Transfedtsyrers betydning for sundheden - og Ernæringsrådet
Transfedtsyrers betydning for sundheden - og Ernæringsrådet
Transfedtsyrers betydning for sundheden - og Ernæringsrådet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Transfedtsyrers</strong><br />
<strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
sundhedsbe<strong>for</strong>drende<br />
observerende<br />
undersøgelser<br />
Opdatering år 2003<br />
neutral<br />
transfedtsyrer <strong>og</strong> hjertesygdom<br />
mekanisme<br />
undersøgelser<br />
sundhedsskadende<br />
interventionsundersøgelser
<strong>Transfedtsyrers</strong><br />
<strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Opdatering år 2003<br />
En rapport fra <strong>Ernæringsrådet</strong><br />
af<br />
Steen Stender <strong>og</strong> Jørn Dyerberg
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Opdatering år 2003<br />
Forsidebillede:<br />
De <strong>for</strong>skellige videnskabelige undersøgelser tillægges<br />
en vægt alt efter undersøgelsens type <strong>og</strong> kvalitet.<br />
Summen af de vægtede undersøgelser, der taler <strong>for</strong><br />
en sundhedsskadende virkning, sammenlignes med<br />
summen af de vægtede undersøgelser, der taler <strong>for</strong><br />
en sundhedsfremmende eller en neutral virkning.<br />
Denne afvejningsmetode er grundlæggende <strong>for</strong><br />
<strong>Ernæringsrådet</strong>s udarbejdelse af rapporter.<br />
Grafisk produktion: Boje & Mobeck as<br />
ISSN-nr. 0909-9859<br />
Publikationsår: 2003<br />
Publ. nr. 29 – <strong>Ernæringsrådet</strong><br />
Pris: 60 kr. ekskl. moms.
Indholds<strong>for</strong>tegnelse<br />
Forord 7<br />
Resumé 9<br />
Summary 11<br />
Kommissorium 13<br />
Indledning 15<br />
1 Transfedtsyrer i kosten <strong>og</strong> sygdom 21<br />
1.1 Transfedtsyrer <strong>og</strong> hjertesygdom 21<br />
1.1.1 Epidemiol<strong>og</strong>iske undersøgelser 21<br />
1.1.2 Transfedtsyrer <strong>og</strong> blodets lipoproteiner 25<br />
1.1.3 Transfedtsyrer <strong>og</strong> andre risikofaktorer<br />
<strong>for</strong> hjertesygdom 27<br />
1.1.4 Industrielt fremstillede transfedtsyrer kontra<br />
transfedtsyrer fra drøvtyggere 29<br />
1.2 Transfedtsyrer tidligt i livet 30<br />
1.3 Transfedtsyrer <strong>og</strong> kræft 32<br />
1.4 Transfedtsyrer <strong>og</strong> allergi 33<br />
1.5 Transfedtsyrer <strong>og</strong> sukkersyge 33<br />
1.6 Transfedtsyrer <strong>og</strong> overvægt 34<br />
2 Transfedtsyreindholdet i den danske kost 35<br />
2.1 Gennemsnitligt indtag af transfedtsyrer<br />
sammenlignet med andre lande 35<br />
2.2 Margarine 35<br />
3
4<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
2.3 Andre kilder med industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer 38<br />
2.3.1 Snacks, kager <strong>og</strong> slik 38<br />
2.3.2 Mikroovnspopcorn 40<br />
2.3.3 Fastfood 41<br />
2.3.4 Et særligt kostvalg, rigt på industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer 42<br />
2.4 Sammenfatning 43<br />
3 Lovgivning om fødevarers indhold af industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer 45<br />
3.1 Danmark 45<br />
3.2 EU 52<br />
3.3 USA 52<br />
4 Konklusion 55<br />
4.1 Transfedtsyrer <strong>og</strong> sygdom 55<br />
4.2 Indtag af transfedtsyrer i Danmark 56<br />
5 Anbefalinger 57<br />
6 Ordliste 59<br />
7 Referencer 61
Appendix 1 69<br />
Oplysninger <strong>og</strong> analyseresultater vedrørende indhold af<br />
industrielt fremstillede transfedtsyrer i udvalgte produkter,<br />
hvor der i ingredienslisten er oplysninger om et indhold af<br />
delvist hærdede fedtstoffer.<br />
Appendix 2 79<br />
Analyseresultater vedrørende indhold af industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer i udvalgte produkter, hvor der i<br />
ingredienslisten ikke er oplysninger om et indhold af delvist<br />
hærdede fedtstoffer.<br />
Appendix 3 83<br />
Analyseresultater vedrørende indhold af industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer i popcorn til mikrobølgeovn.<br />
5
6<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>
Forord<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong> udsendte i <strong>for</strong>året 2001 sin 2. rapport vedrørende<br />
transfedtsyrers <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>. Rapporten, der anbefalede<br />
en udfasning af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer, gav<br />
anledning til betydelig presseomtale i radio, TV <strong>og</strong> i trykte medier.<br />
I sidstnævnte blev rapporten i løbet af år 2001 omtalt 130 gange<br />
svarende til ca. 50 m spaltelængde <strong>og</strong> gav desuden anledning til en<br />
række <strong>for</strong>espørgelser i Folketinget. I løbet af sommeren 2002 blev<br />
rapporten udsolgt. Til trods <strong>for</strong>, at rapporten kan hentes fra <strong>Ernæringsrådet</strong>s<br />
hjemmeside, har der været daglige <strong>for</strong>espørgsler om en trykt<br />
udgave.<br />
Siden udgivelsen af den 2. transfedtsyrerapport er der kommet en<br />
række vægtige videnskabelige publikationer vedrørende transfedtsyrers<br />
virkning på helbredet. Der er tillige fremkommet en helt ny<br />
hypotese om transfedtsyrers virkning på cellemembranernes ionkanaler<br />
<strong>og</strong> dermed på en række basale cellulære funktioner i vidt<br />
<strong>for</strong>skellige organer. På denne baggrund har <strong>Ernæringsrådet</strong> ønsket<br />
endnu en opdatering af området. Af nærværende rapports 74<br />
referencer er de 22 publiceret i år 2001 eller i år 2002. Emnet er<br />
således <strong>for</strong>tsat særdeles aktuelt, <strong>og</strong> der er i EU, <strong>og</strong> navnlig i USA,<br />
inden <strong>for</strong> de sidste år igangsat en debat om udfasning af industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer i madvarer. I Danmark blev denne debat<br />
startet i 1994 i <strong>for</strong>bindelse med udgivelsen af <strong>Ernæringsrådet</strong>s første<br />
rapport, der netop omhandlede transfedtsyrer <strong>og</strong> var medvirkende til<br />
et betydeligt fald i danskernes indtag af disse fedtsyrer.<br />
Det er vores håb, at denne opdaterede rapport kan bidrage som et<br />
nyttigt instrument i arbejdet <strong>for</strong> at få fjernet disse sundhedsskadelige<br />
fedtsyrer fra madvarer.<br />
Arne Astrup<br />
Formand<br />
7
8<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>
Resumé<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong>s rapport, <strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>,<br />
fra 1994, konkluderede, at transfedtsyrer i kosten er lige så eller<br />
muligvis mere åre<strong>for</strong>kalkningsfremmende end mættede fedtsyrer, <strong>og</strong><br />
at der er begrundet mistanke om, at højt transfedtsyreindtag kan<br />
medføre uheldige virkninger på fosterets vækst. Det blev der<strong>for</strong><br />
anbefalet, at deklaration af indholdet af industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer i fødevarer blev taget op i EU. Der blev desuden<br />
indgået en aftale med margarineindustrien om at reducere transfedtsyreindholdet<br />
i danskproducerede margariner.<br />
Siden 1994 er den fremmende virkning af et højt indtag af industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer på udviklingen af hjertesygdom blevet<br />
yderligere dokumenteret blandt andet ved fremkomsten af 4 store<br />
prospektive befolkningsundersøgelser. Undersøgelserne tyder på, at<br />
transfedtsyrer sammenlignet med mættede fedtsyrer per gram er<br />
<strong>for</strong>bundet med en ca. 10 gange højere risiko<strong>for</strong>øgelse <strong>for</strong> udvikling<br />
af hjertesygdomme. Mistanken om en uheldig virkning af transfedtsyrer<br />
tidligt i livet er blevet styrket. Den mulige effekt af transfedtsyrer<br />
på udviklingen af kræft er <strong>for</strong>tsat uafklaret. Der er data fra såvel<br />
epidemiol<strong>og</strong>iske undersøgelser som fra mekanismestudier, som giver<br />
en begrundet mistanke om, at transfedtsyrer øger risikoen <strong>for</strong> udvikling<br />
af type 2 sukkersyge. Der er ligeledes fremkommet undersøgelser,<br />
der retfærdiggør <strong>for</strong>tsatte studier af transfedtsyrers mulige fremmende<br />
virkning på allergiske sygdomme hos børn, samt af specifikke<br />
transfedtsyrers mulige virkning på fedt<strong>for</strong>delingen i kroppen <strong>og</strong><br />
organismens følsomhed <strong>for</strong> insulin.<br />
Der er meget få in<strong>for</strong>mationer om virkningen af transfedtsyrer fra<br />
drøvtyggere på de oven<strong>for</strong> anførte <strong>for</strong>hold. De tilgængelige data<br />
peger d<strong>og</strong> på, at transfedtsyrer fra drøvtyggere, specielt hvad angår<br />
risiko <strong>for</strong> hjertesygdom, ikke har samme uheldige virkning som<br />
industrielt fremstillede transfedtsyrer. Indholdet af transfedtsyrer i<br />
industrielt hærdede fedtstoffer kan udgøre op til 60% af fedtsyreindholdet.<br />
Det tilsvarende tal <strong>for</strong> oksekød <strong>og</strong> mælkeprodukter<br />
er 2-5%.<br />
9
10<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Det gennemsnitlige daglige indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer<br />
i Danmark var i 1994 ca. 2,5 g per person, <strong>og</strong> er siden faldet<br />
overvejende på grund af en reduktion af transfedtsyreindholdet i<br />
danskproducerede bordmargariner. Det skønnes, at det gennemsnitlige<br />
daglige indtag i dag er 1-2 gram. På baggrund af resultaterne fra<br />
en stikprøveundersøgelse i november 2000 med efterfølgende analyse<br />
af transfedtsyreindholdet i de indsamlede produkter er det d<strong>og</strong><br />
sandsynligt, at befolkningsgrupper med et kostvalg, der omfatter<br />
hyppig indtagelse af fastfood, pommes frites, mikroovnspopcorn,<br />
chokoladebars <strong>og</strong> lignende, dagligt indtager industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer i en mængde langt over befolkningens gennemsnitsindtag.<br />
Dette skyldes dels import af produkter med et højt indhold<br />
af delvist hærdede fedtstoffer dels, at de såkaldte bageri- <strong>og</strong> industrimargariner,<br />
trods teknisk mulighed <strong>for</strong> fremstilling af produkter med<br />
lavt transfedtsyreindhold, <strong>for</strong>tsat kan have et højt indhold af industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer.<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong> anbefaler, at anvendelse af industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer i fødevarer snarest muligt bringes til ophør.
Summary<br />
The report ‘The influence of Trans Fatty Acids on Health’ from<br />
1994 by the Danish Nutrition Council concluded that trans fatty<br />
acids in the diet promote coronary heart disease at least as much as<br />
equivalent amounts of saturated fats and probably more, and that<br />
trans fatty acids may have adverse effects on the growth of the human<br />
fetus. It was recommended that declaration of trans fatty acids in<br />
foodstuffs was considered in the EU. Danish margarine producers<br />
agreed to reduce the trans fatty acid content in margarines produced<br />
in Denmark.<br />
Since 1994 the contribution of a high intake of industrially produced<br />
trans fatty acids to the risk of coronary heart disease has gained<br />
further support partly due to the results from 4 large prospective<br />
population studies. The results suggest that the intake of trans fatty<br />
acids compared to saturated fatty acids per gram is associated with a<br />
10-fold higher risk increment <strong>for</strong> the development of coronary heart<br />
disease. A negative effect of trans fatty acids on the human fetus and<br />
newborns has been further substantiated. The possible effect of trans<br />
fatty acids on cancer has not yet been settled. Data from epidemiol<strong>og</strong>ical<br />
studies and from studies on the effect of insulin, suggest that<br />
trans fatty acids increase the risk of type 2 diabetes. Recent findings<br />
justify further studies concerning the effect of trans fatty acids on the<br />
development of allergic diseases in children, and of specific trans<br />
fatty acids’ effect on body fat distribution and on insulin sensitivity.<br />
There are very few data on the effect of trans fatty acids from<br />
ruminant sources on the above-mentioned issues. Available data<br />
suggest that ruminant trans fatty acids, especially concerning the<br />
effect on cardiovascular risk, do not posses the same unfavourable<br />
effects as industrially produced trans fatty acids. The content of trans<br />
fatty acids in industrially hydr<strong>og</strong>enated fats may reach 60% of the<br />
fatty acids. The equivalent number <strong>for</strong> ruminant fat is 2-5%.<br />
The daily intake per person of industrially produced trans fatty acids<br />
in Denmark was in 1994 approximately 2.5 grams and has since<br />
decreased, mainly due to a reduction of the trans fatty acid content<br />
11
12<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
in margarines. At present the average daily intake is estimated to be<br />
1-2 grams. Based on the results of an analysis of various food items<br />
collected in November 2000 it is, however, likely that population<br />
groups with eating habits including frequent intakes of French fries,<br />
micro oven popcorn, chocolate bars, fast food etc. consume industrially<br />
produced trans fatty acids in amounts far exceeding the average<br />
of the population. This is due to import of products with a high<br />
concentration of partially hydr<strong>og</strong>enated fats and due to the fact that<br />
margarines <strong>for</strong> industrial use (e.g. in bakeries) can have a high trans<br />
fatty acid content.<br />
The Danish Nutrition Council recommends that addition of<br />
industrially produced trans fatty acids to foodstuffs ceases soonest<br />
possible.
Kommissorium<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong> nedsatte i september 2002 en arbejdsgruppe med<br />
følgende kommissorium:<br />
At <strong>for</strong>etage en vurdering af den viden om transfedtsyrers <strong>betydning</strong><br />
<strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>, der er tilkommet siden <strong>Ernæringsrådet</strong>s rapport fra<br />
2001 om dette emne, <strong>og</strong> i lyset heraf at revurdere de givne anbefalinger.<br />
Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde den 2. december 2002.<br />
Arbejdsgruppens sammensætning:<br />
Professor, overlæge, dr.med. Steen Stender<br />
Professor, overlæge, dr.med. Jørn Dyerberg<br />
Kapitel 3. Lovgivning om fødevarers indhold af industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer er udarbejdet i samarbejde med cand.polyt.<br />
Bente Koch <strong>og</strong> fuldmægtig Tereza Gabriel, Fødevaredirektoratet.<br />
Afsnittet om transfedtsyrer <strong>og</strong> overvægt i kapitel 1 er udarbejdet i<br />
samarbejde med cand.scient (biokemi) Thomas Meinert Larsen,<br />
Institut <strong>for</strong> Human Ernæring, KVL.<br />
13
14<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>
Indledning<br />
Transfedtsyrer er fedtsyrer, som indeholder mindst én trans-dobbeltbinding.<br />
En trans-dobbeltbinding er en dobbeltbinding i fedtsyrer<br />
mellem to kulstofatomer, som har skiftet geometri i <strong>for</strong>hold til de<br />
i naturen hyppigst <strong>for</strong>ekommende cis-dobbeltbindinger. Brintatomerne<br />
ved dobbeltbindingen i trans-<strong>for</strong>m sidder på hver sin side<br />
af kulstofatomerne, hvorimod de i cis-<strong>for</strong>m sidder på samme side<br />
(figur 1).<br />
Transfedtsyrer får derved, på trods af at de er umættede, en kemisk<br />
lighed med mættede fedtsyrer. Der er d<strong>og</strong> en <strong>for</strong>skel i kulstofkædens<br />
geometriske <strong>for</strong>hold (figur 2). Spørgsmålet er, om denne <strong>for</strong>skel<br />
mellem transfedtsyren <strong>og</strong> den tilsvarende mættede fedtsyre <strong>og</strong>så giver<br />
anledning til en <strong>for</strong>skel i den biol<strong>og</strong>iske effekt af disse fedtsyrer.<br />
oliesyre<br />
cis<br />
elaidinsyre<br />
trans<br />
stearinsyre<br />
Figur 1<br />
Den kemiske opbygning af henholdsvis cis-umættet (oliesyre), den<br />
tilsvarende trans-umættede (elaidinsyre) <strong>og</strong> den tilsvarende mættede<br />
fedtsyre (stearinsyre). (Fra J Amer Diet Assoc 2002; no. 1 - David Zweirz).<br />
15
16<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Fedtsyrer i kosten med trans-dobbeltbindinger stammer primært<br />
fra to <strong>for</strong>skellige kilder: Fra industriel delvis hærdning af spiseolier,<br />
indeholdende umættede fedtsyrer, <strong>og</strong> fra bakteriel omdannelse af<br />
umættede fedtsyrer i vommen hos drøvtyggere. De førstnævnte<br />
betegnes i nærværende rapport som industrielt fremstillede transfedtsyrer<br />
<strong>og</strong> de sidstnævnte som transfedtsyrer fra drøvtyggere. Når<br />
betegnelsen transfedtsyrer i denne rapport anvendes uden angivelse<br />
af oprindelse, skyldes dette manglende oplysninger om denne eller<br />
om eventuelle <strong>for</strong>skelle i effekt mellem de to typer.<br />
3,77 Å<br />
123°<br />
1,54 Å<br />
H3 C C C C C C C C<br />
C C C C C C C COOH<br />
Figur 2<br />
Den molekylære struktur af en transfedtsyre (øverst) <strong>og</strong> den tilsvarende<br />
mættede fedtsyre.<br />
Ved den industrielle fremstilling, der har til hensigt at bibringe en<br />
fedtblanding en række tekniske egenskaber, som <strong>for</strong> eksempel mulighed<br />
<strong>for</strong> opbevaring i fast <strong>for</strong>m (stabelfast) ved stuetemperatur,<br />
opstår overvejende monoumættede transfedtsyrer (f.eks. elaidinsyre<br />
9trans-18:1), men i øvrigt et bredt spektrum af kemiske varianter<br />
(1). Små mængder af såkaldte konjugerede transfedtsyrer, kaldet<br />
CLA, dannes <strong>og</strong>så ved industriel hærdning (2).<br />
111°<br />
3,81 Å<br />
111°<br />
H3 C C C C C C C C<br />
1,54 Å<br />
C C C C C C C COOH<br />
2,52 Å<br />
I drøvtyggeres vom dannes overvejende trans vaccensyre (11trans-<br />
18:1), som udgør over 60% af transfedtsyreindholdet i mælkefedt fra<br />
koen (2). Herudover dannes en mindre mængde CLA (f.eks. 9cis,<br />
11trans-18:2 <strong>og</strong> 10trans, 12cis-18:2).
