"Gensplejsede planter" i PDF format. - Teknologirådet

Gensplejsede planter 1996/1
Spredning til vejkanter andre vegetationstyper skete i dette forsøg ved hjælp af frø. Når man taler om invasion vil det ofte være
som et resultat af spredning via frø. Frøspredningskurver har et nogenlunde ensartet præg (Figur 1), hvor
frøspredningsafstanden på x-aksen er afhængig af plantens højde og frøenes vægt og udstyr, men formen er nogenlunde den
samme. Det er overordentlig svært at finde de frø, der lander langt væk fra frøforældreindividet. Der kan derfor godt være frø,
som er spredt længere væk, end kurven viser.
Spredning via pollen er en anden mulighed for spredningen af de indsplejsede gener ud i de naturlige plantesamfund. En
forudsætning er selvfølgelig, at der i de omgivende samfund findes blomstrende nære slægtninge, der kan krydse med de
genmanipulerede planter. Afkommet efter en sådan krydsning vil være en hybrid, der, i forhold til en plante fremkommet efter
frøspredning til samfundet, vil have et meget bedre udgangspunkt, idet den formentlig vil være delvis tilpasset til stedets vilkår.
For at en hybridpopulation kan etablere sig, må individerne naturligvis enten have egenskaber, der er overlegne overfor den
vilde slægtnings, eller der kan ske tilbagekrydsninger til den vilde slægtning, hvorved de indsplejsede gener har en mulighed
for at blive indbygget i den vilde plantepopulations genpulje.
Hvis transgenet giver resistens mod en herbivor (planteæder) eller et patogen (sygdomsfremkalder) kan den vilde nært
beslægtede art få denne egenskab og derved en højere fitness (egnethed). Denne effekt forstærkes af, at herbivoren eller
patogenet, der hidtil har reguleret arten, vil gå tilbage i populationsstørrelse på grund af forekomsten af de resistente individer.
Det betyder i sidste ende et bortfald af herbivoren eller patogenets regulerende effekt i de naturlige plantebestande. Ethvert
indgreb i interaktioner mellem arter vil være problematisk for balancen i økosystemet.
Der er arbejdet meget med pollenspredningsafstande senere år. Ved at bestemme afstanden ud fra den pollenmodtagende plante
kan overførsel af alleler registreres over meget lang afstand.
Pollenspredningsafstande hos Raps er undersøgt af Anne Mette M. Jensen (Økologisk Afdeling, Københavns Universitet). I
forsøgsopstillingen indgik en bevoksning af genmodificeret Raps (pollendonorplanter) og et værnebælte af steril Raps.
Desuden nogle 2x6 meter store Raps bevoksninger 200 m væk fra de genmanipulerede planter. Imellem Raps-vænebæltet og
de små 200 m's populationer var der sået byg. Desuden var der nogle almindelige Raps marker ca. 1000 m væk. Frø blev høstet
i afstandene 1000 m og 200 m samt fra værnebæltet. Frøene blev sået, og når kimplanterne havde fået et par løvblade blev de
sprøjtet med "Basta" - det sprøjtemiddel, de gensplejsede individer er modstandsdygtigt overfor. Resultatet ses af Tabel 2.
Tabel 2. Spredning af pollen fra genetisk manipuleret Raps. "Afstand i meter" er den afstand fra den genmanipulerede Raps,
frø er høstet. "Antal såede frø" er det antal af de høstede frø, der er sået. Data fra Anne Mette M. Jensen.
Afstand i meter Antal såede frø Antal spirede frø
Antal overlevende efter
sprøjtning
% overlevende af de spirede
frø
1-1.5 41.653 29.755 2.485 8.35
1.5-3 20.000 16.569 519 3.13
3.5-4 4.049 3.088 1 0.03
4-4.5 6.000 5.284 0 0
5-6 6.037 5.032 5 0.10
6-7.5 10.000 8.975 40 0.45
7-8 8.040 6.891 8 0.12
8-9 10.000 5.066 0 0
9-10 10.037 6.667 2 0.03
11-12 10.000 8,536 5 0.06
20-21 10.020 9.212 2 0.02
22-23 10.038 6.878 0 0
24-25 10.034 8.994 0 0
200 24096 2 0.01
1000 4.068.539 0 0
Heraf ses det, at pollen bliver overført mellem pollendonorplanterne og de almindelige Rapsplanter, der står 200 m væk. Det
undersøgtes ikke om pollenet blev overført med vind eller insekter. De bliver overført på trods af det værnebælte, der er
omkring de genetisk forandrede Rapsplanter. Til populationer 1000 m væk er der ikke påvist nogen overførsel.
Et andet forsøg med GMP'ere er udført med Bomuldsplanter (Umbeck et al. 1991). Her lod man pollen fra transgen Bomuld
sprede sig ind i en ikke transgen bevoksning af Bomuld. Genet giver resistens mod sommerfuglelarver. Pollenet spredes med
humlebier og honningbier. Frø blev høstet jævnt over rækkerne op til 25 m fra GMP-området (Figur 2). Igen fås den samme
http://www.tekno.dk/udgiv/961/961all.htm (34 of 48) [13-07-2001 11:00:58]