Mere her - Dansk Selskab For Geriatri

Introduktion til urologiske lidelser hos ældre
Vandladningsgener er hyppigt forekommende i en geriatrisk population. Urge og pollakisuri opleves af over 50 % af
+60 årige. Neurologiske sygdomme, der hyppigt forekommer i en geriatrisk population (apopleksi, Parkinson)
resulterer ofte i vandladningsforstyrrelser.
Inkontinens er – sammen med delir, decubiti, fald og funktionssvækkelse - beskrevet som et af de geriatriske
syndromer, der deler risikofaktorer og er udtryk for skrøbelighedsindicier, der bruges i geriatrisk vurdering og
visitation.
I vurderingen af vandladningsmønster og vandladningsgener blandt geriatriske patienter, er det vigtigt at erkende
vandladningens anatomi og fysiologi samt de forandringer, som de fraførende urinveje undergår med stigende alder.
Vandladningens fysiologi
Nedenstående illustrerer vandladningens fysiologi. Blæren har to funktioner; nemlig reservoir og tømningsorgan – 2
funktioner der under normale forhold udelukker hinanden. Normal fysiologisk kontrol over både fyldning og tømning
kræver 1) normale input suprapontint (lige fra erkendelse af behov for vandladning til afsluttet miktion), 2) normale
forbindelser mellem pons og det sakrale miktionscenter og 3) intakte perifere nerver. For at vandladning skal lykkes
kræver det samtidig kontraktion af detrusor og afslapning af schincter og bækkenbund - dette koordineres i
miktionscentret i pons. Perifert innerveres detrusor fra S2-S4 af cholinerge fibre. Det somatiske nervesystem i
bækkenet sørger for innervering af externe schincter og bækkenbund. Den interne schincter, som ikke er under viljens
kontrol innerveres fra det sympatiske nervesystem med adrenerge fibre.