Det er stort set de samme transfedtsyrer, der er til stede i industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer <strong>og</strong> transfedtsyrer fra drøvtyggere, men der<br />
er meget betydelig <strong>for</strong>skel i mængden af de enkelte transfedtsyrer i<br />
de industrielt fremstillede transfedtsyrer <strong>og</strong> i transfedtsyrer fra drøvtyggere<br />
(figur 3). Der er der<strong>for</strong> grundlag <strong>for</strong> <strong>for</strong>skelle i deres virkning<br />
på biokemiske processer i kroppen, da denne virkning kan være<br />
relateret til specifikke transfedtsyrer. Ved kemiske analyser kan man,<br />
på grund af de nævnte mængde<strong>for</strong>skelle, få in<strong>for</strong>mation om, i hvilket<br />
omfang transfedtsyrerne stammer fra den industrielle proces <strong>og</strong> fra<br />
drøvtyggerfedt.<br />
industrielt fremstillede 18:1 transfedtsyrer<br />
sammensætning %<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16<br />
placering af dobbeltbinding<br />
sammensætning %<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
18:1 transfedtsyrer fra drøvtyggerfedt<br />
6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16<br />
placering af dobbeltbinding<br />
procent<br />
af alle<br />
fedtsyrer<br />
60%<br />
procent<br />
af alle<br />
fedtsyrer<br />
Figur 3<br />
Fordelingen af transfedtsyrer i henholdsvis industrielt hærdet vegetabilsk<br />
olie <strong>og</strong> i transfedtsyrer fra drøvtyggerfedt.<br />
5%<br />
17
18<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Menneskers indtag af transfedtsyrer stammer altså fra kost indeholdende<br />
industrielt delvis hærdet fedt, <strong>og</strong> fra okse-, fåre- <strong>og</strong> lammekød<br />
samt fra mælkefedt.<br />
Indholdet af transfedtsyrer i industrielt hærdede fedtstoffer varierer<br />
meget <strong>og</strong> kan udgøre helt op til 60% af fedtsyreindholdet, hvorimod<br />
transfedtsyreindholdet i oksekød <strong>og</strong> mælkeprodukter er væsentlig<br />
mindre <strong>og</strong> ligger på 2-5% af fedtsyreindholdet (2) (figur 3). Ved<br />
særlige kostvalg muliggør dette en daglig indtagelse af op til 10<br />
gange mere af industrielt fremstillede transfedtsyrer end af transfedtsyrer<br />
fra drøvtyggere.<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong>s rapport, <strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>,<br />
som blev udgivet i 1994 (3, 4), vakte betydelig både national <strong>og</strong><br />
international opmærksomhed på grund af sin markante stillingtagen.<br />
Rapporten konkluderede, at industrielt fremstillede transfedtsyrer i<br />
kosten er lige så, eller muligvis mere åre<strong>for</strong>kalkningsfremmende end<br />
mættede fedtsyrer, <strong>og</strong> at der er begrundet mistanke om, at højt indtag<br />
af transfedtsyrer kan medføre uheldige virkninger på fosterets<br />
vækst.<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong> fandt det der<strong>for</strong> rimeligt, at indtaget af industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer blev reduceret mest muligt, idet man ikke<br />
fandt holdepunkter <strong>for</strong>, at disse har sundhedsfremmende virkninger i<br />
<strong>for</strong>hold til mættede, monoumættede eller flerumættede fedtsyrer <strong>og</strong><br />
der<strong>for</strong> hovedsageligt blev anvendt i diverse fødevarer af økonomiske<br />
<strong>og</strong> produktionstekniske grunde.<br />
Rapporten førte til en aftale med Margarine Industri Foreningen om<br />
en strategi med henblik på over en årrække at nedbringe transfedtsyreindholdet<br />
i en række margarineprodukter.<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong>s rapport blev sendt til EU-Kommissionen i 1996<br />
med henblik på at opnå Kommissionens accept til at gennemføre<br />
nationale bestemmelser vedrørende mærkning af fødevarer med<br />
angivelse af transfedtsyreindholdet. Det danske ønske blev afvist af<br />
EU-Kommissionen blandt andet med den begrundelse, at der ikke<br />
var videnskabelig konsensus i EU-landene om industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrers sundhedsskadelige virkning.
Siden da er der publiceret en række undersøgelser vedrørende transfedtsyrers<br />
<strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>. Disse undersøgelser har på<br />
mange punkter bekræftet, men <strong>og</strong>så suppleret <strong>Ernæringsrådet</strong>s<br />
konklusioner. På den baggrund anmodede Fødevaredirektoratet<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong> om at opdatere den videnskabelige baggrund med<br />
henblik på igen at tage initiativer på EU-plan til regulering af indholdet<br />
af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer. Dette<br />
skete i 2001 med udgivelse af en ny transfedtsyrerapport (5).<br />
Nærværende rapport er en opdateret udgave af <strong>Ernæringsrådet</strong>s<br />
transfedtsyrerapport fra 2001.<br />
19
20<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>
1:<br />
Transfedtsyrer i kosten<br />
<strong>og</strong> sygdom<br />
1.1 Transfedtsyrer <strong>og</strong> hjertesygdom<br />
1.1.1 Epidemiol<strong>og</strong>iske undersøgelser<br />
Transfedtsyreindtag <strong>og</strong> hjertesygdom i <strong>for</strong>skellige lande<br />
Undersøgelser vedrørende sammenhængen mellem indtagelsen af<br />
transfedtsyrer <strong>og</strong> <strong>for</strong>ekomsten af hjertesygdom i <strong>for</strong>m af åre<strong>for</strong>kalkningssygdomme,<br />
vanskeliggøres blandt andet, <strong>for</strong>di en vurdering af<br />
en persons indtagelse af transfedtsyrer over en årrække er <strong>for</strong>bundet<br />
med betydelig usikkerhed. Det skyldes dels den generelle usikkerhed<br />
<strong>for</strong>bundet med kostundersøgelser, dels en betydelig usikkerhed<br />
vedrørende madvarernes indhold af transfedtsyrer, der kan variere fra<br />
varemærke til varemærke <strong>og</strong> sågar inden <strong>for</strong> samme varemærke over<br />
tid. Endelig giver de teknisk analytiske <strong>for</strong>hold <strong>og</strong>så anledning til<br />
usikkerhed om madvarers transfedtsyreindhold.<br />
Da transfedtsyrer fra kosten ligesom andre fedtsyrer aflejres i fedtvævet,<br />
afspejler fedtvævets indhold af transfedtsyrer i en vis udstrækning<br />
den <strong>for</strong>udgående periodes (måneders til 1 års) indtag af transfedtsyrer.<br />
Indholdet af transfedtsyrer i fedtvæv analyseres ved hjælp<br />
af en bestemmelse af fedtsyrerne i en biopsi udtaget med sprøjte <strong>og</strong><br />
kanyler. Man kan ligeledes måle blodets <strong>og</strong> dets cellers indhold af<br />
transfedtsyrer. Disse målinger reflekterer de sidste dages, ugers <strong>og</strong><br />
måneders indtagelse af transfedtsyrer.<br />
Undersøgelser, hvor sammensætningen af transfedtsyrer i væv eller<br />
blod er anvendt som markør <strong>for</strong> transfedtsyreindtaget <strong>og</strong> af dettes<br />
relation til <strong>for</strong>ekomsten af hjertesygdom, har givet modstridende<br />
resultater. De fleste studier har været <strong>for</strong> små til at afgøre tilstedeværelsen<br />
af en association. Resultaterne af det hidtil største studium,<br />
EURAMIC studiet, som inkluderede 671 mænd med blodprop i<br />
hjertet fra 9 europæiske lande, var ej heller konklusive (7).<br />
21
22<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Totalt set var der ingen association mellem de ovennævnte markører<br />
<strong>for</strong> indtaget af transfedtsyrer <strong>og</strong> risikoen <strong>for</strong> blodprop i hjertet.<br />
Imidlertid viser en analyse, hvor man udelukkede centre med ringe<br />
intracentervariation <strong>og</strong> meget lavt transfedtsyreindtag, at der blandt<br />
de resterende centre var en positiv association mellem indtaget af<br />
transfedtsyrer <strong>og</strong> <strong>for</strong>ekomsten af hjertesygdom. Undersøgelsens<br />
resultater betragtes d<strong>og</strong> som vanskelige at tolke <strong>og</strong>så af metodemæssige<br />
grunde (8).<br />
I et mindre (n = 66) case-controlstudie fra England fandtes ej heller<br />
association mellem transfedtsyreindhold i fedtvæv <strong>og</strong> risiko <strong>for</strong><br />
pludselig hjertedød (9), se d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så side 28.<br />
En case-controlundersøgelse fra Norge (10), omfattende 100 patienter<br />
med en første blodprop i hjertet <strong>og</strong> 98 kontrolpersoner uden<br />
hjertesygdom, viste derimod, at indholdet af industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer i fedtvæv var signifikant højere hos patienter end hos<br />
kontrolpersoner. Risikoen <strong>for</strong> blodprop i hjertet, korrigeret <strong>for</strong> alder<br />
<strong>og</strong> køn, var således 2,8 (95% konfidensinterval: 1,16-6,84) i højeste,<br />
sammenlignet med laveste kvintil <strong>for</strong> transfedtsyreindhold i fedtvæv.<br />
Prospektive undersøgelser<br />
De stærkeste epidemiol<strong>og</strong>iske holdepunkter, der relaterer kostens<br />
indhold af transfedtsyrer til risikoen <strong>for</strong> hjertesygdom, kommer fra<br />
tre store prospektive undersøgelser, omfattende ca. 150.000 personer<br />
fulgt gennem 6-14 år: The Health Professionals Follow-up study,<br />
USA 1996 (11), the Alpha-Tocopherol Beta-Carotene Cancer<br />
Prevention Study, Finland 1997 (12), <strong>og</strong> the Nurses’ Health Study,<br />
USA 1997 (13), som er en opfølgning af det oprindelige studie (6)<br />
efter 14 års observationer, samt fra the Zutphen Elderly Study,<br />
Holland 2001 (14), der omfatter 667 mænd i en observationsperiode<br />
på 10 år. Disse studier vurderede indtagelsen af transfedtsyrer ved<br />
hjælp af et detaljeret spørgeskema om kostens sammensætning.<br />
Gyldigheden af den selvrapporterede kostsammensætning blev underbygget<br />
ved stikprøvevis sammenligning mellem fedtsyresammensætningen<br />
beregnet på baggrund af det udfyldte spørgeskema <strong>og</strong> fedtsyresammensætningen<br />
målt i fedtvævet. Disse 4 studier finder alle en<br />
positiv association mellem indtaget af transfedtsyrer <strong>og</strong> risikoen <strong>for</strong><br />
hjertesygdom. Den relative risiko <strong>for</strong> hjertesygdom, associeret med<br />
en absolut stigning på 2 energiprocent i indtagelsen af transfedtsyrer,
var efter statistisk korrektion <strong>for</strong> en lang række kendte risikofaktorer<br />
<strong>for</strong> hjertesygdom, 1,36 (95% konfidensinterval 1,03-1,81) i the<br />
Health Professionals Follow-up Study; 1,14 (0,96-1,35) i Alpha-<br />
Tocopherol Beta-Carotene Cancer Prevention Study; 1,93 (1,43-<br />
2,61) i the Nurses‚ Health Study <strong>og</strong> 1,28 (1,01-1,61) i the Zutphen<br />
Elderly Study. Samlet set er den relative risiko <strong>for</strong> hjertesygdom<br />
associeret til en øgning i transfedtsyreindtaget på 2 energiprocent<br />
i de 4 oven<strong>for</strong> nævnte studier 1,25 (1,11-1,40) (14). Se figur 4.<br />
Det skal bemærkes, at de relative risikoværdier, der anvendes i figur<br />
4, er direkte sammenlignelige. For 2 af studiernes vedkommende<br />
adskiller disse risikoværdier sig fra de oven<strong>for</strong> nævnte, der er baseret<br />
på specielle korrektioner.<br />
nurses' health study<br />
health professionals<br />
follow-up study<br />
alpha-tocopherol beta-carotene<br />
cancer prevention study<br />
zutphen elderly study<br />
samlede<br />
Figur 4<br />
Fuldt justerede relative risici <strong>for</strong> udvikling af hjertesygdom ved en stigning<br />
på 2 energiprocent i indtagelsen af transfedtsyrer ved baseline, samt den<br />
samlede variansvægtede relative risiko. Stregerne angiver 95% konfidensinterval.<br />
Trykt med tilladelse fra Elsevier Science (14).<br />
Den større relative risiko i the Nurses’ Health Study kan <strong>for</strong>mentlig<br />
tilskrives det <strong>for</strong>hold, at der var 4 kostundersøgelser i opfølgningsperioden,<br />
hvilket reducerede usikkerheden i bedømmelsen af<br />
transfedtsyreindtaget.<br />
I tre af de prospektive studier var sammenhængen mellem indtaget<br />
af transfedtsyrer <strong>og</strong> risikoen <strong>for</strong> hjertesygdom stærkere end en<br />
tilsvarende sammenhæng mellem indtaget af mættede fedtsyrer <strong>og</strong><br />
risikoen <strong>for</strong> hjertesygdom. I the Zutphen Elderly Study blev denne<br />
sammenhæng ikke undersøgt.<br />
1,13<br />
1,14<br />
1,28<br />
1,25<br />
1,62<br />
0,6 1 1,4 1,8 2,2<br />
23
24<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Studier, som de ovennævnte, er blevet kritiseret på grund af deres<br />
usikkerhed i bedømmelsen af de involverede personers transfedtsyreindtag.<br />
Imidlertid vil tilfældige fejl i målingen af indtagelsen medføre<br />
en undervurdering af en eventuel association mellem risikoen<br />
<strong>for</strong> hjertesygdom <strong>og</strong> indtag af transfedtsyrer. Det skal <strong>og</strong>så bemærkes,<br />
at observerende studier, som de nævnte, ikke kan påvise en<br />
årsagssammenhæng. De observerede sammenhænge gælder principielt<br />
kun <strong>for</strong> de observerede grupper. De 4 studier dækker d<strong>og</strong> så<br />
<strong>for</strong>skellige populationer, at resultaterne med stor sandsynlighed<br />
gælder <strong>for</strong> befolkningerne som helhed.<br />
Selv med disse principielle <strong>for</strong>behold in mente støtter de anførte<br />
prospektive studier der<strong>for</strong> på væsentlig måde hypotesen, at transfedtsyrer<br />
i kosten øger risikoen <strong>for</strong> hjertesygdom.<br />
Det bør i denne <strong>for</strong>bindelse bemærkes, at der samtidig med et fald i<br />
det daglige indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer i Danmark<br />
fra 6 gram i 1976 til 1-2 g i dag, er sket en 50% reduktion i<br />
dødeligheden af hjertesygdom (3,15). Se figur 5. Selvom der er sket<br />
mange livsstilsændringer i de sidste 80 år, er det fristende at sætte<br />
stigningen frem til 1970-1980 <strong>og</strong> det efterfølgende fald i dødeligheden<br />
af hjertesygdomme i den vestlige kulturkreds i relation til<br />
samme stigning <strong>og</strong> fald i indtaget af industrielt fremstillede transfedtsyrer<br />
i denne periode (15). Det er på samme vis fristende at<br />
relatere de seneste årtiers stigning i dødeligheden af hjertesygdomme<br />
i Østeuropa til stigningen i indtaget af transfedtsyrer (16). De<br />
antydede sammenhænge <strong>for</strong>tjener d<strong>og</strong> en langt grundigere analyse.
