Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

aF Benny LauriDsen
privatFotos
”Jeg rejsteikketil et helligt sted foratblivehelbredt.
Denslags er mig fremmed.Jeg har hele livet altid haft
lyst til at se,hvadder varpåden anden side af horisonten.
Haftlængslen efteratnånye og ukendtemål.
turenpåCaminoen varenslags vandring ud på den
anden side af den horisont.”
Detfortæller 57-årige Birgit Barfod,der iaugust sidsteårrejsteden
berømte Camino-pilgrimsfærdfrem
til kirken isantiago ispanien, hvor legenderne siger,at
apostlen skt. Jakob ligger begravet. Medpåturen var
en kørestol og hjælper tine raisbæk.
Birgit Barfod fortsætter:”Da jeg kom derud,indså
jeg,atmit livsmening ligger inden forhorisonten-hos
min mand,tobørnogtobørnebørn, vennerne og det
at nyde,hvadder sker idet daglige og inuet –istedet
foratlænges efterdet,der sker imorgen eller henne
omkring det næstesving på livets vej. på Caminoen
fandt jeg en ny selvtillid og en mereafslappet holdning
til tingene.problemer opstår –ogdet gør løsningerne
også. så det hele skal nok gå alligevel.”
BirgitBarfodhar i50århaftenformfor leddegigt,
der medførte,athun begyndteatbruge kørestol, da
hun varmidt i30’erne.Ledegigten betød også, at synet
blevstadig dårligere, indtil hun som 30-årig varblind.
idag bruger hun kørestolen, som andrebruger en
cykel. Bliver strækningerne forlange eller terrænet for
dårligt,erkørestolen nødvendig forhende.ellers klarer
hun sig med en stok derhjemme,hvorhun til daglig
har hjælper på, der også assisterer Birgit Barfod,når
hun går kortere strækninger eller skal køres rundt.
udfordrede rejsebureau
somblind kørestolsbruger krævede pilgrimsfærden
minutiøs planlægning,såmængden af praktiskeproblemer
på færden på forhånd varreduceret mest muligt
og overnatningsstederne varhandicapegnede.
”Jeg gik på nettet,søgtepåpilgrimsvandring,fandt
et bureau,der laveralternativerejser og pilgrimsvandringer
og skrevtil dem: ’Hvad siger itil kombinationen
kørestol og pilgrimsvandring.’ Dethavde de ikke
prøvet,sådeblevudfordret. Heldigvis varbureauets
medarbejder tidligerehandicaphjælper,ogdet lettede
detailplanlægningen. Denstartede dog alligeveletpar
år før afrejsen,”beretter Birgit Barfod og fortsætter:
”alt skulle klappe,alt skulle tænkes igennem inden.
Birgit Barfod og Tine Raisbæk, der her ses vedpil-
grimsfærdens slutsten, har talt om at tage på endnu
en pilgrimsfærdsammen.
HANDICAP • Nyt · Nummer 1 · februAr 2008
Birgit Barfod nød turen og som her -frokosten på et lille torv-men siger:
”Jeg savnede min mand, mine to børn og to børnebørn, hvoraf den yngste
blev født kortfør,jeg tog af sted på pilgrimsfærden. Så der ventede også en
dåb,som jeg skulle forestå, når jeg kom hjem igen. Og dét, sammen med
resten af familien og mit liv,var mit egentlige mål –ikke kirken iSantiago.”
Menderforerder alligevelaltid noget,der glipper,så
man ender isituationer,hvorman må tage tingene,
som de kommer.situationer,hvorjeg måtteslippe det
tjek på tingene,som folk siger,jeg ynder at have,til fordel
forbareatglide med på de ting,der skete. og når
det uventede skete, måttevijobareløse de problemer,
der opstod –for at brokkesig nyttede intet.”
De førsteuventede problemer opstod allerede,da
hun og hendes hjælper skulle med toget isantiago ud
til sarria, hvor pilgrimsfærden starter.
”Det kunne ikkelade sig gøre. af frygtfor terror må
man ikkestille bagagen frasig på spanskestationer
et enestesekund,ognår jeg skulle hjælpes på toget,
kunne vi jo ikkeoverholde det.vi fik istedet fatien
taxa ipassende størrelse.sådan en situation kunne
væreplanlagt bedre, men vi måttejobareløse den,”
siger Birgit Barfod.
»
7