Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring - Dansk ...

kompetenceafklaring
Vejledningsopgaven er ifølge Sidsel Tveiten primært en pædagogisk
opgave, der gennemføres med den vejledningssøgende som subjekt og
har læring som mål. I forbindelse med kompetenceafklaring kan
vejledningsopgaven defineres således: Gennem læring at bidrage til
afklaring af den vejledningssøgendes kompetencer med henblik på
personlig udvikling og fortsat læring.
Vejledningsforløbet kan i forbindelse med afklaringen af de uformelle
kompetencer typisk tage udgangspunkt i den vejledningssøgendes
hidtidige praksis i såvel arbejds- som fritidsliv og gøre dem til
genstand for en dybtgående refleksion. Kvaliteten af vejledningssamtalen
vil være afhængig af vejlederens lærings- og vejledningskompetencer
samt dialogen mellem vejleder og den vejledningssøgende.
I forhold til en konkret praksis har vejlederen flere forskellige
vejledningsteorier at vælge imellem. Hovedparten af disse har deres
udspring i større teoridannelser: konstruktivisme, marxisme, systemisk
tænkning m.m.
forskellige vejledningsformer og -teorier
Nedenstående er en kort gennemgang af nogle af de mest brugte
vejledningstyper og deres sammenhæng med forskellige vejledningsteorier.
Formidlingsorienteret vejledning
Minder i sit udgangspunkt om „tankpasserpædagogik“, der opfatter
den pædagogiske opgave som en formidlingsopgave. Deltagerne
opfattes som „tomme kar“, der skal fyldes kundskaber på. Af samme
årsag er det i den formidlingspræget vejledning ikke dialogen, der er i
centrum, men formidlingen fra vejleder til den vejledningssøgende.
Kendetegn ved den formidlingsorienterede vejledning:
• Vejlederen er rådgiver, der forsøger at overføre information, kundskaber
og holdninger til den vejledningssøgende.
• Den vejledningssøgende er objekt for rådgivningen.
• Vejledningsprocessen er resultatorienteret.
• Vejledningen er ikke tilrettelagt som en læreproces for den
vejledningssøgende.
27