"Gensplejsede planter" i PDF format. - Teknologirådet

Gensplejsede planter 1996/1
sikre en forsvarlig regulering.
To strategier for håndtering af værdier i relation til regulering af genteknologi
Til sidst vil vi gøre os nogle mere pragmatiske overvejelser over på hvilken måde værdispørgsmål bør integreres i reguleringen
af genteknologi. At værdispørgsmål bør integreres burde være indlysende, givet ovenstående diskussion.
De forskere, der arbejder med genteknologi har som regel en positiv holdning til det arbejde, de udfører. Samtidig er der dog en
betydelig grad af skepsis overfor genteknologi i befolkningen. Forskerne kan være tilbøjelige til at mene, at de eneste der
forhindrer den øvrige befolkning i at dele deres positive holdning er mangel på faktuelle oplysninger. Derfor vil de være
tilbøjelige til at prøve at videregive så mange faktuelle informationer, som muligt. Denne strategi kan kaldes
informationsstrategien. Forskere og myndigheder koncentrerer sig om at sikre et videnskabeligt sagligt beslutningsgrundlag.
Værdispørgsmålene derimod overlades til politikerne.
Der er imidlertid flere svagheder ved denne strategi. For det første er der en betydelig fare for værdiblindhed blandt forskere og
myndigheder. Man vil vælge at fremlægge de oplysninger man selv anser som relevante. Men hvis de bekymringer man nærer i
befolkningen er nogle helt andre, vil forskere og myndigheder fremstå som uforstående over for - eller ligefrem ligeglade med -
spørgsmål, som mange anser som centrale.
I valget af oplysninger man fremlægger har man allerede truffet nogle værdimæssige valg, som ikke nødvendigvis er
ukontroversielle. Hvis man f.eks. vælger kun at undersøge de risici, der er forbundet med en udsætning, og ikke hvad de
positive konsekvenser kan tænkes at være, har man allerede truffet et etisk valg, om end det muligvis er ubevidst. Denne
værdiblindhed kan også føre til en manglende forståelse af relevansen af videnskabelige indsigter. Nogle er således tilbøjelige
til at mene, at det er betænkeligt at overføre gener på tværs af artsgrænser, fordi det er unaturligt. Det har imidlertid vist sig, at
nogle mikroorganismer faktisk i naturen overfører gener på tværs af arterne. Denne indsigt er derfor relevant for den etiske
diskussion, men den vil kun blive fremført, givet at man er opmærksom på hvad det faktisk er for nogle bekymringer, der
næres overfor genteknologien.
En alternativ strategi vil gå ud på, at myndigheder og forskere tilstræber at formulere værdier, som kan lægges til grund for
reguleringen af genteknologien, og at relatere disse værdier til de relevante videnskabelige indsigter og problemstillinger.
Denne strategi kan kaldes integrationsstrategien. Der er flere fordele ved denne strategi. For det første kan den simpelthen
være med til at sikre en bedre regulering, idet flere af de relevante etiske hensyn bliver inddraget. For det andet kan den være
med til at øge forskernes og myndighedernes troværdighed i befolkningen. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at alle bliver
enige, selv hvis denne strategi følges. Men en betingelse for, at der kan føres en egentlig dialog er, at parterne i det mindste
forstår hinandens synspunkter. Om ikke andet kan man så blive enige om at være uenige, d.v.s. have respekt for, at sagen kan
anskues på en anden måde end man selv gør.
Litteratur
En god litteraturoversigt er givet af Jonas Josefsson i Risk, bioteknologi och etik - rapport från Nordisk utskott för etik inom
bioteknologi, Nordiske Seminar- og Arbejdsrapporter 1992:503 (København: Nordisk Ministerråd, 1992).
Vi skal her nøjes med at henvise til nogle få publikationer vedrørende regulering af bioteknologi, som Josefsson ikke har med:
Gentekniskt modifierte organismer - etiska och juridisat debatter i Norden, Nordiske Seminar- og Arbejdsrapporter, 1993:604
(København: Nordisk Ministerråd).
Wheale, P. & R. McNally (eds.), The Bio-Revolution, London: Pluto Press 1990.
http://www.tekno.dk/udgiv/961/961all.htm (26 of 48) [13-07-2001 11:00:58]