2 I det sidste stykke tid har vi alle været optaget af udkastet til den nye organisation, og af jeres kommentarer på vores debatforum, kan jeg se, at I alle er dybt engagerede i <strong>FMT</strong> og den opgaveløsning, som vi har nu og i Af Flemming Diehl. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste. I juli måned skal de gerne være klar. For det er datoen fremtiden. For det handler jo om, at <strong>FMT</strong> har en opgave, der skal løses til gavn for Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Anders Paaskesen Redaktionsudvalg Kommunikationschef Anders Paaskesen Journalist Camilla Frederiksen Journalist Flemming Diehl Grafi ker Tanja Weikop hele forsvaret. Jeres forslag er naturligvis også blevet brugt i min endelige vurdering af den nye organisation. Og nu er mit udkast til ny organisation sendt til <strong>Forsvarskommandoen</strong>. Næste trin i den proces, vi er i gang med, er, at FKO skal sende forsvarets konkrete forslag til forligsimplementering frem til Forsvarsministeriet. Som I vil kunne læse af interviewet med Forsvarschef general Knud Bartels, så er det hans og mit bedste bud, at ministeriet har den samlede pakke omkring sommerferien. Men er vi så klar til at gå over i den nye organisation? Svaret er nej. For forsvaret er jo som bekendt underlagt politikerne, og de partier, der er med i forsvarsforliget, skal drøfte forsvarets samlede forslag. Hvor lang tid det vil tage? Generalløjtnant, chef <strong>FMT</strong>, Per Ludvigsen. Foto: Jens Erik Rasmussen, <strong>FMT</strong>. Ombygningen er i fuld gang I øjeblikket er man i fuld gang med at ombygge en hangar i Aalborg. Hangaren er tidligere blevet brugt til vedligeholdelse af F-16, men nu skal den anvendes til hovedeftersyn af EH-1<strong>01</strong> helikopteren. for, hvornår man for alvor tager hul på arbejdet med selv at lave hovedeftersyn af EH-1<strong>01</strong>. Indtil nu er hovedeftersynene nemlig blevet klaret <strong>FMT</strong>-<strong>Avisen</strong> • Udgives af Forsvarets Materieltjeneste • Centralledelsen • Lautrupbjerg 1-5 • 2750 Ballerup • Telefon: 7257 5999 Grafi k og layout Grafi ker Tanja Weikop, Forsvarets Materieltjeneste Oplag 3500 stk. Tryk Budstikken, Vojens af leverandøren, men i uge 27 skal man gerne selv kunne løfte den opgave i Forsvarets Materieltjeneste, og det kræver, at en hangar bygges om. Her må jeg sige, at jeres gæt er lige så godt som mit. Alt i alt må det siges, at selvom vi har skullet afl evere det endelige udkast meget hurtigt, så er der lang vej igen. Når politikerne har fundet den løsning, de ønsker, så kan vi iværksætte Plan for Gennemførelse af Personeltilpasninger (PGP), som der allerede nu arbejdes på at få på plads. Min pointe med denne lange opremsning er ganske enkelt, at der vil gå nogen tid, før vi går over i den nye organisation. Mit bedste bud er, at den nye organisation først er endeligt på plads først i 2<strong>01</strong>1. Er det hurtigt? Også her er svaret nej. Men det er så hurtigt som muligt. Nogle ville sige, at vi kunne gå over i en projektorganisation, og det har Forsidefoto <strong>FMT</strong>-<strong>Avisen</strong> sætter denne gang fokus på, hvad godt lederskab er i en tid med forandringer. Foto: Jens Erik Rasmussen, Forsvarets Materieltjenesten. Skriv til <strong>FMT</strong>-<strong>Avisen</strong> Forslag til artikler, læserbreve og kommentarer til avisen bedes rettet til: <strong>FMT</strong>-<strong>Avisen</strong> - nr. 1 - februar 2<strong>01</strong>0 <strong>FMT</strong>-<strong>Avisen</strong> - nr. 1 - februar 2<strong>01</strong>0 3 været overvejet. Dermed kunne vi hurtigere komme over i den nye organisation, men vi risikerer også, at skulle lave store ændringer, hvis den ikke godkendes. Det vil give endnu mere uro, og det er der ikke brug for i en tid, hvor vi har meget vigtige opgaver: Vi skal nemlig bidrage til at få skabt et nøje overblik over