"Gensplejsede planter" i PDF format. - Teknologirådet

Gensplejsede planter 1996/1
Hvad ved vi om ukrudt?
Ukrudt er uønskede planter, som konkurrerer med afgrøden om lys, plads, næringsstoffer og vand og derfor forringe
høstudbytte og kvalitet. Ukrudtet på markerne er naturens reaktion på menneskeskabte aktiviteter. Ukrudt er pionerarter og det
første trin på vejen fra bar jord til den "naturlige" vegetation, som i Danmark er løvfældende skov. Halvdelen af vores
ukrudtsarter, hvoraf vi har ca 200, er indslæbte arter. Genetisk og biologisk kan ukrudtsarterne være væsentligt forskellige fra
deres vilde slægtninge, fordi forskellige dyrkningsmetoder gennem årtusinder lidt efter lidt har tilpasset ukrudtet til det dyrkede
land.
Ukrudt er således produktet af en lang udviklingsproces og selv om der i tidernes løb har være mange forslag fremme om
hvilke egenskaber en succesrig ukrudtsart skal være i besiddelse af, må vi desværre konstatere endnu engang at ophobningen af
rent faktuel information er enorm, men forståelsen ringe.
Rent historisk har udveksling af arveanlæg mellem ukrudt og kulturplanter været til menneskets fordel. Nogle af vores mest
værdifulde kornarter, f.eks. havre og rug, begyndte deres karriere som ondartet ukrudt i hvede for mange tusinde år siden i
Asien. Efterhånden overtog dette "ondartede" ukrudt hvedens plads og viste sig at være udmærkede føde for mennesker.
Praktiske problemer
GMP'er kan i visse tilfælde overføre resistensgenet til "vilde planter"; men herbicidresistens medfører ingen fordel for den
"vilde plante", når der ikke sprøjtes med det pågældende herbicid. Forsøg har ikke kunnet påvise en ændret konkurrenceevne
og væksthastighed i GMP'er i forhold til de konventionelle sorter eller ukrudt, når det drejer sig om glyphosat og glufosinat.
Problemet med spildplanter er i Danmark særlig aktuelt for raps, fordi den optræder som ukrudt i andre afgrøder. Derfor kan
der blive problemer med resistente spildplanter og krydsninger med forskellige resistensmekanismer. For denne afgrøde bør
der derfor træffes særlige forholdsregler for at undgå problemer med herbicidresistente spildplanter for så vidt man ønsker at
bruge glufosinat og glyphosat i flere af de afgrøder der indgår i sædskiftet.
Dyrkning af GMP kan umiddelbart give anledning til praktiske problemer for landmanden. Hvis GMP og almindelige sorter
dyrkes på samme eller tilstødende ejendomme, kan vinddrift under sprøjtning medføre skader på den almindelige sort. Der kan
også ske forveksling eller sammenblanding af almindelige og GMP sorter med deraf følgende sprøjteskader. Dyrkning af GMP
med herbicidresistens forudsætter derfor, at landmanden er omhyggelig med såvel udsædsmaterialet som ukrudtssprøjtningen.
Strategier
Ved at benytte herbicider med flere forskellige fysiologiske virkningsmekanismer i sædskiftet, og eventuelt herbicidblandinger
samt et fornuftigt sædskifte og mekanisk bekæmpelse/jordbehandling er der ingen større fare for udvikling af herbicidresistente
ukrudtsarter.
Såfremt herbicidresistente GMP med resistensgener overfor få herbicider vinder stor udbredelse i landbruget, bør man være
opmærksom på, at ensidige strategier for ukrudtsbekæmpelse kan føre til problemer. Der er med andre ord behov for at vide,
hvorledes man mest hensigtsmæssigt dyrker GMP med henblik på at minimere miljøbelastningen og mulige negative
dyrkningsmæssige konsekvenser.
GMP'er og "miljøvenlig" sprøjtestrategi
For den glyphosatresistente sukkerroe har det været hævdet, at der vil være mulighed for at sprøjte senere i sæsonen. Herved
efterlades ukrudtsplanter som føde for insekter, fugle og små pattedyr i begyndelsen af vækstsæsonen. Forsøg hos MARIBO
Frø i Holeby har vist, at der opnås ligeså gode resultater med glyphosat på roernes 8 bladstadium, som med den traditionelle
bekæmpelsesstrategi, der starter på kimbladstadiet. Dyrkning af GMP vil måske kunne give mulighed for
ukrudtsbekæmpelsesstrategier med sprøjtninger på et sent stadium, men der foreligger dog ingen undersøgelser, der viser om
dette giver sig udslag i en mere artsrig og balanceret fauna i agerlandet.
http://www.tekno.dk/udgiv/961/961all.htm (44 of 48) [13-07-2001 11:00:58]