Mere her - Dansk Selskab For Geriatri

More documents

Recommendations

Info

Gastroenterologi. De gastroeterologiske symptomer/tilstande hos den ældre medicinske patient spænder vidt. I dette selvstudiemodul er fokus primært langt på 2 af de gastroenterologiske områder, som ikke sjældent ses hos den ældre patient samt et lidt mindre område, der dog fortjener opmærksomhed, idet det har stor betydning for patienten både fysisk, psykisk og socialt. På nogle punkter ændrer gastroentestinalkanalens fysiologi sig med alderen, dette gælder bl.a. absorptionen af visse mineraler, mens andre næringsstoffers absorption ikke nedsættes med alderen. For galdeveje, pancreas og ventriklen sker der inden ændringer i den sekretoriske kapacitet med stigende alder. Derimod påvirkes den entriske nervesystem. Diare Diare er defineret som mere end 3 afføringer dagligt og/eller afføringsvolumen på over 200 g/døgn. Diare forekommer både hos ældre og yngre, men de tilgrundliggende mulige sygdomme er forskellige og varierer i hyppighed, et faktum der skal tages med i overvejelserne, når der planlægges udredningsprogram for den ældre patient. Diaréen kan hos den ældre patient have en uforholdsmæssig større betydning end hos den yngre pga. større skrøbelighed overfor det medførende væsketab, elektrolytderangeret og påvirkning af ernæringen. Ældre er i større risiko for at blive indlagt med diare, de er indlagt i længere tid og mortaliteten er større end hos yngre bl.a. på grund af comorbiditet. Man må desuden være opmærksom på at nogle former for gastroentestinale sygdomme hos ældre præsenterer sig med andre symptomer en hos yngre 1 . Akut diare skal lede opmærksomheden hen på infektion med patogene tarmbakterier, vira og parasitter. Specielt Clostridium Difficile. Den ældre behandles oftere antibiotika, har nedsat immunforsvar og behandles oftere med medicin der prædisponerer til infektion. Det er også vigtigt at gennemgå patientens medicin, i det en del medicin kan være associeret med diare. Kronisk diare kan bl.a. opdeles i en er sekretorisk og osmotisk diare. En lang række tilstande kan udløsende for den sekretoriske diare. Mikroskopisk Kolit børe være med i overvejelserne, idet median alderen for debut er 68 år. Karakteristisk for mikroskopisk kolit er, at patienten oplever tiltagende vandige løse afføringer uden blod-, pus- eller slimtilblanding. Flere endokrine sygdomme kan ligeledes medføre diare. Ved såvel akut som kronisk diare skal patientens medicinliste gennemgås og medicininduceret diare ovevejes. Osmotisk diare kan bl.a. udløses af malabsorptionstilstande herunder laktose intolerance. Magnesium og andre dårlig absorberbare ioner kan ligeledes medføre osmotisk diare, et faktum der udnyttes ved anvendelse af disse som laksativa, men som omvendt kan være medicinbivirkning, hvis magnesium anvendes som antacida. Ligeledes kan ældre også rammes af på inflammatorisk udløst diare. Symptomerne kan være pus og blod i afføringen og skyldes inflammation i selv tarmvæggen og ulcerationer i mucosa. Mulige årsager er bl.a. divertikulit, inflammatorisk tarmsygdom, infektioner og iskæmisk kolit. Desuden skal man altid ud fra anamnesen og patientens symptomer overveje mulig cancersygdom ved kronisk diare. Listen over andre tilstande, der kan medføre diare er lang skal ikke nævnes her. Der henvises til oversigtsartiklen, der gennemgår årsager, udredning og behandling af diare hos den ældre patient. Øvre gastroentestinal blødning Omfatter blødning fra esophagus, ventrikel og duodenum. Ca. 50 % af ulcus er Helicobacter pylori associeret. Ca. 20 % af alle danskere er inficeret, men ikke alle udvikler ulcussygdom 5 . Mens duodunalsår er hyppigst hos yngre, stiger forekomsten af ventrikelsår med alderen, ligesom forekomsten af H. Pylori stiger. Derfor bør patienten undersøges for H. pylori, forskellige testmuligheder foreligger.