døde per 100.000<br />
aldersstandardiseret dødelighed af hjertesygdom<br />
som hoveddiagnose, <strong>og</strong> indtaget af transfedtsyrer<br />
i danmark 1977 til 1996<br />
450<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
77 79 81 83 85 87 89 91 93 95<br />
mænd<br />
kvinder<br />
indtagelse af transfedtsyrer<br />
Figur 5<br />
Illustration af det tidsmæssige sammenfald i ændringerne af dødelighed<br />
af hjertesygdomme med ændringen i indtaget af transfedtsyrer.<br />
1.1.2 Transfedtsyrer <strong>og</strong> blodets lipoproteiner<br />
En overbevisende dokumentation <strong>for</strong> en uheldig påvirkning af<br />
blodets lipider <strong>og</strong> lipoproteiner ved en øget indtagelse af industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer er publiceret i en oversigtsartikel af<br />
Ascherio et al (17). Resultaterne er delvis baseret på to væsentlige<br />
undersøgelser (18, 19). Oversigtsartiklen opsummerer de randomiserede<br />
undersøgelser, der sammenligner virkningen af isokaloriske<br />
mængder af mættede fedtsyrer <strong>og</strong> industrielt fremstillede transfedtsyrer<br />
på blodets HDL- <strong>og</strong> LDL-koncentration. HDL- <strong>og</strong> LDLindholdet<br />
i blodet er veldokumenterede risikomarkører <strong>for</strong> udvikling<br />
af hjertesygdom. Højt LDL er associeret med øget <strong>for</strong>ekomst af<br />
iskæmisk hjertesygdom, hvorimod højt HDL er associeret med nedsat<br />
<strong>for</strong>ekomst af iskæmisk hjertesygdom. Af denne grund anvendes<br />
<strong>for</strong>holdet mellem LDL <strong>og</strong> HDL ofte som en kombineret risikomarkør<br />
<strong>for</strong> disse to komponenter i relation til udviklingen af hjertesygdom.<br />
Jo højere dette <strong>for</strong>hold er, jo højere er risikoen.<br />
9<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
gram transfedtsyre per person per dag<br />
25
26<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
1,2<br />
1,0<br />
0,8<br />
0,6<br />
0,4<br />
0,2<br />
0,0<br />
-0,2<br />
mensink and katan<br />
zock and katan<br />
nestel et al.<br />
judd et al.<br />
judd et al.<br />
lichtenstein et al.<br />
aro et al.<br />
sundram et al.<br />
lichtenstein et al.<br />
P < 0,001<br />
P < 0,001<br />
P < 0,005<br />
P < 0,001<br />
P < 0,005<br />
P < 0,001<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
transfedtsyrer<br />
mættet fedt<br />
Figur 6<br />
Resultat af randomiserede studier af virkningen af industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer (cirkler) <strong>og</strong> af mættet fedt (kvadrater) på LDL-kolesterol/HDLkolesterol<br />
ratio (y-aksen). En kost med isokaloriske mængder af umættede<br />
fedtsyrer blev anvendt som sammenligningsgrundlag (17). X-aksen angiver<br />
således i energiprocent, en erstatning af umættet fedt med enten mættede<br />
fedtsyrer eller industrielt fremstillede transfedtsyrer.<br />
Ovennævnte oversigtsartikel viser, hvorledes et øget indtag af industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer påvirker <strong>for</strong>holdet mellem LDL- <strong>og</strong><br />
HDL-kolesterol i en uheldig retning (figur 6). Denne effekt er større<br />
end virkningen af en tilsvarende øgning af indtaget af mættede fedtsyrer.<br />
En mulig <strong>for</strong>klaring herpå er fremkommet i in vitro undersøgelser<br />
med menneskeleverceller, hvor industrielt fremstillede transfedtsyrer,<br />
sammenlignet med mættede fedtsyrer, øgede dannelsen af<br />
kolesterolrige LDL-partikler (20). Metaanalysen viser, at en absolut<br />
øgning på 2 energiprocent i indtagelse af industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer øger <strong>for</strong>holdet mellem LDL <strong>og</strong> HDL med 0,1. En<br />
tilsvarende øgning af dette <strong>for</strong>hold, som en funktion af kostens<br />
indhold af mættet fedt, kræver en stigning på 5 energiprocent. En<br />
stigning på 0,1 i <strong>for</strong>holdet mellem LDL- <strong>og</strong> HDL-kolesterol svarer<br />
til en risiko<strong>for</strong>øgelse på ca. 5% <strong>for</strong> udvikling af hjertesygdom.
Udover at øge <strong>for</strong>holdet mellem LDL-kolesterol <strong>og</strong> HDL-kolesterol<br />
øges niveauet af lipoproteinet Lp(a) <strong>og</strong>så, når industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer erstatter mættet fedt (21). Sammenhængen mellem<br />
højt Lp(a) <strong>og</strong> risiko <strong>for</strong> hjertesygdom er d<strong>og</strong> <strong>for</strong>tsat usikker.<br />
Højt indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer øger ligeledes<br />
triglyceridkoncentrationen i blodet (17). Højt plasmatriglycerid har<br />
vist sig at være en uafhængig risikofaktor <strong>for</strong> hjertesygdom (22, 23).<br />
Det skal bemærkes, at der endnu ikke er publiceret resultater fra<br />
tilsvarende <strong>for</strong>søg vedrørende blodets lipider <strong>og</strong> indtaget af transfedtsyrer<br />
fra drøvtyggere.<br />
1.1.3 Transfedtsyrer <strong>og</strong> andre risikofaktorer <strong>for</strong> hjertesygdom<br />
Den risiko<strong>for</strong>øgelse på 5%, som kan tilskrives, at 2 energiprocent<br />
industrielt fremstillede transfedtsyrer påvirker <strong>for</strong>holdet mellem<br />
LDL- <strong>og</strong> HDL-kolesterol i uheldig retning er – om end af afgørende<br />
<strong>betydning</strong> – væsentlig mindre end den risiko<strong>for</strong>øgelse på 25%, som<br />
de oven<strong>for</strong> nævnte prospektive studier finder associeret til samme<br />
indtagelse af transfedtsyrer. Sammenlignet med mættede fedtsyrer<br />
har transfedtsyrer per gram således mere end 10 gange højere association<br />
til risiko <strong>for</strong> hjertesygdom, idet 2 energiprocent mættet fedt<br />
er associeret til ca. 2% øget hjertesygdomsrisiko (24) (tabel 1).<br />
Denne markante <strong>for</strong>skel i risiko<strong>for</strong>øgelse kan skyldes indvirkninger<br />
af transfedtsyreindtaget på blodets koncentration af triglycerid <strong>og</strong><br />
Lp(a) samt på andre mekanismer af <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> udvikling af<br />
hjertesygdom, der ikke <strong>for</strong>midles over <strong>for</strong>holdet mellem LDL- <strong>og</strong><br />
HDL-kolesterol.<br />
Tabel 1<br />
Øget risiko <strong>for</strong> hjertesygdom hos personer med en sammenlignelig absolut<br />
<strong>for</strong>øgelse i indtaget af henholdsvis mættet fedt <strong>og</strong> af transfedt.<br />
risiko<strong>for</strong>øgelse observeret<br />
indtag baseret risiko<strong>for</strong>øgelse i de<br />
på øget prospektive befolkningsgram/dag<br />
LDL/HDL-ratio undersøgelser<br />
Mættet fedt 5 (2 E%) 2% 2%<br />
Transfedt 5 (2 E%) 5% 25%<br />
E%: Energiprocent<br />
27
28<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
En sådan mulighed er, at højt transfedtsyreindtag medfører indbygning<br />
af disse fedtsyrer i hjertets muskelceller <strong>og</strong> ledningssystem, <strong>og</strong> at<br />
dette nedsætter tærsklen <strong>for</strong> rytme<strong>for</strong>styrrelser i hjertet, hvilket kan<br />
være livstruende i <strong>for</strong>bindelse med blodprop i hjertet. I dyre<strong>for</strong>søg<br />
har mættede fedtsyrer vist sig at have en fremmende virkning på<br />
tilbøjeligheden til ondartede rytme<strong>for</strong>styrrelser i hjertet (25). For<br />
denne arytmihypotese vedrørende transfedtsyrer taler, at en anden<br />
type fedtsyrer, nemlig de såkaldte n-3 fedtsyrer i fiskeolier, både i<br />
dyre<strong>for</strong>søg (25) <strong>og</strong> i studier på mennesker ved et dagligt indtag af<br />
1-2 gram tilsyneladende har den modsatrettede effekt (26, 27). Det<br />
er denne rytmestabiliserende effekt, der bedst <strong>for</strong>klarer fiskeoliernes<br />
livs<strong>for</strong>længende virkning hos patienter, der tidligere har haft blodprop<br />
i hjertet (28, 29).<br />
Den mulighed, at transfedtsyrer nedsætter tærsklen <strong>for</strong> rytme<strong>for</strong>styrrelser<br />
i hjertet, er blevet underbygget af resultaterne fra et nyere<br />
case-controlstudie af risikoen <strong>for</strong> pludselig hjertedød. Ved sammenligning<br />
af indholdet af transfedtsyrer i røde blodlegemer som markør<br />
<strong>for</strong> transfedtsyreindtaget hos 179 tilfælde af pludselig hjertedød med<br />
285 kontrolpersoner, fandtes, at kostens indhold af transfedtsyrer var<br />
associeret til en moderat øget risiko, <strong>og</strong> indholdet af trans-linolsyrer<br />
til en kraftig øget risiko <strong>for</strong> pludselig hjertedød (30). Mekanismen<br />
bag dette fund kan teoretisk relateres til ændringer af fedtsyresammensætningen<br />
i muskelcellernes membran (31). Herved påvirkes<br />
ionkanalernes funktion, som igen er af <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> dannelsen <strong>og</strong><br />
udbredelsen af de elektriske impulser i cellerne, se figur 7.<br />
Det har <strong>og</strong>så vist sig, at industrielt fremstillede transfedtsyrer i<br />
kosten, i sammenligning med mættet fedt, sænker blodets HDLkolesterol<br />
<strong>og</strong> nedsætter endothelfunktionen i karvæggen (32).<br />
Endothelet er det inderste cellelag i blodårerne i direkte kontakt med<br />
blodet. Dets funktion er blandt andet at beskytte mod blodpropsdannelse<br />
samt at regulere blod<strong>for</strong>syningen til vævet. Forstyrrelser i<br />
endothelfunktionen er <strong>for</strong>mentlig det første skridt i udviklingen af<br />
åre<strong>for</strong>kalkning i hjertet.
membrandobbeltlag<br />
membranprotein<br />
celleindre<br />
extracellulært rum<br />
transfedtsyre cisfedtsyre<br />
Figur 7<br />
Tegningen illustrerer, hvorledes henholdsvis trans- <strong>og</strong> cis-umættede<br />
fedtsyrer i cellemembranen ændrer konfigurationen af ionkanalproteinet,<br />
angivet ved ændringer i den stiplede sorte linie. Sådanne ændringer kan<br />
være af <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> væsentlige cellefunktioner. Modificeret efter (31).<br />
1.1.4 Industrielt fremstillede transfedtsyrer<br />
kontra transfedtsyrer fra drøvtyggere<br />
De hidtil publicerede epidemiol<strong>og</strong>iske studier tillader ikke n<strong>og</strong>en<br />
sikker konklusion med hensyn til <strong>for</strong>skelle i associationerne mellem<br />
risikoen <strong>for</strong> hjertesygdom <strong>og</strong> indtaget af henholdsvis industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer <strong>og</strong> transfedtsyrer fra drøvtyggere. D<strong>og</strong><br />
viste det største epidemiol<strong>og</strong>iske studie, Nurses’ Health Study, en<br />
signifikant positiv association til indtaget af industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer <strong>og</strong> en ikke signifikant invers association mellem indtaget<br />
af transfedtsyrer fra drøvtyggere <strong>og</strong> risikoen <strong>for</strong> hjertesygdom<br />
(6). Det samme mønster fandtes i det finske Alfa-Tocopherol, Beta-<br />
Carotene Cancer Prevention Study, hvor den øgede risiko <strong>for</strong> hjertedød<br />
fandtes positivt associeret til såvel total transfedtsyrer, som<br />
elaidinsyre <strong>og</strong> transfedtsyrer fra hærdet vegetabilsk fedt, men derimod<br />
ikke til transfedtsyrer fra drøvtyggere, hvor en svag insignifikant<br />
negativ association fandtes (12). I det meget mindre Zutphen Elderly<br />
Study var der ingen <strong>for</strong>skel i associationerne mellem risikoen <strong>for</strong><br />
29
30<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
hjertesygdom <strong>og</strong> henholdsvis transfedtsyrer fra drøvtyggere <strong>og</strong><br />
industrielt fremstillede transfedtsyrer (14), mens dette i det amerikanske<br />
Health Professionals Follow up Study ikke er belyst (11).<br />
I en delundersøgelse af det såkaldte Framingham studie bestående af<br />
832 mænd, der ved undersøgelsens start var uden hjertesygdom <strong>og</strong><br />
som blev fulgt i 21 år, fandtes en signifikant moderat øget hjertesygdomsrisiko<br />
associeret til indtag af margarine. I de sidste 10 år af<br />
undersøgelsesperioden fandtes en 10% øget hjertesygdomsrisiko<br />
<strong>for</strong> hver ekstra daglige teskefuld margarine, som deltagerne indt<strong>og</strong>.<br />
Risikoen <strong>for</strong> dem, der spiste mest margarine, var næsten dobbelt så<br />
høj som hos dem, der intet indt<strong>og</strong> (33).<br />
Siden 1994 er der således både fra epidemiol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> mekanismemæssige<br />
studier kommet yderligere holdepunkter <strong>for</strong>, at industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer i kosten øger risikoen <strong>for</strong> hjertesygdom.<br />
Denne konklusion er i overensstemmelse med konklusionen i en<br />
omfattende rapport fra juli 2002 fra National Academy of Science,<br />
Institute of Medicine, hvori det anbefales, at indtaget af transfedtsyrer<br />
bør være så lavt som muligt (34). I denne rapport skelnes ikke<br />
mellem industrielt fremstillede transfedtsyrer <strong>og</strong> transfedtsyrer fra<br />
drøvtyggere.<br />
1.2 Transfedtsyrer tidligt i livet<br />
Det er tidligere med basis i resultater fra dyrestudier antaget, at<br />
transfedtsyrer ikke passerer moderkagen, <strong>og</strong> at fosteret der<strong>for</strong><br />
beskyttes mod transfedtsyrer (3). Nyere studier på mennesker har<br />
imidlertid vist, at transfedtsyrer bliver overført til fosteret, idet de<br />
blev fundet i samme mængde i nyfødtes som i moderens blod (35,<br />
36).<br />
Både fosteret <strong>og</strong> det ammede barn bliver således udsat <strong>for</strong> transfedtsyrer<br />
svarende til moderens indtag. Transfedtsyrer fra kosten kan<br />
delvis udkonkurrere livsvigtige flerumættede fedtsyrer i organismen.<br />
I dyre<strong>for</strong>søg har høje indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer<br />
vist sig at hæmme dannelsen af langkædede flerumættede fedtsyrer<br />
(LCPUFA) fra deres <strong>for</strong>stadier (37). Teoretisk set kan lignende gøre<br />
sig gældende hos mennesker (38). LCPUFA har <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> både<br />
vækst <strong>og</strong> udvikling af syn <strong>og</strong> centralnervesystemet tidligt i livet. Den
mængde transfedtsyrer, der skal til, før syntesen af LCPUFA påvirkes,<br />
er d<strong>og</strong> ukendt.<br />
I 1992 blev der publiceret en undersøgelse af <strong>for</strong> tidligt fødte børn,<br />
hvor man fandt en negativ sammenhæng mellem fødselsvægt <strong>og</strong><br />
transfedtsyreindholdet i plasma 4 dage efter fødslen (38). I et arbejde<br />
fra 2001 viste Elias <strong>og</strong> Innis, at transfedtsyreindholdet inklusive CLA<br />
i 84 nyfødtes navlesnorsblod, afspejlede moderens indhold af transfedtsyrer<br />
i blodet <strong>og</strong> dermed moderens transfedtsyreindtag. Samtidig<br />
fandtes graviditetslængden hos mødrene kortere, jo højere transfedtsyreindholdet<br />
var i barnets blod (36). Forfatterne viste yderligere, at<br />
der var et inverst <strong>for</strong>hold i børnenes blod mellem transfedtsyrer <strong>og</strong><br />
de flerumættede fedtsyrer, hvilket <strong>og</strong>så er vist i andre studier (39).<br />
n-3 fedtsyrer fra fiskeolier <strong>for</strong>længer graviditeten (40), mens transfedtsyrer<br />
synes at <strong>for</strong>korte denne. Dette kunne ske ved samme<br />
mekanisme som beskrevet <strong>for</strong> hjertets arytmitendens. n-3 fedtsyrer<br />
hæmmer sammentrækningen i livmoderceller på baggrund af en<br />
påvirkning af disse cellers ionkanaler <strong>og</strong> <strong>for</strong>længer dermed graviditeten.<br />
Transfedtsyrer har den modsatte virkning.<br />
I et arbejde af Hornstra fra 2000, konkluderes det, at da moderens<br />
indtag af transfedtsyrer er negativt associeret med indholdet af flerumættede<br />
fedtsyrer i blodet fra det nyfødte barn, er det tilrådeligt at<br />
minimere indtaget af transfedtsyrer under graviditeten (41). Samme<br />
konklusion nås ikke i et oversigtsarbejde fra 2001 af MC Craig-<br />
Schmidt (42), der tilråder flere studier af den muligt skadelige virkning<br />
af industrielt fremstillede transfedtsyrer på spæde, inden der<br />
træffes afgørelse om råd vedrørende gravides indtag af transfedtsyrer.<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong> er af den opfattelse, at en begrundet mistanke om<br />
sådanne skadevirkninger er tilstrækkeligt grundlag <strong>for</strong> en rådgivning.<br />
En overraskende observation fra 1998 er fundet af en sammenhæng<br />
mellem højt indtag af transfedtsyrer <strong>og</strong> risikoen <strong>for</strong> svangerskabs<strong>for</strong>giftning<br />
(præeklampsi) (43). I nævnte undersøgelse blev transfedtsyreindtaget<br />
estimeret ved hjælp af indholdet i de røde blodlegemers<br />
cellevægge. Kvinder, som udviklede præeklampsi, havde ca.<br />
30% højere transfedtsyreindhold i de røde blodlegemer end kvinder,<br />
der ikke udviklede denne lidelse.<br />
31
32<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Samlet set er det stadig usikkert, om transfedtsyrer har negative<br />
konsekvenser tidligt i livet, men der er begrundet mistanke om, at<br />
dette kan være tilfældet.<br />
1.3 Transfedtsyrer <strong>og</strong> kræft<br />
I den såkaldte EURAMIC-undersøgelse fra 1997 er sammenhængen<br />
mellem transfedtsyreindholdet i fedtvæv <strong>og</strong> <strong>for</strong>ekomsten af bryst-,<br />
blærehalskirtel- <strong>og</strong> tyktarmskræft undersøgt i europæiske befolkninger<br />
med stor <strong>for</strong>skel på kostens indhold af transfedtsyrer. Der fandtes<br />
en positiv association mellem transfedtsyreindtaget <strong>og</strong> <strong>for</strong>ekomsten<br />
af bryst- <strong>og</strong> tyktarmskræft (44, 45).<br />
Et mindre studie over sammenhængen mellem pr<strong>og</strong>nosen <strong>for</strong><br />
brystkræft <strong>og</strong> fedtvævets indhold af transfedtsyrer viste en negativ<br />
sammenhæng mellem transfedtsyrer <strong>og</strong> <strong>for</strong>ekomsten af lymfeknudemetastaser<br />
(46), hvorimod studiet ikke viste n<strong>og</strong>en sammenhæng<br />
mellem transfedtsyrer <strong>og</strong> overlevelse.<br />
I en case-control undersøgelse af polypper i tyktarmen <strong>og</strong> indtaget<br />
af transfedtsyrer hos ca. 500 indekspersoner <strong>og</strong> 500 kontrolpersoner<br />
fandt man ingen sammenhæng mellem selvrapporteret indtag af<br />
transfedtsyrer <strong>og</strong> <strong>for</strong>ekomst af denne tilstand, der disponerer til<br />
tarmkræft (47).<br />
I en anden case-controlundersøgelse, hvor associationen mellem transfedtsyrer<br />
<strong>og</strong> kræft i tyktarmen blev undersøgt hos 2000 patienter <strong>og</strong><br />
2000 kontrolpersoner, fandtes tegn på øget kræftrisiko relateret til<br />
indtaget af transfedtsyrer i undergrupper af disse patienter (48).<br />
I det hollandske the Netherlands Cohort Study on Diet and Cancer,<br />
med 941 tilfælde af brystkræft, fandtes ved brug af data fra TRANS-<br />
FAIR-studiet, en svag positiv relation mellem CLA-indtag <strong>og</strong> brystkræfthyppigheden<br />
(49).<br />
I <strong>Ernæringsrådet</strong>s rapport fra 1994 blev det konkluderet, at der ikke<br />
var holdepunkter <strong>for</strong>, at kostens indhold af transfedtsyrer havde<br />
n<strong>og</strong>en kræftfremkaldende effekt. De undersøgelser, der er fremkommet<br />
siden 1994, giver ikke grundlag <strong>for</strong> ændringer i denne konklusion,<br />
men giver basis <strong>for</strong> <strong>for</strong>tsat opmærksomhed på muligheden.
