Mere her - Dansk Selskab For Geriatri

Om thiazid
Thiazid er den hyppigste enkeltstående årsag til klinisk
betydningsfuld hyponatriæmi. Man kan have fået thiazid i
mange år og tålt det godt og så på et eller andet tidspunkt ikke
tåle det mere. Det synes som om udvikling af hyponatriæmi i
forbindelse med thiazider er en slags idiosynkratisk reaktion.
Altså at individer, der udvikler denne reaktion reagerer på en
speciel måde overfor stoffet. Dette er meget fint beskrevet i 2
arbejder af henholdsvis Clark et al 4 og Friedman et al 5 .
Når en person én gang har haft hyponatriæmi i forbindelse med
thiazid bør man derfor afstå fra thiazidbehandling fremover
(anfør CAVE thiazid).
Ældre patienter som indlægges med hyponatriæmi har meget
ofte haft hyponatriæmi tidligere. Der synes at være noget
iboende den enkelte patient, som giver risiko for hyponatriæmi
(kompromitteret evne til fritvandsclarance? let grad af SIADH?) .
Hos en patient som én gang har haft hyponatriæmi, bør man
derfor være varsom, når man ordinerer lægemidler, som er
kendte for at kunne give hyponatriæmi. De medikamenter der
hyppigst volder problemer i det geriatriske patientklientel er
udover thiaziderne SSRI-præparater , antiepileptika (især
carbamazepin) og minirin.
1. Thomas DR, Cote TR, Lawhorne L, Levenson SA,
Rubenstein LZ, Smith DA, et al. Understanding clinical
dehydration and its treatment. J Am Med Dir Assoc. 2008; 9(5):
292-301.
2. Adrogue HJ, Madias NE. Hyponatremia. N Engl J
Med. 2000; 342(21): 1581-9.
3. Holm EA, Faber JO, Jespersen B. Hyponatriæmi.
Ugeskr Laeger. 2004; 166(45): 4023-6.
4. Clark BA, Shannon RP, Rosa RM, Epstein FH.
Increased susceptibility to thiazide-induced hyponatremia in the
elderly. J Am Soc Nephrol. 1994; 5(4): 1106-11.
5. Friedman E, Shadel M, Halkin H, Farfel Z. Thiazideinduced
hyponatremia. Reproducibility by single dose
rechallenge and an analysis of pathogenesis. Ann Intern Med.
1989; 110(1): 24-30.