Udløsende årsag til ulcus hos H. pylori-negative patienter er oftest NSAID. Patogenesen er hæmning af cyklooxygenase samt hæmning af dannelsen af prostaglandiner, der har en beskyttende effekt. Dette medfører submukøse erosioner. 80 % alle patienter, der indlægges med blødende ulcus har anvendt NSAID/ASA. Blandt perforerede ulcus hos den ældre patient er ca. halvdelen NSAID udløste. Blandt patienter, der ikke tidl. har anvendt NSAID er der en signifikant reduktion i antal af ulcus ved at iværksætte eradikationsbehandling. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ældre patienter kan præsentere et andet symptombillede end det man typisk forbinder med symptomer på ulcussygdom. Den akutte behandling af blødning er primært kirurgisk, men vi skal stadig kunne få mistanken og iværksætte initale behandling og foretage viderevisitering. Afføringsforstyrrelser Afføringsforstyrrelser omfatter diare, obstipation og fækal inkontinens. Sidstnævnte er et overset problem, som patienten ikke nævner og klinikeren forsømmer at spørge ind til. Det har stor betydning for den enkelte patient, da det fører til social isolation og forlegenhed 2 . Det medfører desuden øget risiko for urinvejsinfektioner og decubitus. I udredningen må man prøve at finde årsag og overveje behandling. Obstipation er nok den mest almindelig årsag til fækal inkontinens og kan betragtes som ”overløbs”-inkontinens. Anden hyppig årsag er diare. Derudover kan problemet skyndes reservoir dysfunktion og sphinterproblemer. Det er vigtigt at være opmærksom på at inkontinens kan være sekundært til anden sygdom, herunder kognitive problemer og neurologisk sygdom. Ca. 10 % af den ældre baggrundbefolkning oplever fæces inkontinens, mens tal fra USA finder at over 50 % af patienterne på gerontopsykiatriske afdelinger og 80 % af hospitalsindlagte patienter med demensproblematik oplever fækal inkontinens. Den initiale udredning udgøres af grundig klinisk undersøgelse herunder rektal eksploration. Senere kan endoskopi komme på tale. Der findes desuden en lang række billeddiagnostiske undersøgelser. Behandling spænder vidt og går fra helt enkelt at have fokus på kost og afføringsvaner, biofeedback og kirurgi, nervestimulation og i yderste konsekvens stomi. En del af de mere avancerede behandlingsformer er ikke afprøvet på ældre. Litteratur: 1. Lawrence R, Schiller: Diarrhea and Malabsorption in the Elderly. Gastroentero Clin N Am 38 (2009) 481-502 2. Syed H. Tariq: Fecal Incontinence in Older Adults. Clin Geriatr Med 23 (2007) 857-869 3. Alberto Pilotto et al: Optimal Management of Peptic Ulcer Disease in the Elderly. Drug Aging 2010; 27 (7) 545-558 4. National Guideline udarbejdet af DSGH: Stig Borbjerg Laursen, Henrik Stig Jørgensen & Ove B. Schaffalitzky de Muckadell (tovholder): Diagnostik og behandling af blødende gastroduodenale ulcera. Kan ses på http://www.mit.dsgh.net/index.php?option=com_content&view=article&id=18 &Itemid=60 5. National Guideline udarbejdet af DSGH: Peter Bytzer (tovholder); Jens Dahlerup; Jens Ravn Eriksen; Dorte Jarbøl; Steffen Rosenstock; Signe Wildt: Diagnostik og behandling af Helicobacter pylori infektion
Page 1: Gastroenterologiske sygdomme hos æ
Page 5 and 6: Introduktion til urologiske lidelse
Page 7 and 8: Litteraturliste 1. Griebling TL. Ur
Page 9 and 10: Din opgave vil blive bedømt på ne
Page 11 and 12: Eksempel: når et gammelt menneske
Page 13 and 14: Symptomer. Symptomerne kan strække
Page 15 and 16: Tabel 2. Forslag til fremgangsmåde

Mere her - Dansk Selskab For Geriatri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?