Sukkers sundhedsmæssige betydning - og Ernæringsrådet

More documents

Recommendations

Info

Figur 2 Fordelingen af indhold af tilsat sukker (E%) i danske børn og voksnes kost (1995). Energiprocenten er beregnet af det totale energiindtag, altså inkl. indtaget af alkohol. ANDEL AF ALDERSGRUPPEN ANDEL AF ALDERSGRUPPEN KUMULERET INDTAGSFORDELING - KVINDER 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% KUMULERET INDTAGSFORDELING - MÆND 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1-6 ÅR 7-14 ÅR 15-80 ÅR 0 5 10 15 20 25 30 0 5 10 15 20 25 30 Kilde: Andersen et al., 1996 (1) TILSAT SUKKER (E%) TILSAT SUKKER (E%) 23
24 Sukkers sundhedsmæssige betydning En anden knap så dramatisk forskel fås ved at beregne energiprocenten for sukkerets andel af fødevareforsyningens samlede energiindhold (15,5 E%) og holde dette tal op mod kostundersøgelsens sukker- E% (9,5 E%). Det svarer til, at energiprocenten ifølge kostundersøgelsen er ca. 40% lavere, end forsyningsstatistikken viser. Hvilken af de to måder, der mest korrekt udtrykker forskellen, afhænger af størrelsen af diverse svind og fejlrapporteringer i de enkelte fødevaregrupper, og disse størrelser er ikke kendt. Forskellen er dog temmelig stor, hvad enten man udtrykker sukkerkonsumet i absolutte eller relative tal. Der kan peges på to forhold, som kan forklare forskellen. En del af forklaringen på den forsvundne mængde sukker skal søges i et svind fra forsyning til forbrugerens “tallerken”. I flæng kan nævnes kassation af skimlet marmelade og saft eller andre sukkersødede madvarer, sjatter og levninger, brugt sildelage o.lign., fodring af kæledyr, vinfremstilling og hjemmebrænderi. Størrelsen af dette svind kender vi ikke, men det forekommer ikke sandsynligt, at det er større end det gennemsnitlige svind for hele fødevareforsyningen. Det samlede svind udtrykt i energienheder er ca. 2,5 MJ eller omkring 20% af energien i al den mad, der er til rådighed for konsum (2), forudsat at det gennemsnitlige energibehov er 10 MJ per dag. Det er således antageligt mindre end halvdelen af den samlede forskel, som kan forklares ved et regulært svind. Den anden del af forklaringen er et imaginært svind – nemlig det som forsvinder i glemslens tåger. Det er velkendt, at madvarer, som anses for usunde, underrapporteres i kostundersøgelser. Således også slik, kager og sodavand, som er store bidragydere til indtaget af tilsat sukker. Der vil være en tendens hos de fleste til bevidst eller ubevidst at udelade dele af de konsumerede søde sager, når man bliver bedt om at rapportere, hvad man har spist. Det underbygges også af, at hver dansker i 1999 ifølge branchen selv spiste 9 kg slik og 7,3 kg chokolade (2). Det svarer til 25 g slik og 20 g chokolade hver dag. De tilsvarende tal fra kostundersøgelsen 2000/01 er henholdsvis 14 og 9 g (Fødevaredirektoratet, upublicerede data). Altså en betydelig grad af underrapportering, idet slik og chokolade er varer, som næppe kasseres i nævneværdigt omfang.
Page 1 and 2: Sukkers sundhedsmæssige betydning
Page 3 and 4: Sukkers sundhedsmæssige betydning
Page 5 and 6: 4 Sukkers sundhedsmæssige betydnin
Page 11 and 12: 10 Sukkers sundhedsmæssige betydni
Page 23: 22 Sukkers sundhedsmæssige betydni
Page 75 and 76:
74 Sukkers sundhedsmæssige betydni
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
100 Sukkers sundhedsmæssige betydn
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
108 Tabel 2 Sukkerrig kost og krops
Page 111 and 112:
Tabel 3 Sukker vs. sødemidler og k
Page 113 and 114:
show all

Sukkers sundhedsmæssige betydning - og Ernæringsrådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?