1.4 Transfedtsyrer <strong>og</strong> allergi<br />
Den øgede <strong>for</strong>ekomst af høfeber, atopiske lidelser <strong>og</strong> af astma i<br />
Europa er associeret til udbredelsen af den vestlige livsstil (50). I et<br />
internationalt studie af astma <strong>og</strong> allergi i barndommen (ISSAC) fra<br />
1998 undersøgtes <strong>for</strong>ekomsten af astma, allergisk snue <strong>og</strong> astmaeksem<br />
hos børn i alderen 13-14 år i 155 centre rundt om i verden.<br />
Der fandtes en positiv association mellem indtaget af transfedtsyrer<br />
<strong>og</strong> disse sygdomme. En sådan association sås ikke <strong>for</strong> indtaget af<br />
mono- <strong>og</strong> polyumættede fedtsyrer (51, 52).<br />
Ovennævnte resultater tillader ingen konklusion med hensyn til<br />
anbefalinger om kostens indhold af transfedtsyrer i relation til <strong>for</strong>ekomsten<br />
af allergiske sygdomme, men giver grundlag <strong>for</strong> yderligere<br />
undersøgelser.<br />
1.5 Transfedtsyrer <strong>og</strong> sukkersyge<br />
Opgørelse af Nurses’ Health Study efter 14 års observation viste, at<br />
risikoen <strong>for</strong> udvikling af type 2 sukkersyge var associeret til transfedtsyreindtaget<br />
(53). Forfatterne konkluderede, at da indtaget af<br />
industrielt fremstillede transfedtsyrer i USA i gennemsnit er 3 energiprocent,<br />
ville en nedsættelse i transfedtsyreindtaget på 2 energiprocent<br />
kunne reducere <strong>for</strong>ekomsten af type 2 sukkersyge med 40%,<br />
hvis de transfedtsyreholdige fedtstoffer blev indtaget i deres oprindelige<br />
uhærdede <strong>for</strong>m. I såvel Iowa Women Study (54) som i Health<br />
Professionals’ Study (55) kunne en sådan association d<strong>og</strong> ikke påvises.<br />
I et studie, hvor man gav et fedtrigt måltid med varierende fedtsyresammensætning,<br />
gav elaidinsyre (9trans-18:1) sammenlignet med<br />
oliesyre (9cis-18:1) anledning til et højere insulinniveau i blodet ved<br />
samme blodsukkerniveau, hvilket tyder på, at elaidinsyre giver en<br />
øget insulinresistens (56). At transfedtsyrer i in vivo <strong>og</strong> in vitro<br />
studier påvirker insulinfølsomhed <strong>og</strong> -sekretion – se <strong>og</strong>så neden<strong>for</strong><br />
under CLA – støtter hypotesen om en sukkersygefremmende virkning<br />
af transfedtsyrer (57,58). Mekanismen bag denne virkning<br />
kunne være af samme karakter som den føromtalte virkning af<br />
transfedtsyrer på cellemembraners ionkanaler.<br />
Nurses’ Health Study har væsentlig større styrke end de to andre<br />
oven<strong>for</strong> nævnte prospektive studier, hvor<strong>for</strong> den observerede associa-<br />
33
34<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
tion mellem indtaget af transfedtsyrer <strong>og</strong> udviklingen af type 2 sukkersyge<br />
i sammenhold med de beskrevne mekanismestudier giver en<br />
begrundet mistanke om, at et højt indtag af transfedtsyrer øger<br />
risikoen <strong>for</strong> udvikling af type 2 sukkersyge.<br />
1.6 Transfedtsyrer <strong>og</strong> overvægt<br />
Såvel industrielt fremstillede transfedtsyrer som transfedtsyrer fra<br />
drøvtyggere indeholder kalorier i samme mængder som andre spiselige<br />
fedtstoffer. Der er der<strong>for</strong> ikke umiddelbart et grundlag <strong>for</strong>, at<br />
transfedtsyre skulle have en speciel virkning på overvægt.<br />
En særlig gruppe af transfedtsyrer, de såkaldte konjugerede linolsyrer<br />
(CLA), der er linolsyre med konjugerede dobbeltbindinger, hvoraf<br />
den ene er i cis <strong>og</strong> den anden i trans konfiguration, findes i mængder<br />
under 10% af transfedtsyrer fra drøvtyggere, men <strong>og</strong>så i små mængder<br />
i industrielt delvist hærdet fedt. Det gennemsnitlige daglige indtag<br />
af CLA i Danmark er af størrelsesordenen 100-300 mg (59, 60).<br />
Disse fedtstoffer har været genstand <strong>for</strong> en række undersøgelser af<br />
deres mulige påvirkning af kroppens <strong>for</strong>deling af fedtholdig <strong>og</strong> fedtfri<br />
masse. En gennemgang af 28 publikationer fra perioden 1999 til<br />
2002, indeholdende såvel studier på dyr som på mennesker, viser<br />
modstridende resultater, der ikke tillader konklusion om n<strong>og</strong>en<br />
positiv virkning på kropssammensætningen hos mennesker af selv<br />
op til 7 gram CLA per dag. Et nyere svensk studie tyder tilmed på,<br />
at visse CLA isomerer, der kun <strong>for</strong>ekommer i meget ringe mængde<br />
i drøvtyggerfedt, øger insulinresistensen hos mænd med abdominal<br />
fedme (61). Dette er igen et eksempel på markante virkninger på<br />
essentielle cellulære funktioner af indtag af få gram af specifikke<br />
fedtsyrer, som kunne skyldes påvirkning af transportproteinernes<br />
konfiguration <strong>og</strong> dermed funktion i cellemembranerne.
2:<br />
Transfedtsyreindholdet<br />
i den danske kost<br />
2.1 Gennemsnitligt indtag af transfedtsyrer<br />
sammenlignet med andre lande<br />
I 1995 <strong>og</strong> 1996 <strong>for</strong>et<strong>og</strong> den såkaldte TRANSFAIR Study Group<br />
indsamling af op til 100 vareprøver i hvert af 14 europæiske lande.<br />
Vareprøverne var udvalgt således, at de kunne anvendes til beregning<br />
af befolkningens indtag af fedt, herunder transfedtsyrer. Vareprøverne<br />
blev analyseret på samme laboratorium, <strong>og</strong> transfedtsyreindtaget blev<br />
herefter beregnet ud fra kostundersøgelser i de enkelte lande (62).<br />
Der er senere rejst kritik af den metode, der i dette studie blev anvendt<br />
til analysering af transfedtsyrer. Metoden hævdes at underestimere<br />
transfedtsyreindtaget væsentligt (63).<br />
Af tabel 2 fremgår det, at der i Danmark hos voksne var et indtag på<br />
2,6 gram transfedtsyrer pr. dag, svarende til middeltallet <strong>for</strong> de 14<br />
lande. Dette tydede på, at transfedtsyreindtaget i Danmark var blevet<br />
halveret i perioden fra 1991 til 1996. Ifølge undersøgelsen indt<strong>og</strong><br />
10% af befolkningen i Danmark mere end 3,9 gram transfedtsyrer<br />
dagligt baseret på de vareprøver, der indgik i studiet. Baseret på data<br />
fra Sverige, hvor indtaget af transfedtsyrer er af samme størrelse som<br />
i Danmark, skønnes det, at cirka halvdelen af gennemsnitsindtaget<br />
på 2,6 gram hidrører fra drøvtyggerfedt (64).<br />
2.2 Margarine<br />
Den væsentligste enkeltkilde til transfedtsyrer i den danske kost har<br />
tidligere været margarine, såvel bordmargarinerne som de såkaldte<br />
bageri- <strong>og</strong> industrimargariner. Fødevaredirektoratet etablerede i<br />
1992 et pr<strong>og</strong>ram <strong>for</strong> overvågning af margarine <strong>og</strong> gennemførte i<br />
1992, 1995, 1997 <strong>og</strong> 1999 en kortlægning af fedtsyreindholdet i<br />
margarine på det danske marked (65).<br />
35
36<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Tabel 2<br />
Gennemsnitligt dagligt indtag af transfedtsyrer hos mænd <strong>og</strong> kvinder i 14 europæiske lande i 1996<br />
(TRANSFAIR (62)) samt tilsvarende resultater fra tidligere perioder.<br />
transfedtsyre transfedtsyre tidligere transfedtsyreindtag<br />
land alder energi % gram pr. dag gram pr. dag periode<br />
Island 19-64 2,0 5,4<br />
Holland 19-64 1,6 4,3 10 1984-85<br />
Belgien 18-63 1,4 4,1<br />
Norge 19-64 1,5 4,0 8 1984-91<br />
England 0-75 + 1,3 2,8 7 1982<br />
Danmark 19-64 1,0 2,6 5 1991<br />
Sverige 19-64 1,1 2,6 7 1984<br />
Frankrig 19-64 1,2 2,3<br />
Tyskland 19-64 0,8 2,2 4 1991<br />
Finland 25-64 0,9 2,1 3 1992<br />
Spanien 0-70 + 0,7 2,1 2 1988<br />
Italien 1-80 0,5 1,6<br />
Portugal 38 0,6 1,6<br />
Grækenland 23-64 0,6 1,4<br />
Undersøgelsen fra 1999 viste, at indholdet af industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer i bordmargariner er faldet betydeligt i <strong>for</strong>hold til<br />
undersøgelsen i 1995, hvor kun 42% af prøverne var fri <strong>for</strong> industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer (dvs. under 1%), mens 88% var fri<br />
her<strong>for</strong> i 1999 (65). Det gennemsnitlige indhold af industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer i bordmargariner i 1999 var under 1%, mens<br />
det i 1996 var ca. 3%. Kun ganske få bordmargariner havde i 1999<br />
et indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer over 5%, maksimum<br />
var 9,7% (65).<br />
Det gennemsnitlige indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer<br />
i bageri- <strong>og</strong> industrimargarine havde derimod ikke ændret sig, d<strong>og</strong> var<br />
20% fri <strong>for</strong> transfedtsyrer i 1999 mod ingen i undersøgelsen i 1995.<br />
I undersøgelsen fra 1999 havde kun en enkelt margarine et mindre<br />
indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer, der stammer fra
hærdet fiskeolie. I 1996-undersøgelsen blev der derimod fundet<br />
indhold af sådanne transfedtsyrer i 9 bordmargariner <strong>og</strong> 7 bagerimargariner.<br />
Transfedtsyrer, der dannes ved hærdning af fiskeolier,<br />
kan på grund af deres større kædelængde (20 <strong>og</strong> derover) teoretisk<br />
<strong>for</strong>ventes at have flere uheldige virkninger end de, der er baseret på<br />
planteolier (kædelængde 18 <strong>og</strong> derunder). Denne konfiguration<br />
giver mulighed <strong>for</strong> at indvirke på strukturelle lipider i centralnervesystemet,<br />
hvor netop de langkædede fedtsyrer dominerer.<br />
Resultaterne fra Fødevaredirektoratets undersøgelser (66, 67), sammenholdt<br />
med resultaterne fra TRANSFAIR-studiet (62), tyder med<br />
de oven<strong>for</strong> anførte metodol<strong>og</strong>iske reservationer (63) på, at det gennemsnitlige<br />
indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer allerede<br />
i 1995 var lavt i den danske befolkning, dvs. 1-2 gram pr. person pr.<br />
dag. Med den opmærksomhed, der efter <strong>Ernæringsrådet</strong>s rapporter<br />
(3, 4, 5) specielt i Danmark har været rettet mod de industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer, er det <strong>for</strong>venteligt, at det gennemsnitlige indtag<br />
af industrielt fremstillede transfedtsyrer er faldet yderligere, se<br />
figur 8.<br />
Figur 8<br />
Uddrag af brev, modtaget af <strong>Ernæringsrådet</strong> fra producenten af den vaffelblanding,<br />
der havde et indhold af transfedtsyrer på 18 gram pr. 100 gram<br />
produkt, hvilket var det højeste blandt de undersøgte varer, der indgik i<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong>s undersøgelse.<br />
37
38<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Det skal i denne <strong>for</strong>bindelse nævnes, at en række bagere i dag har<br />
fravalgt brugen af industrielt fremstillede transfedtsyreholdige<br />
bagerimargariner <strong>og</strong> markedsfører transfedtsyrefri bagervarer.<br />
Vi bager efter<br />
Deres hjerte<br />
I bageriet er vi gået over til margarine uden skadelige<br />
transfedtsyrer. Det er et valg, vi står temmelig alene<br />
med, <strong>for</strong> det gør arbejdet som bager meget sværere.<br />
Men som et lille supermarked prøver vi hårdere – vi vil<br />
jo så gerne have Dem som kunde.<br />
Snegle<br />
Frit valg<br />
18.00<br />
3 stk.<br />
12.-<br />
Figur 9<br />
Fra ISO’s annonce, uge 6, 2002, hvor der reklameres <strong>for</strong> transfedtsyrefrit<br />
bagværk.<br />
På grund af varernes frie bevægelighed over europæiske grænser vil<br />
der på det danske marked d<strong>og</strong> <strong>for</strong>tsat kunne tilbydes margariner til<br />
bageri- <strong>og</strong> industrisektoren samt til detailhandelen, hvor indholdet af<br />
industrielt fremstillede transfedtsyrer er betydeligt højere end i de<br />
danskfremstillede produkter.<br />
2.3 Andre kilder med industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer<br />
2.3.1 Snacks, kager <strong>og</strong> slik<br />
I <strong>for</strong>bindelse med udarbejdelsen af <strong>Ernæringsrådet</strong>s rapport i 2001<br />
blev der i november 2000 indkøbt 49 snack-, kage- <strong>og</strong> slikprodukter
ved et besøg i 5 <strong>for</strong>skellige supermarkeder i det Storkøbenhavnske<br />
område. Indsamlingen havde alene stikprøvekarakter, <strong>og</strong> varerne blev<br />
købt, hvis der i ingredienslisten (se senere) var angivet ordene:<br />
“delvist hydr<strong>og</strong>eneret fedt”<br />
“partiel hærdet fedt”<br />
“hærdet vegetabilsk olie”<br />
“delvis hærdet vegetabilsk olie”<br />
“hærdet vegetabilsk fedt”<br />
“vegetabilsk fedtstof delvis hærdet”<br />
