Transfedtsyrers betydning for sundheden - og Ernæringsrådet

2:
Transfedtsyreindholdet
i den danske kost
2.1 Gennemsnitligt indtag af transfedtsyrer
sammenlignet med andre lande
I 1995 og 1996 foretog den såkaldte TRANSFAIR Study Group
indsamling af op til 100 vareprøver i hvert af 14 europæiske lande.
Vareprøverne var udvalgt således, at de kunne anvendes til beregning
af befolkningens indtag af fedt, herunder transfedtsyrer. Vareprøverne
blev analyseret på samme laboratorium, og transfedtsyreindtaget blev
herefter beregnet ud fra kostundersøgelser i de enkelte lande (62).
Der er senere rejst kritik af den metode, der i dette studie blev anvendt
til analysering af transfedtsyrer. Metoden hævdes at underestimere
transfedtsyreindtaget væsentligt (63).
Af tabel 2 fremgår det, at der i Danmark hos voksne var et indtag på
2,6 gram transfedtsyrer pr. dag, svarende til middeltallet for de 14
lande. Dette tydede på, at transfedtsyreindtaget i Danmark var blevet
halveret i perioden fra 1991 til 1996. Ifølge undersøgelsen indtog
10% af befolkningen i Danmark mere end 3,9 gram transfedtsyrer
dagligt baseret på de vareprøver, der indgik i studiet. Baseret på data
fra Sverige, hvor indtaget af transfedtsyrer er af samme størrelse som
i Danmark, skønnes det, at cirka halvdelen af gennemsnitsindtaget
på 2,6 gram hidrører fra drøvtyggerfedt (64).
2.2 Margarine
Den væsentligste enkeltkilde til transfedtsyrer i den danske kost har
tidligere været margarine, såvel bordmargarinerne som de såkaldte
bageri- og industrimargariner. Fødevaredirektoratet etablerede i
1992 et program for overvågning af margarine og gennemførte i
1992, 1995, 1997 og 1999 en kortlægning af fedtsyreindholdet i
margarine på det danske marked (65).
35