Denne MTV-rapport er udarbejdet med støtte fra Region ...

Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport 

Skulptur af den spanske kunstner Joan Antigas Planas, placeret ved indgangen til Ortopædkirurgisk afd. 

Projekt Ortogeriatrisk afsnit 

MTV rapport 

- Et tværfagligt samarbejde imellem 

Geriatrisk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling 

og Rehabiliteringsafdelingen 

OUH, Svendborg Sygehus 

April 2010


Projekt Ortogeriatrisk afsnit har fået økonomisk tilskud fra Region Syddanmarks MTV-pulje med 

henblik på udarbejdelse af MTV-rapporten. 

Rapporten er skrevet af undertegnede i tæt samarbejde med både styre-og projektgruppe. 

Styregruppen 

Ortopædkirurgisk afdelingsledelse : Ledende overlæge Henrik Noer, ┼ 2009 

Oversygeplejerske Birgit Johansen 

Geriatrisk afdelingsledelse: Ledende overlæge Søren Jakobsen 

Oversygeplejerske Hanne Borum 

Rehabiliteringsafdelingen: Chefterapeut Anne Lise Zilmer 

Specialeleder Winnie Clausen 

Kvalitetschef Peter Grøn 

Projektgruppen 

Projektleder og klinisk afdelingssygeplejerske Bente Jensen, Geriatrisk afdeling. 

Sygeplejerske Vicki Brandt Nellegaard, Ortopædkirurgisk afdeling. 

Overlæge Ahsan Al Maleh, Ortopædkirurgisk afdeling. 

Afdelingslæge Lars Lindø, Ortopædkirurgisk afdeling. 

Specialeansvarlig ergoterapeut Dodo Lundgaard, Rehabiliteringsafdelingen. 

Fysioterapeuterne Martin Nørgaard, Lone Fredslund og Karen Hansen, Rehabiliteringsafdelingen. 

Derudover har følgende ydet deres hjælp: 

MTV-konsulent Janne Buck Christensen, MTV-afdelingen Odense Universitetshospital. 

Læge Peter Kraglund Jacobsen, Ortopædkirurgisk afd. Odense Universitetshospital. 

(oprettelse af database og dataudtræk) 

Udviklingssygeplejerske Irmgard Birkegaard, Geriatrisk afdeling, OUH Svendborg Sygehus 

(interview af patienter og pårørende) 

Konsulenterne Vibeke Meyer og Lotte Pedersen, Afdelingen for Ledelse, Organisation og 

Uddannelse ved OUH (fokusgruppeinterview). 

Medicinstuderende Anja Andersen(indtastning af data i databasen) 

Sekretær Yen Frydensberg Egebak, Geriatrisk afdeling, OUH Svendborg Sygehus (layout 

og opsætning af rapport). 

Tak til alle, som har hjulpet mig med det store arbejde det er at skrive en MTV-rapport, også til alle 

dem som ikke er nævnt herover, og som jeg har brugt som sparringspartnere og som gav sig tid til 

at lytte, når jeg havde brug for det. 

Projektleder Bente Jensen. 

MTV-rapporten kan downloades på www.regionsyddanmark.dk.

Indholdsfortegnelse 


Forord ..................................................................................................................................3 

Resumé ...............................................................................................................................4 

1. Introduktion ......................................................................................................................7 

1.1 Indledning...................................................................................................................7 

1.2 Baggrund....................................................................................................................8 

1.3 Formål. .......................................................................................................................9 

1.4 Målgruppe. .................................................................................................................9 

2. Metodeafsnit. .................................................................................................................10 

2.1 MTV..........................................................................................................................10 

2.2 MTV spørgsmål........................................................................................................10 

2.3 Design ......................................................................................................................12 

2.4 Population ................................................................................................................13 

Interventionsgruppe....................................................................................................13 

Kontrolgruppen ...........................................................................................................13 

Ligheder og forskelle mellem de to grupper................................................................15 

2.5 Dataindsamling. .......................................................................................................15 

Database. ...................................................................................................................16 

2.6 Analyse. ...................................................................................................................17 

2.7 Metodekritik..............................................................................................................18 

3. Beskrivelse af teknologien/organisationen : Projekt Ortogeriatrisk afsnit.......................19 

3.1 Indledning.................................................................................................................19 

3.2 Beskrivelse af den konventionelle organisering. ......................................................19 

3.3 Beskrivelse af organiseringen af ortogeriatrisk afsnit. ..............................................21 

3.4 Forskelle i patientforløbet i den konventionelle organisering og organisering i 

”Ortogeriatrisk afsnit”......................................................................................................21 

4. Resultater ......................................................................................................................23 

4.1 Indledning.................................................................................................................23 

4.2 Teknologi..................................................................................................................23 

Indledning ...................................................................................................................23 

Effekt på 30-dages mortalitet......................................................................................24 

Effekt på funktionsniveau – Barthel og TUG...............................................................24 

Effekt på ernæringstilstand – BMI...............................................................................25 

Effekt på forebyggende osteoporosebehandling. .......................................................26 

Delkonklusion. ............................................................................................................27 

4.3 Organisationen.........................................................................................................28 

Indledning ...................................................................................................................28 

Aktører........................................................................................................................29 

Teknologi. ...................................................................................................................32 

Opgaver......................................................................................................................37 

Struktur .......................................................................................................................38 

Omverdenen...............................................................................................................39 

Delkonklusion .............................................................................................................41 

4.4 Patient. .....................................................................................................................41 

Indledning ...................................................................................................................41 

Patientinformation.......................................................................................................41 

Kvalitative interviews med patient og pårørende. .......................................................42 

3 af 58


Spørgeskemaundersøgelse........................................................................................43 


4.5 Økonomi...................................................................................................................44 

Indledning ...................................................................................................................44 

Forbrug af sengedage pr. patient i kontrolgruppen.....................................................44 

Forbrug af sengedage pr. patient i interventionsgruppen. ..........................................46 

Besparelse på sengedagsforbrug (uden korrektion for øget antal genindlæggelser). 46 

Genindlæggelser. .......................................................................................................46 

Reel besparelse på antal sengedage (med korrektion for sengedage på øget antal 

genindlæggelser i interventionsgruppen.)...................................................................48 

Normeringer................................................................................................................49 

Anden økonomi. .........................................................................................................50 


5. Samlet konklusion..........................................................................................................52 

6. Perspektivering /diskussion. ..........................................................................................53 

6.1 Ortogeriatrisk afsnit i drift .........................................................................................53 

6.2 Visioner. ...................................................................................................................54 

6.3 Udbredelse til andre afdelinger / specialer. ..............................................................55 

7. Afslutning. ......................................................................................................................55 

Referencer .........................................................................................................................56 

Bilagsfortegnelse ...............................................................................................................58 

4 af 58

Forord 


Denne rapport er blevet til på baggrund af ”Projekt Ortogeriatrisk afsnit”, som blev gennemført i 

samarbejde mellem ortopædkirurgisk afdeling, geriatrisk afdeling og terapiafdelingen i det 

daværende Sygehus Fyn Svendborg (nu OUH, Svendborg Sygehus). Projektet blev afviklet i 

perioden november 2007 til og med oktober 2008. 

Formålet med projektet var at afdække muligheder for at optimere patientforløbet for ældre 

patienter med hoftenære brud ved at samle disse patienter i et fælles ortogeriatrisk afsnit, hvor der 

var både ortopædkirurgisk, geriatrisk og terapeutisk viden til stede. I første omgang var det med 

henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for den lokale ledelse til at videreføre et sådan afsnit i 

drift. Til det formål blev der allerede efter ca. 10 måneders projekt udarbejdet en kort foreløbig 

rapport målrettet ledelsen i Sygehus Fyn. Imidlertid blev beslutningen ikke taget, så i al 

ubemærkethed fortsatte ortogeriatrisk afsnit i drift, også efter at projektåret var slut. 

Vi håber, at denne rapport kan bidrage med en viden, som kan medvirke til at ikke kun vores egen 

lokale ledelse, men også andre ledelser på nationalt plan, såvel som vore politiske ledere af det 

danske sundhedsvæsen vil tage beslutning om oprettelse af afdelinger, som går på tværs af 

specialer, og som er målrettet det enkelte patientforløb. Vi mener, at konceptet kan anvendes på 

andre sygdomsområder og håber, at erfaringer fra vores projekt kan bidrage til, at der i det danske 

sygehusvæsen indtænkes organisering på en ny måde, som i højere grad varetager patienternes 

behov. 

At det lykkedes for os at gennemføre et projekt uden tilførsel af udefra kommende økonomiske 

midler skyldes først og fremmest de tre afdelingsledelser, som, trods mange både administrative og 

økonomiske problemer, har insisteret på at gennemføre projektet. 

At det rent praktisk lod sig gøre kan vi udelukkende takke et fantastisk personale for. Uden deres 

engagement, kreative ideer og ekstraordinære arbejdsindsats var det hele slet ikke blevet til noget. 

Klinisk Afdelingssygeplejerske og projektleder Bente Jensen. 

3 af 58


Resumé 

1. Introduktion 

Denne MTV-rapport er blevet til på baggrund af resultater fra et et-års projekt ”Projekt 

Ortogeriatrisk afsnit”, som var et samarbejde mellem Ortopædkirurgisk, Geriatrisk og 

Rehabiliteringsafdelingen på sygehuset i Svendborg. 

Ortogeriatrisk afsnit består af otte senge placeret i Ortopædkirurgisk afdeling, hvor alle +70-årige 

patienter med hoftebrud indlægges. Afsnittet er bemandet med tværfagligt personale med både 

ortopædkirurgiske og geriatriske kompetencer. Tidligere blev mange af disse patienter flyttet til 

geriatrisk afdeling efter operationen. I ortogeriatrisk afsnit forbliver patienten indlagt i hele forløbet. 

2. Formål. 

Formålet med MTV’en er formuleret i det overordnede MTV-spørgsmål, som er : 

Hvordan kan organisering i et ortogeriatrisk afsnit optimere 

forløbet for +70-årige patienter med hoftebrud? 

I forhold til MTV spørgsmålet er der formuleret en række delspørgsmål, som er opdelt i de fire 

elementer i en MTV: Teknologi, Organisation, Patient og Økonomi. 

De delelementer, der måles på/beskrives er: 

1. Mortalitet 30 dage efter indlæggelsen 

2. Osteoporosebehandling ved udskrivelsen 

3. Funktionsniveau, målt på Barthel (daglige færdigheder) og TUG (ganghastighed). 

4. Ernæringstilstand, målt på BMI (Body Mass Index). 

5. Genindlæggelser indenfor 3 måneder efter udskrivelsen 

6. Sengedagsforbrug 

7. Patienttilfredshed (patientinterviews og spørgeskemaundersøgelse) 

8. Personaletilfredshed (fokusgruppeinterviews) 

9. Erfaringer fra det daglige arbejde med en ny forløbsplan og nye arbejdsgange 

3. Metode 

I MTV-en har vi sammenlignet patienter med hoftebrud fra perioden et år før projektet = 

kontrolgruppen med patienterne i projektperioden = interventionsgruppen. De to grupper er 

sammenlignelige på flere punkter, men er ikke randomiserede, dvs. udtrukkket fra samme 

population. Der er derfor usikkerheder i forbindelse med sammenligning af de to grupper. 

Yderligere er der, i interventionsgruppen, beskrevet en udvikling af patienternes funktionsniveau og 

ernæringstilstand før, under og efter indlæggelsen. Dette har ikke været muligt ved patienterne i 

kontrolgruppen. 

4. Resultater 

1. Mortalitet 30- dage efter indlæggelsen: Er 11,3% i kontrolgruppen og 9,8% i 

interventionsgrupen, dvs.faldet med 1,4%. 

2. Osteoporosebehandling ved udskrivelsen: 84% af patienterne i kontrolgruppen og 97% i 

interventionsgruppen er i behandling med som minimum Kalk og D-vitamin ved 

udskrivelsen, svarende til kravet i NIP-indikatoren ”osteoporoseforebyggelse”. 

4 af 58


3. Funktionsniveau: Patienternes funktionsniveau er i interventionsgruppen faldende ved 

udskrivelsen i forhold til før indlæggelsen, men stiger igen 4 måneder efter udskrivelsen til 

næsten samme niveau, som før indlæggelsen. 

4. Ernæringstilstand: Patienterne er allerede ved indlæggelsen underernærede i forhold til 

standarden for ældre mennesker. Patienterne taber sig yderligere efter udskrivelsen. 

5. Genindlæggelser: Indenfor 3 måneder efter udskrivelsen er der i kontrolgruppen 28 

genindlæggelser og i interventionsgruppen 42 genindlæggelser, dvs. 14 flere efter 

interventionen. Det betyder, at der, i interventionsgruppen, er en øget risiko for 

genindlæggelse, som medfører et øget forbrug af sengedage på i alt 98 dage. 

6. Sengedagsforbrug: Det gennemsnitlige sengedagsforbrug for patienter i kontrolgruppen er 

17,5 dage, i interventionsgruppen er sengedagsforbruget på 11,3 dage. Dette svarer til, at der 

er en besparelse på 6,2 dage pr. patientforløb, altså en samlet besparelse på 1388 sengedage i 

projektåret. 1388 sparede sengedage svarer til, at der, teoretisk set, er mulighed for at 

behandle yderligere 123 patienter, medførende en øget DRG- indtjening på ca. 11,8 mill. kr. 

Korrigeres sengedagsbesparelsen med det større forbrug af sengedage på grund af 

genindlæggelser, er den samlede besparelse på 1290 dage. Det svarer til, at der i teorien 

kunne behandles yderligere 114 patienter med en DRG-værdi på 10,5 mill. kr. 

7. Patienttilfredshed: Det tyder på, at patienter og pårørende overvejende er tilfredse med 

indlæggelsesforløbet og den information, der gives både i forbindelse med selve 

indlæggelsen og i forbindelse med udskrivelsen. Dette er baseret på resultater fra kvalitative 

interviews med patienter og pårørende, samt svar på spørgeskemaer udleveret til patienterne 

i forbindelse med ambulant kontrol 4 måneder efter udskrivelsen. 

8. Personaletilfredshed: resultater fra fokusgruppeinterview med personalet tyder på, at 

personalet er tilfredse med at arbejde i den nye organisation, med de nye arbejdsgange og 

teamsamarbejdet. 

9. Erfaringer: Et planlagt patientforløbsprogram med tilhørende instrukser, som beskriver alle 

faggruppers opgaver i hele forløbet, har været med til at effektivisere hele patientforløbet, 

og har givet personalet arbejdsglæde og et meningsfyldt arbejde. 

Færre patienter end før udvikler delir og har, som følge deraf brug for fast vagt. 

5. Konklusion. 

Konklusionen er, at patientforløbet på flere områder er optimeret i forhold til før, men der er også 

områder, hvor en yderligere indsats vil kunne forbedre forløbet. 

Den største gevinst er at sengedagsforbruget er reduceret med 6,2 dage pr. patient. Dette uden at 30dages 

mortaliteten er steget eller genindlæggelser er øget i betydeligt omfang. Flere patienter sættes 

i osteoporoseforebyggende behandling. 

I interventionsgruppen genvinder patienterne næsten deres funktionsniveau svarende til før 

indlæggelsen, mens de taber sig i vægt efter udskrivelsen, hvilke tyder på, at der skal gøres en 

yderligere indsats i forhold til patienternes ernæring. 

Selve måden som ortogeriatrisk afsnit er organiseret på med struktureret patientforløbsprogram og 

nye arbejdsgange og med fokus på tværfagligt samarbejde i et team (som i Kliniske 

Mikrosystemer), har givet arbejdsglæde, engagement og medført at arbejdet er meningsfuldt for 

personalet. 

5 af 58


At der er både ortopædkirurgisk og geriatrisk ekspertise til stede i hele patientforløbet, som i en 

kompetenceklynge, har betydet et kvalitetsløft for patienterne i både behandling, pleje og 

rehabilitering. 

6. Afslutning. 

Projekt Ortogeriatrisk afsnit har været så vellykket at afsnittet nu fungerer i drift på andet år. Der er 

yderligere reduceret i sengedagsforbruget, sådan at patienterne nu er indlagt i 9,8 dage i 

gennemsnit. Vi arbejder stadig på at forbedre forløbet, bl.a. ved at indarbejde de evidensbaserede 

anbefalinger fra ”Referenceprogram for patienter med hoftebrud” i vores eget 

patientforløbsprogram. 

Vi håber, at andre klinikere kan inspireres af vores projekt, sådan at der kan høstes flere erfaringer 

med metoden. 

6 af 58

1. Introduktion 


1.1 Indledning 

Ældre mennesker, som pådrager sig et brud på hoften, er den patientgruppe, som forbruger det 

største antal sengedage i det danske sundhedsvæsen(1,2). På årsplan indlægges der lidt mere end 

7000 patienter med hoftenære brud på de danske sygehuse(3). Selv om den procentvise andel af 

ældre mennesker, der pådrager sig et hoftebrud, er faldende, er det faktiske antal stigende på 

grund af at antallet af ældre vil stige i de kommende år(4). Hoftenære frakturer har siden år 

2004 været en del af Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), som sammen med det tværfagligt 

udarbejdede ”Referenceprogram for patienter med hoftebrud”(senest revideret i 2008)(5), har 

betydet et kvalitetsløft i både behandling, pleje og rehabilitering af patientgruppen. 

Alligevel er ældre patienter med hoftebrud en stor udfordring i sundhedsvæsenet. Patienterne 

har følgende til fælles: høj alder, et stort medicinforbrug, fejl- eller underernæring(5,6) og 

kroniske sygdomme som demens, hjertelidelser, neurologiske sygdomme, osteoporose 1 eller 

lungesygdomme(6). Disse sygdomme medfører funktionstab, og er ofte direkte medvirkende til 

at patienten falder og pådrager sig et brud på hoften(4). Hoftebruddet kan således ses som et 

symptom på den svækkelse, som høj alder og kroniske sygdomme medfører. Patienternes 

komplekse problemstilling medfører, at de har brug for en geriatrisk vurdering og tværfaglig 

intervention for at genvinde deres funktionsniveau efter hoftebruddet(7,8,9). 

Mange af patienterne bor på plejehjem eller har hjælp i hjemmet p.g.a. funktionstab. Der er en 

stor dødelighed blandt patienterne, idet ca. 10 % dør inden for 30 dage efter bruddet, og ca. 30% 

er døde et år efter(2,3,9,10). 

Patienterne opleves af personalet som komplekse og plejekrævende, og der er derfor ikke megen 

prestige i at arbejde med disse patienter. De fylder meget i en travl ortopædkirurgisk afdeling, 

hvor der sjældent er tid nok til at tage sig af deres ofte meget komplekse problemstillinger, det 

være sig både medicinsk, psykisk og socialt. 