de materielanskaffelser, forsvaret ønsker at foretage i hele forligsperioden, og vi skal arbejde med at gøre materieldriften væsentlig billigere fremover. Og endelig skal vi hurtigst muligt optimere vores lagerstyring, lageroptælling og lagersanering. Det var blot nogle af de områder, vi skal arbejde med, så allerede her i starten af 2<strong>01</strong>0 er der er masser af vigtige opgaver foran os. Generalens holdning Nye kraner til arbejdet Lige nu er en række mekanikere ved at blive uddannet til at kunne udføre et hovedeftersyn på EH-1<strong>01</strong>, og når de har lært det, skal de i gang med at skrue. Det kræver, at de har det rette udstyr, og det er blandt andet loftskraner, som er nødvendige for at kunne løfte rotorhovedet og rotorerne af helikopteren. Det kan ikke gøres med andre typer kraner, for når man arbejder med en EH-1<strong>01</strong>, så skal det gøres med yderste påpasselighed.Største- delen af en EH-1<strong>01</strong> er nemlig lavet af komposit, der er et superstærkt materiale, når helikopteren er samlet, men når delene er adskilte, så er de faktisk skrøbelige. 42 meter lange - Vi regner med, at de er færdige med at montere kranerne i midten af marts eller i begyndelsen af april. Derefter skal vi så have sat udsugning og lignende op, og til sidst skal vi have arbejdspladserne indrettet med reoler og andet, som mekanikerne skal bruge, siger værkmester Per Juul Madsen fra Værkstedsområde Aalborg, som også fortæller, at der var omkring 20-30 gæster, da man mandag den 15. februar holdt et lille rejsegilde. Der var de 42 meter lange og cirka otte tons tunge spær kommet på plads, og det skulle jo lige fejres. Adresse Forsvarets Materieltjeneste Centralledelsen Att.: Flemming Diehl Lautrupbjerg 1-5 2750 Ballerup Telefon: 7257 1052 FIIN: fmt-leab Email: fmtavisen@gmail.com Forandringer er svære men nødvendige Udkastet til <strong>FMT</strong>’s nye organisation ligner i forsvarschef Knud Bartels øjne skitsen til en klassisk militær organisation, og det kan have sine fordele. Tekst: Flemming Diehl, <strong>FMT</strong>. Foto: Jens Erik Rasmussen, <strong>FMT</strong>. Måske er det hans drømmejob og måske ikke. General Knud Bartels blev fra den ene dag til den anden kastet ud i jobbet som forsvarschef, og med det arbejde følger en opgave, som man nok skal være sadist for at nyde. Forliget indeholder nemlig krav om reduktioner på fem procent på personelområdet. Nogle af de reduktioner kan fi ndes i ikke besatte-stillinger, men ikke alle. I praksis betyder det, at forsvaret lægger op til, at der nogle steder skal afskediges medarbejdere: - Nu kunne vi have valgt grønthøstermetoden, hvor vi effektiviserede ensartet ved alle enheder. Vi vurderede dog, at der er visse områder, hvor det er bedre at lave personelreduktion end på andre områder. Så derfor rammes blandt andet <strong>FMT</strong> af en personelreduktion på cirka ni procent. Den proces går vi nu i gang med, men det er bestemt ikke noget, nogen ser frem til, siger forsvarschefen, der ønskede for så vidt muligt at friholde den operative struktur for effektiviseringskravene. Derfor rammes de kun af en tre procents besparelse og stabs- og støttestrukturen med ni procent. Inden sommer - De personelreduktioner, der følger af forsvarsforliget, betyder, at vi i det første år af forliget, hvilket vil sige 2<strong>01</strong>0, må gennemføre nogle afskedigelser. Så for hver eneste dag, der går, hvor vi ikke har fået lavet en personelreduktion, bruger vi en vis lønsum mere, end vi faktisk har. Så personelreduktionen skal gennemføres så hurtigt som muligt, siger forsvarschef Knud Bartels, der håber, at politikerne giver det grønne lys inden sommerferien: - I forhold til de medarbejdere, vi må afskedige, må vi naturligvis give dem det bedste grundlag for, at de kan fi nde en anden placering i samfundet, siger Knud Bartels, der påpeger, at det hører med til