“vegetabilsk olie <strong>og</strong> fedt, delvis hærdet”<br />
“vegetabilsk fedtstof <strong>og</strong> hydr<strong>og</strong>eneret vegetabilsk olie”<br />
“delvis hærdet vegetabilske <strong>og</strong> animalske fedtstoffer”.<br />
Efterfølgende blev de producenter eller distributører, hvis navn var<br />
angivet på de indsamlede varer, bedt om at svare på en række spørgsmål<br />
vedrørende det produkt, <strong>Ernæringsrådet</strong> havde indkøbt, samt at<br />
give oplysninger om transfedtsyreindholdet i de produkter, som<br />
virksomheden i øvrigt producerede <strong>og</strong>/eller distribuerede. Tillige<br />
iværksatte <strong>Ernæringsrådet</strong> en analyse af transfedtsyreindholdet i de<br />
indkøbte varer. 1)<br />
Ud af 12 adspurgte indkom der svar fra 11. Tilsammen oplyste de<br />
11 firmaer om 145 produkter, <strong>og</strong> angav transfedtsyreindholdet i 119<br />
produkter. I Appendix 1 findes produkterne med et angivet transfedtsyreindhold<br />
samt det indhold, som <strong>Ernæringsrådet</strong> fandt i de<br />
49 indkøbte produkter.<br />
Resultatet af analysen var følgende: 24 varer havde mindre end 1 gram<br />
industrielt fremstillede transfedtsyrer pr. 100 gram produkt, 11 havde<br />
mellem 1 <strong>og</strong> 2 gram <strong>og</strong> 8 havde over 2 gram pr. 100 gram produkt.<br />
Blandt disse sidste havde 2 et indhold på henholdsvis 7,4 <strong>og</strong> 18 gram<br />
pr. 100 gram produkt (Appendix 1). Til det produkt med det højeste<br />
indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer var der således<br />
anvendt et delvis hærdet fedtstof med et transfedtsyreindhold på over<br />
50%. Undersøgelsen demonstrerer, at en lang række snack-, kage- <strong>og</strong><br />
slikprodukter indeholder industrielt fremstillede transfedtsyrer, <strong>og</strong> at<br />
dette indhold kan være af stærkt varierende størrelse.<br />
1) Analyserne er udført hos BioCentrum, Danmarks Tekniske Universitet<br />
39
40<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Der er ikke regelsæt <strong>for</strong> oplysninger om mængden af transfedtsyreindholdet<br />
i fødevarer, der ikke anprises som værende fri <strong>for</strong> transfedtsyrer.<br />
Angivelser om fødevarers indhold af delvist hærdet fedt,<br />
der indirekte angiver indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer,<br />
kunne der<strong>for</strong> være mangelfulde. <strong>Ernæringsrådet</strong> <strong>for</strong>et<strong>og</strong> i 2001<br />
en supplerende undersøgelse af 31 indkøbte fødevarer, hvor indholdsdeklarationen<br />
ikke indeholdt n<strong>og</strong>le af de oven<strong>for</strong> refererede termer<br />
<strong>for</strong> industrielt hærdede fedtstoffer, men kun oplysning om indhold<br />
af vegetabilsk fedt. Også i disse fødevarer fandtes transfedtsyrer i<br />
stærkt varierende mængder. Mængden af transfedtsyrer varierede fra<br />
0 til 31 gram per 100 gram fedt i produkterne, altså langt ud over,<br />
hvad der kunne stamme fra transfedtsyrer fra drøvtyggere (Appendix<br />
2) 2) .<br />
Da uomdannet vegetabilsk fedt ofte er umættet, vil angivelser om<br />
indhold af vegetabilsk fedt i fødevarer kunne tolkes som et helsebe<strong>for</strong>drende<br />
budskab af <strong>for</strong>brugeren. I sammenligning med mættet<br />
fedt tyder undersøgelserne på, at industrielt fremstillede transfedtsyrer<br />
per gram øger risikoen <strong>for</strong> hjertesygdomme væsentligt mere (ti<br />
gange). Det nævnte fund understreger behovet <strong>for</strong> en regulering af<br />
indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer i vore fødevarer.<br />
Kun n<strong>og</strong>le få af de undersøgte produkter, angivet i Appendix 1-2,<br />
indeholder så meget industrielt fremstillet transfedtsyre, at et normalt<br />
<strong>for</strong>brug af det pågældende produkt kan bidrage væsentligt til<br />
det samlede transfedtsyreindtag. Tilstedeværelsen af produkter med<br />
et højt indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer viser imidlertid,<br />
at producenterne har mulighed <strong>for</strong> at ændre <strong>og</strong> dermed øge<br />
transfedtsyreindholdet i et givet produkt til betydelige mængder, hvis<br />
det er økonomisk attraktivt, uden at ændringen fremgår af mærkningen,<br />
der er ens, hvadenten indholdet er lille eller stort.<br />
2.3.2 Mikroovnspopcorn<br />
På tilsvarende måde som <strong>for</strong> snacks, kager <strong>og</strong> slik har <strong>Ernæringsrådet</strong><br />
indhentet oplysninger om transfedtsyreindholdet i mikroovnspopcorn<br />
(popcorn beregnet til tilberedning i mikroovn) hos en række producenter/distributører.<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong> har derudover <strong>for</strong>anstaltet en<br />
2) Analyserne er udført hos BioCentrum, Danmarks Tekniske Universitet
analyse af transfedtsyreindholdet i en række produkter, udtaget som<br />
stikprøver 2) . Resultatet af disse undersøgelser er gengivet i Appendix 3.<br />
Denne undersøgelse viser, at visse typer af mikroovnspopcorn har<br />
et indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer på op til 40% af<br />
fedtindholdet. En pose, der indeholder fra 10-30 gram fedt (svarende<br />
til en portion) kan således indeholde ca. 10 gram industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer.<br />
Det skønnes, at der årligt sælges 20-30 millioner poser mikroovnspopcorn<br />
i Danmark.<br />
2.3.3 Fastfood<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong> er blevet opmærksom på, at friturefedt i n<strong>og</strong>le af de<br />
store fastfood-kæders produkter kan bidrage til et end<strong>og</strong> meget stort<br />
indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer, idet en række af disse<br />
kæder <strong>for</strong>tsat anvender friturefedt med transfedtsyreindhold på over<br />
10%. Forbrugerrådet har i februar 2001 offentliggjort en undersøgelse<br />
af 24 <strong>for</strong>skellige fastfood-produkter (68) <strong>og</strong> fandt blandt disse<br />
flere, hvor indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer var<br />
højt.<br />
Efter henvendelse fra <strong>Ernæringsrådet</strong> til McDonald’s-kæden i<br />
Danmark er der indgået en aftale med denne om at indholdsdeklarere<br />
mængden af transfedtsyrer i diverse produkter i <strong>for</strong>m af tabeller<br />
i den såkaldte McDonald’s Avis.<br />
Endvidere har McDonald’s, Danmark fremsendt en hensigtserklæring<br />
om at nedbringe transfedtsyreindholdet i kædens produkter<br />
med henblik på fuldstændigt at fjerne denne type fedt over en<br />
årrække.<br />
McDonald’s USA har i september 2002 meddelt, at indholdet af<br />
industrielt fremstillede transfedtsyrer i deres fritureolie vil blive<br />
halveret inden februar 2003. Amerikas største producent af snackprodukter<br />
(Frito-Lay) har ligeledes i september 2002 meddelt, at de<br />
fra 2003 fjerner industrielt fremstillede transfedtsyrer fra deres mest<br />
populære produkter.<br />
41
42<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
2.3.4 Et særligt kostvalg, rigt på industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer<br />
En doughnut kan indeholde 3,2 gram industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer <strong>og</strong> en stor portion pommes frites 6,8 gram (69). En<br />
pose popcorn, en doughnut <strong>og</strong> en stor portion pommes frites kan<br />
således tilsammen indeholde ca. 20 gram industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer.<br />
Et lignende måltid bestående af 100 gram kiks (10 gram transfedtsyrer),<br />
en stor “chokoladebar” (3 gram transfedtsyrer) <strong>og</strong> en pose<br />
mikroovnspopcorn (10 gram transfedtsyrer) vil på samme måde<br />
kunne bidrage med over 20 gram industrielt fremstillede transfedtsyrer.<br />
Andre <strong>og</strong> lignende eksempler kan let kombineres fra de indsamlede<br />
data.<br />
En doughnut 3,2 gram transfedtsyrer<br />
En stor portion pommes frites 6,8 gram transfedtsyrer<br />
En pose microovnspopcorn 10 gram transfedtsyrer<br />
I alt 20 gram transfedtsyrer<br />
100 gram kiks 10 gram transfedtsyrer<br />
En stor chokoladebar 3 gram transfedtsyrer<br />
En pose microovnspopcorn 10 gram transfedtsyrer<br />
I alt 23 gram transfedtsyrer<br />
Figur 10<br />
Et særligt kostvalg, rigt på transfedtsyrer<br />
På baggrund af ovenstående er det der<strong>for</strong> sandsynligt, at visse<br />
befolkningsgrupper, herunder gravide, uden viden herom regelmæssigt<br />
indtager store mængder industrielt fremstillede transfedtsyrer.<br />
Sådanne sikkert ikke ualmindelige spisevaner kan på en enkelt dag<br />
give et indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer på mange<br />
gange det gennemsnitlige daglige transfedtsyreindtag i Danmark.<br />
Indtages en sådan kost sjældent, har den indtagne transfedtsyremængde<br />
<strong>for</strong>mentlig ringe biol<strong>og</strong>isk <strong>betydning</strong>. Indtages den flere<br />
gange ugentlig, kan det gennemsnitlige daglige indtag af industrielt
fremstillet transfedtsyrer over måneder eller år være af en størrelse,<br />
som øger risikoen <strong>for</strong> hjertesygdomme væsentligt <strong>og</strong> som muligvis<br />
<strong>for</strong>årsager andre helbredsproblemer.<br />
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at økol<strong>og</strong>iske fødevarer<br />
ikke må indeholde kemisk modificerede fedtstoffer eller olier, <strong>og</strong><br />
således er fri <strong>for</strong> industrielt fremstillede transfedtsyrer (70).<br />
2.4 Sammenfatning<br />
Margarineindustrien er ved at opnå de mål, som blev fastsat i<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong>s rapport fra 1994 vedrørende indholdet af industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer i danske bordmargariner. Målene er et<br />
indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer på mindre end 1%.<br />
Bageri- <strong>og</strong> industrimargariner har d<strong>og</strong> stadig et indhold over det<br />
ønskede, selv om overvågningsundersøgelser klart viser, at transfedtsyrefattige<br />
produkter af denne kategori kan fremstilles. Ændringerne<br />
har ført til en markant nedsættelse af det gennemsnitlige<br />
transfedtsyreindtag i befolkningen siden 1994. Personer med et<br />
kostvalg, der afviger fra det statistiske gennemsnit, kan imidlertid<br />
<strong>for</strong>tsat indtage industrielt fremstillede transfedtsyrer fra delvist<br />
hærdede olier i et omfang, der giver anledning til unødvendige<br />
helbredsrisici.<br />
43
44<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>
3:<br />
Lovgivning om fødevarers<br />
indhold af industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer<br />
3.1 Danmark<br />
Regler om angivelse af ingredienser i fødevarer<br />
Reglerne om angivelse af ingredienser findes i mærkningsbekendtgørelsen<br />
(71). Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der bl.a.<br />
gennemfører dele af Europa-Parlamentets <strong>og</strong> Rådets direktiv 2000/<br />
13/EF (72).<br />
Mærkningsbekendtgørelsens regler om angivelse af ingredienser<br />
vedrører alene færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare<br />
skal som hovedregel altid være påført en ingrediensliste, hvor alle<br />
ingredienser, som indgik i fødevaren på fremstillingstidspunktet, er<br />
oplyst. Ved en ingrediens <strong>for</strong>stås enhver råvare, herunder tilsætningsstoffer,<br />
som anvendes ved fremstilling eller tilberedning af en fødevare,<br />
<strong>og</strong> som stadig findes i den færdige vare, eventuelt i ændret<br />
<strong>for</strong>m. Hvis en ingrediens i en fødevare selv er fremstillet af flere<br />
ingredienser (bestanddele), skal hver ingrediens (bestanddel) som<br />
udgangspunkt stå anført i ingredienslisten. Se figur 11.<br />
Ingredienserne i ingredienslisten skal stå i rækkefølge efter faldende<br />
vægt. Den ingrediens, der er mest af, skal der<strong>for</strong> stå først.<br />
En ingrediens skal normalt angives ved dens specifikke betegnelse.<br />
Betegnelsen kan være fastsat i lovgivningen, fx i <strong>for</strong>m af en varestandard<br />
eller ved sædvane. Findes der ikke en almindeligt kendt<br />
betegnelse, skal man benytte en beskrivende betegnelse, som er egnet<br />
til at identificere ingrediensen.<br />
For en række kategorier af ingredienser, bl.a. raffineret olie <strong>og</strong> raffineret<br />
fedtstof, kan man anvende en kategoribetegnelse i stedet <strong>for</strong><br />
45
46<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Figur 11<br />
Eksempler på ingredienslister på fødevarer indkøbt i en dansk butikskæde.