I et typisk forløb bliver patienterne indlagt og opereret på ortopædkirurgisk afdeling og forbliver 

for det meste der indtil udskrivelsen, selv om mange ortopædkirurgiske afdelinger har et mere 

eller mindre formaliseret samarbejde med geriatriske afdelinger. Patienternes indlæggelse 

forlænges ofte p.g.a. postoperative komplikationer i form af f.eks. infektioner, blodpropper eller 

delirtilstande(5,11). Når patienterne skal udskrives, kræver det intensivt samarbejde med primær 

sektor, både i forhold til pleje og genoptræning(5). Udover dette er en forebyggende indsats 

nødvendig for at undgå evt. flere fald, som kan betyde nye indlæggelser og tab af funktioner og 

nedsat livskvalitet for patienten. Endelig er det vigtigt at inddrage både patienten og dennes 

pårørende i forløbet(5). 

Kompleksiteten i behandling, pleje og rehabilitering af ældre patienter med hoftenære brud er 

ensbetydende med et stort resurseforbrug både i primær og sekundær sektor. I sekundær sektor 

optager hoftebrud årligt 300.000 sengedage og i primær sektor bruges efterfølgende store 

resurser til hjemmehjælp, genoptræning og plejehjemsanbringelser(12,13,14) 2 . Det er derfor en 

patientgruppe, som både sygehusledelser og politikere har fokus på. 

Det er vigtigt at tilvejebringe viden, sådan at patienter med hoftebrud kan tilbydes et optimalt 

sammenhængende forløb, som kan medføre at patienterne lever længere og med et bedre 

funktionsniveau efter deres hoftebrud, hvilket vil øge livskvaliteten for patienterne på både kort 

1 

Osteoporose = knogleskørhed 

2 

Ifølge Artikel i ”Dagens Medicin”, 16.05.08 er udgifterne i sekundær sektor mere end 1 milliard årligt, og i primær 

sektor 2,5 milliard årligt. (14) 

7 af 58


og langt sigt. Det vil formodentlig medføre at udgifterne til pleje, behandling og rehabilitering 

både i den sekundære og den primære sundhedssektor samlet set kan formindskes, hvilket også 

vil være til gavn for patienterne. 

1.2 Baggrund. 

Siden 1998 har geriatrisk afdeling (tidligere Rudkøbing, nu Svendborg) haft et formaliseret 

samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling i Svendborg om ældre patienter med hoftenære brud. 

Samarbejdet bestod af ugentlige geriatriske tilsyn i ortopædkirurgisk afdeling, som med tiden 

øgedes til flere gange om ugen . Mange af patienterne blev efterfølgende overflyttet til geriatrisk 

afdeling til videre genoptræning. I den periode viste NIP-indikatoren på 30-dages mortaliteten 3 

en faldende tendens. Vi tolkede det, som at den geriatriske intervention i et vist omfang havde 

en betydning for denne udvikling. Som konsekvens af dette resultat og det gode samarbejde, 

blev det i april 2007 besluttet at oprette et fælles afsnit : Ortogeriatrisk afsnit. Alle patienter over 

70 år med hoftenære brud indlægges der og forbliver der under hele indlæggelsen. Patienterne 

behandles, plejes og trænes af et fast tværfagligt team, som besidder både ortopædkirurgiske, 

geriatriske og rehabiliteringsmæssige kompetencer. Fra 01.11.07 til og med 30.10.08 var 

Ortogeriatrisk afsnit et projekt. Afsnittet er pr. 01.05.09 permanentgjort som ortogeriatrisk afsnit 

G3 og er fysisk placeret med 8 geriatriske senge i ortopædkirurgisk afdeling. 

Selve formålet med projektet blev formuleret i styregruppen, hvorefter styregruppe og 

projektgruppe i samarbejde formulerede projektets delmål / succeskriterier. Selve 

planlægningen af projektet blev gennemført i en 5 måneders periode inden projektstart. 

Formålet var : 

”At optimere forløbet for + 70-årige patienter med hoftenære brud i et fælles 

ortogeriatrisk afsnit” 

samt 

”Kompetenceudvikling af den tværfaglige personalegruppe” 

De vigtigste delmål /succeskriterier 4 for projektet var : 

Sengedagsforbruget skulle nedbringes med mindst 2 dage pr. forløb 

Mortalitet målt efter 30 dage skulle være bedre end før 

Patienterne skulle have opnået det samme funktionsniveau ved 4 – måneders kontrollen som 

de havde før bruddet. 

Erfaringerne og resultaterne fra dette projekt har været så positive, at vi ønskede at bruge dem 

til udarbejdelse af en Medicinsk Teknologi Vurdering med henblik på at skaffe et kvalificeret 

beslutningsgrundlag for direktionen på OUH Svendborg Sygehus, således at de kunne tage 

beslutning om formel oprettelse af et Ortogeriatrisk afsnit med sigte på at udbrede konceptet til 

resten af sygehuset og måske resten af det danske sygehusvæsen. 

3 

Der er flere indikatorer i NIP, heraf 30-dages mortalitet, som skal være < 10% indenfor 30 dage efter indlæggelsen for 

+65-årige patienter med hoftebrud. 

4 

Alle succeskriterier for projektet kan læses i vedlagte projektrapport i bilag 5. 

8 af 58


1.3 Formål. 

Formålet med MTV-rapporten er at dokumentere resultaterne af ”Projekt Ortogeriatrisk afsnit”, 

hvilket kan bidrage til at der tages beslutning om den fremtidige organisering af patientforløbet 

for ældre mennesker med hoftebrud. Dette med henblik på at optimere patientforløbet, sådan at 

patienterne gives den bedst mulige behandling, pleje og rehabilitering, samtidig med at arbejdet 

organiseres mest hensigtsmæssigt indenfor de givne rammer. 

Det overordnede MTV-spørgsmål er derfor: 

Hvordan kan organisering i et ortogeriatrisk afsnit optimere forløbet for 

+ 70-årige patienter med hoftebrud ? 

Det overordnede MTV-spørgsmål er konkretiseret i delspørgsmål fordelt på kategorierne 

teknologi, organisation, patient og økonomi, som præsenteres i afsnit 2. 

1.4 Målgruppe. 

Denne rapport har som sin primære målgruppe Direktionen, OUH Svendborg Sygehus, som i 

første omgang skal tage stilling til formel oprettelse af et ortogeriatrisk afsnit på sygehuset i 

Svendborg. 

Derudover håber vi at rapporten kan være til inspiration for andre klinikere, som arbejder med 

patientforløb, der går på tværs af specialer, som i en ”kompetenceklynge” 5 (15) eller et Klinisk 

Mikrosystem 6 (16,17). Det kunne være klinikere, som arbejder med patienter med hoftenære 

frakturer eller klinikere, som arbejder med andre patientforløb, der kræver intervention af flere 

specialer samtidig. 

Sidst men ikke mindst er vores målgruppe samtlige personaler, som på den ene eller den anden 

måde har været eller er tilknyttet ortogeriatrisk afsnit, og som har interesse i, at det store arbejde 

vi i fællesskab har udført dokumenteres og bruges til videre udvikling af konceptet. 

5 Kompetenceklynge: ”En kompetenceklynge er et resultatcenter for organisatorisk, sundhedsfaglig og patientoplevet 

kvalitet og udgør en organisatorisk enhed, der har ansvar for at gennemføre en række foruddefinerede patientforløb i sit 

fulde spektrum” (15) 

6 Definition på et Klinisk Mikrosystem : ”Et Klinisk Mikrosystem består af en lille gruppe mennesker, som arbejder 

sammen regelmæssigt for at tilbyde sundhedsydelser til afgrænsede undergrupper af patienter. Alle ansatte, som møder 

patienten er en del af det Kliniske Mikrosystem . Det er en systemisk tilgang, og de processer, arbejdsgange og 

informationsstrømme, der binder mennesker sammen, ses også som en del af mikrosystemet. Et klinisk mikrosystem er 

en levende enhed, der forandrer sig over tid, og som altid har patienten som sit centrum”(16,17) 

9 af 58

2. Metodeafsnit. 


2.1 MTV 

En MTV-vurdering er ”en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne og 

konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi. Medicinsk teknologi defineres bredt som 

procedurer og metoder til forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering inkl. apparatur 

og lægemidler”(18). 

I denne MTV er teknologien en organisationsform, og det har derfor været svært at skille 

organisationsafsnit og teknologiafsnit i præsentationen af interventionen og resultaterne. I 

”Resultatafsnittet” har vi alligevel fastholdt opdelingen. 

Fokus for MTV’en er at sammenligne effekterne af at organisere behandling, pleje og 

rehabilitering af + 70-årige patienter med hoftenære brud i et ortogeriatrisk afsnit (intervention) 

i forhold til konventionel behandling, forstået som behandling, pleje og rehabilitering i 

ortopædkirurgisk afdeling alene, eller med geriatrisk tilsyn og overflytning til geriatrisk afdeling 

(kontrol). 

Ifølge Metodebog for Medicinsk Teknologivurdering baserer en MTV sig på ”vurdering af 

relevant foreliggende viden om problemstillinger ved anvendelse af teknologi i relation til 

sundhed og sygdom”(18 p.16). Vurderingen tager primært udgangspunkt i den foreliggende 

kliniske evidens belyst ved et systematisk litteraturstudie. Dette litteraturstudie har vi i vores 

projekt fravalgt af to årsager. For det første på baggrund af manglende økonomiske resurser til 

at frigøre personale til den store opgave det er at gennemføre et litteraturstudie. For det andet 

fordi vi ved søgning i PUB-MED 7 kun har fundet ganske få referencer og af ældre dato, som 

beskæftiger sig med ortogeriatri sådan, som vi har arbejdet med det. 

På et senere tidspunkt kunne det være ønskeligt at afdække den foreliggende evidens og 

sammenholde det med resultaterne af vores undersøgelse. Det ligger dog udenfor rammerne af 

denne MTV. 

2.2 MTV spørgsmål. 

Det overordnede MTV-spørgsmål er herefter præsenteret i delspørgsmål, som relaterer til de fire 

elementer i MTV. 

7 PUB-MED: Søgemaskine på nettet, hvor der kan søges videnskabelige artikler indenfor det medicinske område. 

10 af 58


Figur 1. Delspørgsmål til MTV fordelt på teknologi, patient, organisation og økonomi. 

TEKNOLOGI 

Hvad er den kliniske effekt af pleje, behandling og 

rehabilitering i ortogeriatrisk afsnit for + 70-årige 

patienter med hoftenære brud, i forhold til pleje, 

behandling og rehabilitering i ortopædkirurgisk 

afdeling med geriatrisk tilsyn og efterfølgende 

overflytning til geriatrisk afdeling? 

Dvs. hvad er effekten af nuværende vs. daværende 

løsning, målt på kliniske effektmål: 

Dødelighed/30 dages mortalitet 

Funktionsniveau (Barthel 8 , TUG 9 ) 

BMI 10 

Forebyggende osteoporosebehandling ved udskrivelsen 

Effekten på dødelighed og forebyggende 

osteoporosebehandling måles på to sammenlignelige 

grupper, før og efter etablering af ortogeriatrisk afsnit. 

Effekten på funktionsniveau (Barthel) og BMI beskrives 

for patienter i projektperioden (n = 224) ved 

indlæggelse, ved udskrivelse og ved 4 mdrs. kontrol. 

Effekten på funktionsniveau (TUG) beskrives for 

patienter i projektperioden (n=224) ved udskrivelsen 

og ved 4 mdrs. kontrol. 

PATIENT 

Hvordan er patienter og pårørendes oplevelse af det 

ortogeriatrisk pleje – og 

behandlingsforløb/indlæggelsesforløb? 

Beskrives på baggrund af resultater fra 5 kvalitative 

interviews med patienter og pårørende, samt 

resultater fra spørgeskemaer udsendt til patienter i 

forbindelse med 4 mdrs. kontrol. 

Resultater inddeles i følgende temaer: 

tilfredshed med hele patientforløbet 

tilfredshed med informationsniveau 

tilfredshed i forbindelse med udskrivelse 

ORGANISATION 

Hvad er de organisatoriske forudsætninger for og 

konsekvenser af, at etablere et ortogeriatrisk afsnit? 

Med udgangspunkt i patientforløbsbeskrivelsen for 

ortogeriatriske patienter beskrives 

ændringer/konsekvenser i.f.t.: 

Arbejdsgange (præ/post-OP, stuegang etc.) 

Personalenormering 

Dokumentation 

Lokaler, faciliteter 

Kompetenceudvikling, oplæring af personale 

Samarbejde med andre afdelinger 

Samarbejde over sektorgrænser (udskr. til primær) 

Brugerperspektiver (personalets erfaringer og 

synspunkter) 

Etc. 

Beskrives i forhold til de erfaringer, som er gjort i det 

praktiske arbejde i projektperioden. 

Brugerperspektivet beskrives ved hjælp af 

konklusioner på et udført fokusgruppeinterview med 

hele personalegruppen. 

ØKONOMI 

Hvilke økonomiske konsekvenser er der forbundet med 

omlægning af et ortopædkirurgisk patientforløb med 

geriatrisk tilsyn til et ortogeriatrisk patientforløb for 

+70-årige patienter med hoftenære frakturer? 

Med udgangspunkt i de beskrivelser af ændringer i 

arbejdsgange m.m. fra organisationsdelen, prissættes 

ændringerne, så vidt det er muligt. 

Effektmålene er: 

Samlede antal sengedage / patient/ forløb 

Effekten på sengedage pr. patient måles på to 

sammenlignelige grupper før og efter etablering af 

ortogeriatrisk afsnit. 

Samlede antal genindlæggelser i geriatrisk og 

ortopædkirurgisk afdeling indenfor 3 måneder efter 

udskrivelsen målt på to sammenlignelige grupper før 

og efter etablering af ortogeriatrisk afsnit. 

8 

Barthel: Måler patientens funktionsniveau i forhold til daglige funktioner, måles som et tal mellem 0 og 20, hvor 0 er 

det dårligste funktionsniveau og 20 er når patienten er selvhjulpen i alle funktioner. 

9 

TUG: Timed up and go: måler patientens ganghastighed I sekunder over en bestemt distance. Kræver , at patienten 

kan gå selv, evt. med ganghjælpemiddel. 

10 

BMI: Body Mass Index: Et mål for patientens ernæringstilstand. 

11 af 58


2.3 Design 

Da projektet ikke oprindeligt var målrettet en MTV, var der ikke valgt en kontrolgruppe. Det 

blev forsøgt at definere en sådan, men da der var mange divergerende meninger om, hvordan en 

kontrolgruppe skulle være, blev det udeladt. Derfor har vi valgt at anvende en kontrolgruppe fra 

en periode på et år lige op til projektets og interventionens start. 

Til vurdering af effektmålene på 30-dages mortalitet, forebyggende osteoporosebehandling og 

sengedagsforbrug har det været muligt at anvende et ”Non-equivalent group design”(19). Ved 

dette design anvendes både en interventionsgruppe og en kontrolgruppe, men disse er ikke 

udtrukket af den samme population (non-equivalent groups). Der er med andre ord ikke 

randomiseret. Det betyder, at de to grupper ikke som udgangspunkt er direkte sammenlignelige, 

og at den evt. virkning der måles på outcome 11 ikke med sikkerhed kan tilskrives 

interventionen. 

Ovennævnte design er naturligvis behæftet med usikkerheder i forhold til, hvorvidt forskelle i 

resultater fra de to grupper alene relaterer sig til interventionen eller til andre underliggende 

forskelle mellem de to grupper. Dette diskuteres kort i afsnittet om metodekritik. 

Udviklingen i patienternes funktionsniveau målt på Barthel og TUG samt BMI måles på 

interventionsgruppen over tid (kohorteundersøgelse 12 )(20), da der ikke findes tilstrækkelige 

data indenfor disse områder i kontrolgruppen. 

Designet ser således ud: 

Indlæggelse Udskrivelse 4-mdr. kontrol 

Barthel – før Barthel Barthel 

BMI BMI BMI 

TUG TUG 

Der måles følgende: 

BMI ved indlæggelsen, ved udskrivelsen og ved 4-måneders kontrollen. 

Barthel før indlæggelsen (baseret på egenoplysninger fra patienten), ved 

udskrivelsen og ved 4-måneders kontrollen. 

TUG måles (hvis muligt) ved udskrivelsen og ved 4-måneders kontrollen. 

11 Outcome = resultater 

12 Kohorteundersøgelse er ”karakteriseret ved at følge en veldefineret gruppe af mennesker over 

tid med henblik på at bestemme udviklingen af et eller flere helbredsfænomener”(20). 

12 af 58


Alle tal for Barthel, TUG og BMI beregnes som gennemsnit for hele gruppen, og siger derfor 

ikke noget om den enkelte patient, men om hele gruppen samlet. 

2.4 Population 

Som tidligere nævnt var der ikke en klart formuleret kontrolgruppe, fordi det var svært at finde 

en gruppe, som var 100% sammenlignelig, og hvor det samtidig var muligt at skaffe 

sammenlignelige data. 

I forhold til MTV-afrapporteringen er der fundet en sammenlignelig kontrolgruppe ved 

retrospektiv matching med patienter fra en et-års periode (01.11.06- 30.10.07) op til 

interventionens start. Patienterne er forsøgt matchet i forhold til køn, alder, diagnoser, 

optageområde og boligforhold. 

Vi har besluttet at sammenligne patienter fra projektet med patienter fra året umiddelbart før. 

Herefter kaldet interventionsgruppen og kontrolgruppen. 

Interventionsgruppe. 

Interventionsgruppen består af alle patienter med hoftenær fraktur indlagt i projektperioden 

efter følgende inklusions- og eksklusionskriterier: 

Inklusionskriterier for patienter i projektet: 

- + 70‐årige patienter med hoftebrud indlagt i perioden 1/11‐07 til 31/10‐08. 

- Indlagt med diagnosekoderne S 72.0, S 72.1 eller S 72.2 (forskellige former for 

hoftebrud) 

- Et patientforløb udelukkende i ortogeriatrisk afsnit 

Eksklusionskriterier for patienter i projektet: 

- Patienter, som bor på Ærø (da de umiddelbart efter operationen flyttes til Ærøskøbing 

Sygehus) 

- Patienter, som er opereret andetsteds 

- Patienter, som bor et andet sted og flyttes til hjemsygehus lige efter operation 

- Patienter med inficerede sår. 

- Patienter, som indlægges med havarerede osteosynteser (brud der falder sammen) 

Interventionsgruppen består af 224 patienter. 

