Side 1-64 PDF (9 MB) - Out & About

More documents

Recommendations

Info

FIlm Et forsvar for regnbuefamilien Et samfund, hvor der stadig er meget hykleri i forhold til homoseksuelle og deres rettigheder – det er et af temaerne i PErNILLE rÜbNEr-PEtErSENs nye novellefilm, Et barn, som hun håber kan hjælpe bøsser i deres kamp for adoption. Karoline Lieberkind spiller rollen som Charlotte og Christine Albrechtslund hendes kæreste Tjili. Af Mille Klemmensen Da Pernille Rübner-Petersen startede på sin novelle-film Et Barn i 2003, var lægeassisteret insemination ikke tilladt for lesbiske. Det er det blevet i mellemtiden, og filmen, der kunne have været et indspark i den debat, er nu i lige så høj grad en skildring af og et forsvar for nye måder at skabe familier på. For Pernille Rübner-Petersen er der stadig noget at kæmpe for, hvad angår homoseksuelles rettigheder: ”Min film er en kritik af det, som jeg opfatter som en form for hykleri – at man har et samfund, som er konsti- 34 Out&abOut///NOVEMbEr 2009 tueret i form af nogle borgerrettigheder, og dem vælger man så at tildele en del af befolkningen og ikke den anden del. Det hedder sig jo, at man accepterer homoseksualitet. Men hvis det ikke er indflettet i de helt grundlæggende borgerrettigheder, så gælder det jo ikke. Insemination er tilladt nu, men globalt set skulle det meget gerne blive muligt for bøsser at adoptere på et tidspunkt. Min film er måske med til at starte en ring i vandet, som på et tidspunkt gør, at de lande, hvor adoptionsbørnene kommer fra, indser, at man netop kan skabe familier på mange måder,” fortæller hun. roderi I den offentlige debat har mange kritikere af regnbuefamilier påpeget, at det er en rodet og unormal familiekonstellation, hvis homoseksuelle får børn på den ene eller anden måde. Den bekymring deler Pernille Rübner- Petersen ikke: ”Jeg synes ikke, at man kan tillade sig at sige, at det er synd for børnene. Hvorfor er det synd for dem? Er det fordi de bliver stigmatiseret? Og hvorfor bliver de stigmatiseret? Det er fordi sådan nogle som dem siger, at det er synd for dem. Det bider på en måde sig selv i halen, og det er ikke samfundets opgave at gå ind
og støtte dem, der mobber. Man legitimerer sin kritik ved at sige, at der er nogle, der synes, at det her er underligt – altså vil vi ikke have det. Jeg tror, homoseksuelle er lige så gode forældre, og hvis man accepterer, at et heteroseksuelt par kan adoptere, så må man jo også acceptere, at et bøssepar kan adoptere.” Det biologiske argument om, at et barn skal kunne spejle sig i sine forældre genetisk, køber den 43-årige instruktør heller ikke: ”Jeg vil ikke fortrænge blodets bånd, men i vores kultur ligger der en enorm romantisering af blodets bånd – vi indlæser enormt meget i det, men i sidste ende er det engagementet i det enkelte barn, der er det vigtige. Jeg synes ikke, det er en menneskeret at have biologiske forældre. Det ufødte barn har krav på at blive elsket, men om det bliver af biologiske forældre, er ikke det afgørende for, at relationen mellem forældre og barn lykkes.” Det bevidste valg I filmen Et Barn afsøger kæresteparret Charlotte og Tjili først deres netværk for at finde en mulig far, men ender med at bruge ukendt donorsæd fra Nina Storks klinik. Filmen har dokumentariske klip, hvor Nina Stork fortæller om, hvor vigtigt det er at tage stilling til, at man får et barn, der vil vokse op uden en far. Den svære proces, som mange homoseksuelle må igennem, når de skal have børn, ser Pernille Rübner- Petersen ikke som et argument imod homofamilier: ”At få børn, kan aldrig blive så vupti-agtigt for homoseksuelle, som det jo oftere er for heteroseksuelle. De fleste homoseksuelles valg i forbindelse med børn vil altid være mere bevidste, fordi de skal igennem en anden proces, og det er jo en kvalitet, man hylder i samfundet – man hylder jo faktisk det bevidste valg mere end det ubevidste valg. At det er