Sukkers sundhedsmæssige betydning - og Ernæringsrådet

Denne situation finder man hos danske børn (9) og hos nogle aldersgrupper
i den tyske kostundersøgelse (12). I andre af aldersgrupperne
er energi- og dermed også mikronæringsstofindtaget positivt korreleret
med sukker-E%. Samme studie viser, at for hvert gram sukrose
der indtages, stiger energiindtaget i gennemsnit med 52,4 kJ. Heraf
kommer 9% fra protein, 34% fra fedt og 57% fra kulhydrat. Sukker
og fedt følges altså ad – et forhold som ofte overses, fordi de tilsvarende
energiprocenter er omvendt associerede.
En række andre studier, som har undersøgt, hvordan indtaget af
mikronæringsstoffer afhænger af indtaget af sukkerarter, viser, at
energiindtaget har den største indflydelse. Derudover er der ingen
klare sammenhænge (14-17).
3.3 Konklusion
Langt det meste sukker i kosten kommer fra produkter, der kan
karakteriseres som nydelsesmidler snarere end egentlige fødevarer.
Denne type produkter er underlødige i ernæringsmæssig henseende.
Det tilsatte sukker bidrager med energi, men ikke med næringsstoffer,
og fortynder således indholdet af næringsstoffer såvel i den enkelte
fødevare som i hele kosten. Betydningen af denne fortynding er
mindst ved høje energibehov og -indtag, og den er stærkt varierende
fra et næringsstof til et andet. Men da overskud af et næringsstof
ikke kan kompensere for mulige underskud af andre, så må anbefalinger
om begrænsning af tilsat sukker tage udgangspunkt i de næringsstoffer,
som det kan være svært at få i tilstrækkelige mængder.
Dette gælder ikke mindst, når energiindtaget er lavt. Her vil en
nedsættelse af mængden af tilsat sukker til mindre end de officielt
anbefalede højst 10 E% kunne hæve kostens indhold af kostfibre og
sparsomt forekommende vitaminer og mineraler.
31