"Gensplejsede planter" i PDF format. - Teknologirådet

Gensplejsede planter 1996/1
tolerante arter får bedre muligheder for at brede sig, og der kan også udvikles herbicidresistente typer af almindelige
ukrudtsarter.
Herbicider giver landmanden en sikkerhed for et rimeligt udbytte af sine afgrøder. Tidligere var man nød til at benytte
sædskiftet til at sikre sig mod opformering af ukrudt. Med andre ord kan herbicider til en vis grad ophæve restriktionerne, som
tidligere tiders sædskifte lagde på landmandens udfoldelsesmuligheder og desuden nedsætte arbejdsindsatsen væsentligt.
I biologiske discipliner er ophobningen af rent faktuel information enorm, men forståelsen ringe. Forskning i herbicidresistens
adskiller sig ikke væsentlig fra andre biologiske discipliner.
Historien om herbicidresistens
For godt 20 år siden fandt man ud af, at gentagne sprøjtninger med atrazin i en årrække på de samme arealer medførte, at det
ukrudt, der tidligere var så nemt at bekæmpe med atrazin lige pludselig overlevede sprøjtning uden synlige mén. Ukrudtet var
blevet resistent over for sprøjtning med atrazin. Med andre ord, naturen brugte sin egen bioteknologi til at tilpasse ukrudtet til
atrazin. Darwins udviklingsteori om, at de stærkeste overlever blev på smukkeste vis anskueliggjort med atrazin. Denne
opdagelse gav stødet til en intensiv forskning i de mekanismer, der lå bag denne resistens. Man fandt hurtigt ud af, at
resistensen skyldes en lille ændring i arveanlæggene - én aminosyre blev udbyttet med en anden - så atrazin ikke kunne binde
sig til proteinet og blokere fotosyntesens elektrontransport. Planter med denne ændring i proteinet var stort set 100 pct.
resistente over for atrazin.
Opdagelse af herbicidresistens i ukrudt var en kærkommen lejlighed til at prøve noget nyt. Den kemiske industri har i de sidste
knap 50 år prøvet at tilpasse kemien til biologien ved mere eller mindre på må og få at undersøge titusindvis af kemiske
forbindelser for at finde bare et nyt herbicid. For at undgå disse efterhånden enormt dyre afprøvninger kunne man nu prøve at
tilpasse biologien til kemien ved at gøre afgrøder resistente over for et kendt herbicid. Mange af de store kemiske firmaer
arbejder på at gøre afgrøder resistente over for en lang række allerede opfundne herbicider. Det bedst kendte eksempel her i
landet er den gensplejsede sukkerroe, der er gjort resistent over for glyphosat og raps, som er gjort resistent over for glufosinat.
Fordelen ved at tilpasse biologien til kemien er bl.a., at de dyre undersøgelser af et herbicids virkning på dyr og mennesker
allerede er lavet for glyphosat og glufosinat. Ved at øge muligheden for at bruge disse allerede markedsførte herbicider i flere
afgrøder, kan man spare tusindvis af kostbare dyreforsøg med rotter, katte, hunde, aber o.s.v. Så hvis bioteknologien holder
hvad den lover, vil vi om føje år have et sortiment af afgrøder, som er blevet gjort resistent over for en lang række kemiske
midler mod ukrudt. Ved at kombinere biologi og kemi er man ikke mere overladt til tilfældighedernes frie spil, men kan vælge
at gøre afgrøder resistente overfor herbicider, som ikke er så farlige for sundhed og miljø.
Firmaerne er også blevet mere tilbageholdende med at markedsføre nye herbicider. Den "lette kemi" er med den nuværende
viden udnyttet og det bliver vanskeligere og vanskeligere at finde herbicider, som opfylder krav til såvel selektivitet i afgrøder
og lave doseringer i marken som til krav om miljømæssig "god opførsel". For at iværksætte de krævede undersøgelser af
jordbrugs- og miljømæssig art, skal man virkelig skal tænke sig godt om, før et middel markedsføres uanset hvor effektivt det
er til at bekæmpe ukrudt.
Det er bl.a. i dette lys man skal se udviklingen af herbicidresistente afgrøder. Firmaerne ønsker at kunne kombinere biologien
og kemien for allerede eksisterende midler.
Definitioner
Genetisk Modificerede herbicidresistente Planter (GMP) har fået indsat et gen, der gør planten resistent overfor et herbicid.
Planterne er ikke resistente overfor herbicider med andre virkningsmekanismer. Ved herbicidresistent ukrudt forstås tidligere
følsomme ukrudtsplanter, som er blevet resistent over for et herbicid (jævnfør udviklingen af atrazinresistent ukrudt).
Afgrødeselektivitet
Forudsætningen for af bruge et herbicid selektivt i en afgrøde er, at afgrøden fra naturens hånd kan nedbryde herbicidet
hurtigere end de omkringstående ukrudtsplanter eller at afgrøden ikke kommer i kontakt med herbicidet.
http://www.tekno.dk/udgiv/961/961all.htm (42 of 48) [13-07-2001 11:00:58]