Helhedsplan for Fredensborg Boligselskabs afdelinger ... - Vibo

75 % af børnene under indsatsen fungerer, efter læreres og pædagogers vurdering,
bedre i skole og institutioner
75 % af forældrene deltager, efter læreres og pædagogers vurdering, aktivt i deres
børns skole og fritidsliv
at antallet af kommunale underretningssager omkring utilpassede børn og unge i
boligområderne reduceres med 50 %
Et sundt liv
Fredensborg Kommunes sundhedsprofil for voksne borgere, oktober 2006, påviser social
ulighed i områder med en stor andel af almennyttige boliger sammenlignet med resten af
kommunen med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og sundhed.
Den sociale ulighed i sundhed afspejles bl.a. i signifikante forskelle for en række livsstilsparametre,
der har stor sundhedsmæssig betydning. Bl.a. ses det, at næsten dobbelt så
mange borgere i de udvalgte boligområder er svært overvægtige, sammenlignet med resten
af kommunens borgere. Andelen af dagligrygere er også væsentlig højere i almennyttige
boliger sammenlignet med kommunen som helhed (hhv. 36,6 % og 23,5 %). Fysisk
inaktivitet, stress og ensomhed er ligeledes livsstilsfaktorer, som i højere grad ses i områder
med almennyttig beboelse end i kommunen generelt. Således er der i disse områder
en højere andel borgere med stillesiddende fritidsaktivitet, stress og ensomhed.
Et andet bekymrende forhold er borgernes selvvurderede helbred. Mange undersøgelser
nationalt og internationalt peger på, at der er en tæt sammenhæng mellem mindre godt og
dårligt selvvurderet helbred og senere sygelighed, som bl.a. cancer, hjertekarsygdomme,
arbejdsfravær og medicinforbrug samt dødelighed.
I valget af en sund livsstil spiller en række faktorer ind. Det handler både om vaner hos
den enkelte og familien, tilstedeværelsen af eller manglen på gode rollemodeller, viden om
en sund livsstil og betydningen heraf for et godt helbred, uddannelsesniveau, tilknytningen
til arbejdsmarkedet, marginalisering og sociale relationer. Men det handler også om tilgængeligheden
af tilbud om f.eks. fysisk aktivitet, frugt og grønt i hjemmet, på arbejdspladsen
og i skolen samt en række rammeskabende tiltag i samfundet som f.eks. attraktive
boligområder, rygepolitik, momsreduktion på sunde fødevarer m.v.
Selvom der altså er en række samfundsmæssige forhold, som spiller ind på borgernes
sundhed, kan det enkelte individ gøre meget selv. Udgangspunktet for sundhedsindsatsen
i helhedsplanen er således at give beboerne i de to boligområder nogle redskaber til at
tage ansvar for deres egen og deres families sundhed. Sundhedsindsatsen kommer hovedsageligt
til at bestå af to projekter: Projekt ”Familie på Vej”, som sigter mod at klæde
vordende forældre og forældre med småbørn på til et sundt familieliv, og et ”Sundhedsambassadørprojekt”,
som skal uddanne beboere i området til at stå for lokale sundhedsaktiviteter
samt være sundhedsambassadører i deres eget netværk.
38