den specifikke betegnelse <strong>for</strong> ingrediensen. Den nærmere ordlyd af<br />
kategoribetegnelserne er fastsat i mærkningsbekendtgørelsen. Der må<br />
kun bruges de kategoribetegnelser, som er opregnet i bekendtgørelsen.<br />
Ovennævnte regler om kategoribetegnelser betyder bl.a., at raffineret<br />
olie, bortset fra olivenolie, i stedet <strong>for</strong> den specifikke betegnelse –<br />
f.eks. “rapsolie”, blot kan betegnes som “olie” suppleret med enten<br />
benævnelsen “vegetabilsk”/“plante” eller “animalsk”/“dyrisk” eller<br />
angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse.<br />
Benævnelsen ”hærdet” skal endvidere ledsage angivelsen af en hærdet<br />
olie.<br />
Næringsdeklarationer i EU, herunder Danmark<br />
Regler <strong>for</strong> næringsdeklarationer findes i “Bekendtgørelse om<br />
næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler” (73).<br />
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører EUrådsdirektiv<br />
nr. 90/496 (74).<br />
Ved næringsdeklaration <strong>for</strong>stås enhver oplysning på emballagen, som<br />
vedrører levnedsmidlets indhold af:<br />
1) energi<br />
2) protein<br />
3) kulhydrat<br />
4) fedt<br />
5) kostfibre<br />
6) natrium<br />
7) visse nærmere angivne vitaminer <strong>og</strong> mineraler.<br />
Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis der<br />
anvendes en anprisning, er det obligatorisk at deklarere.<br />
Ved ernæringsmæssig anprisning <strong>for</strong>stås enhver angivelse på emballagen,<br />
i præsentationen eller i reklamer, som er egnet til at give <strong>for</strong>brugerne<br />
indtryk af, at et levnedsmiddel har en særlig ernæringsmæssig<br />
egenskab med hensyn til energi eller næringsstoffer.<br />
47
48<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Hvis man frivilligt ønsker at næringsdeklarere, er der to muligheder:<br />
1. “Den korte”, som indeholder oplysninger om levnedsmidlets<br />
totale indhold af: energi, protein, kulhydrat <strong>og</strong> fedt<br />
eller<br />
2. “Den lange”, som indeholder oplysninger om levnedsmidlets<br />
totale indhold af: energi, protein, kulhydrater, sukkerarter, fedt,<br />
mættede fedtsyrer, kostfibre <strong>og</strong> natrium.<br />
Såvel “den korte” som “den lange” næringsdeklaration kan suppleres<br />
med oplysninger om: sukker, alkohol, stivelse, enkeltumættede fedtsyrer,<br />
flerumættede fedtsyrer, kolesterol <strong>og</strong> nærmere angivne vitaminer<br />
<strong>og</strong> mineraler.<br />
Det følger af bekendtgørelsens definition af mættede, umættede <strong>og</strong><br />
flerumættede fedtsyrer, at fedtsyrer med trans-dobbeltbindingen ikke<br />
kan deklareres som n<strong>og</strong>en af disse, men transfedtsyrerne er en bestanddel<br />
af det totale fedt. Der<strong>for</strong> må indholdet af transfedtsyrer angives i<br />
næringsdeklarationen, hvis indholdet anprises.<br />
Hvis transfedtsyrerne anprises, kunne deklarationen, hvad angår<br />
fedtstofferne, se således ud:<br />
fedt<br />
heraf<br />
mættede fedtsyrer<br />
enkeltumættede fedtsyrer<br />
flerumættede fedtsyrer<br />
transfedtsyrer.<br />
En ændring af ovennævnte bekendtgørelse vil kræve en ændring af<br />
EU-direktivet. Danmark kan ikke på egen hånd ændre regler <strong>for</strong><br />
næringsdeklarationer, herunder indføre obligatorisk deklaration af<br />
transfedtsyrer.<br />
Kommissionen har bebudet, at direktivet om næringsdeklaration<br />
snart skal ændres.<br />
Bekendtgørelse om indholdet af transfedtsyrer<br />
Fødevaredirektoratet har gennem de sidste år udarbejdet en række<br />
<strong>for</strong>slag til bekendtgørelser, der skal nedsætte indholdet af industrielt
fremstillede transfedtsyrer i fedtstoffer <strong>og</strong> <strong>for</strong>arbejdede produkter.<br />
Disse <strong>for</strong>slag har været sendt til høring hos private <strong>og</strong> offentlige<br />
interessenter. På baggrund af høringssvarene <strong>og</strong> på baggrund af et<br />
politisk ønske om hurtig udfasning af industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer fra fødevarerne, er det endt med nedenstående <strong>for</strong>slag,<br />
som er fremsendt til EU-Kommissionen i juni 2002. Det betyder, at<br />
den endelige dato <strong>for</strong>, hvornår bekendtgørelsen skal træde i kraft,<br />
eller om den overhovedet skal træde i kraft, endnu ikke er fastlagt.<br />
Bekendtgørelse om indhold af transfedtsyrer<br />
i olier <strong>og</strong> fedtstoffer m.v.<br />
I medfør af § 13, § 55, stk. 2 <strong>og</strong> 78, stk. 3, i lov nr. 471 af 1. juli<br />
1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) fastsættes:<br />
Kapitel 1 · Område<br />
§ 1 Denne bekendtgørelse finder anvendelse på olier <strong>og</strong> fedtstoffer,<br />
herunder emulsioner med fedtstoffet som den gennemgående<br />
fase, der enten alene eller som del af <strong>for</strong>arbejdede fødevarer er<br />
bestemt til eller må antages at skulle <strong>for</strong>tæres af mennesker.<br />
Stk. 2 Bekendtgørelsen omfatter ikke animalsk fedt eller produkter,<br />
der er reguleret via anden lovgivning.<br />
Stk. 3 Bekendtgørelsen omfatter ikke produkter, der udføres her fra<br />
landet.<br />
§ 2 Det er <strong>for</strong>budt at sælge de af bekendtgørelsen omfattede olier <strong>og</strong><br />
fedtstoffer til <strong>for</strong>brugerne, hvis de har et højere indhold af de i<br />
bilaget definerede transfedtsyrer end angivet i § 3.<br />
§ 3 Fra den 1. september 2002 må indholdet af transfedtsyrer i de<br />
af bekendtgørelsen omfattede olier <strong>og</strong> fedtstoffer ikke overstige<br />
1 gram pr. 100 gram olie eller fedt, jfr. d<strong>og</strong> stk. 2 <strong>og</strong> 3.<br />
Stk. 2 Fra den 1. september 2002 til den 28. februar 2003 må<br />
indholdet af transfedtsyrer i de af bekendtgørelsen omfattede<br />
olier <strong>og</strong> fedtstoffer, der indgår i <strong>for</strong>arbejdede fødevarer, hvori<br />
der <strong>og</strong>så indgår andre fødevareingredienser end olier <strong>og</strong> fedtstoffer<br />
<strong>og</strong> som fremstilles i fødevareindustrien, detailhandlen,<br />
cateringvirksomheder, restauranter, institutioner, bagerier eller<br />
lignende, d<strong>og</strong> indeholde op til 5 gram transfedtsyrer pr. 100<br />
gram olie eller fedt.<br />
49
50<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Stk. 3 Fra den 1. marts 2003 til den 31. december 2003 må indholdet<br />
af transfedtsyrer i de af bekendtgørelsen omfattede olier <strong>og</strong><br />
fedtstoffer, der indgår i <strong>for</strong>arbejdede fødevarer, hvori der <strong>og</strong>så<br />
indgår andre fødevareingredienser end olier <strong>og</strong> fedtstoffer <strong>og</strong><br />
som fremstilles i fødevareindustrien, cateringvirksomheder,<br />
restauranter, institutioner, bagerier <strong>og</strong> lignende, d<strong>og</strong> indeholde<br />
op til 2,5 gram transfedtsyrer pr. 100 gram olie eller fedt.<br />
§ 4 Produkter, som er omfattet af § 3, stk. 2 <strong>og</strong> stk. 3 kan anprises<br />
med “fri <strong>for</strong> transfedtsyrer”, hvis indholdet af transfedtsyrer er<br />
mindre end 1 gram pr. 100 gram olie eller fedt i det færdige<br />
produkt.<br />
Stk. 2 Fra den 1. januar 2004 må anprisningen “fri <strong>for</strong> transfedtsyrer”<br />
ikke længere anvendes.<br />
Kapitel 2 · Straffebestemmelser m.v.<br />
§ 5 Med bøde straffes den, der overtræder § 2 <strong>og</strong> § 4 i denne<br />
bekendtgørelse.<br />
Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen<br />
er begået med <strong>for</strong>sæt eller grov uagtsomhed, <strong>og</strong> hvis der ved<br />
overtrædelsen er<br />
1) <strong>for</strong>voldt skade på <strong>sundheden</strong> eller fremkaldt fare her<strong>for</strong> eller<br />
2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk <strong>for</strong>del <strong>for</strong> den<br />
pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.<br />
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar<br />
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.<br />
§ 6 Bekendtgørelsen træder i kraft den .<br />
Stk. 2 Produkter, der er fremstillet inden bekendtgørelsens ikrafttrædelse,<br />
samt produkter, der er fremstillet inden <strong>for</strong> den i § 3,<br />
stk. 2 <strong>og</strong> stk. 3 angivne periode, kan sælges indtil holdbarhedsfristens<br />
udløb.<br />
Figur 12 illustrerer, hvorledes udfasning af industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer gradvist er blevet fremrykket i de <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>slag til<br />
bekendtgørelser.
1. bekendtgørelse – 1996 <strong>og</strong> genfremsat juli 2001<br />
op til 60%<br />
op til 60%<br />
op til 60%<br />
op til 60%<br />
01.09.02 01.09.04<br />
ren fedt til <strong>for</strong>brugeren (margarine) 5%<br />
fedt i <strong>for</strong>arbejdede fødevarer<br />
(kager, popcorn)<br />
15%<br />
2. bekendtgørelse – september 2001<br />
op til 60%<br />
op til 60%<br />
Figur 12<br />
Udfasning af industrielt fremstillede transfedtsyrer i henhold til <strong>for</strong>slag til<br />
bekendtgørelser.<br />
10%<br />
01.09.02 01.03.03 01.03.06<br />
1%<br />
5% 2,5% 1%<br />
3. bekendtgørelse – marts 2002<br />
op til 60%<br />
op til 60%<br />
01.09.02 01.03.03 01.03.04<br />
1%<br />
5% 2,5% 1%<br />
4. bekendtgørelse – juni 2002<br />
01.09.02 01.03.03 31.12.03<br />
1%<br />
5% 2,5% 1%<br />
51
52<br />
3.2 EU<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
EU-Kommissionens indsigelsesfrist vedrørende den fremsendte<br />
bekendtgørelse udløb ultimo september 2002. Der er efterfølgende<br />
kommet en række indsigelser fra medlemslandene såvel som fra<br />
EU-kommissionens videnskabelige komite. Indsigelserne er blevet<br />
besvaret af fødevaredirektoratet. Der afventes nu en endelig afgørelse<br />
fra EU-Kommissionen. Tages bekendtgørelsen til efterretning af EU-<br />
Kommissionen, kan bekendtgørelsen umiddelbart træde i kraft i<br />
Danmark efter offentliggørelse i Statstidende.<br />
Accepteres bekendtgørelsen ikke, kan Danmark (fødevareministeren)<br />
alligevel vælge at lade bekendtgørelsen træde i kraft. EU kan derefter<br />
vælge at indbringe sagen <strong>for</strong> EU-domstolen. Denne sagsbehandling<br />
har en tidshorisont på flere år. EU-domstolens kendelser i sådanne<br />
sager følges af den danske regering<br />
3.3 USA<br />
FDA (Food and Drug Administration) fremsatte den 17. november<br />
1999 et <strong>for</strong>slag om at inddrage transfedtsyrer i reglerne <strong>for</strong> deklaration<br />
af fødevarer. FDA <strong>for</strong>eslår:<br />
at transfedtsyrer indgår i anførelsen af mættede fedtsyrer per<br />
serving. Indholdet af transfedtsyrer ønskes angivet med en<br />
asterisk (*) <strong>og</strong> en fodnote ud <strong>for</strong> indholdet af mættede fedtsyrer:<br />
“Mættet fedt _ g* *Inkluderer _g transfedtsyrer”.<br />
at der sættes grænser <strong>for</strong> indholdet af transfedtsyrer i de tilfælde,<br />
hvor der er sat begrænsninger <strong>for</strong> indholdet af mættet fedt (<strong>for</strong><br />
eksempel. Betegnelser som “low saturated fat” <strong>og</strong> “lean”).<br />
at der indføres en ny betegnelse: “Trans fat free”, der skal kunne<br />
gives til fødevarer med mindre end 0,5 g transfedtsyrer per<br />
serving.<br />
Forslaget har været udsendt til høring. Siden har behandlingen af<br />
høringssvarene rejst spørgsmålet, om der er behov <strong>for</strong>, at FDA definerer<br />
fedtindholdet i betegnelserne: “Reduced trans fat” <strong>og</strong> “Reduced<br />
saturated and trans fats”. De endelige mærkningsregler er blevet<br />
udsat gang på gang. FDA håber nu på en publicering tidligt i år<br />
2003.
FDA har meddelt, at de med de nye mærkningsregler ønsker at<br />
bidrage til, at befolkningen får mulighed <strong>for</strong> at følge anbefalingerne<br />
fra rapporten fra Institute of Medicine (34) om at reducere indtaget<br />
af transfedtsyrer mest muligt.<br />
Den amerikanske holdning er, at befolkningen har ret til oplysninger<br />
om de vilkår, de udsættes <strong>for</strong>, herunder om fødevarers sammensætning.<br />
Man er derimod tilbageholdende med restriktive indgreb fra<br />
myndighederne. Den danske holdning er modsat, nemlig at myndighederne<br />
ved <strong>for</strong>ordninger bør sikre f.eks. fødevares uskadelighed<br />
allerede i produktionsprocessen, således at sikkerheden af den valgte<br />
kost ikke er baseret på den enkelte <strong>for</strong>brugers evne til at tolke evt.<br />
vanskeligt <strong>for</strong>ståelige in<strong>for</strong>mationer om fødevarernes indhold.<br />
53
54<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>
4:<br />
Konklusion<br />
4.1 Transfedtsyrer <strong>og</strong> sygdom<br />
<strong>Ernæringsrådet</strong> har på baggrund af de videnskabelige undersøgelser,<br />
der er fremkommet siden udgivelsen af rapporten om transfedtsyrers<br />
<strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong> i 1994, vurderet den sundhedsmæssige<br />
<strong>betydning</strong> af indholdet af transfedtsyrer i den danske kost.<br />
Den uheldige virkning af et højt indtag af industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer på udviklingen af hjertesygdom er blevet yderligere<br />
dokumenteret i den mellemliggende tid. Industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer synes pr. gram at have en uheldig virkning på udvikling<br />
af hjertesygdomme, som er mere end 10 gange større end<br />
mættet fedts.<br />
Hvad angår transfedtsyreindtagets virkning tidligt i livet, er en<br />
begrundet mistanke om en uheldig indflydelse blevet styrket.<br />
Med hensyn til transfedtsyreindtagets virkning på udvikling af kræft,<br />
er der samlet set endnu ikke data, der tillader en konklusion om en<br />
virkning på udvikling af kræftsygdom.<br />
Der er kommet data, der begrunder en yderligere <strong>for</strong>skning i<br />
sammenhængen mellem allergiske lidelser <strong>og</strong> transfedtsyreindholdet<br />
i kosten.<br />
Nyere undersøgelser har givet en begrundet mistanke om, at transfedtsyrer<br />
øger risikoen <strong>for</strong> udvikling af type 2 sukkersyge.<br />
Der er således samlet set en begrundet mistanke om en sundhedsskadelig<br />
effekt af transfedtsyrer, <strong>og</strong> der er intet, der tyder på, at<br />
ophør med anvendelse af industrielt fremstillede transfedtsyrer i<br />
fødevarer vil have negative konsekvenser <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>, ligesom det<br />
er <strong>Ernæringsrådet</strong>s opfattelse, at dette ej heller <strong>for</strong>ringer madens<br />
kvalitet.<br />
55
56<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Der er meget få data om virkningen af transfedtsyrer fra drøvtyggere<br />
på de oven<strong>for</strong> anførte <strong>for</strong>hold. De tilgængelige data peger d<strong>og</strong> på, at<br />
transfedtsyrer fra drøvtyggere, specielt hvad angår risiko <strong>for</strong> hjertesygdom,<br />
ikke har samme uheldige virkning som de industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer.<br />
4.2 Indtag af transfedtsyrer i Danmark<br />
Undersøgelser viser, at det gennemsnitlige daglige indtag af transfedtsyrer<br />
i Danmark siden 1994 er faldet <strong>og</strong> i 1996 var under 3 gram<br />
per person, hvoraf ca. halvdelen stammede fra industrielt delvist<br />
hærdet fedt. Indtaget af industrielt fremstillede transfedtsyrer synes<br />
at være <strong>for</strong>tsat faldende. D<strong>og</strong> kan befolkningsgrupper med kostvalg,<br />
der afviger fra det statistiske gennemsnit, med stor sandsynlighed<br />
jævnligt indtage end<strong>og</strong> betydelige mængder industrielt fremstillede<br />
transfedtsyrer.<br />
De indsamlede data vedrørende transfedtsyreindholdet i diverse<br />
produkter demonstrerer, at producenterne kan inkorporere betydelige<br />
mængder af industrielt fremstillede transfedtsyrer i disse varer,<br />
uden at dette fremgår af varedeklarationen. En række produkter,<br />
indeholdende udenlandsk fremstillet delvist hærdet fedt, kan<br />
indeholde transfedtsyremængder, der langt overstiger de mængder,<br />
som findes i fedtstoffer produceret i Danmark.
5:<br />
Anbefalinger<br />
På baggrund af <strong>Ernæringsrådet</strong>s rapporter om transfedtsyrer fra<br />
1994 <strong>og</strong> 2001 samt nærværende opdatering anbefaler <strong>Ernæringsrådet</strong>:<br />
1. At der ikke anvendes industrielt fremstillede transfedtsyrer<br />
til fødevarer.<br />
2. At en udfasning af brugen af industrielt fremstillede transfedtsyrer<br />
i fødevarer sker hurtigst muligt.<br />
57
58<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>
6:<br />
Ordliste<br />
Association Sammenfald (statistisk).<br />
Atopiske lidelser Hudlidelser, som sandsynligvis skyldes overfølsomhed.<br />
Biopsi Udtaget prøve fra væv.<br />
Cisfedtsyrer Den naturlige måde, dobbeltbindinger befinder sig i, i umættede<br />
fedtsyrers kulstofkæder.<br />
CLA Konjugeret linolsyre. Transfedtsyrer af <strong>for</strong>skellig kemisk konfiguration,<br />
indeholdende såvel en trans- som en cis-binding. Disse to<br />
bindinger er kun adskilt af et kulstofatom (konjugeret).<br />
Hærdet fedt Umættet fedt (olie) som teknisk er omdannet til et (delvist) mættet<br />
produkt.<br />
Interventions- Undersøgelser, hvor der er trukket lod blandt <strong>for</strong>søgspersonerne om,<br />
undersøgelser hvem der skal have den ene type behandling, f.eks. en given kost, <strong>og</strong><br />
hvem der skal have den anden.<br />
Hermed sikres det i større undersøgelser, at interventionen (kosten)<br />
er den eneste <strong>for</strong>skel mellem de to grupper.<br />
Generaliserbarheden af en effekt, der er fundet i en interventionsundersøgelse,<br />
<strong>for</strong>udsætter, at effekten er uafhængig af de restriktioner,<br />
som er blevet anvendt ved udvælgelsen af <strong>for</strong>søgspersonerne.<br />
Konfidensinterval Et beregnet sikkerhedsinterval omkring et middeltal, hvori det sande<br />
middeltal med 95% sikkerhed vil ligge.<br />
LDL Low Density Lipoprotein. Bærer det såkaldte onde kolesterol (Lede<br />
kolesterol). Nedsættelse af LDL i blodet medfører alt andet lige en<br />
reduktion i <strong>for</strong>ekomsten af åre<strong>for</strong>kalkning.<br />
59
60<br />
Lipider Fedtstoffer.<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Lipoproteiner Blodets fedtbærende partikler (LDL, VLDL, HDL <strong>og</strong> Lp(a), der<br />
hver især indeholder kolesterol, phospholipid, triglycerid <strong>og</strong> protein.<br />
Lp(a) En særlig gruppe af LDL-partiklerne, fremmer muligvis åre<strong>for</strong>kalk-<br />
(udtales Lp lille a) ning.<br />
Mekanisme- Undersøgelser i reagensglas, på celler eller i dyr vedrørende de<br />
undersøgelser fysiol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong>/eller biokemiske processer, der kan give anledning til<br />
de virkninger, der iagttages i de observerende studier <strong>og</strong> i<br />
interventionsstudierne.<br />
Observerende I follow-up undersøgelser tages der udgangspunkt i ekspositionsstudier<br />
status <strong>for</strong> eksempel i ekspositionen til en given kostkomponent <strong>og</strong><br />
sygdom eller sygdomserfaringer i de grupper, der har været mere eller<br />
mindre eksponeret til den pågældende komponent.<br />
I case-control undersøgelser tages der udgangspunkt i en gruppe syge,<br />
hvis eksponerings<strong>for</strong>hold <strong>for</strong> eksempel til en kostkomponent<br />
sammenholdes med eksponerings<strong>for</strong>holdene i en stikprøve fra den<br />
underliggende befolkning, hvor de syge kom fra.<br />
I de observerende undersøgelser, såvel i follow-up undersøgelserne som i<br />
case-control undersøgelserne, er der mulighed <strong>for</strong>, at de grupper, der<br />
selv har valgt en given eksposition, <strong>for</strong> eksempel en given kost, <strong>og</strong>så<br />
adskiller sig på andre lige så eller mere betydende områder end<br />
kosten.<br />
Transfedtsyrer Oftest monoumættede fedtsyrer, som ved en hærdning af olier har<br />
fået dobbeltbinding i en ”unaturlig” stilling. Hærdning <strong>for</strong>egår<br />
teknisk, men <strong>og</strong>så til en vis grad i drøvtyggeres vom.<br />
VLDL Very Low Density Lipoprotein. Fremmer åre<strong>for</strong>kalkning.
