relativt hurtigt vil omgå resistensen. Erfaringen fra traditionelt forædlingsarbejde inden for dette område viser, at resistensen omgås i løbet af relativt få år. Insektresistens er en resistens, der er rettet mod bestemte skadevoldende insektarter eller -grupper. Afhængig af resistensens virkemåde kan resistensen også omfatte andre insektarter end de, der er de primære skadevoldere. Vi har indtil videre set insektresistens i form af et indsat gen fra Bacillus thurengiensis (Bt), der producerer et endotoxin. Vi har blandt anmeldelserne også set planter, der er blevet gjort insektresistente ved, at der er blevet indsat et gen, der hæmmer optagelsen af føden i insektets tarm, således at insektet dør af sult med tarmen fuld af mad. Med hensyn til den miljømæssige vurdering af insektresistens hos genmodificerede planter, er det et emne der bør undersøges yderligere. Miljøtolerance: Hvis planter bliver tolerante over for bestemte påvirkninger fra miljøet og bliver f.eks. kulde- og tørketolerante, kan man tale om at de får øget deres miljøtolerance. Planterne, der får disse egenskaber, må nøje vurderes med hensyn til deres evne til at kunne etablere sig udenfor de dyrkede arealer. Hvis man i fremtiden ved hjælp af genteknologi f.eks. kan fremstille en kvælstof-fixerende plante, har man skabt en plante der http://www.tekno.dk/udgiv/961/961all.htm (12 of 48) [13-07-2001 11:00:57]
<strong>Gensplejsede</strong> planter 1996/1 udviser miljøtolerance, idet en sådan plante vil kunne etableres uafhængigt af jordens indhold af kvælstof. Kvalitetsændring dækker over flere forskellige typer modifikationer. Disse kan f.eks. være nye indholdsstoffer, ændret forhold mellem indholdsstoffer, ændret holdbarhed og frugtmodning m.m. Der er i dag i verden lande (f.eks. Philippinerne, Malaysia), der i høj grad er afhængige af eksport af bestemte planteolier. Hvis man ved hjælp af genteknologi kan fremstille afgrødearter, der kan producere disse olier i andre dele af verden F.eks. Europa og Nordamerika, udgør dette en økonomisk trussel for de nuværende producenter. Hvorvidt en sådan produktion kan ske, reguleres ikke af lovgivningen på det genteknologiske område. Blandt de indholdsstoffer, der arbejdes på at indsætte i planterne, er stoffer af medicinsk betydning. Planterne kan i fremtiden blive kemiske fabrikker, der leverer råvarer til den farmaceutiske industri. Multi-gen-ændringer: I fremtiden vil vi også kunne se, at flere forskellige gener bliver indsat i samme plante. Hvilke kombinationer der kan blive tale om, er det umuligt at udtale sig om på forhånd, men der ses allerede nu en tendens til at kombinere de forskellige egenskaber. Hvilke typer risikovurderinger vil der skulle foretages? Hidtil har risikovurderingen været foretaget på de genmodificerede planter efter principperne "sag for sag" og "trin for trin". Dette forsigtighedsprincip må forventes også at gælde for fremtidige udsætninger. En af de svære opgaver ved risikovurdering af udsætning af genmodificerede planter er, at udlede hvor vidt udsætning af en given genmodificeret plante i stor skala vil kunne påvirke den omgivende natur, eller hvorvidt en given genmodificeret plante vil kunne etableres i de naturlige plantesamfund, og om planten i givet fald vil kunne skabe miljømæssige uønskede effekter. Efter en tid med genmodificerede planter, der er godkendt til markedsføring, vil man få den afprøvning i fuld skala, som er ønsket fra forskellig side. Vi vil da få mulighed for at kontrollere hvorvidt der er sket en påvirkning af naturlige plante- og dyresamfund eller ej. Hvis man ønsker at foretage en dokumentation af en eventuel ændring i det naturlige plante- og dyreliv, skal man allerede starte nu med at monitere udvalgte plantesamfund og/eller udvalgte arter. Videnskab som grundlag for regulering af genteknologi Af Claus Emmeche, Københavns Universitet, Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier Indledning En af velfærdsstatens civiliserende virkninger har været forsøgene på at imødegå de trusler for menneske og miljø, som stammer fra den industrielle produktion, gennem indgående statslig eller korporativ regulering af virksomhedernes udnyttelse af materielle, menneskelige og samfundsmæssige ressourcer. Regulering af ny genteknologi ser umiddelbart ud til blot at være et nyt eksempel herpå, men samtidig er genteknologien her ved det 20. århundredes slutning også et eksempel på noget nyt. Genteknologi er ikke bare en teknologi som rejser "klassiske" forurenings- og ressourceudnyttelsesproblemer. Som et bredt sæt af teknikker til manipulation med arvematerialet - omprogrammering af planter og dyr - rummer den muligheder for at bidrage til mere miljøvenlige produktionsformer, samtidig med at den selv rejser særlige problemer for risikovurderingen. Det skyldes ikke mindst stor usikkerhed i vores viden om mulige virkninger og manglende erfaringer som reguleringen kunne tage udgangspunkt i. [1] En del af de økologiske risici, som man søger at regulere sig udenom, er af en spekulativ art i den forstand, at de kun i de færreste tilfælde kan undersøges eksperimentelt. Til gengæld kan det ikke udelukkes, at de kan være dramatiske, hvis spekulationerne holder stik. Situationen rejser nogle generelle spørgsmål, som jeg skal forsøge at besvare; dels om risikovurdering som (i en eller anden forstand) "hvilende på" naturvidenskab, dels om risikobegrebet som sådan i det moderne samfund. http://www.tekno.dk/udgiv/961/961all.htm (13 of 48) [13-07-2001 11:00:57]
Page 1 and 2: Gensplejsede planter 1996/1 Gensple
Page 3 and 4: Gensplejsede planter 1996/1 Et ande
Page 5 and 6: Gensplejsede planter 1996/1 Gentekn
Page 7 and 8: Gensplejsede planter 1996/1 grundla
Page 9 and 10: Gensplejsede planter 1996/1 Hvilke
Page 11: Gensplejsede planter 1996/1 Danske
Page 15 and 16: Gensplejsede planter 1996/1 ● ●
Page 17 and 18: Gensplejsede planter 1996/1 matemat
Page 19 and 20: Gensplejsede planter 1996/1 faktisk
Page 21 and 22: Gensplejsede planter 1996/1 udvikli
Page 23 and 24: Gensplejsede planter 1996/1 Det fø
Page 25 and 26: Gensplejsede planter 1996/1 Isolere
Page 27 and 28: Gensplejsede planter 1996/1 Gentekn
Page 29 and 30: Gensplejsede planter 1996/1 bekymri
Page 31 and 32: Gensplejsede planter 1996/1 lang si
Page 33 and 34: Gensplejsede planter 1996/1 sted me
Page 35 and 36: Gensplejsede planter 1996/1 type po
Page 37 and 38: Gensplejsede planter 1996/1 systeme
Page 39 and 40: Gensplejsede planter 1996/1 I relat
Page 41 and 42: Gensplejsede planter 1996/1 Afrundi
Page 43 and 44: Gensplejsede planter 1996/1 Den nuv
Page 45 and 46: Gensplejsede planter 1996/1 Afslutt
Page 47 and 48: Gensplejsede planter 1996/1 Del D:

"Gensplejsede planter" i PDF format. - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?