chefvirket at træffe ubehagelige beslutninger. Det faktum erstatter Knud Bartels med et blik vendt mod de gode ting i forliget: - Der er bestemt også interessante aspekter i det nye forlig, påpeger forsvarschefen, som ser, at opgaven for blandt andet <strong>FMT</strong> bliver endnu mere tydelig: - I det nye forlig er prioriteringen klart rettet mod støtten til de internationale operationer (INTOPS) og støtten til opstillingen af de kommende enheder til INTOPS og hertil kommer de nationale operationer som f.eks. SAR. Derefter følger de resterende enheder, hvor nogle ikke vil få det bedste materiel, og nogle vil slet ikke få det, de ønsker. For sådan er det med en prioritering. Det betyder også, at noget må nedprioriteres, siger han og slår fast, at <strong>FMT</strong> er en støttende tjeneste, og det er en selvfølgelighed, at når opgaverne ændrer sig, må organisationen tilpasses derefter. Velkendt princip Forsvarschef Knud Bartels har også haft sit blik på <strong>FMT</strong>’s nye organisationsdiagram. Organisationen er ikke godkendt endnu, men han mener, at udkastet minder om noget velkendt, nemlig skitsen til en klassisk militær organisation: - Der er en årsag til, at militære organisationer er opbygget, som de er. De følger århundreders erfaringer og hylder princippet om én opgave, én organisation og én chef. Det giver et entydigt chefansvar og dermed klarhed, siger forsvarschefen, som mener, at den nye organisation vil være mere fl eksibel end den nuværende, og dermed vil det sandsynligvis kræve færre justeringer, hvis endnu et forlig giver ændringer i forsvarets og dermed i <strong>FMT</strong>’s opgaver: - Det bedste for alle er faste rammer, og det skal jeres nye organisation gerne give. For selvom en organisation må tilpasses efter opgaverne, så vil hyppige og store organisationsændringer ende med at udvande effektiviteten, siger Knud Bartels, der henviser til, hvad den tidli- gere generalmajor J.F.C. Fuller fra den britiske hær sagde om menneskers adfærd, når de rammes af forandring: - Der er kun én ting, som er sværere end at få en ny ide ind i hovedet på folk – og det er at få den gamle ud igen. Rettidig omhu Så forandringer er en udfordring, og når der spørges til, hvad forsvarschef Knud Bartels gerne vil huskes for, så dukker klarheden op igen: - Jeg vil gerne huskes for at have skabt klarhed og ansvarsbevidsthed i mit virke. Det vil sige at få gennemført de nødvendige foranstaltninger hurtigst muligt, så vi i god ro og orden kan komme gennem forligsperioden med en jævn fordeling af aktiviteterne. Vi skal undgå, at vi sidst i forligsperioden skal til at neddrosle eller stoppe aktiviteter, beretter Knud Bartels, der fortæller, at det handler om rettidig omhu, og netop når det gælder chefvirket. Derfor må en chef også være klar til at justere kursen og turde sige ubehagelige ting til sine medarbejdere: - Jeg går meget ind for gennemsigtighed, og at man skal sige sandheden, og nu skal det ikke forstås som om, at jeg ikke altid gør det. Ingen er glade for at sige ubehagelig ting, men har man et chefansvar, skal man forklare, hvorfor ændringerne sker. Som chef skal man interessere sig for sine medarbejdere, gå i dialog med dem, og er der tid til at inddrage dem i beslutningen, skal man gøre det, fortæller forsvarschef Knud Bartels, der ser, at en af chefernes vigtigste opgaver er at give medarbejderne en helhedsforståelse: - Verden kan se forskellig ud fra chef til chef, men det at give medarbejderne en helhedsforståelse højner motivationen. En medarbejder skal kunne forstå, hvad opgaven er. Så der skal gives klare direktiver, og en chef må forklare, hvorfor strukturen ser ud, som den gør, og hvad den enkelte medarbejder bidrager med i forhold til at få løst opgaven, – og når det gælder <strong>FMT</strong>, så har I jo stadig opgaven at levere det rette materiel, i den rette mængde og kvalitet til den rette tid.