"Gensplejsede planter" i PDF format. - Teknologirådet

Gensplejsede planter 1996/1
Høj viden
For det første er Danmark kendetegnet ved at borgerne har en relativ høj viden om bioteknologi. Det vil sige, at de i forhold til
de øvrige folkeslag i Europa ligger højt, hvad angår latinsk defineret viden, altså paratviden om biologi og bioteknologi. Men
niveauet er sådan set ikke særligt højt; danskerne svarer rigtigt på godt halvdelen af spørgsmålene, hvoraf mange må betragtes
som særdeles elementære. Det interessante er imidlertid, at danskerne supplerer denne viden med indsigt i fordele og ulemper
ved bioteknologien.
Skeptikere
For det andet udviser danskerne, hvad der i Eurobarometer-undersøgelserne kaldes "skepsis" overfor genteknologiens
fortræffeligheder. Dette kan dog til dels forklares som et statistisk fænomen. Jeg kan eksemplificere dette ved at sammenligne
2 yderpunkter.
Det ene er et land, hvor der ikke er foregået en debat om genteknologien og hvor både paratviden og viden om
samfundskonsekvenserne er lav. Her kan situationen skitseres således:
JA! Ved ikke NEJ!
Den lave viden medfører, at de relativt få ideologisk stærke forkæmpere og modstandere af genteknologi dominerer
undersøgelserne. Der findes en stor ved-ikke-gruppe, som helst holder sig ude af kampen. Derfor giver undersøgelserne fra
sådanne lande klare svar, men de dækker over lav viden, standpunktsholdninger og konfliktdebat.
Som modsætning har vi i Danmark en situation, hvor der faktisk har foregået en debat og er blevet investeret i en afklaring af
holdningerne til genteknologi. Dette kan skitseres således:
JA! ja? Ved ikke nej? NEJ!
Vi ser stadig de to fløje med stejle standpunkter, men ved-ikke-gruppen er meget mindre og er på begge sider blevet afløst af
tvivlende tilhængere og tvivlende modstandere - altså folk, som ikke er gået ind i debatten med et fra begyndelsen afklaret
forhold til teknologien og som derfor både kan se for og imod i sagen. Resultatet af denne større viden er altså nuancerede svar
og en debat, der i højere grad stiler imod afklaring end mod at ridse fronterne op. En debat, hvor der er plads til "ja, hvis..." og
"nej, med mindre...".
Det kan altså diskuteres, om det er korrekt at karakterisere danskernes svar-profil som en "skeptisk" profil. Det kunne lige så
godt kaldes en konstruktiv profil.
At den relativ høje viden i Danmark ikke resulterer i lutter begejstring for genteknologi, er kommet bag på mange - især
forskere - som gennem debatten i 1980'erne postulerede, at hvis blot befolkningen vidste lige så meget om genteknologi, som
de selv gjorde, ville de også være lige så positivt indstillede.
Det burde ikke være kommet bag på dem. Det forholder sig naturligvis sådan, at vi ikke laver os et særligt skræddersyet
værdisæt til vurdering af bioteknologien. Vi bruger det, vi allerede har, som er blevet dannet af vores far og mor, vores
skolegang, venner, livserfaring og politiske opdragelse - for blot at nævne nogle få elementer. En enkelt teknologisk debat kan
ikke vælte sådanne rodfæstede grundholdninger.
Ole Borres undersøgelser viste tydeligt, at holdningen til genteknologi er koblet til vores værdier iøvrigt. De, der tror på militær
sikkerhed og økonomisk vækst, er generelt positive overfor genteknologi. De, der fastholder social adfærd, forsigtighed,
respekt for natur og miljø som vigtige grundholdninger, er ofte imod genteknologi. I Danmark er der en hel del af de sidste, så
noget er der måske alligevel om, at vi er skeptikere.
Accept
Det tredje karakteristiske billede,som holdningsundersøgelserne giver, er at vi på trods af den såkaldte skepsis har en høj accept
af anvendelse af genteknologi.
De mest nærliggende grund til dette er, at politikerne faktisk på et vigtigt tidspunkt tog konsekvensen af befolkningens
http://www.tekno.dk/udgiv/961/961all.htm (28 of 48) [13-07-2001 11:00:58]