7:<br />
Referencer<br />
1. Sampugna J et al. Rapid analysis of trans fatty acids on SP-2340 glass<br />
capillary columns. J Chromat<strong>og</strong>r 1982; 249: 245-55.<br />
2. Wahle KWJ, James WPT. Isomeric fatty acids and human health.<br />
Eur J Clin Nutr 1993; 47: 828-39.<br />
3. Stender S, Dyerberg J, Hølmer G, Ovesen L, Sandström B.<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>. En rapport fra <strong>Ernæringsrådet</strong>.<br />
Publ. nr. 2. København 1994.<br />
4. Stender S, Dyerberg J, Hølmer G, Ovesen L, Sandström B.<br />
The influence of Trans Fatty Acids on Health: a report from the<br />
Danish Nutrition Council. Clin Sci 1995;88:375-92.<br />
5. Stender S, Dyerberg J. <strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong> –<br />
opdatering år 2001. En rapport fra <strong>Ernæringsrådet</strong>. Publ. nr. 23.<br />
København, 2001.<br />
6. Willett WC, Stampfer MJ, Manson JE, Colditz GA, Speizer FE,<br />
Rosner BA et al. Intake of trans fatty acids and risk of coronary heart<br />
diseases among women. Lancet 1993; 341: 581-5.<br />
7. Aro A, Kardinaal AF, Salminen I et al. Adipose tissue isomeric trans<br />
fatty acids and risk of myocardial infarction in nine countries: the<br />
EURAMIC study. Lancet 1995; 345: 273-8.<br />
8. Aro A. Epidemiol<strong>og</strong>y of trans fatty acids and coronary heart disease<br />
in Europe. Nutr Metab Cardiovasc Dis 1998; 8: 402-7.<br />
9. Roberts TL, Wood DA, Riemersma RA, Gallagher PJ, Lampe FC.<br />
Trans isomers of oleic and linoleic acids in adipose tissue and sudden<br />
cardiac death. Lancet 1995; 345: 278-82.<br />
10. Pedersen JI, Ringstad J, Almendingen K, Haugen TS, Stensvold I,<br />
and Thelle DS. Adipose tissue fatty acids and risk of myocardial<br />
infarction – a case-control study. Eur J Clin Nutr 2000; 54: 618-25.<br />
61
62<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
11. Ascherio A, Rimm EB, Giovannucci EL, Spiegelman D, Stampfer<br />
M, Willett WC. Dietary fat and risk of coronary heart disease in<br />
men: cohort follow up study in the United States. BMJ 1996; 313:<br />
84-90.<br />
12. Pietinen P, Ascherio A, Korhonen P, Hartman AM, Willett WC,<br />
Albanes D, Virtamo J. Intake of fatty acids and risk of coronary<br />
heart disease in a cohort of Finnish men. The Alpha-Tocopherol,<br />
Beta-Carotene Cancer Prevention Study. Am J Epidemiol 1997 15;<br />
145(10): 876-87.<br />
13. Hu FB, Stampfer MJ, Manson JE, et al. Dietary fat intake and the<br />
risk of coronary heart disease in women. N Engl J Med 1997; 337:<br />
1491-9.<br />
14. Oomen CM, Ocké MC, Feskens EJM, van Erp-Baart MJ, Kok FJ,<br />
Kromhout D. Association between trans fatty acid intake and<br />
10-year risk of coronary heart disease in the Zutphen Elderly Study:<br />
a prospective population-based study. Lancet 2001; 357: 746-51.<br />
15. Thom TJ, Epstein FH. Heart disease, cancer, and stroke mortality.<br />
Trends and their interrelations. An international perspective.<br />
Circulation 1994; 90: 574-82.<br />
16. Zegarska Z, Borejszo Z. Trans fatty acid content of some food<br />
products in Poland. J Food Lipids 2001; 8: 271-9.<br />
17. Ascherio A, Katan MB, Stampfer MJ, Willett WC. Trans Fatty Acids<br />
and Coronary Heart Disease. Sounding Board. N Engl J Med 1999;<br />
340(25): 1994-7.<br />
18. Lichtenstein AH, Ausman LM, Jalbert SM, Schaefer EJ. Effects of<br />
different <strong>for</strong>ms of dietary hydr<strong>og</strong>enated fats on serum lipoprotein<br />
cholesterol levels. N Engl J Med 1999; 340(25): 1933.<br />
19. Katan MB, Zock PL, Mensink RP. Trans fatty acids and their effects<br />
on lipoproteins in humans. Annu Rev Nutr 1995; 15: 473-93.<br />
20. Dashti N, Feng Q, Freeman MR, Gandhi M, Franklin FA.<br />
Trans Polyunsaturated Fatty Acids Have More Adverse Effects than<br />
Saturated Fatty Acids on the Concentration and Composition of<br />
Lipoproteins Secreted by Human Hepatoma HepG2 Cells.<br />
J Nutr. 2002: 132;2651-9.
21. Clevidence BA, Judd JT, Schaefer EJ, Jenner JL, Lichtenstein AH,<br />
Muesing RA, Wittes J, Sunkin ME. Plasma Lipoprotein (a) Levels in<br />
Men and Women Consuming Diets Enriched in Saturated, Cis-, or<br />
Trans-Monounsaturated Fatty Acids. Arterioscler Thromb Vasc Biol<br />
1997; 17: 1657-61.<br />
22. Stensvold I, Tverdal A, Urdal P, Graff-Iversen S. Non-fasting serum<br />
triglyceride concentration and mortality from coronary heart disease<br />
and any cause in middle aged Norwegian women. BMJ 1993; 307:<br />
1318.<br />
23. Jeppesen J, Hein HO, Suadicani P, Gyntelberg F. Low Triglycerides-<br />
High High-Density Lipoprotein Cholesterol and Risk of Ischemic<br />
Heart Disease. Arch Intern Med 2001; 161: 361-6.<br />
24. Stampfer MJ, Sacks FM, Salvini S, Willett WC, Hennekens CH.<br />
A prospective study of cholesterol, apolipoproteins, and the risk of<br />
myocardial infarction NEJM 1991; 325: 373-81.<br />
25. McLennan OL. Relative effects of dietary saturated, monounsaturated,<br />
and polyunsaturated fatty acids on cardiac arrhythmias in rats.<br />
Am J Clin Nutr 1993; 57: 207-12.<br />
26. Christensen JH, Skou HA, F<strong>og</strong> L, Hansen VE, Vesterlund T,<br />
Dyerberg J, Toft E, Schmidt EB. Marine n-3 Fatty Acids, Wine<br />
Intake, and Heart Rate Variability in Patients Referred <strong>for</strong> Coronary<br />
Angi<strong>og</strong>raphy. Circulation 2001; 103: 651-7.<br />
27. Schmidt EB, Skou HA, Christensen JH, and Dyerberg J.<br />
n-3 fatty acids from fish and coronary artery disease: implications<br />
<strong>for</strong> public health. Public Health Nutrition, 1999; 3(1): 91-8.<br />
28. Burr ML, Fehily AM, Gilbert JF, et al. Effects of changes in fat, fish,<br />
and fibre intakes on death and myocardial infarction: Diet And<br />
Reinfarction Trial (DART). Lancet 1989; 2: 757-61.<br />
29. GISSI-Prevenzione Investigators. Dietary supplementation with<br />
n-3 poly-unsaturated fatty acids and vitamin E after myocardial<br />
infarction: results of the GISSI-Prevenzione trial: Gruppo Italiano<br />
per lo Studio della Sopravvivenza nell’Infarto miocardico.<br />
Lancet 1999; 354: 447-55.<br />
63
64<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
30. Lemaitre RN, King IB, Raghunathan TE, Pearce RM, Weinmann S,<br />
Knopp RH. Cell membrane Trans-Fatty Acids and the Risk of Primary<br />
Cardiac Arrest. Circulation. 2002; 105: 697-701.<br />
31. Katz AM.Trans fatty acids and sudden cardiac death. Circulation<br />
2002; 105: 669-71.<br />
32. de Ross NM, Bots ML, Katan MB. Replacement of dietary<br />
saturated fatty acids by trans fatty acids lowers serum HDL<br />
cholesterol and impairs endothelial function in healthy men and<br />
women. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2001; 21: 1233-7.<br />
33. Gillman MW, Cupples A, Gagnon D, Millen, BE, Ellison RC,<br />
Castelli WP. Margarine Intake and Subsequent Coronary Heart<br />
Disease in Men. Epidemiol<strong>og</strong>y 1997; 8: 144-9.<br />
34. Letter Report on Dietary reference Intakes <strong>for</strong> Trans Fatty Acids.<br />
National Academy Press Washington 2002.<br />
35. Berghaus TM, Demmelmair H, Koletzko B. Fatty acid composition<br />
of lipid classes in maternal and cord plasma at birth. Eur J Pediatr<br />
1998; 157: 763-8.<br />
36. Elias SL, Innis SM. Infant plasma trans, n-6, and n-3 fatty acids and<br />
conjugated linoleic acids are related to maternal plasma fatty acids,<br />
length of gestation, and birth weight and length. Am J Clin Nutr<br />
2001; 73: 807-14.<br />
37. Pax J, Douglass L, Sampugna J. Effects of linolenic and trans-fattyadics<br />
on neonatal survival of C57BL/6 Mice. J Nutr Biochem 1992;<br />
3(7): 342-8.<br />
38. Koletzko B. Trans fatty acids may impair biosynthesis of long-chain<br />
polyunsaturates and growth in man. Acta Paediatr 1992; 81: 302-6.<br />
39. Decsi T, Tjoonk HM, Molnar SZ, Wildeman JAL, Bakker RR,<br />
Hadders-Algra M, Muskiet FAJ, Boersma ER. Trans fatty acids<br />
are inversely related to arachidonic and docosahexaenoic acids and<br />
positively related to mead acid in cord blood vessel lipids of term<br />
infant. J Ped Gastroent Nutr 2001; 32: 395.
40. Olsen SF, Sørensen JD, Secher NJ, Hedegaard M, Henriksen TB,<br />
Hansen HS, Grant A. Randomised controlled trial of effect of<br />
fish-oil supplementation on pregnancy duration. Lancet 1992;<br />
339:1003-7.<br />
41. Hornstra G. Essential fatty acids in mothers and their neonates.<br />
Am J Clin Nutr 2000; 71(5): 1262S-9S.<br />
42. Craig-Schmidt MC. Isomeric fatty acids: evaluating status and<br />
implications <strong>for</strong> maternal and child health. Lipids 2001; 36:<br />
997-1006.<br />
43. Williams MA, King IB, Sorensen TK, Zingheim RW, Troyer BL,<br />
Zebelman AM, Luthy DA. Risk of Preeclampsia in Relation to<br />
Elaidic Acid (Trans Fatty Acid) in Maternal Erythrocytes.<br />
Gynecol Obstet Invest 1998; 46: 84-7.<br />
44. Bakker N, van’t Veer P, Zock PL, and the Euramic Study Group.<br />
Adipose Fatty Acids and Cancers of the Breast, Prostate and Colon:<br />
An Ecol<strong>og</strong>ical Study. Int J Cancer 1997; 72: 587-97.<br />
45. Kohlmeier L, Simonsen N, van’t Veer P, Strain JJ, Martin-Moreno<br />
JM, Margolin B, Huttunen JK, Fernández-Crehuet Navajas J,<br />
Martin BC, Thamm M, Kardinaal AFM, and Kok FJ. Adipose<br />
Tissue Trans Fatty Acids and Breast Cancer in the European<br />
Community Multicenter Study on Antioxidants, Myocardial<br />
Infarction, and Breast Cancer. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev<br />
1997; 6: 705-10.<br />
46. Petrek JA, Hudgins LC, Ho M, Bajorumas DR, and Hirsch J.<br />
Fatty Acid Composition of Adipose Tissue, and Indication of<br />
Dietary Fatty Acids, and Breast Cancer Pr<strong>og</strong>nosis. J Clin Oncol<br />
1997; 15(49): 1377-84.<br />
47. McKelvey W, Greenland S, Chen M-J, Longnecker MP, Frankl HD,<br />
Lee ER, and Haile RW. A Case-Control Study of Colorectal<br />
Adenomatous Polyps and Consumption of Foods Containing<br />
Partially Hydr<strong>og</strong>enated Oils. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev<br />
1999; 8: 519-24.<br />
48. Slattery ML et al. Trans-fatty acids and colon cancer. Nutr Cancer<br />
2001; 39: 170-5.<br />
65
66<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
49. Voorrips LE, Brants HAM, Kardinaal AFM, Hiddink GJ, van den<br />
Brandt PA, and Goldbohm RA. Intake of conjugated linoleic acid,<br />
fat, and other fatty acids in relation to postmenopausal breast cancer:<br />
the Netherlands Cohort Study on Diet and Cancer. Am J Clin Nutr<br />
2002; 76: 873-82.<br />
50. von Mutius E, Weiland SK, Fritzsch C, Duhme H, Keil U.<br />
Increasing prevalence of hay fever and atopy among children in<br />
Leipzig, East Germany. Lancet 1998; 351: 862.<br />
51. Weiland SK, von Mutius E, Hüsing A, Asher MI, on behalf of<br />
the ISAAC Steering Committee. Intake of trans fatty acids and<br />
prevalence of childhood asthma and allergies in Europe.<br />
Lancet 1999; 353: 2040-1.<br />
52. The International Study of Asthma and Allergies in Childhood<br />
(ISAAC) Steering Committee. Worldwide variation in prevalence<br />
of symptoms of asthma, allergic rhinoconjunctivitis, and atopic<br />
eczema: ISAAC. Lancet 1998; 351: 1225-32.<br />
53. Salmeron J, Hu FB, Manson JE, Stampfer MJ, Colditz GA,<br />
Rimm EB, Willett WC. Dietary fat intake and risk of type 2<br />
diabetes in women. Am J Clin Nutr 2001; 73: 1019-26.<br />
54. Meyer KA, Kushi LH, Jacobs DR, Folsom AR. Dietary Fat and<br />
Incidens of Type 2 Diabetes in Older Iowa Women. Diabetes Care<br />
2001; 24: 1528-35.<br />
55. van Dam RM et al. Dietary fat and meat intake in relation to risk of<br />
type 2 diabetes in men. Diabetes Care 2001; 25: 417-24.<br />
56. Bray GA, Lovejoy JC, Smith SR, DeLany JP, Lefevre M, Hwang D,<br />
Ryan DH, York DA. The Influence of Different Fats and Fatty Acids<br />
on Obesity, Insulin Resistance and Inflammation. J Nutr 2002; 132:<br />
2488-91.<br />
57. Christiansen E, Schnider S, Palmvig B, Tauber-Lassen E, Pedersen<br />
O. Intake of a diet high in trans monounsaturated fatty acids or<br />
saturated fatty acids. Effects on postprandial insulinemia and<br />
glycemia in obese patients with NIDDM. Diabetes Care 1997; 20:<br />
881-7
58. Alstrup KK, Gregersen S, Jensen HM, Thomsen JL, Hermansen K.<br />
Differential effects of cis and trans fatty acids on insulin release from<br />
isolated mouse islets. Metabolism 1999; 48: 22-9.<br />
59. Reitzenthaler KL et al. Estimation of conjugated linoleic acid intake<br />
by written dietary assessment methodol<strong>og</strong>ies underestimates actual<br />
intake evaluated by food duplicate methodol<strong>og</strong>y. J Nutr 2001; 131:<br />
1548-54.<br />
60. Jiang J, Wolk A, Vessby B. Relation between the intake of milk fat<br />
and the occurrence of conjugated linoleic acid in human adipose<br />
tissue. Am J Clin Nutr 1999; 70: 21-7.<br />
61. Ricerus U, Arner P, Brismar K, Vessby B. Treatment With Dietary<br />
trans10cis12 Conjugated Linoleic Acid Causes Isomer-Specific<br />
Insulin Resistance in Obese Men With the Metabolic Syndrome.<br />
Diabetes Care 2002; 25: 1516-21.<br />
62. van Poppel G (on behalf of the TRANSFAIR Study Group).<br />
Intake of trans fatty acids in western Europe: the TRANSFAIR<br />
Study. Lancet 1998; 351: 1099.<br />
63. Wolff RL, Precht D. A critique of 50-m CP-Sil 88 Capillary collums<br />
used alone to assess trans-unsaturated FA in food: the case of the<br />
TRANSFAIR study. Lipids 2002; 37: 627-9.<br />
64. Hulshof KFAM, van Erp-Baart M-A, Anttolainen M, Becker W,<br />
Church SM, Couet C, Hermann-Kunz E, Kesteloot H et al. Intake<br />
of fatty acids in Western Europe with emphasis on trans fatty acids:<br />
The TRANSFAIR study. Eur J Clin Nutr 1999; 53: 142-57.<br />
65. Hansen K, Leth T. Overvågning af margarine. Ministeriet <strong>for</strong><br />
Fødevarer, Landbrug <strong>og</strong> Fiskeri, Fødevaredirektoratet, København<br />
2000.<br />
66. Danskernes Kostvaner 1985. Hvem spiser hvad? Levnedsmiddelstyrelsen.<br />
Ernæringsenheden. København 1987.<br />
67. Danskernes kostvaner 1995. Mad <strong>og</strong> måltider. Fødevaredirektoratet.<br />
København 1999.<br />
68. Kleiner AH, Hansen, GL. Pizzaen er en bombe. Tænk +Test nr. 11,<br />
2001: 8-11.<br />
67
68<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
69. Litin L, Sacks F. Trans-fatty-acid content of common foods.<br />
N Engl J Med 1993; 329: 1969-70.<br />
70. Bekendtgørelse om økol<strong>og</strong>iske fødevarer. Bekendtgørelse nr. 263 af<br />
3. maj 1999.<br />
71. Bekendtgørelse nr. 741 af 9. august 2000 om mærkning mv. af<br />
fødevarer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 243 af 3. april 2001.<br />
72. Europa-Parlamentets <strong>og</strong> Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts<br />
2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om<br />
mærkning af <strong>og</strong> præsentationsmåder <strong>for</strong> levnedsmidler samt reklame<br />
<strong>for</strong> sådanne levnedsmidler.<br />
73. Næringsdeklarationsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 198 af<br />
23.3.1992 om næringsdeklaration mv. af færdigpakkede levnedsmidler.<br />
74. Næringsdeklarationsdirektivet. EU-rådsdirektiv nr. 90/496EØF af<br />
24.9.1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler.