Kontrolgruppen 

Kontrolgruppen består af alle +70-årige patienter med hoftenær fraktur indlagt året før 

projektperioden, dvs. fra d. 1/11-06 til og med d. 31/10-07, efter følgende inklusions- og 

eksklusionskriterier: 

13 af 58


Inklusionskriterier for patienter i kontrolgruppen : 

‐ + 70‐årige patienter med hoftebrud indlagt i perioden 1/11‐06 til 31/10‐07. 

‐ Indlagt med diagnoserne S 72.1, S72.1 eller S 72.2 

‐ Et samlet patient‐forløb i ortopædkirurgisk afd. 

Eller 

‐ +70‐årige patienter med hoftebrud indlagt i perioden 1/11‐06 til 31/10‐07. 

‐ Indlagt med diagnoserne S 72.0, S 72.1, S 72.2, S 72.9, Z 50.8 eller Z 50.9 (sidstnævnte Z‐ 

diagnosekoder er genoptræningsdiagnoser) 

‐ Et patient‐ forløb med indlæggelse i ortopædkirurgisk afdeling med overflytning til 

geriatrisk afdeling. 

Eksklusionskriterier for patienter i kontrolgruppen: 

- Patienter, som bor på Ærø (da de umiddelbart efter operationen flyttes til Ærøskøbing 

Sygehus) 

- Patienter, som er opereret andetsteds 

- Patienter, som bor et andet sted og flyttes til hjemsygehus lige efter operation 

Patienterne er fundet ved hjælp af patientlister udskrevet fra F-PAS 13 målrettet 

inklusionskriterierne. Der blev udskrevet lister både fra ortopædkirurgisk og geriatrisk afdeling, 

med henblik på at krydstjekke listerne for at afdække hvilke patienter, der var blevet flyttet til 

geriatrisk afdeling efter tilsyn og hvilke der forblev i ortopædkirurgisk afdeling under hele 

forløbet. I patientlisterne fra geriatrisk afdeling er der medtaget ”genoptræningsdiagnoserne” (Z 

50.8 og Z 50.9), da det er den aktionsdiagnose, der bliver brugt i geriatrisk afdeling. Imidlertid 

viste det sig, at der var flere patienter, som trods det, at de var overflyttet til geriatrisk afdeling 

alligevel ikke figurerede på listerne. Det har derfor været nødvendigt at gennemse samtlige 

journaler for at være sikker på, at alle patienter i målgruppen blev medtaget. 

Derfor blev det også muligt at frasortere patienter med bopæl på Ærø og patienter med et andet 

hjemsygehus. 

I kontrolgruppen har det ikke været muligt at ekskludere patienter med inficerede sår og 

havarerede synteser lige så konsekvent som i interventionsgruppen. Det ville have krævet en 

meget grundig gennemlæsning af samtlige journaler, hvilket vi ikke har kunnet finde tid til. For 

sammenligneligheden betyder det kun lidt, da det, ifølge vores erfaring, kun drejer sig om 

ganske få patienter. Ellers er samme kriterier anvendt både på interventionsgruppen og på 

kontrolgruppen. 

Kontrolgruppen består herefter af 224 patienter, som er præcis samme antal som 

interventionsgruppen, hvilket vil gøre sammenligning med interventionsgruppen lettere. 

13 F-PAS: Patientadministrativt system fra 1982, som stadig bruges i Fynsområdet . 

14 af 58


At de to grupper er fuldstændig ens med hensyn til antal beror udelukkende på en tilfældighed. 

Ligheder og forskelle mellem de to grupper. 

Interventionsgruppen og kontrolgruppen er sammenlignelige på følgende punkter opstillet i 

nedenstående diagram: 

Figur 1. Ligheder mellem kontrolgruppe og interventionsgruppe. 

Kontrolgruppe Interventionsgruppe 

Patienter i alt 224 224 

Gennemsnitsalder 83,4 år 83,5 år 

Spredning i alder 70‐100 år 70‐103 år 

Kvinder , antal 162 169 

Kvinder , % 72 % 75 % 

Mænd, antal 62 55 

Mænd, % 28 % 25 % 

Indlagt fra plejehjem 47 50 

Indlagt fra plejehjem i % 21 % 22 % 

Kontrolgruppen og interventionsgruppen er talmæssigt lige store, men der er en lille forskel i 

kønsfordeling, idet der er lidt flere mænd i kontrolgruppen end i interventionsgruppen, dette 

beror formodentlig på de normale udsving der kan være i fordeling på køn. Gennemsnitsalderen 

i kontrolgruppen og interventionsgruppen er stort set ens, og der indlægges procentvis næsten 

samme antal patienter fra plejehjem. Vi forsøgte, i begge grupper, yderligere at sammenligne på 

gennemsnitlige tal for BMI og funktionsniveau (Barthel) målt ved indlæggelsen, men der er 

ikke data til rådighed fra kontrolgruppen, som muliggør dette. Optageområdet er det samme for 

begge grupper. 

2.5 Dataindsamling. 

I forbindelse med projekt ortogeriatrisk afsnit har vi indsamlet data vedrørende 

interventionsgruppen, som bredt repræsenterer de fire områder i en MTV og derfor sætter os i 

stand til at udarbejde en kvalificeret MTV-rapport. 

Data er indsamlet både ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder. 

Det patientadministrative system F-PAS er et gammelt program, som ikke kan producere data 

på tværs af afdelinger, ligesom vores elektroniske patientjournal Medicare heller ikke har den 

mulighed. I vores projekt, som i så høj grad baserer sig på et samarbejde på tværs af afdelinger 

og fag, har det gjort arbejdet med at fremskaffe data ret besværligt og har betydet, at en del data 

er fundet ved gennemlæsning af journaler og nogle beregninger er foretaget manuelt og ved 

simpel sammentælling og udregning af gennemsnit v.h.a. en lommeregner. Vi er klar over, at 

det kan medføre fejl og unøjagtigheder. Derfor er alle sammentællinger og beregninger gentaget 

mindst 2 gange for at minimere fejl. 

15 af 58


Data i forbindelse med kontrolgruppen er hentet primært i udskrifter fra F-PAS og i den 

elektroniske patientjournal 

Udskrifter fra F-PAS er målrettet inklusionskriterierne (se afsnit 3) og indeholder følgende data: 

Personnummer 

Navn 

Dato for evt. død 

Indlæggelsesdato 

Udskrivelsesdato 

Sengedage pr. patient 

Diagnosekoder 

Der er udskrevet lister både fra ortopædkirurgisk afdeling og fra geriatrisk afdeling. 

For den gruppe, som har haft et forløb med overflytning til geriatrisk afdeling, har det været 

nødvendigt at krydstjekke listerne, da F-PAS som før nævnt ikke kan arbejde på tværs af 

afdelinger. Alligevel blev der fundet flere patienter overflyttet til geriatrisk afdeling end der 

umiddelbart fremgik af listerne fra geriatrisk afdeling. Det kan skyldes, at kodningspraksis ikke 

tidligere var så stringent, selv om der er søgt på flere diagnoser end i ortopædkirurgisk afdeling. 

Patienterne i kontrolgruppen er fundet ved at sammenholde inklusions- og eksklusionskriterier 

med patienterne i F-PAS udskrifterne og data i deres journaler. På den måde er der fremkommet 

224 patienter, som tilhører kontrolgruppen. 

Data i forbindelse med interventionsgruppen er hentet primært fra EPJ 14 , fra udfyldte NIPskemaer 

15 / programmet ”Den elektroniske genoptræningsplan” (E-GOP) 16 , fra 

ernæringsscreeningsprogrammet, fra egne udarbejdede månedlige patientlister og fra 

spørgeskemaer (bilag 1) udleveret til patienterne. 

At vi ikke har brugt F-PAS- udskrifter til projektperioden, skyldes at vore egne udarbejdede 

lister over indlagte patienter i perioden er mere sikre end F-PAS, som ikke kan udskrive lister på 

tværs af afdelinger, hvilket ville være nødvendigt, da patienter indlagt i ortogeriatrisk afsnit alle 

har en journal både i ortopædkirurgisk server og en journal i geriatrisk server. Dette kan synes 

uhensigtsmæssigt, men har været nødvendigt p.g.a DRG 17 -afregning og måden hvorpå EPJ 

fungerer. 

Database. 

I løbet af projektperioden blev det klart for os, at det kunne være hensigtsmæssigt at oprette en 

database 18 , som kunne rumme alle data, som vi vurderede var væsentlige i forhold til projektet. 

Data er først indskrevet i et indtastningsskema (bilag 2) og efterfølgende, ved hjælp af en 

medicinstuderende, indtastet i en database, Databasen gør det muligt for os at trække data, som 

kan dokumentere om målene med projektet er nået eller ikke. 

14 Patienter i ortogeriatrisk afsnit har både en ortopædkirurgisk og en geriatrisk journal, samt et forløb registreret i 

geriatrisk server i forbindelse med 4 måneders kontrollen. 

15 NIP-skemaer: Skemaer som tidligere brugtes til at registrere data til databasen i Det Nationale Indikatorprojekt. 

16 E-GOP: Elektronisk genoptræningsplan = elektronisk program til udarbejdelse af genoptræningsplaner. 

17 DRG: Diagnose Relaterede Grupper, en kode hvorefter sygehusene tilføres midler til patientforløbet. 

18 Databasen er oprettet af ortopædkirurgisk læge Peter Kraglund Jacobsen, som ligeledes har foretaget de dataudtræk, 

som er brugt i rapporten. 

16 af 58


Databasen indeholder en række data, som gør at den kan anvendes til forskning og andre 

projekter. Databasen er videreført også med data efter projektperioden og vil også blive 

vedligeholdt fremover. Der er ansøgt om tilladelse til dette via Datatilsynet. 

Databasen er oprettet i programmet ”Epi-data” 19 . 

Data i forbindelse med patienttilfredshed og personaletilfredshed er hentet fra rapporten om 

kvalitative interviews med patient og pårørende 20 (bilag 3), svar på spørgeskemaer(bilag 1) 

udleveret i forbindelse med 4-måneders kontrollen og resultater fra fokusgruppeinterview(bilag 

4) med personalet udført af konsulenter 21 fra (den tidligere) ”Afdeling for Ledelse, 

Organisation og Uddannelse” ved OUH. 

2.6 Analyse. 

I analysen vil vi forsøge at sammenligne interventionsgruppen med kontrolgruppen som 

beskrevet i afsnit 3. Ud over effektmål på antal sengedage, 30-dagesmortalitet og forebyggende 

osteoporosebehandling ville vi gerne have målt også på genindlæggelser i både 

ortopædkirurgisk, geriatrisk og medicinsk afdeling 3 måneder efter udskrivelsen samt på 

postoperative komplikationer. Sidstnævnte måtte vi imidlertid fravælge, da det rent tidsmæssigt 

ikke er muligt at fremskaffe data om postoperative komplikationer uden at gennemlæse samtlige 

journaler. Med hensyn til genindlæggelser har vi valgt at definere disse, som genindlæggelser i 

enten ortopædkirurgisk eller geriatrisk afdeling indenfor 3 måneder efter udskrivelsen. 

Følgende effektmål belyses i både kontrolgruppen og interventionsgruppen: 

Sengedagsforbrug forstået som det gennemsnitlige antal sengedage pr. patient. 

30-dages mortalitet, dvs. patienter, der afgår ved døden indenfor 30 dage efter 

indlæggelsen, målt i antal og procent af alle patienter. 

Patienter, som er i forebyggende osteoporosebehandling ved udskrivelsen, målt i 

antal og procent af det samlede antal udskrevne patienter. 

Genindlæggelser indenfor tre måneder efter udskrivelsen i ortopædkirurgisk og 

geriatrisk afdeling, målt i antal og procent af alle udskrevne patienter. 

Endvidere belyses, men kun i interventionsgruppen, udvikling i patienternes funktionsniveau 

og BMI på baggrund af udtræk fra databasen, som viser : 

Gennemsnitlige værdier på Barthel før indlæggelsen, ved udskrivelsen og ved 4- 

måneders kontrollen, samt minimum– og maksimum værdier og standarddeviation 

Gennemsnitlige værdier for TUG målt ved udskrivelse og ved 4 – måneders 

kontrollen, minimum- og maksimumværdier og standarddeviation 

Gennemsnitlig BMI-værdi målt under indlæggelse og ved 4- måneders kontrollen, 

minimum- og maksimumværdier og standarddeviation. 

19 

Epi-data er et program, som er udarbejdet af overlæge Jens Lauritzen fra ortopædkirurgisk afdeling , OUH. 

20 

Rapporten er udarbejdet af udviklingssygeplejerske Irmgard Birkegaard, Geriatrisk afdeling, OUH Svendborg. 

21 

Vibeke Meyer og Lotte Pedersen. 

17 af 58


Ovenstående effektmål henhører under henholdsvis ”teknologi- og økonomi”-delspørgsmålene. 

De delspørgsmål, som hører ind under ”patient- og organisations”- delspørgsmålene, vil vi 

forsøge at belyse ved hjælp at erfaringer fra projektet og kvalitative undersøgelser udført både i 

forhold til patienter, pårørende og personale. 

Vi ville gerne, også i kontrolgruppen have målt på funktionsniveau og på BMI, men disse tal er 

ikke til rådighed i tilstrækkeligt omfang. 

2.7 Metodekritik. 

Kontrolgruppen, som sammenlignes med interventionsgruppen, er fundet ved at matche en 

patientgruppe på flere forskellige parametre, som beskrevet i afsnittet om ”Population”. Selv om 

de to grupper på disse områder ligner hinanden meget, er de ikke udtrukket af samme 

population. Der kan derfor være underliggende forskelle, som kan betyde, at resultaterne ikke 

udelukkende skyldes den ortogeriatriske indsats, men kan tilskrives andre faktorer. 

Kontrolgruppen er, rent tidsmæssigt, et år før interventionsgruppen. Der kan, i den periode være 

sket en udvikling i behandling, pleje og træning af disse patienter, som gør at der kan være 

ændringer i arbejdsgange, procedurer og ledelsesmæssige vilkår. Endelig kan ændringer i 

forhold til samarbejde med primær sektor have betydning i forhold til, hvornår patienterne 

udskrives. 

Mange af vores data er fundet i journaler og andre elektroniske dokumenteringsprogrammer. 

Mange forskellige personaler dokumenterer ikke ens, og der kan være stor forskel på, hvor data 

findes i journalen. Selv om vi forsøger at strukturere de data vi dokumenterer i journalen er det 

ikke konsekvent. Alle disse data er, i forhold til interventionsgruppen, indskrevet i et 

indtastningsskema, hvor der kan være sket fejl, ligesom selve indtastningen kan være behæftet 

med fejl. Dette er dog forsøgt minimeret med at gennemse ca. 20 indtastningsskemaer for fejl. 

Det har været endnu sværere at finde data i kontrolgruppen, da dokumentation tidligere var 

endnu mindre struktureret i forhold til i projektperioden. 

Vi har selv, projektgruppe og styregruppe, tolket på resultaterne og eftersom vi også er dem, der 

har planlagt og udført projektet, kan vi godt ubevidst have tolket resultaterne mere positive eller 

negative, end de rent faktisk er. Det kunne måske have minimeret usikkerheden, hvis det havde 

været udenforstående, som tolkede på resultaterne af projektet og efterfølgende skrev rapporten. 

På den anden side ville det have været meget svært få alle nuancer med, uden at have deltaget 

aktivt i projektet. 

18 af 58


3. Beskrivelse af teknologien/organisationen : Projekt 

Ortogeriatrisk afsnit. 

3.1 Indledning. 

Projekt Ortogeriatrisk afsnit blev, som tidligere nævnt, sat i værk på baggrund af det mangeårige 

samarbejde mellem ortopædkirurgisk og geriatrisk afdeling i forhold til patienter med hoftenære 

brud. 

Formålet med projektet var, som beskrevet i projektrapporten (bilag 5): 

”At optimere forløbet for +70-årige patienter med hoftenære brud i et fælles ortogeriatrisk 

afsnit”. 

Dette formål blev konkretiseret ved en række succeskriterier (delmål) og leverancer (konkrete 

produkter), som skulle være opfyldt / udført ved projektårets ende, og som kan læses i den 

vedlagte projektrapport (bilag 5). 

3.2 Beskrivelse af den konventionelle organisering. 

Den ortogeriatriske indsats i forhold til +70-årige patienter med hoftebrud før oprettelsen af 

ortogeriatrisk afsnit (=kontrolgruppen, 1. Nov.2006-31.okt 2008) kan ses i nedenstående 

flowchart. 

I kontrolgruppen blev alle patienter indlagt i ortopædkirurgisk afdeling til operation af deres 

hoftebrud. Efter operationen vurderede den ortopædkirurgiske læge sammen med 

plejepersonalet, hvorvidt den pågældende patient havde behov for geriatrisk tilsyn. Tilsynene 

blev gennemført umiddelbart derefter, eller lige så snart det kunne lade sig gøre, som oftest 

samme dag. Derefter blev de patienter, som personalet vurderede havde et 

”genoptræningspotentiale” overflyttet til geriatrisk afdeling, i de fleste tilfælde samme dag eller 

dagen efter. Nogle gange måtte patienterne vente flere dage på grund af pladsmangel. 

Størstedelen af de patienter, der fik et geriatrisk tilsyn blev overflyttet. De patienter, som ikke 

blev overflyttet var som oftest svært demente plejehjemsbeboere eller patienter, der ikke havde 

haft gangfunktion i længere tid før bruddet og derfor ikke kunne profitere af en geriatrisk 

intervention. Det kunne også dreje sig om patienter, hvis funktionsniveau allerede få dage efter 

operationen var så godt, at de formodentlig ikke ville profitere yderligere af et ophold på 

geriatrisk afdeling. 

Det betyder, at patienterne i kontrolgruppen deler sig i to grupper: 

1. Patienter, som har et forløb udelukkende i ortopædkirurgisk afdeling 

2. Patienter, som har et forløb både i ortopædkirurgisk og geriatrisk afdeling 

19 af 58


Flowchart for patienter med hoftebrud inden intervention med ortogeriatrisk afsnit. 

(Kontrolgruppen). 

Figur 2. 

Geriatrisk tilsyn 

Vurdering af behov 

f.overflytning til G 

Ja 

Ja 

Indlagt afd. G (Gr.2) 

Pt. med 

rehabiliteringspotentiale 

Udskrivelse 

Patient med hoftebrud 

Indlagt afd. O 

Præoperativt 

Operation 

Indlagt afd. O 

Postoperativt 

Vurdering af behov for 

geriatrisk tilsyn 

Nej 

Nej 

Fortsat indlæggelse i afd O. (Gr.1) 

1. Patienter uden 

rehabiliteringspotentiale 

2. Velfungerende pt 

Udskrivelse 

4‐måneders kontrol i OKA(Ortopædkirurgisk ambulatorium): Alle patienter. 

