"Gensplejsede planter" i PDF format. - Teknologirådet

Gensplejsede planter 1996/1
Prikbladet perikon, Hypericum perforatum blev indslæbt til Nordamerika omkring 1900. Arten, der er giftig for kvæget, hvis
den spises i stor mænge, viste sig hurtig meget konkurrencedygtig på åbne afgræssede områder. Omkring 1944 dækkede
prikbladet perikon næsten 1 mill. ha i det nordvestlige USA. Ved hjælp af et par bladbillearter introduceret fra Europa er dette
lykkedes varigt at reducere forekomsten, så planten nu er uden betydning. Billerne er også aftaget i antal, og hvis man idag
betragter situationen ville man næppe gætte på, hvilken betydning billerne har for perikonplanternes forekomst og udbredelse.
Også i vore dage benyttes denne form for klassisk biologisk bekæmpelse. I den sydafrikanske Kap-provins' artsrige
"fynbos"-område har man gennem de seneste 80 år bekæmpet ikke mindre end 36 indslæbte arter af ukrudt ved hjælp af
biologisk bekæmpelse - med variabel succes. I praksis søger oftest man efter insekter, som på planternes oprindelsessted lever
specifikt af den pågældende plante. Ofte vil der være gode kandidater blandt de frøædende insekter. Senest har man oplevet
store problemer med Acacia-arter introduceret fra Australien. I dette tilfælde var det især vigtigt at finde specifikke insekter, da
der i Fynbos-området findes lokale arter af Acacia-slægten. Ved hælp af en introduceret galhveps-art, er det i de seneste år
lykkedes at bekæmpe de indslæbte arter, uden at det er gået ud over den lokale flora.
Er der nuværende danske planter, der bliver reguleret af insekter?
Som det fremgår af eksemplet med Prikbladet perikon, kan det være vanskeligt ved et umiddelbart blik at vurdere, hvad der
regulerer en plantes forekomst. Hvis man spørger entomologerne om nogle hjemlige eksempler af denne type, nævner de, at
der på Engelsk-græs findes en glassværmer-art, hvis larve lever i rodhalsen og som kan forårsage plantens død. Man kan ofte
iagttage hvorledes grupper af planterne udslipper angreb og vokser sig store, men derefter i stigende omfang bliver angrebet af
glassværmeren og tilsidst uddør lokalt. Forholdet kompliceres af, at snyltehvepse kan angribe glassværmeren i stort omfang.
Et andet eksempel kunne være Ensian-blåfuglen (Maculinea alcon), hvor den voksne sommerfugl lægger sine æg i den endnu
lukkede blomst og på denne måde fuldstændigt ødelægger plantens reproduktion. Sommerfuglen flyver dog så tidligt, at det
kun er den første 1/3 af blomsterne, det går ud over. Der er givetvis mange arter af danske planter, der i større eller mindre
omfang reguleres i deres antal af insekter; men ofte er det svært at gennemskue, da også andre forhold spiller ind, så
nøglefaktoren i reguleringen sjældent bliver iøjnefaldende.
Det er kendt, at larverne af bestemte arter af sommerfugle kan hærge i frøstandene af skærmplanter. Man kunne fristes til at
undersøge, om der på sydafrikansk vis kunne findes en sommerfugleart af denne slægt på hjemstedet for Kæmpe-bjørneklo?
Hvad vil det betyde, hvis man gør planterne insektresistente?
Indledningsvis må man konstatere, at det jo er det, man altid har prøvet på gennem almindelige forædlingsmetoder, som nævnt
overfor. Med de bioteknologiske metoder er man imidlertid i stand til langt hurtigere at ændre på arternes egenskaber og at
overføre egenskaber mellem organismer, der i naturen ikke ville være i stand til at udveksle genetisk information.
I det efterfølgende eksempel vil jeg præsentere nogle af de muligheder og komplikationer, som jeg er stødt på i forbindelse
mine egne undersøgelser vedrørende skadedyr i ærter.
Den stribede bladrandbille er en af Danmarks almindeligste snudebiller. Den voksne bille begnaver ærteplanternes blade på en
karakteristisk måde. Larverne har fundet en næringsrig kost og et beskyttet levested ved at udgnave planternes
kvælstoffikserende rodknolde. Visse år vil sådanne skade give mærkbare udbyttetab for landmanden. Det er
Rhizobium-bakterien, som lever symbiotisk med ærteplanten, som er ansvarlig for rodknolddannelsen og den
kvælstoffikserende evne. Rhizobium findes i alle jorder, hvor der har været dyrket ærter.
Undersøgelser af hvilke forhold, der styrer bladrandbillens livscyklus viser, at dødeligheden af larverne er den altafgørende
flaskehals i populationsdynamikken. På trods af stor vinterdødelighed vil hunbillernes store æglægningspotentiale gøre de
forudgående dødeligheder ubetydelige. Det er derfor overlevelsesmulighederne for de første larvestadier, der afgør angrebets
omfang.
Det er hér Bacillus thuringiensis - i daglig tale Bt - kommer ind i billedet. Denne bakterie producerer et toxin, som er toxisk
overfor insekter. Dette toxin har længe været brugt som "biologisk sprøjtemiddel" til bekæmpelse af insekter i en række
afgrøder.
Bioteknologer mange steder i verden har arbejdet på at få Bt kædet sammen med Rhizobium-bakterien, således at
bladrandbillens larve på denne måde kunne kommes til livs. Andre har arbejdet med at få Bt-toxinet udtrykt i ærteplanterne,
således at hele planten bliver giftig for bladrandbillerne.
http://www.tekno.dk/udgiv/961/961all.htm (38 of 48) [13-07-2001 11:00:58]