bevidst, kan ikke være negativt i den her sammenhæng,” understreger hun. Krakeleret kernefamilie Pernille Rübner-Petersen er vokset op i en traditionel kernefamilie i Nordsjælland og har ikke selv børn. Drømmen om den perfekte kernefamilie, som kritikere af homofamilier holder fast i, hylder hun ikke: ”Efter min mening skaber det nogle bedre relationer mellem mænd og kvinder at få skamskudt kernefamilien. Man kan konstatere, at mange, der vokser op i en traditionel kernefamilie, har en masse issues alligevel. Desuden ligger der megen automatik i den måde, heteroseksuelle forældre kan være forældre over for deres børn på, og det ligger meget i min generation. I min generation fik vores forældre børn, fordi man fik børn, og det synes jeg på en måde satte sig i forældrerelationen. Det positive, jeg oplever med regnbuefamilier, er den aktive stillingtagen til at være forældre.” Stadig en kamp at kæmpe Selv om det politiske landskab har ændret sig i positiv retning, mens hendes film blev færdig, mener Pernille Rübner-Petersen, at filmen stadig har relevans. Både som historisk dokument og som katalysator for flere fremskridt for homoseksuelle: ”Der ligger noget interessant i, at man faktisk kan få cirklen sluttet nu og se, at først var det tilladt at blive insemineret, så blev det forbudt, og nu er det tilladt igen. Min film bliver på en måde en lektie i, hvordan et samfund flytter sig politisk. Derudover har vi faktisk stadig noget lov- givning, som kommer fra samme grundholdning, nemlig den, at det at være homoseksuel er anderledes, og derfor skal homoseksuelle ikke have lov til at have de samme rettigheder som andre. Insemination er kommet på plads, men Folketinget mangler stadig at vedtage den endelige lov om adoption. Derudover mangler muligheden for at blive ligeværdigt gift.” Filmen Et Barn kan ses i Husets Biograf i Magstræde den 22. november. Yderligere information på: husetsbio.dk PErNILLE rÜbNEr-PEtErSEN • Instruktør og musiker • Cand. mag i moderne kultur og kulturformidling • Udsendte i marts 2009 cd’en The Book of the Mermaid • Vinder af Copenhagen Gay & Lesbian Film Festivals manuskriptkonkurrence 2003 • Udsendte sin første novellefilm, Jesper, min elskede, i 1990. Derefter har hun blandt andet skrevet teaterstykket Don Juan (1992) og instrueret kortfilmen Kvinde i det 21.århundrede (2000). Out&abOut///NOVEMbEr 2009 35
Page 1 and 2: & FRANK JeNseN Om hvad han kan tilb
Page 3 and 4: ouT&aBouT//novemBer 2009 3
Page 5 and 6: Rømersgade Vendersgade Botanisk mu
Page 7 and 8: Frihed til FORSKELLIGHED SIMON EMIL
Page 9 and 10: “En paradedeltager, der var udkl
Page 11 and 12: ouT&aBouT//novemBer 2009 11
Page 13 and 14: “Frederiksberg Kommune har bakket
Page 15 and 16: www.mediefabrikken.dk SF kæmper i
Page 17 and 18: EN NY VEJ Et LGBT-hus i København
Page 19 and 20: transkønnet i thisted Irene Haffne
Page 21 and 22: Lars og Lars opstiller i tårnby La
Page 23 and 24: Marta Montoto - halssmykke. Y-3 - h
Page 25 and 26: Eluio Berhanyer - butterfly. Robert
Page 27 and 28: fonero og La Reina de Bilbao anbefa
Page 29 and 30: NattENS DrONNING baG KuLISSErNE
Page 31 and 32: C M Y CM MY CY CMY K Kandidat 3 Mad
Page 33: Out&abOut///NOVEMbEr 2009 33
Page 37 and 38: Stemning på Ganløse Kro Erik fra
Page 39 and 40: Sikke en fest … Irma havde øvet
Page 41 and 42: espekt for københavn Mindre fuck-d
Page 43 and 44: Frank Bentin ’Ingen kan gøre alt
Page 45 and 46: eats and vocals by t & A DJ Soulsav
Page 47 and 48: Out&abOut///NOVEMbEr 2009 47
Page 49: v/ Martin og Henrik Sie Faste prise
Page 52 and 53: PINK PAGES Copenhagen Gay Guide In
Page 54 and 55: PINK PAGES joy the view from the co
Page 56 and 57: PINK PAGES Copenhagen Gay Map ///ba
Page 58: WHAT’S ON Danish Christmas tradit
Page 61 and 62: Out&abOut///NOVEMbEr 2009 61
Page 63 and 64: LooKY . . LooKY . . NudeClub Rander

Side 1-64 PDF (9 MB) - Out & About

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?