20 af 58


3.3 Beskrivelse af organiseringen af ortogeriatrisk afsnit. 

Patientforløbet for +70-årige patienter med hoftebrud, som indlægges i ortogeriatrisk afsnit i 

projektperioden, kan ses herunder i forenklet form: 

Flowchart for +70‐årige patienter med hoftebrud indlagt i Ortogeriatrisk afsnit 

(= interventionsgruppen) 

Pt. med hoftebrud 

over 70 år 

Indlagt ortogeriatrisk 

afsnit 

Præoperativt 

Operation 

Indlagt Ortogeriatrisk 

afsnit 

Postoperativt 

Udskrivelse 

4‐måneders kontrol 

i Geriatrisk klinik 

Figur 3. 

I modsætning til forløbet før interventionen (den konventionelle organisering) er forløbet i 

ortogeriatrisk afsnit blevet forenklet, idet patienterne forbliver i samme afdeling og seng under 

hele indlæggelsen, ligesom det er det samme personale, som er omkring patienten. Der er læger, 

plejepersonale og terapeuter med både geriatrisk og ortopædkirurgisk kompetence til stede. 

Patienterne skal således ikke lære nye personaler at kende ved en flytning til en anden afdeling. 

Organiseringen kan også beskrives som en ”kompetenceklynge”(15) eller et ”Klinisk 

Mikrosystem”(16,17), hvor patienterne sættes i centrum og hvor specialisterne kommer til 

patienterne i stedet for at disse skal flyttes mellem specialer. 

3.4 Forskelle i patientforløbet i den konventionelle 

organisering og organisering i ”Ortogeriatrisk afsnit”. 

I projektperioden var der udarbejdet et patientforløbsprogram (bilag 6) målrettet til patienter 

med hoftenære frakturer, hvori der er beskrevet i detaljer hvilke opgaver de 

forskellige faggrupper har. Dette program er løbende blevet revideret. Før projektperioden, altså 

svarende til den periode, hvor kontrolgruppen var indlagt fandtes et rent ortopædkirurgisk 

forløbsprogram, som var udarbejdet i samarbejde med Ortopædkirurgisk afdeling på OUH. 

21 af 58


De to forløb, som henholdsvis refererer til den konventionelle organisering = kontrolgruppen 

og til organisering i ortogeriatrisk afsnit = interventionsgruppen, adskiller sig bl.a. på 

følgende måder: 

Figur 4. Udvalgte forskelle på kontrolgruppen og interventionsgruppen. 

Kontrolgruppen Interventionsgruppen 

Rent ortopædkirurgisk patientforløbsprogram Struktureret ortogeriatrisk patientforløb 

Pt. flyttes til geriatrisk afd. efter operation, eller Pt. forbliver indlagt i ortogeriatrisk afsnit i hele 

forbliver i ortopædkirurgisk afd. 

forløbet. 

Der skrives henvisning til tilsyn Ingen henvisning 

Geriatrisk tilsyn efter behov Ingen tilsyn 

Kontakt med personale fra to afd. Kontakt til det samme personale i hele forløbet 

Kontakt til kun geriatrisk personale eller kun Kontakt til både ortopædkirurgisk og geriatrisk 

ortopædkirurgisk personale 

personale under hele indlæggelsen 

4‐måneders kontrol i ortopædkirurgisk 

ambulatorium 

4‐måneders kontrol i geriatrisk klinik. 

At patienterne i interventionsgruppen automatisk indlægges i det ortogeriatriske afsnit er 

besparende m.h.t. lægeresurser, fordi der ikke som i kontrolgruppen skal bruges tid på at skrive 

henvisning til tilsyn, til at gennemføre et tilsyn og skrive et notat, ligesom der ikke skal skrives 

en helt ny journal ved overflytning til geriatrisk afdeling. Det betyder, at det ortogeriatriske 

afsnit er oprettet uden tilførsel af yderligere lægeresurser. 

De ortopædkirurgiske læger sparer tid på daglige stuegange, idet den geriatriske læge i afsnittet 

helt overtager denne opgave lige efter operationen. Hvis der er brug for ortopædkirurgisk tilsyn 

foregår kontakten direkte til den ortopædkirurgiske læge, idet vi rent fysisk befinder os i samme 

afdeling, dvs. der skrives ikke henvisninger. 

Der spares også sekretærtid, fordi der ikke skrives henvisninger, tilsynsnotater og journaler x 2. 

Med hensyn til pleje- og terapeutpersonale er der sket en opnormering, som nøje forholder sig 

til den opgave det er at pleje og genoptræne patienter med hoftebrud. 

I øvrigt har den nye organisering medført ændrede arbejdsgange, andre måder at dokumentere 

på, ligesom samarbejdet med andre afdelinger og sektorer er påvirket. 

Der har været stor fleksibilitet mellem plejepersonale tilknyttet ortogeriatrisk afsnit og resten af 

personalet i ortopædkirurgisk afsnit, fordi et lille afsnit på kun 8 senge ikke kan have helt sit 

”eget ” personale på en døgndækket arbejdsplads. Det har medført behov for 

kompetenceudvikling af hele personalet. 

Alle disse forudsætninger og konsekvenser er nøjere beskrevet i ”Resultat”-afsnittet. 

22 af 58

4. Resultater 


4.1 Indledning. 

I resultatafsnittet vil vi forsøge at svare på MTV-spørgsmålene som beskrevet i skemaet side 5, 

og præsentere de tilhørende resultater indenfor de fire områder: 

Teknologi 

Organisation 

Patient 

Økonomi 

Hvert afsnit afsluttes med en delkonklusion. 

4.2 Teknologi 

I teknologiafsnittet besvares følgende delspørgsmål: 

effekt på 30-dages mortalitet 

effekt på funktionsniveau – Barthel og TUG 

effekt på BMI 

effekt på forebyggende osteoporosebehandling 

Indledning. 

De kliniske effektmål er målrettet patientgruppen ”+70-årige patienter med hoftebrud”. Der er 

årligt mere end 7000 patienter over 65 år(3), der indlægges med hoftebrud. I gruppen er der en 

stor overdødelighed i forhold til baggrundsbefolkningen, idet der for mændenes vedkommende 

er en tre gange så stor risiko for at dø indenfor et år efter et hoftebrud. For kvinder er risikoen 

dobbelt så stor (10). Mange af patienterne får deres funktionsniveau nedsat(9) og får brug for 

hjælp eller mere hjælp i hjemmet eller en plads på døgninstitution. En del patienter er 

underernærede allerede inden indlæggelsen(5), hvilket øger risiko for yderligere vægttab efter et 

hoftebrud. Patienterne har ofte andre konkurrerende lidelser og kroniske sygdomme, som 

f.eks.osteoporose 22 , der kan være medvirkende til at patienterne pådrager sig hoftebrud efter et 

fald(9,21). 

Disse forhold er ensbetydende med store udgifter i både primær og sekundærsektor(12,13). 

Teknologien, som i vores tilfælde er en organisationsform, kan derfor få betydning for mange 

patienter indlagt med hoftebrud og deres livskvalitet efter udskrivelsen. 

22 22 Osteoporosedefinition: ”En systemisk skeletal sygdom karakteriseret ved lav knoglemasse og mikroarkitektorielle 

forandringer medførende øget fragilitet(skørhed) og som følge heraf en øget tendens til frakturer”. (21) 

23 af 58


Effekt på 30-dages mortalitet. 

Vi er opmærksomme på, at det kan være svært at få en effekt på mortaliteten hos disse meget 

gamle og svage patienter. Allerede da geriatrisk afdeling begyndte sit samarbejde med 

ortopædkirurgisk afdeling havde det en tilsyneladende effekt på mortaliteten, målt på NIPindikatorer, 

så det vil formodentlig være minimalt, hvad der yderligere kan opnås. Alligevel er 

mortaliteten i interventionsgruppen 1,4% lavere end i kontrolgruppen. 

Figur 5. 30-dages mortalitet. 

Mortalitet 30‐dages 

mort. antal 

30‐dages 

mort. i % 

Antal pt. i 

alt 

Kontrolgruppe 25 11,2 224 

Interventionsgruppe 22 9,8 224 

I kontrolgruppen er i alt 25 patienter døde indenfor 30 dage efter indlæggelsen, mens det i 

interventionsgruppen drejer sig om 22 patienter. 

Sammenstillet med kravene i NIP til indikatoren ”30-dages mortalitet”(3), som skal være 


Mange af de tests og målinger de skulle udføre var konfliktramt arbejde og blev derfor ikke 

udført i den periode. 

De to grupper kan derfor ikke sammenligne de to grupper på funktionsniveau. Der kan 

udelukkende sammenlignes ”før”-data med følgende målinger på interventionsgruppen. Målet 

er at patienterne i størst mulig omfang genvinder deres tidligere funktionsniveau ca. 4 måneder 

efter udskrivelsen. Vi har derfor udregnet gennemsnitlig Barthel værdi før indlæggelsen, ved 

udskrivelsen og ved 4-måneders kontrollen. På samme måde er der udregnet en gennemsnitlig 

TUG-værdi ved udskrivelsen og ved 4-måneders kontrollen. 

Tallene siger ikke noget om hvordan den enkelte patient har klaret sig, men kun hvordan 

gruppen har klaret sig. 

Nedenstående skema viser hvordan patienternes Barthel er før indlæggelsen, ved udskrivelsen 

og ved 4-måneders kontrollen: 

Figur 6. Barthel før indl., ved udskrivelsen og ved 4-mdr. kontrol. 

Indlæggelse Udskrivelse 4-mdr. kontrol 

Barthel gnsn. 16,5(n:184) 11,6(n:152) 15,5(n:146) 

Minimum 0 0 0 

Maximum 20 20 20 

Standarddeviation 4,7 6,2 5,1 

Nedenstående skema viser, hvordan udviklingen er i patienternes ganghastighed fra 

udskrivelsen og til 4-måneders kontrollen. 

Figur 7. TUG ved udskrivelsen og ved 4-mdr. kontrol. 

Udskrivelse 4-mdr. kontrol 

TUG gnsn. I sek. 41,6(n:114) 21,6(n: 113) 

Minimum 12 7 

Maximum 93 80 

Standarddeviation 18,1 10,9 

Tallene tyder på, at patienterne ikke helt når deres tidligere funktionsniveau 4 måneder efter 

udskrivelsen. På den anden side er det kun en meget lille variation, og usikkerheden er stor idet 

oplysninger om patienternes funktionsniveau før bruddet baserer sig udelukkende på 

patienternes egne informationer. Helt tydeligt er det, at patienterne forbedrer deres 

funktionsniveau fra udskrivelsen og til 4-måneders kontrollen, hvilket også se på 

ganghastigheden, som fordobles fra udskrivelsen og til 4-måneders kontrollen. Sidstnævnte 

gælder imidlertid kun for patienter, som har selvstændig gangfunktion med eller uden 

ganghjælpemiddel. 

Effekt på ernæringstilstand – BMI 

Rigtig mange ældre mennesker spiser ikke sufficient i forhold til deres behov, derfor skal alle 

patienter ifølge Sundhedsstyrelsen screenes for deres ernæringstilstand under indlæggelsen(22). 

Ifølge de tidligere indikatorer (er ændret senere) i NIP screenes alle patienter ved indlæggelsen 

25 af 58


(senest 2. dag efter indlæggelsen), ved udskrivelsen, samt ved 4-måneders kontrollen, de to 

sidstnævnte var et krav i ”Den fynske hoftedatabase”. 

Resultatet af screeningen blev både i kontrolgruppen og i interventionsgruppen dokumenteret i 

et elektronisk program, som ikke var integreret med Medicare. Dette program var ikke særlig 

godt kendt i ortopædkirurgisk afdeling, hvilket medførte, at screeningerne kun blev udført på få 

patienter. Patienterne blev målt og vejet ved indlæggelsen, men ofte med patientrapporterede 

eller skønnede værdier, da det er svært at veje patienter, som måske ikke engang er opereret på 

2.-dagen efter indlæggelsen. Data indførtes både i Medicare og i NIP-skemaet. 

I kontrolgruppen er der derfor ikke særlig mange data, der kan genfindes (på samme måde 

som nævnt under funktionsvurderinger). Det er derfor ikke muligt at sammenligne disse med 

interventionsgruppen. 

I interventionsgruppen er der flere data på vægt / højde og dermed BMI, men fordi disse data i 

princippet skulle indskrives 3 forskellige steder (Medicare, ernæringsscreeeningsprogrammet og 

E-GOP), er der en del mangler i dem, ligesom den før nævnte strejkeperiode også har givet 

manglende data. Alligevel mener vi at have fundet en tydelig tendens til at patienterne taber sig 

efter indlæggelsen, hvilket viser sig ved at en stor del af patienterne har tabt sig ved 4-måneders 

kontrollen i forhold til den vægt de havde ved udskrivelsen / under indlæggelsen. Vi har målt 

den gennemsnitlige BMI under indlæggelsen, ved udskrivelsen og ved 4-måneders kontrollen. 

BMI-værdien bør ved ældre patienter være over 24(23,24). 

Figur 8. BMI ved indlæggelsen, ved udskrivelsen og ved 4-måneders kontrol. 

Indlæggelsen Udskrivelsen 4-mdr.-kontrol 

Gnsn. BMI 23,5(n:185) 23,5(n:131) 22,3(n:131) 

Minimum 15,1 15,2 14,1 

Maximum 36,7 40,2 38,2 

Sd 3,8 4,5 4,2 

Tallene i parentes er antal observationer, men ikke nødvendigvis lige præcis de samme 

patienter, idet nogle er døde under eller efter indlæggelsen og før 4-måneders kontrollen. 

Tallene bekræfter imidlertid vores fornemmelse af, at mange af patienterne er undervægtige 

allerede ved indlæggelsen og taber sig yderligere efter udskrivelsen, hvilket ikke er 

hensigtsmæssigt. På trods af dette har kun 17 patienter fået udleveret ernæringsrecept ved 

udskrivelsen. 

Dette problemområde vil vi gerne senere arbejde videre med. 

Effekt på forebyggende osteoporosebehandling. 

Ældre mennesker med osteoporose har større risiko for knoglebrud, der er derfor stor fokus på 

at behandle med medicin, som forebygger dette(21). De fleste hoftebrud hos ældre mennesker er 

såkaldte ”lav-energifrakturer”, hvilket betyder, at bruddet er opstået efter et fald i samme 

niveau, f.eks. fald over dørtrin eller i tæpper. Kun ganske få frakturer er ”høj-eneregifrakturer”, 

som typisk opstår efter fald til andet niveau, f.eks. ned af trapper eller stiger eller som følge af 

traumer. Patienter med ”lav-energifrakturer” har pr. definition osteoporose i større eller mindre 

grad. Alle patienter med hoftebrud skal ifølge NIP have taget stilling til behandling med 

osteoporoseforebyggende medicin(3,21). Ved osteoporoseforebyggende behandling forstås som 

26 af 58


minimum behandling med Kalk og D-vitamin, som, ifølge NIP-definitionen, er basisbehandling 

i forhold til osteoporoseforebyggelse(5). 

I kontrolgruppen indførtes data i medicinlisten i den ortopædkirurgiske journal og i NIP-data, 

men er svære at genfinde, da det ikke blev gjort konsekvent. For at finde disse data er alle 

journaler i kontrolgruppen gennemset. 

I interventionsgruppen er data som regel at finde i medicinlisten i Medicare. Indberetning til 

NIP-databasen udføres af en sekretær, som i starten ikke var klar over, at patienten havde både 

en journal i ortopædkirurgisk server og en i geriatrisk server. Derfor er disse data ikke indført 

korrekt i NIP-databasen. Imidlertid er disse data indskrevet i vores egen database, hvorfra vores 

oplysninger stammer. 

Antal patienter, som var i osteoporoseforebyggende behandling ved udskrivelsen i 

kontrolgruppen og i interventionsgruppen, ses herunder: 

Figur 9. Udskrevne i osteoporosebehandling. 


Antal indlagte pt. 224 224 

Antal udskrevne* 213 215 

I behandl. v. udskr. 179 (84%) 208 (97%) 

Ikke i behandling 34 (16%) 7 (3 %) 

* Antal indlagte patienter minus patienter, som er døde under indlæggelsen = antal udskrevne 

pt. 

Tallene viser, at 97% af de udskrevne patienter i interventionsgruppen og 84% i kontrolgruppen 

er sat i osteoporoseforebyggende behandling ved udskrivelsen, hvilket tyder på, at der er mere 

opmærksomhed på dette i interventionsgruppen, formodentlig p.g.a. den geriatriske indsats. 

Mere interessant kunne det være, at undersøge, hvor mange patienter der i de to grupper er sat i 

mere vidtgående behandling end med Kalk og D-vitamin. 

Delkonklusion. 

Vi må konkludere, at den ortogeriatriske indsats ikke har nogen sikker effekt på 30-dages 

mortaliteten. Den falder med 1,4%, men rent talmæssigt drejer det sig kun om 3 patienter, sådan 

at forskellen kan bero alene på en tilfældighed. På den anden side har interventionen ikke øget 

dødeligheden og holder sig under den grænse, der er defineret af NIP. 

Patienternes funktionsniveau bliver, som forventet, dårligere lige efter bruddet, idet 

Barthelværdien falder fra gennemsnitlig 16,5 ved før indlæggelsen til 11,6 ved udskrivelsen. 

Ved 4-måneders kontrollen har patienterne næsten genvundet deres funktionsniveau idet 

Barthelværdien er steget til et gennemsnit på 15,5 og dermed er på næsten samme niveau, som 

før indlæggelsen. Patienternes ganghastighed er næsten fordoblet fra udskrivelsen til 4måneders 

kontrollen, idet den gennemsnitlige TUG-værdi er faldet fra 41,6 sekund ved 

udskrivelsen til 21,6 sekund ved 4-måneders kontrollen. 

Sammenligning med kontrolgruppen har ikke været mulig. 

Patienterne er, gennemsnitligt set, allerede undervægtige ved indlæggelsen idet deres 

gennemsnitlige BMI er 23,5 i forhold til den anbefalede værdi på >24. Patienterne taber sig 

27 af 58


yderligere efter udskrivelsen og har ved 4-måneders kontrollen en gennemsnitlig BMI på 22,3, 

hvilket indikerer, at der her skal gøres en større indsats for at forebygge vægttab efter 

udskrivelsen. Sammenligning med kontrolgruppen har heller ikke her været mulig. 

