"Gensplejsede planter" i PDF format. - Teknologirådet

Gensplejsede planter 1996/1
I relation til risikoen for at insekterne skal udvikle resistens over Bt vil der være en væsentlig forskel på, om man kan fjerne
organismen med den resistente egenskab fra miljøet igen, når man ønsker det, eller ej.
Insektpopulationer kan være meget påvirkelige overfor stærke selektionstryk. I 1990 besøgte jeg et projekt på universitetet i
Illinois, hvor man arbejdede med bioteknologisk indarbejdelse af Bt-toxinet i tomater for at gøre dem modstandsdygtige
overfor larver af sommerfugle. En del af deres undersøgelser gik ud på at se hvor hurtigt der skete tab af genetisk variabilitet i
populationer af overlevende larver. Typisk døde 70 pct. straks, resten blev testet for genestiske egenskaber. Dette kan f.eks. ske
ved hjælp af elektroforese. Det har vist sig, at populationer indsamlet i naturen hurtigt bliver meget ensartede under
laboratorieforhold. Ofte er én generation nok. Der er stor risiko for resistens udvikling hvis man udsætter populationen for
konstant påvirkning af Bt-toxin. Ved laboratoieundersøgelser er der i mere end 50 tilfælde blevet påvist udvikling af resistens
overfor forskellige stammer af Bt hos sommerfulge, biller og tovingede (myg og fluer).
Skadedyrene kan udvikle resistens mod flere forskellige stammer af Bt og andre bekæmpelsesmidler selv når de bliver brugt
samtidigt. Resistensudviklingen kan være meget kraftig. Op til en 1000-dobling af LD 50-værdien er rapporteret overfor
kålmøllet (Plutella xylostella). Denne art er også den hidtil eneste, hvor der er rapporteret om resistens mod Bt under naturlige
markforhold, sandsynligvis vil der dukke flere op i takt med at Bt-anvendelsen intensiveres.
Kort opsummeret kan det siges, at Bt på mange måder minder om pesticider, det har en række egenskaber, hvoraf flere kan
betragtes som fordele andre giver visse ulemper:
● Ringe direkte toxiditet overfor de naturlige fjender, der er dog stadig den inddirekte effekt, at fødegrundlaget fjernes
● Ringe risiko for at sekundære skadegørere bliver primære
●
●
●
●
●
Nedbrydes hurtigt af UV-lys, hvilket medfører ringe persistens på planter, hvilket igen resucerer risikoen for
resistensudvikling
Bt kodede toxiner kan komme til udtryk i andre bakterier og i planter
Anvendelsen af Bt i andre bakterier eller sammen med UV-blokkere vil øge resistensrisikoen
Anvendelsen af Bt i transgene planter er mere analog til normal planteforædling end til insekticidanvendelse
Monokulturer af Bt-planter vil sandsynligvis give intenst selektionstryk for resistens
Hvis målet med en genmodificeret organisme er at gøre den resistent overfor angreb af skadedyr, vil det være mere
miljømæssigt "sikkert" at opnå dette gennem en mindre tiltrækning eller en ringere reproduktion hos insekterne end at gå efter
total resistens.
Der findes ingen bekæmpelsesmetoder, som der ikke rummer muligheden for udvikling af resistens. Selv manuel bekæmpelse
vil rumme et element af selektion, og dele af populationen vil derfor kunne udvikle resistens.
Vil der være risiko for, at insektresistente planter spredes udenfor marken?
I princippet vil denne risiko være tilstede, men omfanget vil afhænge fuldstændig af planternes formerings- og
spredningspotentiale og i hvor høj grad planternes ændrede egenskaber har givet dem en tilpasningsmæssig fordel i relation til
de forhold, der regulerer deres antal. Denne risiko må på forhånd antages at være på linie med det, vi kender fra tilfældigt
indslæbte planter eller planter, hvor resistensen er opnået ved traditionel forædling.
Hvorledes påvirkes insekterne ved anvendelsen af insektresistente planter?
Den umiddelbare og direkte effekt vil selvfølgelig være den nedgang i antallet af individer for de insekterarter, som resistensen
sigter mod. De insektarter, der er optræder som skadedyr på jordbrugets produkter, vil kun i sjældne tilfælde risikere at komme
på listen over sårbare eller udryddelsestruede arter. Ofte vil landbrugsskadedyr være såkaldte r-strateger, d.v.s. insekter med et
stort formeringspotentiale og en stor tilpasningsevne til nye eller forstyrrede forhold. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan
forekomme sjældne, mindre betydende arter, tilknyttet bestemte kulturplanter. Sådanne arter vil blive ramt af en generel
insektresistens hos planterne. Det eneste eksempel i nyere tid på en insektart, hvor ændringer af driftsmetoderne sandsynligvis
er en medvirkende årsag til, at arten er forsvundet herhjemme er Aksløberen (Zabrus tenebrioides), en løbebilleart, der kun er
fundet to gange siden 1950.
Det er imidlertid vanskeligt at forudsige konsekvenserne især de indirekte. En parallel kan måske igen hentes fra anvendelsen
af insekticider. Ofte vil ændringer i bekæmpelsespraksis medføre forskydninger i hvilke skadedyr, der er talrige. Da man
http://www.tekno.dk/udgiv/961/961all.htm (39 of 48) [13-07-2001 11:00:58]