Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring - Dansk ...

kapitel 1
Baggrunden for interessen for
kompetenceudvikling og -afklaring
Den stærkt stigende politiske interesse for kompetenceudvikling har
sin rod i en ny forståelse af begrebet „livslang læring”. Ved relanceringen
af begrebet i begyndelsen af 1970’erne var det en vision om,
at alle voksne borgere skulle have ret til, efter behov og eget valg, at
deltage i voksenundervisning hele livet igennem.
I det sidste årti er denne forståelse af begrebet langsomt blevet
ændret, i takt med at spørgsmålet om arbejdskraftens uddannelsesniveau
er kommet til at fylde mere og mere på den politiske dagsorden.
Fra at være en vision om en uddannelsesret er det blevet en del af et
politisk program, der skal sikre en mere rationel udnyttelse af de
resurser, der er afsat til uddannelsesformål, og som skal udvikle de
kompetencer, der er behov for i et videnssamfund.
I denne forståelse af livslang læring er det i høj grad økonomisk
vækst og erhvervskvalificering, der sætter dagsordenen for
uddannelsestænkningen. Uddannelsesinvesteringerne bliver i denne
optik et værktøj, der skal løse nogle af samfundets vigtigste problemer
– konkurrenceevne, arbejdskraftens fleksibilitet, udviklingen af kreativitet,
integration, udviklingen af aktivt medborgerskab m.m.
Med den nye forståelse af livslang læring ændres den voksenpædagogiske
praksis også i den forstand, at den bliver påvirket af den
organisations- og ledelsestænkning, der kendes fra konsulentarbejdet
inden for det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Det er ikke
mere voksenundervisningsområdet, der selv sætter dagsordenen for
den pædagogiske praksis, men en udefra styret politisk og økonomisk
diskurs.
Den nye forståelse for livslang læring kan begrænse den voksenpædagogiske
praksis gennem dens fokusering på arbejdspladslæring og
på økonomiske styring, hvor alt skal kunne måles. Den rummer
11