Sukkers sundhedsmæssige betydning - og Ernæringsrådet

Tabel 1
Gennemsnitligt indhold af tilsat sukker (E%) i danske børn og voksnes kost.
Energiprocenten er beregnet af det totale energiindtag, altså inkl. indtaget
af alkohol.
1985 1995 2000/01
VOKSNE 1) Kvinder 9,2 9,1 9,9
Mænd 8,7 8,4 8,8
BØRN 2) Piger - 13,4 13,9
Drenge - 13,3 14,5
1) Omfatter aldersgrupperne 15-80 år i 1985 og 1995 og 15-75 år i 2000/01.
2) Omfatter aldersgrupperne 1-14 år i 1995 og 4-14 år i 2000/01.
Kilde: Haraldsdóttir et al., 1987 (8); Andersen et al., 1996 (1); Fagt et al., 2001 (2)
Indtaget af tilsat sukker har ligget stabilt omkring 9 E% for voksne.
De nye, foreløbige tal fra den igangværende kostundersøgelse viser
en stigende tendens. Kvinder spiser lidt mere sukker end mænd, og
børns sukkerindtag ligger ca. 50% højere end voksnes. Bag gennemsnitstallene
ligger en stor variation såvel aldersmæssigt som inden for
de enkelte aldersgrupper. Omfanget af denne variation vises i tabel 2
og figur 2 med udgangspunkt i data fra 1995-undersøgelsen (1).
Blandt børn stiger indtaget af sukker med stigende alder for at
kulminere omkring 15-års alderen. Derefter falder indtaget indtil 50
års alderen for så at stige lidt igen. Det er især blandt børn og unge,
at man finder de helt store konsumenter. I denne gruppe får 5%
mere end 1 / 5 - 1 / 4 af deres energiindtag fra tilsat sukker.
De sociale forskelle i sukkerindtag er analyseret for de voksne
(Fødevaredirektoratet, upublicerede data). Den parameter, som giver
det tydeligste billede, er uddannelsesniveauet. Her ses en faldende
sukker-E% (den procentdel af energiindtaget, der stammer fra
sukker) med stigende længde af uddannelsen for både mænd og
kvinder.
Opdeles efter socioøkonomisk gruppering har lavere funktionærer
det største indtag blandt både mænd og kvinder. Det laveste indtag
finder man hos gruppen af mandlige funktionærer på mellemniveau
21