Appendix 1<br />
Oplysninger <strong>og</strong> analyseresultater vedrørende indhold af<br />
industrielt fremstillede transfedtsyrer i udvalgte produkter,<br />
hvor der i ingredienslisten er oplysninger om et indhold af<br />
delvist hærdede fedtstoffer.<br />
69
indhold af<br />
transfedtsyre<br />
indhold af (trans 18:1, analysedelvist<br />
elaidinsyre) resultater<br />
hærdet fedt i produktet<br />
producent af gram analyseresultater<br />
gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre<br />
pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram<br />
produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2<br />
70<br />
Vaffelblanding 31,6 16,4 X 17,9 55,2 1,3<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Klasse Assorted Wafers 300g 31,6 16,4 X<br />
Desiree Assorted Wafers 400g 31,1 16,2 X<br />
Mini kiks med chokolade 18,1 10,0<br />
Croutons chili Ingen oplys. 7,4 48,0 1,5<br />
Cheese Chrispies 9% pr. crispie 5% pr. crispie X 6,8 19,4 0,8<br />
Princess Biscuits+Wafers 400g 7,4 3,8 X<br />
Knækbrødssandwich Ingen oplys. X 3,1 10,2 0,2<br />
Festtarteletter 12,1 3,3 X 2,8 10,3 0,3<br />
Vanilla Wafers 29,0 2,7 X X<br />
Magic Lemon Wafers 29,0 2,7 X X<br />
Vaffel sortiment 26,8 2,5 X X<br />
Franske Vafler 11,8 2,7 X 2,4 8,2 0,3<br />
Wafers Sortim 27,0 2,4 X X<br />
Rich chok. Cookies Ingen oplys. 2,3 10,0 0,5<br />
Spandauer Ingen oplys. 2,2 8,4 0,3<br />
Chokoladekarameller 4,4 < 2,2 X<br />
Studenter krummer Ingen oplys. 2,0 11,7 0,3<br />
Kokos Korender 26,8 0,5 X 1,9 6,1 0,1
indhold af<br />
transfedtsyre<br />
indhold af (trans 18:1, analysedelvist<br />
elaidinsyre) resultater<br />
hærdet fedt i produktet<br />
producent af gram analyseresultater<br />
gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre<br />
pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram<br />
produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2<br />
Butterdejssløjfer 0,3 0,1 X 1,8 6,6 0,5<br />
Kæmpe Skildpadder 3,5 < 1,8 X<br />
Kakaoroulade 16,6 1,6 X<br />
Kakaoroulade m/creme 15,4 1,6 X<br />
Vanilla/Lemon vafler 21,1 1,5 X X<br />
Nøddecreme Ingen oplys. 1,5 4,6 0,1<br />
Mazarintærte 16,0 1,5 X X 1,5 7,0 0,3<br />
Tigerroulade m/creme 14,8 1,5 X<br />
Mazarintærte 15,9 1,5 X X<br />
Mazarintærte 15,9 1,5 X X<br />
Chokolade bar 7,7
indhold af<br />
transfedtsyre<br />
indhold af (trans 18:1, analysedelvist<br />
elaidinsyre) resultater<br />
hærdet fedt i produktet<br />
producent af gram analyseresultater<br />
gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre<br />
pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram<br />
produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2<br />
72<br />
Mini Cookies Chok.Chip 21,4 1,1 X X<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Danish Cookies 23,3 1,1 X X<br />
Choko. Nødde karamel Ingen oplys. 1,1 4,6 0,0<br />
Weekend Chokokage 10,2 1,0 X X<br />
Weekend Sandkage 10,4 1,0 X X<br />
Citronroulade m/sne 9,1 0,9 X<br />
Romkugler - klar folie 9,8 1,0 X X<br />
Jordbærroulade m/creme 9,0 0,9 X<br />
Blåbærroulade m/creme 8,8 0,9 X<br />
Mega Cookies Choc. Chip 16,6 0,9 X X<br />
Mega Cookies Choc. Hazelnuts 17,0 0,9 X X<br />
Grovkex 17,9 0,9 X X<br />
Hindbærroulade m/creme 8,8 0,9 X<br />
Tigerroulade 13,0 1,3 X 0,9 4,2 0,5<br />
Hindbærroulade m/creme 8,9 0,9 X X<br />
Blåbærroulade m/creme 8,9 0,9 X X<br />
Digestive 17,4 0,8 X X<br />
Mazarintærte 15,6 1,5 X X 0,8 3,5 0,2<br />
Tigerroulade m/kakaocreme 12,3 1,2 X 0,7 4,1 0,4
indhold af<br />
transfedtsyre<br />
indhold af (trans 18:1, analysedelvist<br />
elaidinsyre) resultater<br />
hærdet fedt i produktet<br />
producent af gram analyseresultater<br />
gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre<br />
pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram<br />
produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2<br />
Grovkiks med grøntsager 15,1 0,7 X X<br />
Kiks til Ost 14,9 0,7 X X<br />
Cream Crackers 14,0 0,7 X X<br />
Marcipanroulade 6,8 0,7 X X<br />
Marcipanroulade 6,6 0,6 X X<br />
Marcipanroulade 6,6 0,6 X X<br />
Jordbærroulade m/creme 6,5 0,6 X X<br />
Kokoskranse (ikke tilsat sukker) 15,0 0,6 X<br />
Pebernødder (ikke tilsat sukker) 14,0 0,6 X<br />
Vanillekranse (ikke tilsat sukker) 15,0 0,6 X<br />
Vanillekiks 12,5 0,6 X X<br />
Rugkiks 13,0 0,6 X X<br />
Grovkiks 11,8 0,6 X X<br />
Kornkiks 14,0 0,6 X X<br />
Vanillekiks med chokoladeovertræk 12,7 0,6 X X<br />
Rich Tea Fingers 13,5 0,6 X X<br />
Romkugler 9 stk 9,8 1,0 X X 0,6 4,7 0,0<br />
Kiks 10,6 0,5 X X<br />
Roxy roulade/abrikosfyld Ingen oplys. 0,5 4,2 0,5<br />
<strong>for</strong>tsætter...<br />
73
indhold af<br />
transfedtsyre<br />
indhold af (trans 18:1, analysedelvist<br />
elaidinsyre) resultater<br />
hærdet fedt i produktet<br />
producent af gram analyseresultater<br />
gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre<br />
pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram<br />
produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2<br />
74<br />
Mazarintærte 26,6 0,5 X<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Kammerjunker (ikke tilsat sukker) 13,0 0,5 X<br />
Luksus Fløde Klejner 14,5 0,5 X 0,4 1,8 0,1<br />
Sirupslagkagebund 4,0 0,4 X<br />
Lux. Citronkage 5,1 0,4 X X<br />
Lux. Marmorkage 5,1 0,4 X X<br />
Sandkage m/hassel 0,3 X<br />
Kage med romsmag 9,0
indhold af<br />
transfedtsyre<br />
indhold af (trans 18:1, analysedelvist<br />
elaidinsyre) resultater<br />
hærdet fedt i produktet<br />
producent af gram analyseresultater<br />
gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre<br />
pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram<br />
produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2<br />
Pound Cake Orange 0,3 X<br />
Sandkage m/Krokant 0,3 X<br />
Jordbærtærte 0,3 X<br />
Æbletærte 0,3 X<br />
Mini Citronhalvmåne 0,3 X<br />
Pound Cake Vanille 0,3 X<br />
Sandkage Krydderi 0,3 X<br />
Chokomåne 0,3 X<br />
Fam. Sandkage 0,3 X<br />
Mini Chokohalvmåne 0,2 X<br />
Mini Appelsinhalvmåne 0,2 X<br />
Nøddekager Ingen oplys. 0,2 0,9 0,2<br />
Vanille Creams 2,8 0,0 X 0,2 0,6 0,2<br />
Chokoflager 13,2 0,3 X 0,1 0,3 0,0<br />
Pebernødder 5,8 < 0,2 X 0,1 0,2 0,3<br />
Choko Orange Ingen oplys. 0,1 0,2 0,1<br />
Vanille Vafler
indhold af<br />
transfedtsyre<br />
indhold af (trans 18:1, analysedelvist<br />
elaidinsyre) resultater<br />
hærdet fedt i produktet<br />
producent af gram analyseresultater<br />
gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre<br />
pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram<br />
produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2<br />
76<br />
Hindbærroulade m/creme 0,9 0,1 X<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Abricosroulade u/creme 0,9 0,0 X X<br />
Honningsnitter 9,6 0,0 X 0,0 0,0 0,0<br />
Kokostoppe 21,2 0,0 X 0,0 0,0 0,0<br />
Jordbær-mazarin Ingen oplys. 0,0 0,3 0,0<br />
Konditor kræs Ingen oplys. 0,0 0,0 0,0<br />
Mazariner Ingen oplys. 0,0 0,0 0,0<br />
Havreknas Ingen oplys. 0,0 0,0 0,0<br />
Hindbærkranse 1,6 Er ej oplyst X<br />
Hindbærtærter 1,1 Er ej oplyst X<br />
Kokoskranse 1,6 Er ej oplyst X<br />
Napoleonshatte 0,4 Er ej oplyst X<br />
Nougatflager 1,2 Er ej oplyst X<br />
Orangeflager 1,2 Er ej oplyst X<br />
Orangeflager m. striber 1,3 Er ej oplyst X<br />
Peanutskager 1,1 Er ej oplyst X<br />
Vanilledrømme 1,6 Er ej oplyst X<br />
Vanillekranse 1,9 Er ej oplyst X<br />
Havrekager 1,1 Er ej oplyst X
indhold af<br />
transfedtsyre<br />
indhold af (trans 18:1, analysedelvist<br />
elaidinsyre) resultater<br />
hærdet fedt i produktet<br />
producent af gram analyseresultater<br />
gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre<br />
pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram<br />
produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2<br />
Æbletærte 1,5 Er ej oplyst X<br />
Vanille Vafler < 1% X<br />
Store Lakridspinde (Grafitti) 2,3 < 0,1 X<br />
Black Prince (Lakrids) 1,3 < 0,1 X<br />
Chokofant (Lakrids) 0,5 0,0 X<br />
Marcipanæg 0,1 0,0 X<br />
77<br />
<strong>for</strong>tsætter...
78<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>
Appendix 2<br />
Analyseresultater vedrørende indhold af industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer i udvalgte produkter, hvor<br />
der i ingredienslisten ikke er oplysninger om et<br />
indhold af delvist hærdede fedtstoffer.<br />
79
analyseresultater<br />
fedtindhold<br />
gram analyseresultater<br />
Gram transfedtsyre % af total fedtsyre<br />
pr. 100 gram pr. 100 gram<br />
produkt type fedt ifølge deklaration produkt produkt trans 18:1 trans 18:2<br />
Suppepulver, asparges Vegetabilsk fedtstof <strong>og</strong> olie 14,00 2,88 19,9 0,7<br />
80<br />
Kagesnitte m. jordbærfyld Vegetabilsk fedtstof 16,40 2,64 15,9 0,2<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Høj snegl ingen emballage (der<strong>for</strong> ingen oplys.) 38,20 2,59 6,7 0,1<br />
Tørblanding til boller Vegetabilsk fedtstof 7,80 2,43 29,5 1,7<br />
Vanillekranse (ikke tilsat sukker) Plantemargarine, rapsolie 24,50 1,64 6,5 0,1<br />
Butterdejsruller Vegetabilsk margarine 23,00 0,88 3,7 0,1<br />
Kanelgifler Vegetabilsk margarine 13,80 0,8 5,6 0,2<br />
Croissant ingen emballage (der<strong>for</strong> ingen oplys.) 27,60 0,79 2,7 0,2<br />
Knækbrød, Runda Sesam Vegetabilsk fedt 11,00 0,47 3,8 0,5<br />
Soft Nugat Vegetabilsk fedt 18,00 0,23 1,3 0,0<br />
Kerneboller Vegetabilske fedtstoffer 6,00 0,19 3,1 0,1<br />
Økol<strong>og</strong>iske chokoladesmåkager Økol<strong>og</strong>isk vegetabilsk olie 41,70 0,16 0,1 0,3<br />
Småkager Vegetabilsk fedtstof 29,80 0,14 0,0 0,5<br />
Konfekt Vegetabilsk fedt 45,90 0,12 0,0 0,3<br />
Let Kartoffelsalat Cremefraiche, planteolie 13,00 0,12 0,7 0,3<br />
Økol<strong>og</strong>iske kammerjunkere Økol<strong>og</strong>iske vegetabilske fedtstoffer<br />
(vegetab. olie) 23,50 0,11 0,0 0,5<br />
My choice Havrekex Vegetabilsk olie 24,80 0,1 0,1 0,3<br />
Hasselnøddesnitte Vegetabilsk fedt 29,20 0,09 0,3 0,0<br />
Chokolademuffins Vegetabilsk fedtstof 22,00 0,09 0,0 0,4
analyseresultater<br />
fedtindhold<br />
gram analyseresultater<br />
Gram transfedtsyre % af total fedtsyre<br />
pr. 100 gram pr. 100 gram<br />
produkt type fedt ifølge deklaration produkt produkt trans 18:1 trans 18:2<br />
Rejesalat Planteolie 38,00 0,07 0,0 0,2<br />
Delikatesse remoulade Vegetabilsk olie 46,00 0,05 0,0 0,1<br />
Kyllingesalat Planteolie, cremefraiche 33,20 0,04 0,0 0,1<br />
Fransk hotd<strong>og</strong>-dressing Planteolie 28,00 0,03 0,0 0,1<br />
Risteboller Vegetabilsk fedt (olie <strong>og</strong> hærdet fedtstof) 7,00 0,03 0,1 0,3<br />
Crispy M&M’s Kakaosmør, vegetabilsk fedt Evt. fedt- Evt. fedtindhold<br />
er så indhold er så<br />
lavt, at det lavt, at det<br />
ikke kan måles ikke kan måles 0,0 0,0<br />
Chokolader med marcipan <strong>og</strong> fyld Kakaosmør, vegetabilsk fedt, smørfedt Evt. fedtindhold<br />
er så<br />
lavt, at det<br />
37,60 ikke kan måles 0,0 0,0<br />
Bounty mimis Kakaosmør, mono- <strong>og</strong> diglycerider Evt. fedtaf<br />
fedtsyrer, smørfedt indhold er så<br />
lavt, at det<br />
33,20 ikke kan måles 0,0 0,0<br />
Citronmuffins Vegetabilsk olie, vegetabilsk fedt, Evt. fedtcitronolie<br />
indhold er så<br />
lavt, at det<br />
30,70 ikke kan måles 0,0 0,0<br />
Lakridskonfekt Overfladebehandlings-midlet er Evt. fedtvegetabilsk<br />
olie indhold er så<br />
lavt, at det<br />
3,20 ikke kan måles 0,0 0,0<br />
81<br />
<strong>for</strong>tsætter...
82<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong>
Appendix 3<br />
Analyseresultater vedrørende indhold af industrielt<br />
fremstillede transfedtsyrer i popcorn til mikrobølgeovn.<br />
83
indhold af<br />
gram fedt transfedtsyrer i produktet % af total fedtsyre<br />
pr. 100 gr. produkt gram pr. 100 gr. produkt<br />
produkt trans 18:1 trans 18:2<br />
84<br />
Mikro Pop 24,2 9,7 40 0<br />
Mikro Pop 10,6 3,7 34 0,5<br />
Microwave Popcorn 31,5 2,3 6,6 0,8<br />
<strong>Transfedtsyrers</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>sundheden</strong><br />
Popz Popcorn 27,3 1,9 6,2 0,7<br />
Popz Popcorn, Smørsmag 24,4 1,5 5,6 0,5<br />
Mikro Pop 22 0,1 0 0,6<br />
Mikro Pop 21,2 0,1 0 0,6<br />
Micro Popcorn 26,9 0,1 0,3 0,1<br />
Flying Popcorn 13,9 0,1 0 0,6<br />
Økol<strong>og</strong>iske Popcorn 22,2 0 0 0,3<br />
Mikro Pop 11,2 0 0 0,2
<strong>Ernæringsrådet</strong><br />
Sydmarken 32D<br />
2860 Søborg<br />
Telefon 39 69 15 61<br />
Fax 39 69 15 81<br />
E-mail: er@ernaeringsraadet.dk<br />
www.ernaeringsraadet.dk
Change language