Troværdighed. Tal godt for dig! - Anne Katrine Lund

Få styr på strukturen – dispositio
Dispositionen er som omtalt i første del meget central for opfattelsen af
din mundtlige formidling. Så det er en god investering at bruge tid på at
organisere sit stof. En god disposition er ikke blot en fast opskrift, men en
dynamisk plan, du hele tiden kan udvikle og forbedre, mens du arbejder.
Det, at du har tænkt over og lagt en plan for dispositionen, frigiver også en
mængde energi, når du skal i gang med at formulere, for du ved allerede,
hvad der skal indgå – kender oven i købet omridset – og det at skrive bliver
blot at fylde rammerne ud.
Disponeringsmetoder
Der er mange forskellige måder at arbejde med at disponere på. Nogle kan
bedst lide at lave lister, mens andre eksperimenterer sig frem. Nogle laver
dem tidligt i skriveprocessen, mens andre venter til efter første udkast. Her
er tre mulige metoder:
Hollywood-metoden er opkaldt efter filmbyen, fordi det er ofte er den
metode, der bruges, når der laves tv-serier. Instruktøren skriver de dele,
han gerne vil have med i afsnittet, op på små kort. Dem sidder han så og
bytter rundt på. Ved at lægge kortene op foran sig i forskellige rækkefølger
får han et overblik over, hvordan dette afsnit ville blive med hver enkelt
dispositionstype.
»Hvis det er et foredrag om et område, jeg er meget inde i, er
det nogle gange nok at lave en god disposition. Jeg formulerer de
enkelte punkter og bytter lidt op og ned, til jeg finder en passende
rækkefølge«
FÅ STYR PÅ STRUKTUREN – DISPOSITIO
Skema-metoden kan også være god at benytte. Man laver disposition i
et skema, som på næste side. I første kolonne skriver du, hvilken funktion
den del af teksten skal have, mens du i anden kolonne skriver det, du forestiller
dig, den skal rumme. Du giver altså indholdet en etiket og skriver
et par stikord.
Skema-metoden kan bruges til at få overblik over både funktion og indhold
i dispositionen, samtidig med at du kan brainstorme i hver række og