KØRESPORTEN - Karetmager.dk

karetmager.dk

KØRESPORTEN - Karetmager.dk

Af Knud Isaksen

Slesvigske Vognsamling, Haderslev

I Slesvigske Vognsamling, Simmerstedvej 1,

Haderslev står en postvogn, hestetrukken naturligvis

og udstyret til både enspænder og tospand.

Vognens ejer var Johannes Wilhelm Boisen, født

i Haderslev 31. december 1865, gift med Marie

Sophie født Høgh, født 1. september 1863 i Lunding.

Ægteparret stiftede hjem i Lunding, hvor de

fik otte børn.

Familien flyttede fra Lunding til gården Engelsbjerg

på Forretgårdvej i Moltrup i 1896. Sideløbende

med landbruget drev Johannes Boisen

vognmandsforretning. Han kørte blandt andet natvogn

i Haderslev, hvilket vil sige, at han fjernede

lokumsspandene for indhold. Dette indhold blev

så kørt hjem på en af gårdens marker og hældt ud

på et højt punkt, hvorved det fordelte sig selv. Det-

Postvognen i Slesvigske Vognsamling. Foto: Haderslev Museum

16 Køresporten 5· 005

Postvognen i Haderslev

te hjalp børnene med, hvorfor de som regel faldt i

søvn i skolen næste dag, men lærer Schytt, der var

en meget forstående mand, sagde ofte til de andre

elever, når de rakte hånden op og sagde: ’Nu sover

Peter og Christian altså. ’Lad dem bare, for de har

jo arbejdet hele natten’.

På gården dyrkede familien udover traditionelle

afgrøder også grøntsager, som blev solgt på torvet

i Haderslev.

Boisen var mere vognmand end landmand, og

havde et stort ønske om at komme til at køre for

Post og Telegrafvæsenet. Derfor købte han i 1913

Ribe Landvej 60. Dette ville fremme muligheden

for at få mere arbejde i byen og specielt indenfor

postvæsenet. I 1916 fik han arbejde ved etaten

(medens den var tysk). Postvognen blev bestilt

af Boisen og leveret samme år af J.C. Haugaards

Vognfabrik.

Engelsbjerg blev solgt i 1917, og Boisen kunne

nu koncentrere sig om vognmandsforretningen.

Til Ribe Landevej 60 var der jord nok til, at der

kunne holdes i hvert fald fire heste, en ko eller to,

nogle grise og høns.

I 19 0, efter genforeningen, tegnede Boisen

kontrakt med det danske postvæsen, hvori det

blandt andet hedder: ’Kontrahenten er forpligtet

til at besørge befordringen med en dygtig og

kraftfuld hest, der skal være forsynet med smukt

og stærkt seletøj. Postillonen skal være en dygtig

kusk og skal på kontrahentens regning forsynes

med befalet postmundering og skilt.’

Margrethe Bosack husker fire af de store heste

på ejendommen, nemlig Jens, Fritz, Hans og Max,

den sidste var den mørkeste, og denne sad Grethe

ofte på, når de skulle i marken for at harve eller

så. Grethe husker specielt, at de blev kørt til skole

i postvognen, det vakte naturligvis en smule misundelse

hos kammeraterne.

Boisen var kusk, og der var altid et postbud med

i vognen, til at fordele pakkerne. De sidste mange

år koncentrerede Boisen sig om arbejdet for postvæsenet.

Omkring 1934 etablerede han sig desuden

med en Shell Station ud for ejendommen på

Ribe Landevej, og denne fungerede i knap 10 år.

I næsten alle årene var det postkontrahenten

selv, der i frakke rød på bukken sad, citat: ’Søn-