Med hensyn til osteoporosebehandling sættes der 97% af patienterne i behandling i 

interventionsgruppen, mens der i kontrolgruppen sættes 84 % i behandling. En undersøgelse af 

hvor mange patienter, der sættes i mere vidtgående behandling end med Kalk og D-vitamin 

kunne være hensigtsmæssig for at konstatere om interventionen har en effekt. 

Alt i alt kan vi konkludere, at det tyder på at den ortogeriatriske indsats har en mulig effekt på 

mortaliteten, og en mere sikker effekt i forhold til osteoporoseforebyggende behandling, men at 

der skal flere undersøgelser til for at underbygge påstanden. Her vil man kunne teste de 

statistiske forskelle mellem grupperne med henblik på en mere sikker estimering af effekten. 

4.3 Organisationen 

Delspørgsmål til organisationsafsnittet er: 

Forudsætninger og konsekvenser for: 

-arbejdsgange 

- personalenormering 

- dokumentation 

- kompetenceudvikling 

- samarbejde med andre afdelinger og sektorer 

- brugerperspektiv 

Alle punkter beskrives ud fra de erfaringer der er gjort i projektet. Brugerperspektiv belyses ud 

fra citater fra referat fra fokusgruppeinterview med personale. 

Indledning 

Ortogeriatrisk afsnit er organisatorisk underlagt den geriatriske afdelingsledelse, dvs. at de 8 

senge er geriatriske. Imidlertid er plejepersonalet p.t. ansat i ortopædkirurgisk afdeling og som 

sådan refererer de til ortopædkirurgisk afdelingsledelse. Den fast tilknyttede geriatriske læge er 

ansat i geriatrisk afdeling, og terapeuterne er ansat i rehabiliteringsafdelingen. Den faglige 

ledelse af afsnittet varetages af en Klinisk Afdelingssygeplejerske, som i sin 

funktionsbeskrivelse (bilag 7) bl.a. har til opgave at sikre den geriatriske faglighed i afsnittet. 

Den personalemæssige ledelse og ansvar for arbejdstilrettelæggelsen varetages af 

afdelingssygeplejersken i det akutte ortopædkirurgiske afsnit. Hele den organisatoriske 

forankring hviler på en samarbejdsaftale mellem de tre afdelingsledelser(bilag 8). 

Samarbejdsaftalen er udarbejdet af ledelsesgruppen. Der er tilknyttet en driftsgruppe, som har 

til opgave at varetage den daglige drift på tværs af afdelinger og faggrupper. 

Selve den teknologi, vi forsøger at analysere, er en ny måde at organisere et patientforløb på i 

sygehusvæsenet. Et sygehus er en kompliceret organisation, som ikke kort kan beskrives(18), 

men også en organisation, som er i konstant forandring, afhængig af bl.a. politiske beslutninger, 

faglig udvikling, tilstedeværelsen af resurser både økonomisk og personalemæssigt. 

Ortogeriatrisk afsnit er kun en lille del af den samlede organisation, og det er derfor ikke muligt 

at analysere på alle de aspekter, der er i forhold til den samlede organisation. 

28 af 58


Vi har ikke kunnet opstille effektmål på det organisatoriske område idet dette vil være meget 

omfattende alene på baggrund af kompleksiteten. Vi har derfor valgt at beskrive nogle af de 

organisatoriske dimensioner ved teknologien og nogle af de vigtigste forudsætninger og 

konsekvenser for organisationen /teknologien(18). 

I nedenstående afsnit har vi forsøgt, ved hjælp af beskrivelse af erfaringerne med ortogeriatrisk 

afsnit, at analysere / belyse ”resultaterne” i den organisatoriske del. Det indeholder derfor 

beskrivelser af udvalgte delelementer. 

Ud fra en teoretisk organisationsmodel, Leavitts organisationsmodel (18) vil vi forsøge at 

beskrive udvalgte elementer i forandringen. De fire områder i modellen er ”opgaver, teknologi, 

struktur og aktører”, alle fire påvirket af en ”omverden”. Leavitts teori baserer sig på, at hvis 

man påvirker en af de fire områder, vil det også have betydning for alle de andre. 

Leavitts Diamant. 

Kilde: Metodehåndbog for Medicinsk teknologivurdering (18). 

Under relevante delelementer vil vi beskrive gevinster og udfordringer eller forudsætninger og 

konsekvenser, sådan som vi ser dem på baggrund af vores erfaringer i projektperioden. 

Afsnittet afsluttes med en delkonklusion på organisationsafsnittet. 

Aktører 

Normeringer 

Se punkt 4.5.7. under Økonomiafsnittet. 

Kompetenceudvikling 

I den oprindelige projektbeskrivelse var der krav om kompetenceudvikling af personalet, med 

det formål at alle personaler tilknyttet afsnittet skulle tilføres de samme kompetencer uanset om 

man oprindeligt var ansat i ortopædkirurgisk afdeling, i geriatrisk afdeling eller i 

terapiafdelingen. Kompetenceudviklingsprogrammet blev planlagt allerede inden projektstart og 

blev gennemført komplet i løbet af det første halve år af projektperioden. Det var meningen at 

programmet skulle gennemføres endnu engang for at få alle med, men p.g.a. strejken i foråret 

2008, blev 2. omgang ikke fuldført. 

Kompetenceudviklingsprogrammet var primært målrettet det personale, som var tilknyttet 

ortogeriatrisk afsnit, men i det omfang det var muligt, havde også andre personaler og 

studerende / elever, som havde interesse for det, mulighed for at deltage. 

Ved projektets afslutning havde 32 personaler (heraf ca. 20, som var tilknyttet projektet) 

deltaget helt eller delvist i undervisning i 12 forskellige emner. De personer, som deltog var 

overvejende personaler tilknyttet ortogeriatrisk afsnit, men også en andre, som havde interesse i 

29 af 58


emnerne, f.eks. elever og studerende. De fordelte sig med : 1 læge, 8 sygeplejersker, 7 SSA, 5 

ergoterapeuter, 5 fysioterapeuter og 6 andre (sekretærer, elever og studerende). 

Selve undervisningen blev varetaget af forskellige resursepersoner fra alle tre afdelinger, 

afhængigt af emnet. Der blev således ikke brugt økonomiske resurser til køb af eksterne 

undervisere. 

Der blev efterfølgende udleveret kursusbeviser (bilag 10) til alle, som havde deltaget i 

undervisningen. 

Gevinster: 

- alle personaler får mulighed for at erhverve sig kompetencer indenfor begge specialer 

- undervisningen gennemføres ved hjælp af egne undervisere 

- understøtter det tværfaglige samarbejde 

- er med til at sikre, at både de ortopædkirurgiske og geriatriske kompetencer fastholdes og 

udvikles 

- øger personaletilfredsheden. 

Udfordringer: 

- kompetenceudviklingsprogrammet skal gennemføres kontinuerligt, da der hele tiden 

kommer nyt personale. 

- kompetenceudviklingsprogrammet skal løbende revideres i forhold til ny viden på området 

- afvikling af undervisning skal ske, sådan at der tages hensyn til den daglige drift i 

afdelingerne. 

- viden skal tilføres hele det tværfaglige team omkring patienten 

Rekruttering / fastholdelse 

At rekruttere personale til det ortogeriatriske afsnit krævede i begyndelsen et vist benarbejde, 

fordi arbejdet med de komplekse patienter ikke var særligt tiltrækkende for personalet. At det 

alligevel lykkedes skyldes især, at der blev lovet en lidt højere normering, som modsvarede de 

komplekse og tidskrævende patienter, og at personalet vidste, at de ville få mulighed for via 

kompetenceudviklingsprogrammet at tilegne sig de kompetencer, som var nødvendige. Det 

faktum, at man ville komme til at arbejde i et projekt, hvor man kunne være med til direkte at 

udvikle patientforløbet for en patientgruppe, var også en motiverende faktor for flere. Og 

endelig er det meget tilfredsstillende at arbejde med patienter, som man kan følge i et helt forløb 

lige fra indlæggelse til udskrivelse – og i vores tilfælde også i en vis grad helt til 4 måneder efter 

udskrivelsen. 

M.h.t. fastholdelse af personale kan vi oplyse, at ingen plejepersonaler eller ergoterapeuter har 

forladt afsnittet i projektperioden. Til gengæld var der, af flere forskellige årsager, stor 

udskiftning af fysioterapeuter. 

Forudsætninger. 

Hvis det skal være muligt at rekruttere og fastholde personale i et ortogeriatrisk afsnit kræver 

det: 

- en passende normering tværfagligt 

- et fast tværfagligt team omkring patienten 

- løbende kompetenceudvikling 

- mulighed for indflydelse på udvikling af patientforløb 

30 af 58

Konsekvenser. 

- et godt arbejdsmiljø 

- aktive og engagerede medarbejdere 

- et optimalt patientforløb 


Brugerperspektiv 

Personalets holdninger til ortogeriatrisk afsnit er afdækket ved hjælp af et fokusgruppeinterview 

med deltagelse af næsten alle de tværfaglige personaler, som har været tilknyttet projektet med 

undtagelse af projektlederen. 

Der blev udarbejdet en spørgeramme indenfor følgende temaer: 

Patientperspektivet 

Personaleperspektivet 

Organisatorisk perspektiv 

Om ”Patientperspektivet” sagde personalet bl.a.: 

”Der bliver formuleret mål og lagt plan for indlæggelsesforløbet, hvor både 

patient og dennes pårørende deltager. Dette sikrer en rød tråd i forløbet og er 

med til at give ro hos både patient og pårørende.” 

”det har betydet kortere indlæggelser, fordi der er mere kontinuitet i forløbet” 

Om ”Personaleperspektivet” sagde personalet bl.a. : 

” Projektet har givet os meget fagligt.” 

” der har været megen læring de to specialer imellem” 

”det er givende at være med i det samlede patientforløb omkring patienten” 

”projektet har givet os gnist og inspiration” 

Om ”Organisatorisk perspektiv” sagde personalet bl.a.: 

”Projektet har formået at sammensmelte to kulturer” 

”En vigtig forudsætning for projektets gennemførelse har været, at projektet er 

skabt af ledere og medarbejdere og ikke har været en tvungen opgave.” 

”oplever, at projektet gør en forskel, men der mangler opbakning fra den øverste 

ledelse (direktionen)” 

Interviewet blev gennemført af to konsulenter 24 fra (den tidligere) Afdelingen for Ledelse, 

Organisation og Uddannelse, OUH. Konklusionerne på fokusgruppeinterviewet er 

24 Vibeke Meyer og Lotte Pedersen. 

31 af 58


sammenskrevet i et notat, som kan ses i bilag 4, og hvorfra alle ovennævnte citater er hentet. 

Desværre er udtalelserne ikke kondenseret og analyseret i forhold til spørgerammen. Vi har 

alligevel valgt at medtage emnet. 

Teknologi. 

Lægefagligt samarbejde. 

Læger kan ikke lige som det øvrige personale kompetenceudvikles sådan, at man kan håndtere 

både det ortopædkirurgisk og det geriatriske speciale. Det lægefaglige samarbejde mellem 

ortopædkirurgiske læger og geriatriske læger er beskrevet i patientforløbsprogrammet, og 

lægger op til at patienterne i hele indlæggelsesforløbet har mulighed for kontakt til læger fra 

begge specialer. I praksis betyder det, at ortopædkirurgiske og geriatriske læger i fællesskab har 

ansvar for hele patientforløbet, men at det i sagens natur er den ortopædkirurgiske læge, som 

overvejende har ansvar for den præoperative del og selve operationen, mens den geriatriske 

læge overvejende har ansvaret i den postoperative periode. Det betyder imidlertid ikke, at der 

ikke er mulighed for geriatrisk intervention præoperativt, ligesom det også er muligt at få 

ortopædkirurgisk bistand i den postoperative periode. Samarbejdet foregår i dagligdagen ved 

uformel kontakt mellem lægerne, som regel på det tidspunkt, hvor ortopædkirurgerne er til 

stede i afdelingen, når de går stuegang. Der skrives ikke henvisninger. 


- det er altid muligt at få direkte kontakt med ortopædkirurgen / geriateren m.h.p. at få tilset 

en patient. 

- den rette specialist til det rette problem 

- ingen ventetid på tilsyn 

- ingen patienter der skal flyttes 

- også andre patienter, med geriatriske problemstillinger, kan hurtigt få et geriatrisk tilsyn 


- respekt for hinandens arbejde 

- kræver viden om begge specialer 

- kræver stor sikkerhed indenfor ens eget kompetenceområde 

- kræver tillid 

Tværfaglige morgenmøder 

Tværfaglige morgenmøder blev indført fra første dag i projektet. Hver morgen kl. 8.45-9.00 

mødes alle plejepersonaler, terapeuter og den geriatriske læge, som er på arbejde den 

pågældende dag omkring et mødebord placeret i et hjørne af det fælles kontor. Formålet med 

mødet er at give en status på hver enkelt patient, ligesom der laves aftaler om tidspunkter for 

træning, konsultationstuegange(se afsnit ”Konsultationsstuegang”) m.m. 

Tværfaglige morgenmøder fandtes ikke før projektperioden. 


- alle personaler får de samme oplysninger om patienterne 

- de personaler, som kender patienten fremlægger status 

- aftaler med terapeuter tidsfastsættes, hvilket sparer tid i forhold til at skulle løbe rundt og 

lede efter hinanden 

- sikrer at alle, trods tildelt patientpleje(se afsnit ”Tildelt patientpleje”), ved noget om alle 

patienter og kan overtage ved behov 

32 af 58


- alles observationer omkring patienten tages med i beslutninger omkring patienten 


- det kan være svært at møde alle på samme tidspunkt, hvis der er travlt 

- mødet kan udvikle sig til en ”mini-stuegang” 

- mødet kan blive for langt, hvis det ikke styres 

- at alle møder rettidigt 

Konsultationsstuegang 

Allerede i planlægningsfasen inden projektstart var det besluttet, at stuegangen ikke skulle 

gennemføres på ”gammeldags” måde, dvs. dagligt, da vores erfaring fra geriatrisk afdeling er, at 

daglige stuegange er overflødige, da der ofte ikke er store forskelle fra dag til dag. Målet var, 

tværfagligt og i samarbejde med patienten, at kunne sætte mål for indlæggelsen allerede tidligt i 

patientforløbet. På den baggrund indførtes konceptet kaldet ”Konsultationsstuegang” (bilag 11). 

I konsultationsstuegangen bliver stuegang, pårørendesamtaler, tværfaglige konferencer og 

samtaler med primær sektor i princippet samlet i en arbejdsgang. Konsultationsstuegangen 

gennemføres som regel ganske få dage efter operationen, og med deltagelse af patient, dennes 

pårørende, det tværfaglige personale, som kender patienten, samt evt. en repræsentant fra 

primær sektor. Under konsultationsstuegangen orienteres om operation og prognose, ligesom 

patienten og de pårørendes ønsker og forventninger afdækkes. Konsultationsstuegangen 

gennemføres af den geriatriske læge og som regel kun en gang under indlæggelsen. Under 

konsultationsstuegangen afdækkes også behovet for tilsyn af en ortopædkirurgisk læge. 

Patienterne kan selvfølgelig altid efter behov træffe en læge, det være sig både en 

ortopædkirurgisk eller en geriatrisk læge. 


- konsultationsstuegangen er planlagt og tidsfastsat, sådan at alle ved, hvornår det er. 

- er tidsbesparende, især i forhold til lægelige resurser. 

- medinddrager patienten, og giver denne mulighed for at tage ansvar for egen helbredelse 

- sikrer at patient og pårørende får samme oplysninger 

- sikrer at patient og pårørende får mulighed for indflydelse på beslutninger om f.eks. 

behandlingstiltag, udskrivelse m.m. 

- involverer de pårørende på en måde sådan at de medvirker til at motivere patienterne til at 

tage ansvar for egen helbredelse 

- forebygger utryghed hos patient og pårørende i forhold til udskrivelse 

- fastsætter mål med indlæggelsen og formodet udskrivelse, som alle kender 


- kan bruge uforholdsmæssigt mange terapeutresurser i forhold til normeringen. 

- patienterne mener ikke der ”har været stuegang” 

- det er sjældent primær sektor har mulighed for at deltage 

- kræver koordinering, da flere forskellige faggrupper er relevante deltagere, ligesom der skal 

koordineres i forhold til de pårørendes deltagelse i Konsultationsstuegangen. 

4-måneders kontrol 

I kontrolgruppen var 4-måneders kontrollerne et krav i forhold til ”Den fynske hoftedatabase”, 

som oprindeligt var en slags ”udvidet” NIP-database.. Indholdet i kontrollerne var, at patienten 

skulle have taget et røntgenbillede af hoften, derefter skulle de ses af en fysioterapeut, som 

udførte TUG og Barthel, hvorefter patienten kom ind til en læge, som havde set på 

33 af 58


røntgenbilledet. Ifølge de ortopædkirurgiske læger havde denne kontrol kun ringe værdi, da der 

som oftest ikke var noget galt med røntgenbilledet, og patienterne blev meget forvirrede over at 

skulle vandre rundt mellem røntgenafdeling, fysioterapi og ortopædkirurgísk ambulatorium. 

I starten af projektperioden afskaffede ortopædkirurgisk afdeling de rutinemæssige 4-måneders 

kontroller i ortopædkirurgisk ambulatorium. 

I interventionsgruppen blev det besluttet at fastholde 4-måneders kontrollerne, men i ændret 

form. Vi besluttede for det første, at patienterne ikke skulle have taget røntgenbillede, og at de 

ikke mere skulle vandre rundt til forskellige fagpersoner placeret forskellige steder på 

sygehuset. Kontrollerne skulle foregå i den ambulante geriatri = Geriatrisk Klinik. Her skulle 

patienter møde en sygeplejerske og en fysioterapeut. Sygeplejersken var den samme hver gang, 

mens terapeuten, hvis det var muligt, var den terapeut, som kendte patienten. Sygeplejersken 

udspurgte patienten om forskellige helbredsproblemer og funktionen derhjemme, men 

terapeuten udførte funktionstests. Ud over dette blev patienterne vejet og modtog vejledning om 

forskellige emner som kost, smerter, træning, hjælp i hjemmet m.m. Patienterne blev ikke 

rutinemæssigt set af en læge, men der var mulighed for at tilkalde en ved behov. 

I alt 149 patienter modtog tilbuddet om at komme til 4-måneders kontrol. 

Nedenstående skema viser, hvor mange patienter der ikke deltog i 4-måneders kontrollen fordelt 

på forskellige årsager. 

Tabel 10. Årsager til at pt. ikke har været til 4 måneders kontrol. 

