"Gensplejsede planter" i PDF format. - Teknologirådet

Gensplejsede planter 1996/1
Isoleret betragtet er det f.eks. ikke værd at løbe den risiko man løber, når man i sin bil kører på ferie til Frankrig. Det, der gør
risikoen acceptabel, er jo de gode oplevelser man forventer ferien vil resultere i. Der er med andre ord tale om en afvejning af
risiko over for forventede goder. Ligeledes vil der indenfor genteknologien være forskelle på, hvilke risici, der er acceptable,
alt efter hvad det er for goder man forsøger at realisere. Hvis man forsøger at fremstille livsvigtig medicin ved hjælp af
genetisk modificerede mikroorganismer, bør man være villig til at løbe en større risiko, end hvis det f.eks. drejer sig om den før
omtalte majs med en ny smag. Nogle goder er således så trivielle, at vi formentlig ikke bør være villige til at løbe en
nævneværdig risiko for at få adgang til dem.
Desværre inddrages overvejelser over værdien af de forventede goder kun i ringe omfang i de risikovurderinger, man laver i
dag. Det kan der være gode nytteetiske grunde til at lave om på. Det er jo ikke kun teknologiens negative indvirking på vores
velfærd, der er etisk interessant, men også dens positive effekter. Risikoen skal opvejes af forventede positive konsekvenser,
for at den er værd at løbe.
Der er et yderligere aspekt ved risiko, som bør kommenteres her. De fleste mennesker bryder sig ikke om at løbe en risiko. De
er, hvad økonomer kalder risiko-aversive. Denne aversion overfor risiko kommer til udtryk i en række valgsituationer. I
følgende valgsituation, hvor der kan vælges mellem (A) og (B) vil de fleste f.eks. vælge (A), fordi de dermed kan eliminere
risikoen:
(A) man får 10.000 kr. kvit og frit
(B) der slås plat og krone og man får 30.000 kr., hvis det bliver plat, men skal betale 10.000 kr., hvis det bliver krone.
De to valgmuligheder har samme forventede værdi, nemlig 10.000 kr. (i (B): 0.5 x 30.000 kr. + 0.5 x -10.000 kr. = 10.000 kr.).
Men (A) har den ekstra fordel, at man her undgår risikoen for, at man skal betale 10.000 kr. Derfor foretækker de fleste denne
mulighed, også selv om den indebærer, at de ikke får muligheden for at vinde 30.000 kr.
På et nytteetisk grundlag kan man argumentere for, at denne almene modvilje mod risiko giver os en ekstra grund til at
opretholde en stram regulering af genteknologi. På grund af vores generelle risiko-aversion indebærer det nemlig et
velfærdstab, når vi løber risici. Man må dog være opmærksom på, at vi nogle gange også løber en stor risiko ved at undlade at
benytte os af genteknologien. Hvis vi f.eks. undlader at lave genteknologisk forskning på HIV virus løber vi den risiko, at
mange mennesker også i fremtiden bliver syge og dør af AIDS, hvilket muligvis kunne have været undgået, hvis den relevante
forskning var blevet foretaget.
Ofte vil man dog ikke have et godt overblik over de relevante risici, når der skal tages beslutninger, f.eks. om udsætning af
genetisk modificerede planter. Dvs. at man mangler viden om de mulige konsekvenser af udsætningen og om deres
sandsynligheder. I disse situationer taler man ikke om risiko men om usikkerhed.
Problemet er, at det kan være meget vanskeligt og ressourcekrævende at sige noget nogenlunde sikkert om, hvilke
konsekvenser brugen af genmodificerede organismer vil have for de relevante parametre, som sundhed, miljø og velfærd. Det
ville være meget enklere, hvis man ved hjælp af pligtetiske hensyn på forhånd kunne afvise udvikling og brugen af nogle, eller
ligefrem alle genmodificerede organismer.
Ud fra den nytteetiske opfattelse er det tilsyneladende umuligt på forhånd at trække grænser i situationer med usikkerhed. Det
er kun konsekvenserne, der tæller, og dem kender vi jo ikke, før vi har prøvet at bruge de pågældende organismer. Her kan dog
anføres et modsatrettet ræsonnement: Vi ved, at brugen af genmodificerede organismer kan have stærkt negative konsekvenser
for menneskers og dyrs velfærd; det kan samtidig være dyrt, vanskeligt og i visse tilfælde også farligt at undersøge
konsekvenserne. Derudover har det vist sig, at de fleste mennesker er endnu mere aversive overfor usikkerhed, end overfor
risiko. Derfor kan der nytteetisk set være gode grunde til at holde igen med at tillade brugen af genmodificerede organismer, i
hvert fald så længe der ikke er tale om at frembringe produkter, som er vitale for menneskers (eller dyrs) velfærd.
Den nytteetiske opfattelse medfører altså ikke, at alt, som er uden dokumenterede negative konsekvenser, skal tillades.
Opfattelsen levner plads til at forbyde brugen at genmodificerede organismer, når denne ikke har dokumenteret nytteværdi.
Igen viser det sig altså vigtigt, at vi ikke udelukkende begrænser os til en vurdering af risiko, men også overvejer de forventede
gode konsekvenser.
Når det i praksis er muligt at regulere brugen af genmodificerede organismer relativt stramt, så er en del af forklaringen uden
tvivl, at mange mennesker på baggrund af pligtetiske synspunkter har en stærkt negativ holdning over for udvikling og brug af
genmodificerede organismer. Mange mennesker mener, at vi bør udvise ydmyghed over for naturen, og at det gør vi ikke ved at
gå og lave om på den efter behag. Set fra en nytteetisk synsvinkel er det dog ikke nødvendigvis dårligt, at mange af os har en
sådan holdning. Den vil nemlig være med til at modvirke, at den genteknologiske udvikling tromler fremad uden at vi når at
http://www.tekno.dk/udgiv/961/961all.htm (25 of 48) [13-07-2001 11:00:58]