KØRESPORTEN - Karetmager.dk

Af Jessie Schreiber Sandvad
4 Køresporten 5· 005
Det begyndte med et telefonopkald
Det hele begyndte med, at jeg blev ringet op af
en mand (Erik Mortensen), som jeg ikke kendte
på forhånd. Han spurgte om jeg ville være hjælper
ved et træningsstævne på Ørstedgård 5. september,
og det ville jeg da gerne. Man kan jo altid
suge noget viden til sig, og køresport har altid
interesseret mig. Tidligere deltog jeg meget i de
ture, køreselskabet arrangerede, men efter jeg flyttede
fra den landsdel og til en anden landsdel, er
det ligesom om, at det måske er lidt svært at komme
ordentlig i gang.
Alle de her 10.000 undskyldninger som ’man’
bruger for ikke at deltage, fordi ’man er ny’,
kunne jeg måske få lidt bugt med ved at deltage
som hjælper. Jeg skulle stå sammen med Hardy
ved slut etape A, og han skulle stå ved start tape
D lige ved siden af, så han var meget behjælpelig.
Og selv om det måske kan være lidt langtrukkent
at stå sådan et sted, så synes jeg tiden fløj af sted,
og det var virkelig interessant at se de forskellige
ekvipager. Og der er virkelig forskel. Hestene er
forskellige, kuskene er forskellige, ja alle ekvipagerne
er faktisk forskellige på mange måder, og
man kan virkelig få noget ud af bare at kigge, og
det gjorde jeg selvfølgelig. Rosinen i pølseenden
var naturligvis Lars Dau og hans fire halflinger.
Nu kan man jo være for eller imod Lars Dau, men
uanset hvor man står, så må det være meget, meget
svært ikke at beundre dette ualmindelig flotte og
velkørte 4-spand. Jeg var, som de fleste andre af
tilskuerne, totalt solgt. Desværre for mig var hans
4-spand den eneste af ekvipagerne, jeg så på forhindringsbanerne,
men hvilket syn! Aldrig har jeg
set, at fire heste i den grad vidste, hvor de havde
deres kusk og en kusk, der i den grad vidste, hvor
han havde hver eneste af sine fire heste, og samti-
dig var det meget, meget tydeligt, at hele ekvipagen
havde det vidunderligt, selvom det gik stærkt
og Lars råbte op. Jeg forstår, at når Lars ikke fik
guld, så må det være fordi konkurrencen er meget,
meget hård og at det er de bitte små nuancer, der
gør forskellen. Sådan skal det selvfølgelig også
være, men sikke et forbillede for køresporten og
sikke en reklame for haflingerne. Det er jo guld
værd.
Hvad jeg skal lave her i efteråret og vinteren?
Jo, jeg har lagt billet ind på en brugt maratonvogn,
fordi den går jo ikke så nemt i stykker (når hestene
laver kunster!) og så har den bremser, og så har
jeg nogle heste, der nok bliver kørevant her i efteråret/vinteren.
Og om jeg viser mig til næste års
konkurrencer, vil tiden vise, men der er da ingen,
der skal føle sig for sikre…vel? Skal man op på
niveau med toppen af dansk køresport, så skal
man jo nok se at komme i gang, mon ikke? Og så
vil tiden jo vise, hvor meget der er drøm og hvor
meget, der er virkelighed, men uanset hvordan det
ender, så vil jeg have brugt en masse tid på noget,
som virkelig interesserer mig og som samtidigt er
rigtig godt for hestene, så det vil aldrig være spild
af tid, tværtimod.
Så er der andre, der står i den samme situation
som jeg med hensyn til at få begyndt, så lad alle
os nybegyndere oversvømme køresporten, så det
virkelig bliver noget at se på for tilskuerne og
noget at opleve for de aktive medlemmer, og husk
lige på, at det sværeste skridt er det første!
Og der er jo ingen mestre født! (Og bagefter kan
man jo ikke forstå, at man ikke fik taget sig sammen
og fik begyndt - for 100 år siden, vel?) Ses vi
i sæsonen 006?
Med håbet om en god vinter med masser af træning
og samkvem med hestene og vognene og en
tak for hjælpen til Hardy. Du var også guld værd!
DKF’s kørereglement kan downloades på
www.ekvipage.dk