"Gensplejsede planter" i PDF format. - Teknologirådet

Gensplejsede planter 1996/1
Genteknologi og Borgerne
Af Lars Klüver, Teknologirådets sekretariat
Dette indlæg kunne lige så vel have haft titlen "Genteknologi og demokrati". Det koncentrerer sig nemlig om, hvad det betyder,
at genteknologien skal fungere i et samfund, hvor borgernes holdninger har en væsentlig indflydelse på den førte politik.
Genteknologien er jo i Europa og især i Danmark kendetegnet ved at være blevet reguleret udfra erkendelsen af, at
befolkningen ønskede en regulering.
Demokrati er et i etisk henseende imperfekt system. De færreste har for eksempel nogensinde overvejet, om deres holdninger
til genteknologi er sammenhængende og fri for dobbeltmoral. Dertil kommer, at den herskende etik i vort samfund til hver en
tid vil være et produkt af forhandlinger, magtpositioner og pragmatik - forhold, der ikke netop peger i retning af at et etisk
helhedssyn vil blive dominerende.
Der er næppe mange filosoffer, der vil argumentere for, at vi skal have een sand etik. At demokrati medfører beslutninger, der
er kogt sammen af mange forskellige ingredienser, strider nemlig ikke imod behovet for at debattere de etiske sider af vores
anvendelse af teknologi. Tværtimod er et fungerende demokrati afhængigt af en åben etisk debat, så parterne kan finde deres
standpunkter.
Dette indlæg tager udgangspunkt i det faktum, at vi lever i et repræsentativt demokrati med en overvejende liberal økonomi.
Både politik og økonomi er på hver sin måde markedsdrevet. Borgeren har indflydelse fra to sider - med sin stemmeseddel og
med sin pengeseddel. Med dette udgangspunkt vil jeg diskutere genteknologiens anvendelse og regulering.
Jeg vil først give et billede af borgernes holdning til genteknologi og af de krav, borgerne stiller til dens anvendelse. Dette vil
blive suppleret af nogle kommentarer fra Torben Hviid Nielsen, som har studeret Eurobarometer-undersøgelserne nøje.
Dernæst vil jeg vurdere, om disse krav er modstridende med industriens og landbrugets interesser. Til sidst vil jeg se på
reguleringens langtidsholdbarhed.
Borgernes holdning
Vi har to væsentlige typer af kilder, som kan sige os noget om, hvordan borgerne forholder sig til genteknologi. Den ene er
Teknologirådets konsensuskonferencer, der er kendetegnede ved, at et panel af lægfolk styrer processen og skriver
konferencens slutdokument. Den anden er holdningsundersøgelserne - Ole Borres to rapporter ("Befolkningens holdning til
genteknologi". Teknologinævnet. Første rapport, 1988. Anden rapport, 1990) og Eurobarometer-undersøgelserne
(Eurobarometer 35.1: "Opinion of Europeans on Biotechnology in 1991" i John Durant (edit), "Biotechnology in public",
Science Museum, London 1992. / Eurobarometer 39.1: Europakommissionen, 1993).
Nævnet har afholdt tre konsensuskonferencer om genteknologi:
● Genteknologi i industri og landbrug. (Teknologinævnet, 1987)
● Kortlægning af menneskets gener. (Teknologinævnet, 1989)
● Teknologiske dyr. (Teknologinævnet, 1993)
Der er en generel konklusion, som går igen i alle slutdokumenterne: Lægpanelerne ønsker genteknologi med et godt formål -
ellers vil de ikke have det. I slutdokumentet fra 1987 siges det meget præcist, at panelet ikke vil acceptere anvendelse af
genteknologi for at man kan producere en ny type vingummi, men at helbredelse af kræft er et eksempel på et formål, som
berettiger anvendelse af genteknologi.
Borgerne ønsker altså ikke at se på risikoaspektet uden at koble det til velfærdsaspektet. Logikken er meget enkel - vi er ikke
overbevist om, at genteknologi er risikofri og vi tror egentlig ikke på, at risikoen kan vurderes. Derfor ønsker vi ikke at løbe en
ukendt risiko, med mindre fordelen er tilstrækkelig stor.
Eller med andre ord - borgerne er udpræget pragmatiske, men ansvarlige, velfærdsetikere. Det er værd at lægge mærke til, for
det placerer borgerne som konstruktive medspillere og ikke, som det ofte bliver fremstillet, som uvidende skræmte nej-sigere.
Holdningsundersøgelserne understøtter denne vurdering. Jeg vil kort referere hovedtrækkene i holdnings-undersøgelserne.
http://www.tekno.dk/udgiv/961/961all.htm (27 of 48) [13-07-2001 11:00:58]