Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring - Dansk ...

kompetenceafklaring
Konsultation
I modsætning til den „klassiske mesterlæres“ opfattelse af supervision
foregår en konsultation mellem personer på omtrent samme
kompetenceniveau. Konsultationen drejer sig ligesom supervisionen
om arbejdsrelaterede problemstillinger og kommer typisk i gang, ved
at en „konsultant“ søger vejledning hos en „konsulent“. En konsultation
bygger på et kontraktforhold mellem parterne og foregår i en
tidsbegrænset periode, hvor konsulenten forholder sig til klientens
oplevelse af et eller flere problemer.
I en konsultation har konsulenten et ansvar for selve konsultationsprocessen,
men han har i modsætning til en supervisor ingen kontrolfunktion
eller et formelt ansvar for konsultantens arbejdsopgaver.
Konsulenten kommer typisk fra et tilgrænsende fagområde til konsultanten.
De råd, der fremkommer i konsultationen, kan følges eller
afvises af konsultanten.
Coaching
Den moderne forståelse af begrebet coaching har sit udspring i
idrætsverdenen, hvor det blev brugt og stadig bruges som et synonym
for en instruktion, hvor man fokuserer på de psykologiske faktorer i
forbindelse med sportsudøvelsen.
I USA begyndte forskellige managementteorier i 1970’erne at
anvende nogle af de metoder og teknikker, der blev brugt i coachingen,
og der begyndte at ske en udvidelse af forståelsen af begrebet. Det blev
nu ikke længere kun knyttet sammen med idrætspræstationer, men
blev nu også udtryk for en bestemt ledelsesform og organisationstænkning
i det private erhvervsliv – „udviklingsorienteret ledelse“. 1)
I dag er der sket en yderligere udvikling af begrebets betydning, der
gør det svært at afgrænse det i forhold til vejledningsbegrebet, på
grund af at det også har fået læring og personlig udvikling som mål:
„Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere
egne præsentationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at
undervise dem“ 2) , og det er udtryk for en bestemt arbejdsform, hvor
målet er at udvikle den coachedes faglige og personlige potentialer, og
hvor styringen fra coachens side primært er baseret på spørgsmål. Både
vejledning og coaching har som mål at udvikle læreprocesser med den
vejledte eller coachede som subjekt i processen. Begge former vil frigøre
potentialer i læreprocessen og kan bruges i mange forskellige
sammenhænge.
37