Antal pt. som er døde indenfor 4 mdr. efter udskrivelsen. 50 

Antal pt., som er reopereret, overflyttet til anden afd. eller genindlagt. 8 

Antal pt. som ikke ønsker at komme til kontrol, eller bor andet sted. 2 

Antal pt., som ikke har været indkaldt til kontrol af ukendt årsag 13 

Patienter, som af ukendt årsag har været til kontrol i O‐amb. 2 

Patienter i alt, som ikke har været til kontrol 4 mdr. efter operationen 75 

Ydelser i forbindelse med 4-måneders kontrollen. 

Til 4-måneders kontrollerne havde vi planlagt nøje hvad der skulle spørges om, og hvilke test, 

der skulle udføres. Ud over dette er der ydet en mængde vejledning, oplysning og til en vis grad 

også konkrete tiltag, som vi ikke på forhånd kunne have forudset. 

Nedenstående data baserer sig på en gennemlæsning af de notater, som sygeplejersken skrev i 

forbindelse med hvert besøg. Dokumentationen er ikke struktureret, hvilket selvfølgelig betyder 

en stor usikkerhed i forbindelse med at sætte disse data i kasser. Det er alligevel forsøgt ud fra 

det synspunkt, at det giver et billede af den meget komplekse opgave det er at have en patient til 

kontrol efter et hoftebrud. 

Selv om det er en sygeplejerske og en terapeut, der forestod kontrollerne, er der alligevel givet 

adskillige lægefaglige råd (med lægens godkendelse) ligesom der også er vejledt på 

ergoterapeutiske områder. 

34 af 58


Herunder ses, illustreret i et skema, hvilke ydelser patienterne fik til 4-måneders kontrollen. 

Tabel 12. Lægefaglig intervention. 

Blodprøver Medicinændring 

(anbefaling) 

Ny amb. besøg. Opfordring til besøg 

hos egen læge 

Osteoporose: 3 Smertest. : 32 Demensudr. : 18 Demens: 20 

B‐12/metylm. : 

21 

Jern: 7 Faldudredn. : 7 Osteoporose: 8 

Hgb.: 8 B‐12 : 4 OKA : 5 Smertestil.: 8 

Andet: 3 Osteoporose : 5 Hgb/ jern:36 

Andet : 1 Depression: 14 

Andet: 14 

Tabel 13. Sygeplejefaglig intervention. 

Ernæring Hoftebeskyttere Dagcenter Bolig Demenskoord. Hjemmepleje 

61 18 3 1 3 Medicin: 6 

Vejning: 11 

Øget hjælp: 7 

Tabel 14. Terapeutisk intervention. 

Ny GOP Vedl. Træning Hælforhøjelse Hjælpemiddel 

14 31 27 4 

Ovenstående oplysninger skal ikke forstås sådan, at hvis der er vejledt om f.eks. 

hoftebeskyttere, så er de også er anskaffet. Det betyder kun, at der er givet information om 

disse, ligesom der er udleveret pjecer om hoftebeskyttere. Det samme gør sig gældende for 

”Ernæring” og ”Hælforhøjelse”, som kan betyde alt fra henvisning til bandagist til at patienten 

selv har købt indlæg til skoene. 

Rigtig mange af patienterne er rådet til at opsøge egen læge til demensudredning 25 , 

blodprøvetagning m.m. men det er uvist om patienterne har fulgt rådet. 

Ud over ovenstående emner er der ifølge notaterne givet gode råd også om sko, møbler, 

selvtræning, høreapparater, hjælpemidler, bolig, besøgsvenner, familiemæssige problemer og 

meget meget mere. 

Den vejledning der gives ved 4-måneders kontrollen er i høj grad er bestemt af patienternes 

aktuelle behov, hvilket kræver, at det er en sygeplejerske med stor erfaring, som gennemfører 

kontrollerne. 


- Tryghed for patient og pårørende 

- Mulighed for at rette op på forskellige mangler eller problemer som f.eks. ernæring, 

smertestillende medicin eller supplerende træning 

25 www.demensfyn.dk 

35 af 58


- Giver feed-back på vores indsats, med mulighed for efterfølgende tilretning af 

patientforløbet 

- Forebygge at patienterne falder igen 

- Henvise til andre specialer, udredning af f.eks. fald eller demens 


- Bruger forholdsvis mange resurser rent personalemæssigt 

- Nogle patienter, f.eks. demente plejehjemsbeboere har svært ved at komme ind på 

sygehuset. 

- Manglende tilbagemeldinger fra kommunale terapeuter m.h.p. at vide, hvordan det er gået 

patienterne efter udskrivelsen. 

Tildelt patientpleje. 

Tildelt patientpleje er en plejeform, hvor man tilstræber at en enkelt patient kun har en 

kontaktperson. Dette kan som regel ikke lade sig gøre på en døgndækket arbejdsplads, hvor der 

også skal være plads til fridage m.m. I projektet har vi imidlertid tilstræbt, at det i dagtiden kan 

lade sig gøre at hver plejepersonale kun har ansvar for en stue, dvs. 2 patienter, og klarer alt 

omkring patienten, så vidt det er muligt. Det har betydet, at personalet kender patienterne godt 

og har givet ro omkring patienten. 


- Personalet kender egne patienter rigtig godt 

- Patienten får kontakt til et begrænset antal fagpersoner 

- Stor tilfredshed hos personalet, som føler at de har indflydelse på egen indsats, ligesom de 

kan gøre arbejdet ”færdigt”. 

- Mindsker mulighed for at noget overses eller glemmes p.g.a. mange forskellige personer 

- Færre patienter udvikler langvarigt delir 

- Mindre brug af fast vagt 


- Det kan være svært at ”overtage” en andens patient 

- Kræver at man kan arbejde selvstændigt 

- Kræver stor respekt for hinandens arbejde og faglige kompetencer 

- Kræver overblik, som gør at man kan se, når andre har brug for hjælp 

Dokumentation 

Dokumentation af hele patientforløbet findes i vores fælles elektroniske patientjournal 

Medicare. Medicare kan ikke arbejde på tværs af afdelinger, og har også det problem at det, til 

trods for at det er en fællesjournal, er meget fagopdelt, dvs. at hver faggruppe dokumenterer 

hver sit sted. 

For at eliminere det problem, at Medicare ikke kan arbejde på tværs af afdelinger, oprettedes der 

fra start en afdeling (kaldet OG-afdeling) i F-PAS, men det havde den kedelige bivirkning, at 

der så ikke blev tjent de DRG-midler, som man gjorde før, idet man kun fik taksten for den 

ortopædkirurgiske diagnose og ikke som før for genoptræningsdiagnosen. Da vi erfarede dette, 

ændrede vi proceduren til at patienterne rent administrativt indlægges i ortopædkirurgisk server 

og umiddelbart efter operationen flyttes til geriatrisk server, igen rent administrativt – for 

patienten blev liggende i den samme afdeling. 

36 af 58


Det betyder, at hver patient har to journaler, hvilket er uhensigtsmæssigt i hverdagen, idet en del 

data ikke kan flyttes fra den ene journal til den anden. Det giver muligheder for fejl, idet man 

nemt kan overse f.eks. blodprøvesvar eller røntgenbeskrivelser. Det er også tidskrævende for 

personalet, som skal bruge tid til at skifte mellem begge journaler og til at dobbeltregistrere. 

Det har derfor været nødvendigt at aftale særlige procedurer i den forbindelse. Disse er nøjere 

beskrevet i patientforløbsprogrammet. 

Ud over Medicare findes der et program til ernæringsscreening af patienter. Dette program var 

ikke i projektperioden integreret med patientjournalen, hvilket gav risiko for fejl eller 

udeladelser. Endelig skulle forskellige data indskrives i NIP-skemaet, som i det sidste halve år 

af projektet blev ændret fra papir til en elektronisk udgave (E-GOP). Det har i sig selv været en 

udfordring, at oplære personalet til at bruge det nye program, ligesom det havde mangler, som 

bl.a. har medført at dokumentation af smertevurderingen næsten fuldstændig forsvandt samtidig 

med at programmet blev indført. 

Så mange forskellige programmer betyder, at personalet ikke kan overskue, hvor hvad skal 

dokumenteres, f.eks. skulle ”vægt” og ”højde” dokumenteres 3 forskellige steder, det kan 

medføre, at det ikke bliver gjort, fordi det virker meningsløst for personalet. 

Alt i alt mener vi, at vores arbejde ville blive nemmere, hvis man ikke skulle arbejde i mange 

forskellige programmer og med mere end en journal. På trods af en ihærdig arbejdsindsats fra de 

tre afdelingsledelser er dette endnu ikke lykkedes, idet det beror på, at der bliver indført en 

DRG-afregning, som svarer til det ortogeriatriske patientforløbet, sådan at vi ikke sådan pr. 

proforma skal ”flytte” patienterne mellem afdelingerne. 

Forudsætninger: 

- bindende aftaler om struktureret dokumentation og registrering 

- mulighed for at dokumentere tværfagligt 

- adgang til al dokumentation for alle 

Konsekvenser: 

- risiko for at vigtige oplysninger kan gå tabt 

- tidskrævende 

- risiko for fejl / utilsigtede hændelser 

Opgaver 

Standardisering 

Standardisering af hele patientforløbet er forsøgt ved hjælp af det på forhånd udarbejdede 

patientforløbsprogram (bilag 6), som beskriver de forskellige opgaver, som henholdsvis læger, 

plejepersonale, terapeuter og sekretærer udfører på forskellige tidspunkter under indlæggelsen. 

Sideløbende med det er der udarbejdet diverse instrukser, som f.eks. til 

Konsultationsstuegangen og i forhold til overbelægning. I forvejen fandtes instrukser f.eks. i 

forhold til smertebehandling. 

Patientforløbsprogrammet er udarbejdet af projektgruppen, og der er i høj grad taget hensyn til 

anbefalingerne i det daværende og første ”Referenceprogram for Hoftenære frakturer”. Alle 

personalemedlemmer har haft mulighed for indflydelse på patientforløbsprogrammet, som 

37 af 58


løbende er revideret i projektåret. Vi har også arbejdet på patientforløbsprogrammet med 

henblik på at afdække evt. ”flaskehalse” 26 , dette arbejde er dog ikke helt færdiggjort. 


- alle patienter får som udgangspunkt den samme behandling 

- minimerer mulighed for fejl og udeladelser 

- personalet er ikke i tvivl om hvad der skal gøres og af hvem 

- det er nemmere for nye personaler at sætte sig ind i arbejdet 


- skal løbende opdateres i forhold til den nyeste kendte evidens 

- skal løbende udsættes for diskussion personalet imellem 

Struktur 

Fysiske rammer 

De fysiske rammer for det ortogeriatriske afsnit er fire to-sengsstuer placeret i det akutte 

ortopædkirurgiske afsnit, dvs. 8 sengepladser. De fire stuer ligger to og to overfor hinanden og 

er samlet i sin egen lille enhed. Alle stuer har eget toilet og badeværelse. De øvrige faciliteter 

såsom medicinstue, skyllerum m.m. er fælles med resten af den ortopædkirurgiske afdeling. 

Kontoret har været indrettet sådan, at det ortogeriatriske afsnit var tildelt to 

computerarbejdspladser og tilhørende reolplads i fælleskontoret. Sekretær har vi haft til fælles 

med den øvrige ortopædkirurgiske afdeling. 

Ortopædkirurgisk afdeling, som ortogeriatrisk afsnit er en del af, befinder sig på 4.sal i den nye 

tilbygning af Svendborg Sygehus fra 2005, dvs. lokalerne er næsten nye. Geriatrisk afdeling er 

beliggende på etagen lige over. 


- at den geriatriske tilgang til patienterne har fået tilført den kirurgiske ”kultur”, hvor forløbet 

tit er struktureret og der er hurtig patientomsætning. 

- at den kirurgiske tilgang til patienterne har fået tilført den geriatriske ”kultur”, som 

indebærer, at der ses på patientens samlede situation 

- det er nemt at få fat i henholdsvis ortopædkirurgisk og geriatrisk ekspertise, når der er brug 

for det 

- patienterne er samlet på et sted 

- patienter, som har brug for mange hjælpemidler og dermed god plads er placeret i de nye 

lokaler 


- at have et fællesskab i det ”lille afsnit” midt i det store fællesskab i den ortopædkirurgiske 

afdeling 

- at fastholde geriatrien i en ortopædkirurgisk afdeling 

- at udvikle egen kultur i det lille afsnit 

26 Dette arbejde med at beskrive den ”Kritiske vej” i patientforløbet blev udført i samarbejde med professor ved 

Syddansk Universitet, Søren Holm. 

38 af 58


Arbejdstilrettelæggelse 

Planlægning af personalets arbejde varetages af afdelingssygeplejersken for den akutte del af 

ortopædkirurgisk afdeling. Det er mest hensigtsmæssigt, da aftenvagterne delvist og 

nattevagterne helt er fælles for ortogeriatrisk afsnit og ortopædkirurgisk afsnit, ligesom der også 

er et vist sammenfald i weekenderne. I et lille akutafsnit på 8 senge er der ikke altid præcis 8 

patienter med hoftenære frakturer. Hvis der er færre bliver sengene belagt med andre 

ortopædkirurgiske patienter, som personalet tilknyttet ortogeriatrisk afsnit skal hjælpe med at 

pleje. Hvis der er flere patienter end de 8 (op til 10) må personalet i resten at ortopædkirurgisk 

afsnit hjælpe med at passe dem. Det betyder, at der er stor fleksibilitet, og at vi er hinandens 

”buffere” i hverdagen, hvilket der kan være brug for ved fravær p.g.a. sygdom eller ferie. 


- praktisk og tidsbesparende, når hele afdelingen skal fungere døgnet rundt 

- ens vilkår for alle ansatte 

- personalet lærer hinandens specialer at kende 


- at få to meget forskellige kulturer til at blive til en (anden kultur) 

- kræver tæt samarbejde mellem den faglige ledelse i ortogeriatrisk afsnit og den 

personaleansvarlige leder i ortopædkirurgisk afsnit 

- kræver respekt for hinandens arbejde 

- kræver stor fleksibilitet 

Omverdenen 

Andre afdelinger 

De øvrige afdelinger på sygehuset blev inden projektstart gjort opmærksom på det nye afsnit, 

men alligevel findes der stadig mange, som ikke kender afsnittet. Det har især betydet noget for 

serviceafdelingerne, som ikke kunne forstå at patienterne var indlagt på geriatrisk afdeling, når 

de nu rent fysisk lå i en seng i ortopædkirurgisk afdeling. 

Det har været særlig problematisk i forhold til Klinisk Biokemisk Afdeling, idet blodprøvesvar 

automatisk går til ortopædkirurgisk server, fordi de bestilles på blodprøvesedler, som har 

stregkoder dertil. Vi har derfor måttet skrive på bestillingssedlerne, at svarene også skulle tilgå 

den geriatriske server, men det er ikke sikkert at det ønske efterkommes, hvilket betyder, at vi 

skal se i begge journaler, om der er blodprøvesvar. Det har betydet en ekstra arbejdsopgave for 

Klinisk Biokemisk afdeling, fordi de skal sende blodprøvesvarene til to afdelinger. Omfanget af 

denne opgave er ikke som sådan meget tidskrævende, men betyder, at den enkelte bioanalytiker 

skal huske denne ekstra opgave hver gang. 

Lignende problemer er der med røntgenbeskrivelser. Det betyder, så vidt vi ved, ikke flere 

arbejdsopgaver til røntgenafdelingen. 

Andre sektorer 

Primær sektor, dvs. praktiserende læger og alle hjemmeplejeordninger blev inden projektstart 

informeret om afsnittets oprettelse ved udsendelse af en informationsskrivelse. Som 

udgangspunkt burde de ikke kunne mærke ændringen på en måde, som betyder et ændret 

forbrug af ydelser i primær sektor. Imidlertid blev der ændret ved genoptræningen, som blev 

kommunernes ansvar fra 1. januar 2007, dette har betydet en øget genoptræningsopgave i 

39 af 58


kommunerne(25). For patienterne med hoftenære brud har det betydet, at mange af dem har 

måttet vente længere end de aftalte to uger inden de kom i gang med genoptræningen 

derhjemme. 

Herunder ses i skemaform hvor længe de patienter, som havde udfyldt spørgeskemaet 27 ved 4måneders 

kontrollen, havde ventet på at komme i gang med genoptræningen. Det skal 

bemærkes, at oplysningerne udelukkende baserer sig på patienternes egne oplysninger. 

Figur 14. Ventetid på genoptræning i uger. 

Mindre end 2 uger 30 

2 uger 27 



Mere end 4 uger 9 

Aldrig tilbudt træning 6 

Ubesvaret 12 

I alt 118 

De elektroniske korrespondencemeddelelser 28 , som sendes til kommunerne har automatiske 

oplysninger, som har kunnet forvirre primær sektor, når det fremgik af meddelelsen, at patienten 

var indlagt i geriatrisk afdeling, men med en ortopædkirurgisk afsender. Dette er dog afhjulpet 

ved at angive et direkte telefonnummer, som primær sektor kan bruge ved henvendelser. 

For et år siden blev samarbejdet med kommunerne ændret med en ny samarbejdsaftale kaldet 

”SAM-BO”. Måden, som vi planlægger arbejdet på i ortogeriatrisk afsnit, understøtter den nye 

samarbejdsmetode, som bygger på tidlig udveksling af informationer og planlægning af 

udskrivelse allerede ved indlæggelsen. Især er det Konsultationsstuegangen og det detaljerede 

patientforløbsprogram, som understøtter dette, idet vi er i stand til at advisere primær sektor 

meget tidligt i forløbet og på en kvalificeret måde. 

Forudsætninger: 

- Inden ændring af organisationen skal alle samarbejdspartnere inddrages, m.h.p. at afdække 

evt. konsekvenser for dem, som f.eks. andre arbejdsgange eller at arbejdsopgaver flyttes. 

- Information af alle samarbejdspartnere inden ændringen træder i kraft. 

Konsekvenser: 

- Risiko for at uventede konsekvenser for samarbejdspartnere viser sig, kan minimeres, hvis 

der har været en dialog med dem inden ændringen gennemføres. 

- Primær sektor skal kun have kontakt med en afdeling, som kender patientens samlede 

situation 

- Primær sektor kan adviseres hurtigt om patientens tilstand og plan om udskrivelse 

27 Se punkt 4.4.4. for oplysning om hvor mange der havde besvaret spørgeskemaet. 

28 En måde at kommunikere elektronisk med primærsektor, kan gøres direkte fra den elektroniske patientjournal. 

40 af 58


Delkonklusion 

I organisationsafsnittet baserer resultaterne sig overvejende på erfaringer fra den praktiske 

udførelse af arbejdet, og på kvalitative undersøgelser blandt personalet, hvilket gør det 

vanskeligt at komme med sikre konklusioner. 

Patientforløbsprogrammet med tilhørende instrukser, som dag for dag beskriver hvilke opgaver 

den enkelte faggruppe har, har dannet basis for hele den organisatoriske ændring og har betydet, 

at ingen har været i tvivl om hvilke opgaver der var. Personalet har selv haft indflydelse på 

forløbsprogrammet. Begge dele har medvirket til at en så stor forandring med mange nye 

arbejdsgange har kunnet gennemføres uden de helt store problemer, og har givet ro. 

At arbejde sammen tværfagligt og med samme mål i et helt patientforløb er meget 

tilfredsstillende for personalet og giver mening med arbejdet. 

Kompetenceudviklingsprogrammet har bevirket, at personalet har følt sig rustet til opgaven. 

Samlet set har det givet engagerede medarbejdere, som har haft lyst til at udvikle specialet, dette 

på trods af, at patienterne ofte er komplekse og plejekrævende. Det har muligvis også været 

medvirkende til at ingen plejepersonaler har forladt afsnittet i projektperioden. 

For andre afdelinger har det betydet ændring af ganske få arbejdsgange, men vi har lært, at det 

er vigtigt at informere alle samarbejdspartnere om ændringer, sådan at man kan imødegå evt. 

konsekvenser for dem. Det samme gør sig gældende for primær sektor, som blev informeret via 

et brev, men denne information var tilsyneladende ikke nået ud til alle. 

Der er mange udfordringer af både praktisk, administrativ og kulturel karakter, når forskellige 

specialer lægges sammen med henblik på at effektivisere et patientforløb. Alligevel mener vi, at 

det er umagen værd, hvis man kan overvinde disse udfordringer – eller lære at leve med dem. 

4.4 Patient. 

Delspørgsmålet til dette afsnit er: 

Hvordan er patienter og pårørendes oplevelse af det ortogeriatriske patientforløb samlet set ? 

Indledning 

Patienters oplevelse af en organisationsændring kan være svær at måle, da patienterne af gode 

grunde som oftest ikke har noget at sammenligne med. Det har heller ikke været muligt at 

sammenligne med patienttilfredshedsundersøgelser på patienter fra kontrolgruppen, da sådanne 

ikke findes. Vores målgruppe har endvidere det problem, at mange af patienterne er demente i 

større eller mindre grad, hvilket medfører at de ofte ikke kan huske deres indlæggelse. Derfor er 

de pårørende medtaget i vores undersøgelse. 

Resultaterne i dette afsnit baserer sig næsten udelukkende på konklusioner fra kvalitative 

interview med patienter og pårørende, samt patienters besvarelser af semistrukturerede 

spørgeskemaer ved 4-måneders kontrollen. 

Patientinformation 

I forbindelse med oprettelsen af ortogeriatrisk afsnit blev der udarbejdet en informationspjece, 

som blev udleveret til alle patienter og deres pårørende (Bilag 12). 

Efterfølgende er der yderligere udarbejdet en pjece med oplysninger om brudtype, 

operationsmetode og hvad patienterne skal være opmærksomme på efter udskrivelsen. (Bilag 

13) 

41 af 58


Der er udarbejdet en pjece om ernæring efter udskrivelsen, som udleveres til småtspisende eller 

ernæringstruede patienter (Bilag 14). 

En pjece om træning efter udskrivelsen er under udarbejdelse. 

Kvalitative interviews med patient og pårørende. 

Umiddelbart efter projektårets udløb blev 5 patienter og deres pårørende interviewet med 

henblik på at afdække patienters og pårørendes oplevelser af hele forløbet. Interviewene blev 

udført af udviklingssygeplejersken i geriatrisk afdeling 29 og dokumenteret i en rapport, som er 

vedlagt som bilag 3. 

Deltagerne i interviewene blev udvalgt efter følgende kriterier : 

Patient og pårørende skal have deltaget i konsultationsstuegang. 

Der skal være mindst en mand blandt patienterne 

Primært patienter fra eget hjem, men mindst en boende på plejehjem. 

Patienterne må ikke være svært demente. 

Det var umiddelbart svært at finde frem til de fem patienter. Det skyldtes ikke, at patienterne 

ikke meget gerne ville deltage, men uheldige omstændigheder, som at en patient faldt og blev 

genindlagt samme dag, som interviewet skulle gennemføres eller at andre patienter var indlagt i 

en anden afdeling. 

Der blev udarbejdet en interviewguide, som kan ses i rapporten, omhandlende de 4 domæner: 

1. Patient 

2. Patient- personale 

3. Klinisk praksis 

4. Kontekst 

Interviewene blev udført i patientens eget hjem, eller i deres midlertidige bolig 

(aflastningsplads) ca. 2-3 uger efter udskrivelsen. 

Der er ikke delkonklusioner i rapporten, idet forfatteren ikke mener, at kunne konkludere på det, 

som hun beskriver som ”fortællinger” fra patienternes side, og som mere er et øjebliksbillede af 

hvad patienterne kan huske fra deres indlæggelse og deres oplevelse af denne. 

Alligevel nævnes i de afsluttende bemærkninger at : 

”Når ortogeriatrisk afsnit formår at få ældre, skrøbelige patienter til at føle sig set og 

respekteret, når afsnittet formår at give information og kommunikere, så ældre patienter og 

pårørende er trygge og både samarbejder og arbejder selvstændigt ift. egen helbredelse og 

rehabilitering, så peger dette på, at der mht. patientinddragelse og patienttilfredshed er opnået 

fordele og gode resultater ved netop denne ortogeriatriske konstruktion”. (citat fra rapporten). 

Den samlede rapport med alle interviewene og kondensering af disse kan læses i bilag 3. 

29 Udviklingssygeplejerske i Geriatrisk afdeling Irmgard Birkegaard. 

42 af 58


Spørgeskemaundersøgelse. 

I forbindelse med 4-måneders kontrollerne blev der udsendt / udleveret spørgeskemaer til 

patienterne (bilag 1). 

Af de 149 patienter, som har været til 4 måneders kontrol har 122 returneret det tilsendte eller 

udleverede spørgeskema, dette svarer til en 82% besvarelse. 4 af skemaerne er slet ikke udfyldt, 

hvorimod 118, svarende til 79% er besvaret helt eller delvist. Spørgeskemaerne bestod af 2 

sider, 78 patienter, svarende til 52% har besvaret begge sider, selv om der i mange skemaer også 

er ubesvarede enkeltstående spørgsmål. 

Spørgsmålene på side 2 omhandlede patienternes tilfredshed med forløbet indenfor emner som 

information og udskrivelse. Svarene kan ses i nedenstående skema: 

Figur 15. Spørgeskema til patienter til 4 måneders kontrol. (Side 2). 

Spørgsmål Ja Både/og Nej Ved ikke 

Var De tilfreds med afdelingens behandling af 

deres sygdom? 

73 3 1 

Fik De de informationer, som De havde brug 

for under indlæggelsen? 

69 6 1 1 

Fik De lov til at forblive indlagt på afdelingen, 

indtil De følte Dem klar til at blive udskrevet? 

64 7 4 2 

Fik De den information, De havde brug for 

inden De blev udskrevet? 

61 10 3 4 

Var den aftalte hjemmehjælp ved udskrivelsen 

tilstrækkelig? 

45 8 10 1 

Har De haft mere hjælp fra Deres familie efter 

hoftebruddet end før? 

50 2 18 2 

Lidt mere end halvdelen (52%) har svaret på hele spørgeskemaet, hvilket nøje svarer til de 

svarprocenter, som findes i de landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser (LUP). Det 

mener vi er tilfredsstillende, patientgruppen taget i betragtning. Vi har forsøgt at finde en 

sammenlignelig patientgruppe, som har svaret på en patienttilfredshedsundersøgelse, men den 

findes ikke. 

Vi mener, at svarene tyder på, at de fleste patienter føler sig godt informeret både under 

indlæggelsen og i forbindelse med udskrivelsen, men det kan kun ses som en 

tværsnitsundersøgelse af det som patienterne har oplevet, idet de ikke har noget at sammenligne 

med. 

Delkonklusion 

Det kan være svært at konkludere entydigt på kvalitative interview og spørgeskemaundersøgelse 

blandt en patientgruppe, hvor mange har diagnosen demens og er præget af det i større eller 

mindre grad. Alligevel har interessen for at give os oplysninger været stor. Patienterne har ikke 

noget at sammenligne med, og deres svar er derfor kun et øjebliksbillede på, hvordan deres 

oplevelser er. Patienterne forholder sig heller ikke som sådan til vores nye organisation, men 

kun til deres egen subjektive oplevelser. Alligevel synes vi godt, at vi kan konkludere, at det 

tyder på, at patient og pårørende føler sig informerede både i forhold til indlæggelsen og 

43 af 58


udskrivelsen og dermed er trygge, ligesom de fleste føler sig set og hørt. Vi ved ikke hvorvidt 

virkningen skyldes interventionen, til dette vil der være behov for sammenligning med en 

kontrolgruppe. 

4.5 Økonomi 

Delspørgsmålet til dette afsnit er: 

Hvilke omkostninger er der forbundet med et ortogeriatrisk patientforløb i forhold til et 

ortopædkirurgisk patientforløb med geriatrisk tilsyn for + 70-årige patienter med hoftenære 

frakturer ? 

Indledning 

De omkostninger, som er forbundet med organisering i et ortogeriatrisk afsnit har vi valgt at 

belyse ved forbrug af sengedage, genindlæggelser og personalenormering. 

Sengedagsforbruget og genindlæggelser sammenlignes på kontrolgruppe og 

interventionsgruppe. 

Derudover vil vi præsentere økonomiske konsekvenser af en øget personalenormering i et 

ortogeriatrisk koncept, ligesom vi også vil belyse hvad det betyder for brug af fast vagt. 

I et kort afsnit beskrives hvad det har betydet for de tre afdelingsledelser både økonomisk og 

administrativt. 

Forbrug af sengedage pr. patient i kontrolgruppen. 

I kontrolgruppen er patienternes sengedagsforbrug beregnet ud fra udskrifter fra F-PAS. Alle 

patienter, som falder ind under inklusionskriterierne er medregnet, som beskrevet i punkt 2.4. I 

kontrolgruppen deler patienterne sig, som før nævnt, i to grupper: 

1. Patienter, der har et forløb kun i ortopædkirurgisk afdeling 

2. Patienter, der efter operationen og efterfølgende geriatrisk tilsyn flyttes til 

geriatrisk afdeling, og dermed har et forløb både i ortopædkirurgisk og geriatrisk 

afdeling. 

(Se flowchart side 20) 

44 af 58

Sengedagsforbruget er illustreret i Figur 16: 


Figur 16. Sengedagsforbrug i kontrolgruppen. 

Kontrolgruppe Patientforløb kun i 

afd. O (gr. 1) 

Patientforløb i både 

afd. O og afd. G(gr. 2) 

Total 

Antal patienter 107 117 224 

Sengedage i afd. O, 

gnsn./total 

8,7 / 933 6,4 / 751 ‐ 

Sengedage i afd. G, 

gnsn./total 

‐ 19,1 / 2229 ‐ 

Antal sengedage for alle, 

gnsn./total 

8,7 / 933 25,5 / 2980 17,5 / 3913 

Af de 224 patienter har 107 (Gruppe 1) et forløb kun i ortopædkirurgisk afdeling med et samlet 

sengedagsforbrug på 933 dage. Det gennemsnitlige sengedagsforbrug pr. patient i gruppe 1 er 

8,7 dag, udregnet på følgende måde: 

Samlet sengedagsforbrug for patienter i gruppe 1 (933) 

------------------------------------------------------------------------- = Gnsn. sengedage/pt. (8,7 dage) 

Antal patienter i gruppe 1 (107) 

De resterende 117 patienter (Gruppe 2), som har et forløb både i ortopædkirurgisk og geriatrisk 

afdeling, har et sengedagsforbrug på 751 dage i ortopædkirurgisk afdeling, svarende til et 

gennemsnitligt sengedagsforbrug på 6,4 dage pr. patient. Det samlede sengedagsforbrug i 

geriatrisk afdeling er 2229 dage, svarende til et gennemsnitligt sengedagsforbrug på 19,1 dage 

pr. patient. Det samlede sengedagsforbrug for hele patientforløbet i Gruppe 2 er 2980 dage, 

svarende til et gennemsnitligt sengedagsforbrug på 25,5 dage pr. patient. 

All tre gennemsnit er udregnet på samme måde, som illustreret under Gruppe 1. 

Det gennemsnitlige sengedagsforbrug for alle patienterne i kontrolgruppen (Gruppe 1 + Gruppe 

2) er beregnet ved at dividere det samlede sengedagsforbrug med antallet af patienter i 

kontrolgruppen, som vist herunder: 

Antal forbrugte sengedage (Gruppe 1 + Gruppe 2 = kontrolgruppen)(3913 dage) 

------------------------------------------------------------------------------------------- = 17,5 dage 

Antal patienter i kontrolgruppen (224 pt.) 

Der er stor forskel på sengedagsforbruget i Gruppe 1 og Gruppe 2. Årsagen til det er 

formodentlig, at patienterne i Gruppe 1 overvejende var plejehjemsbeboere eller patienter, som 

var meget velfungerende. Kun ganske få af disse har brug for en geriatrisk vurdering og dermed 

en længere indlæggelse. 

Patienterne i Gruppe 2 var de, som ved geriatrisk tilsyn vurderedes at have et 

genoptræningspotentiale og brug for geriatrisk intervention, hvilket medførte en længere 

indlæggelse. 

45 af 58


Forbrug af sengedage pr. patient i interventionsgruppen. 

I interventionsgruppen indlægges alle patienter, som falder ind under inklusions- og 

eksklusionskriterierne i ortogeriatrisk afsnit. Det gennemsnitlige sengedagsforbrug pr. patient, 

er beregnet på baggrund af indlæggelsesdato og udskrivningsdato fra journalerne i Medicare. 

Der er ikke som i kontrolgruppen brugt udskrifter fra F-PAS, da de, som tidligere nævnt, ikke 

kan arbejde på tværs af afdelinger og heller ikke kan udelukke ekskluderede patienter, hvorfor 

det er mere sikkert at bruge journalerne og vore egne patientlister til dette. 

Figur 17. Sengedagsforbrug i interventionsgruppen. 

Interventionsgruppe Ortogeriatriske patientforløb 

Samlet antal forløb 224 

Sengedage pr. patient i gnsn. / total 11,3 / 2532 

De 224 patienter i interventionsgruppen har forbrugt i alt 2532 sengedage, hvilket svarer til et 

gennemsnitligt sengedagsforbrug på 11,3 dage pr. patient. 

Dette er udregnet på følgende måde: 

Samlet sengedagsforbrug i interventionsgruppen (2532 dage) 

-------------------------------------------------------------- ---------- = gnsn. Sengedagsforbrug (11,3dg) 

Antal patienter i interventionsgruppen (224 patienter) 

Besparelse på sengedagsforbrug (uden korrektion for øget antal 

genindlæggelser). 

Det gennemsnitlige sengedagsforbrug hos patienter i interventionsgruppen er på 11,3, hvilket 

svarer til at der er sparet 6,2 dage pr. patientforløb, udregnet på følgende måde: 

Gnsn. sengedage i kontrolgr. – gnsn sengedage i interventionsgr.= besparelse i sengedage 

( 17,5 dage – 11,3 dage = 6,2 dage) 

Den samlede besparelse er på 1388 sengedage i projektåret. De ”sparede” sengedage kunne, i 

teorien, anvendes til at der i afsnittet var en meraktivitet på 123 patienter (1388 dage divideret 

med 11,3 dage = 123 patienter), som kunne give en yderligere DRG-indtjening. DRG- taksten 

for hvert ortogeriatrisk forløb er 95.843 kr. i 2010-priser(26). I teorien kunne der derfor tjenes 

yderligere ca. 11,8 million kroner i DRG-midler til afsnittet. En sådan meraktivitet ville kræve 

yderligere operationslejer, flere senge, personaler m.m. 

Genindlæggelser. 

Det kan være svært at kortlægge patienternes vej gennem systemet, da det patientadministrative 

system ikke kan generere data til belysning af dette. De data, der kan trækkes er 

genindlæggelser indenfor 90 dage efter udskrivelsen og kun i den samme afdeling, som 

patienten bliver udskrevet fra. I projektet ønskede vi at afdække om den kortere indlæggelsestid 

i interventionsgruppen havde som konsekvens, at patienterne oftere blev genindlagt indenfor 3 

måneder efter udskrivelsen end patienterne i kontrolgruppen gjorde. Genindlæggelserne kunne 

46 af 58


være både i ortopædkirurgisk, geriatrisk, og evt. medicinsk afdeling. Det var ikke muligt at få 

disse oplysninger via det formelle system. 

De resultater, der præsenteres her, er baseret på data fra den elektroniske patientjournal, og er 

behæftede med en vis usikkerhed, da patienterne i flere tilfælde flyttes frem og tilbage mellem 

afdelinger i et og samme forløb. 

Da alle journaler skulle gennemses for at finde oplysninger om genindlæggelser, har det ikke 

tidsmæssigt været muligt at finde data om genindlæggelser i medicinsk afdeling. Det betyder, at 

genindlæggelser i denne rapport defineres som genindlæggelser i ortopædkirurgisk og geriatrisk 

afdeling og indenfor en 3-måneders periode efter udskrivelsen. 

I Figur 18. ses i skemaform genindlæggelser fordelt på antal patienter, som har været genindlagt 

fra 1-5 gange indenfor 3 måneder efter udskrivelsen. Endvidere ses det samlede antal 

genindlæggelser og det tilhørende sengedagsforbrug både i kontrolgruppen og i 

interventionsgruppen. 

Figur 18. Genindlæggelser. 


Genindlæggelser x 1 (antal pt.) 20 24 




Genindlæggelser i afd.O, 

(antal/dage) 

21/97* 29/113* 

Genindlæggelser i afd.G, 

(antal/dage) 

7/113* 13/195* 

Genindlæggelser i alt, (antal/dage) 28/210* 42/308* 

Antal pt. der genindlæggelses i alt 24 31 

Antal udskrevne i alt(minus døde 

under indlæggelse) 

213 215 

Genindlagte pt. i % af alle 

udskrevne. 

* 

11,3 14,4 

Antal forbrugte sengedage på genindlæggelser er udregnet på baggrund af de reelle 

gennemsnitlige liggetider (udskrifter fra F-PAS) for patienter i både ortopædkirurgisk afdeling 

og geriatrisk afdeling i årene 2007 og 2008. (Se afsnit ”Reel besparelse på sengedagsforbrug”) 

I interventionsgruppen genindlægges 31 patienter i alt 42 gange, og i kontrolgruppen 

genindlægges 24 patienter i alt 28 gange, dvs. at der er 14 genindlæggelser flere i 

interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Det er forventeligt, når indlæggelsestiden nedsættes. 

Forskellen kan også delvist bero på tilfældigheder eller på de uligheder, som er mellem 

kontrolgruppe og interventionsgruppe. 

47 af 58


Genindlæggelser sker som oftest i den afdeling, hvor man før har været indlagt. Eftersom alle 

patienter i interventionsgruppen har været indlagt i geriatrisk afdeling, vil genindlæggelser 

p.g.a. medicinske problemstillinger som regel ske i geriatrisk afdeling. Det samme forhold gør 

sig ikke gældende for kontrolgruppen, hvor 107 patienter ikke har været indlagt i geriatrisk 

afdeling. Hvis sidstnævnte patienter genindlægges p.g.a. medicinske problemer, må det 

formodes, at det fortrinsvis har været i medicinsk afdeling. Da der ikke er målt på 

genindlæggelser i medicinsk afdeling, kan det være en medvirkende årsag til forskellen på 

genindlæggelser i interventionsgruppen og kontrolgruppen. 

De fleste genindlæggelser sker i ortopædkirurgisk afdeling, i kontrolgruppen drejer det sig om 

ca. 75 % af alle genindlæggelser og i interventionsgruppen er det ca. 70 % af alle 

genindlæggelser. En del af disse genindlæggelser skyldes formodentlig at indopererede kunstige 

hofter kan gå af led, hvis patienten ikke overholder visse restriktioner, som især demente kan 

have svært ved at huske. Dette er f.eks. årsagen til at en enkelt patient i interventionsgruppen 

genindlægges hele 5 gange indenfor 3 måneder efter udskrivelsen. 

Resultaterne tyder på, at en kortere indlæggelsestid som forventet medfører et øget antal 

genindlæggelser. Det medfører et sengedagsforbrug, som skal modregnes i den besparelse på 

1388 sengedage som er beskrevet under afsnit ”besparelse på sengedagsforbrug”. Resultatet 

heraf vil være den reelle besparelse af sengedage korrigeret for de ekstra genindlæggelser. 

På længere sigt kunne det være ønskeligt at undersøge genindlæggelser nærmere for at afdække 

om de kortere indlæggelser reelt giver flere genindlæggelser og evt. kortlægge årsagerne til 

genindlæggelse, således at der kan tages højde for dette i den fremtidige planlægning af 

patientforløbet. 

Reel besparelse på antal sengedage (med korrektion for sengedage på 

øget antal genindlæggelser i interventionsgruppen.) 

Sengedagsforbruget i forhold til genindlæggelser er udregnet på baggrund af den 

gennemsnitlige liggetid for henholdsvis geriatriske og ortopædkirurgiske patienter i 2007 og 

2008. 

Figur 18. Gennemsnitlige liggetider for ortopædkirurgiske og geriatriske pt. 2007/2008*. 

Afd. O Afd. G 

2007 (kontrolgruppen) 4,6 dage 16,2dage 

2008 (interventionsgruppen) 3,9 dage 15,0 dage 

* Baseret på udskrifter fra F-PAS. 

På baggrund af ovenstående gennemsnitlige liggetider udregnes sengedagsforbruget på 

genindlæggelser i både kontrolgruppe og interventionsgruppe og ses i nedenstående skema. 

48 af 58


Figur 19. Sengedagsforbrug ved genindlæggelser. 

Kontrolgruppe(2007) Interventionsgruppe(2008) 

Afd. O Afd. G Afd. O Afd. G 

Antal genindlæggelser 21 7 29 13 

Antal sengedage /afd. 97 113 113 195 

Antal sengedage (O+G) 210 308 

Sengedagsforbruget på genindlæggelser er i kontrolgruppen 210 dage og i interventionsgruppen 

308 dage. Det betyder, at interventionen har medført et øget sengedagsforbrug på 98 dage i 

forhold til sengedagsforbruget i kontrolgruppen (308 dage minus 210 dage= 98 dage). 

Den reelle besparelse på antal sengedage efter korrektion for genindlæggelser er altså : 

Total besparelse på sengedage – øget sengedagsforbrug til genindl. = reel sengedagsbesparelse 

(1388 dage – 98 dage = 1290 dage). 

Den beregnede mulighed for yderligere patientforløb vil efter korrektionen være 114 patienter, 

svarende til en DRG-indtjening på 10,9 mill. kr. 

I modsætning til tidligere findes der ikke mere en ”pris pr. seng”, hvilket ville give os en 

mulighed for at udregne den reelle besparelse i kroner. Vi har derfor tilladt os, at udregne 

besparelsen ud fra en sengedagspris fra 2006 30 på en ortopædkirurgisk seng (3905 kr.). Det har 

ikke været muligt at finde en tilsvarende pris på en geriatrisk seng. Den reelle besparelse bliver 

herefter : 

Sparede sengedage x pris pr. seng pr. dag .= reel besparelse 

(1290 dage x 3905 kr. = 5,04 mill. kr.) 

Hvis denne besparelse korrigeres for udgifter til 1,0 ekstra sygeplejenormering (se afsnit 

”normeringer”), som koster ca. 400.000 kr. /år, reduceres den beregnede besparelse til ca. 4,6 

mill. kr. 

Normeringer. 

Allerede fra start stod det klart at når alle + 70-årige patienter med hoftebrud samles i et afsnit, 

ville de meget komplekse og plejekrævende patienter blive koncentreret der. Hvis vi skulle 

kunne rekruttere og fastholde personalet i afsnittet var det nødvendigt med en plejenormering, 

som var højere end i ortopædkirurgisk afdelingen som helhed. Normeringen skulle også være 

lidt højere end i geriatrisk afdeling, selv om vi dog mener, at den tidligere forbrugte normering 

til de ortogeriatriske patienter i geriatrisk afdeling svarer meget nøje til den der nu findes i 

ortogeriatrisk afsnit. Når vi antager det, skyldes det, at patienterne tidligere i geriatrisk afdeling 

var blandet med andre patienter, som ikke forbrugte et tilsvarende antal plejetimer. 

Plejenormeringen var 1,35 fuldtidsperson pr. seng i ortogeriatrisk afsnit i projektperioden, 

fordeling på plejegrupper kan ses i bilag 9. Der blev i den forbindelse tilført ortopædkirurgisk 

afdeling økonomi svarende til 1,0 sygeplejerskestilling (ca. 400.000 kr). 

30 Sengedagspriserne fra 2006 er fremskaffet af Økonomikonsulent ved OUH Svendborg Sygehus, Henrik Seemann. 

49 af 58


Der blev også, via omfordeling, tilført flere terapeuttimer, sådan at der var 29 ergoterapeuttimer 

og 36 fysioterapeuttimer til rådighed om ugen, svarende til 0,09 ergoterapeut og 0,12 

fysioterapeut pr. seng. Der blev ikke tilført terapiafdelingen økonomi til dækning af dette. 

Der er ikke sket nogen opnormering af det lægefaglige personale, hverken i ortopædkirurgisk 

eller geriatrisk regi. 

Det er ikke muligt at sammenligne med en normering i en lignende afdeling, da en sådan ikke 

findes. 

At udregne en merudgift på baggrund af den øgede normering i interventionsgruppen i forhold 

til kontrolgruppen vil være vanskeligt, fordi det ikke er muligt helt at beregne hvor mange 

plejetimer patientgruppen har forbrugt i kontrolgruppen, hvor nogle af patienterne blev flyttet til 

geriatrisk afdeling. Den eneste merudgift, der er dokumentation for er ovennævnte 400.000 kr. 

til en ekstra sygeplejerske, idet projektet skulle som udgangspunkt være udgiftsneutralt. 

Den lidt højere normering i ortogeriatrisk afsnit, både af plejepersonale og terapeutpersonale er 

en forudsætning for at kunne fastholde patientforløbet, således at kvaliteten bevares, samtidig 

med at forbruget af sengedage ikke øges. Som konsekvens har det, at personaleudgifterne øges 

eller omfordeles idet plejetyngden i resten af afdelingen bliver tilsvarende lavere, når de meget 

plejekrævende patienter samles i et afsnit. Vi mener, at udgifter til den øgede normering langt 

opvejes af de besparelser, der er på forbruget af sengedage. 

Anden økonomi. 

Forbrug af fast vagt. 

I projektperioden var der i alt 9 patienter, som havde brug for fast vagt, og kun i kortere 

perioder. Det er ikke muligt at fremskaffe data, som kan belyse dette i kontrolgruppen. Vi kan 

kun konstatere, at forbruget af fast vagt til disse patienter, ifølge vores oplevelser, er blevet 

væsentligt reduceret. Ifølge journaloplysninger har i alt 53 patienter i interventionsgruppen, 

været i delir 31 . Det påståede mindre forbrug af fast vagt til patienter i delir, skyldes at personalet 

er blevet bedre til at tackle disse patienter, fordi de har fået en større viden om emnet via 

kompetenceudviklingsprogrammet. 

Budgetmæssige problemer. 

Nedenstående er en kommentar til forløbet fra en økonomikonsulent 32 tilknyttet geriatrisk 

afdeling: 

”Forudsætningerne for etableringen af ortogeriatrisk afsnit G3 i ortopædkirurgisk afdeling i 

2007 var fysisk til stede, idet afdelingen havde den fornødne fysiske sengekapacitet og en lav 

belægningsprocent. Samtidig havde ortopædkirurgisk afdeling et merforbrug – og et alternativ 

til indflytningen af patienter med hoftenære fakturer var lukning af senge. 

31 Delir: En tilstand, som udløses af fysiske eller psykiske påvirkninger, hvor patienterne bla. er urolige, angste, 

desorienterede og derfor ofte har brug for særlig pleje, som f.eks. at blive skærmet fra andre patienter eller have en fast 

vagt, fordi der er stor risiko for at tilstanden ellers varer meget længe eller for et nyt fald. 

32 Økonomikonsulent ved OUH Svendborg Sygehus Britta Christensen. 

50 af 58


I foreliggende økonomiske beregninger var der truffet beslutning om en tillægsbevilling til 

ortopædkirurgisk afdeling svarende til 1,0 sygeplejerskestilling for at sikre en normering pr. 

seng svarende til geriatrisk afdeling. 

Imidlertid var de registrerings- og DRG- mæssige konsekvenser af flytning af sengene ikke 

indregnet. Flytningen af patienter fra geriatrisk afdeling til ortopædkirurgisk afdeling i 

slutningen af 2007 indebar et ikke indregnet fald i DRG- værdi for sygehuset, idet taksten for 

rehabilitering i geriatrisk afdeling er væsentlig højere end taksten i ortopædkirurgisk afdeling 

for frakturkirurgi. For at bibeholde den højere DRG- værdi og afregning til sygehuset, blev 

ortogeriatrisk afsnit G3 registrerings- og aktivitetsmæssigt tilbageflyttet til geriatrisk afdeling 

ultimo 2007. 

Efterfølgende viste det sig meget vanskeligt af få udredt de DRG- mæssige - og dermed 

afregningsmæssige konsekvenser af ændringen – ikke mindst på baggrund af organisatoriske og 

personalemæssige ændringer i administrationen i kølvandet på sammenlægningen med Odense 

Universitetshospital. Først medio april 2009 blev der således truffet en endelig beslutning om 

budgetomfordelingen mellem de berørte afdelinger. 

De planmæssige og administrative forhold omkring projekter har således ikke været optimale, 

idet så væsentlige forhold omkring kapacitet og økonomi bør være belyst på forhånd.” 

Ovenstående citat illustrerer det faktum, at det væsentligste problem, der har været i forbindelse 

med oprettelse af ortogeriatrisk afsnit var af økonomisk og administrativ karakter. Det betød 

mange forviklinger omkring fordeling af økonomi, som det vil føre for vidt at komme ind på 

her. Inden projektets start var der forsøgt taget højde for dette, idet der var placeret en 

økonomimedarbejder i styregruppen. Imidlertid meldte denne afbud til mere end halvdelen af 

styregruppemøderne. 

Delkonklusion 

På baggrund af resultaterne kan vi konkludere, at den ortogeriatriske intervention har givet en 

besparelse på 6,2 sengedage pr. forløb, men, som ventet, også medført lidt flere 

genindlæggelser. Den samlede besparelse på sengedage er, korrigeret for øgede 

genindlæggelser, 1290 dage, svarende til at der, ifølge beregningerne, kunne behandles 114 flere 

patienter i afsnittet og derved indtjenes yderligere 10,5 mill. kr.i DGR-midler. 

Hvis besparelsen udregnes på baggrund af sengedagspriser fra 2006 i ortopædkirurgisk afdeling, 

bliver besparelsen på 5,04 mill. kr. Korrigeres dette tal med udgifterne til den ekstra bevilligede 

sygeplejerske reduceres besparelsen til 4,6 mill. kr. 

For at opnå dette, skal patientforløbet være så effektivt som muligt, hvilket kræver en lidt højere 

pleje- og terapeutnormering i afsnittet. Den eneste udgift til oprettelse af ortogeriatrisk afsnit er 

tilførsel af midler til 1,0 sygeplejerskestilling i ortopædkirurgisk afdeling. En højere normering 

koster penge, men en del af den højere normering er fremkommet ved omfordeling, da 

plejetyngden bliver lavere blandt de øvrige patienter i afdelingen, når de meget plejekrævende 

patienter samles på et sted. En lavere normering på både terapeut og plejeområdet frygter vi 

igen vil give længere indlæggelser. 

De problemer, der har været i forbindelse med budgetomfordeling i de berørte afdelinger har 

uden sammenligning været det væsentligste problem for de tre afdelingsledelser i forbindelse 

med oprettelse og drift af ortogeriatrisk afsnit. 

51 af 58

5. Samlet konklusion 

Det overordnede MTV-spørgsmål er: 


”Hvordan kan organsering i et ortogeriatrisk afsnit optimere 

forløbet for +70-årige patienter med hoftebrud?” 

Patientforløbet for de +70-årige patienter med hoftebrud er blevet optimeret på følgende 

punkter: 

- Patientforløbet er i gennemsnit blevet 6,2 dage kortere, medførende en mulig meraktivitet 

på 114 patienter. Det svarer til 10,5 mill. kr. i ekstra DRG-indtjening, når der er korrigeret 

for genindlæggelser. 

- Patientforløbet er struktureret og baseret på evidens fra referenceprogrammet for hoftenære 

frakturer (1). 

- Information og medinddragelse af patient og pårørende er struktureret i forhold til bl.a. 

informationspjecer og Konsultationsstuegang. 

- Patienterne har adgang til både ortopædkirurgisk og geriatrisk specialviden i hele forløbet. 

- Hele patientforløbet samlet i et afsnit. 

- Mere fokus på osteoporoseforebyggelse medfører, at flere patienter sættes i behandling for 

osteoporose. I kontrolgruppen er 84 % af patienterne og i interventionsgruppen 97 % af 

patienterne i behandling ved udskrivelsen. 

- Kompetenceudvikling af det tværfaglige personale 

På følgende områder har interventionen ikke med sikkerhed optimeret forløbet: 

- En lille, men ikke sikker nedsættelse af mortaliteten på 1,4% i forhold til før interventionen. 

- Lidt større risiko for genindlæggelse, idet 14,4 % af patienterne i interventionsgruppen 

genindlægges, hvor det i kontrolgruppen er 11,3 % af patienterne. 

På følgende områder, som ikke har kunnet sammenlignes med kontrolgruppen kan vi 

konstatere: 

- Patienterne genvinder knap deres tidligere funktionsniveau fra før bruddet, målt ved 4måneders 

kontrollen. Ved indlæggelsen er patienternes gennemsnitlige funktionsniveau målt 

ved Barthel 16,5, ved udskrivelsen er det 11,6 og ved 4-måneders kontrollen er det 15,5. 

- Patienterne fordobler deres ganghastighed fra udskrivelsen og til 4-måneders kontrollen målt 

ved den gennemsnitlige TUG-værdi. Ved udskrivelsen er den 41,6 sekunder og ved 4månederskontrollen 

er den 21,6 sekunder. 

- Patienterne taber i vægt efter indlæggelsen, målt ved gennemsnitlig BMI-værdi under 

indlæggelsen og ved 4-måneders kontrollen. BMI under indlæggelsen var 23,5 og ved 4måneders 

kontrollen 22,3. 

Den største gevinst for patienten har været at indlæggelsen er blevet kortere, men også at kvaliteten 

af den pleje, behandling og rehabilitering, som patienten har modtaget er forbedret. Der nu er både 

ortopædkirurgisk og geriatrisk ekspertise til stede i hele forløbet, og patienten forbliver i samme 

seng. Samtidig inddrages patienten og dennes pårørende i forløbet og har mulighed for 

medindflydelse. Hele patientforløbet er endvidere struktureret og delvist afstemt med de 

anbefalinger, som er I ”Referenceprogram for patienter med hoftenære brud”(1). Dette har 

52 af 58


kvalificeret og effektiviseret patientforløbet. Selv om patientforløbet er kortere end før, har det ikke 

medført en øget dødelighed eller flere genindlæggelser end forventet. 

Patient og pårørende udtrykker tilfredshed med indlæggelsen og informationsniveauet, men de har 

ikke noget at sammenligne med. De fleste opdager ikke, at de er indlagt i en ny organisationsform 

før de læser om det i vores informationsfolder, eller vi informerer dem. 

Personalet i afsnittet har gennemgået kompetenceudvikling og arbejdet sammen på en ny måde, 

som beskrevet i organisationsafsnittet. Det tværfaglige patientforløbsprogram med især 

konsultationsstuegang og morgenmøder har været med til at kvalificere forløbet, sådan at alle 

patienter får udført de samme grundlæggende undersøgelser, tests og behandlinger og får de samme 

informationer. Personalet udtrykker tilfredshed med at arbejde på den nye måde, som giver dem 

indflydelse på eget arbejde og mulighed for at være med til at udvikle konceptet, hvilket giver et 

meningsfyldt arbejde. 

For hele organisationen som sådan har den nye organisation betydet, at der er sparet mange 

sengedage uden at genindlæggelser er øget i betydeligt omfang. Der er også sparet udgifter til faste 

vagter. Der har kun været en minimal udgift til normering af en ekstra sygeplejerske. Alle andre evt. 

udgifter er dækket ved omfordeling indenfor afdelingernes egne budgetter, idet projektet som 

udgangspunkt skulle være udgiftsneutralt. 

Det væsentligste problem har været i forbindelse med fordeling af de økonomiske midler mellem de 

tre afdelinger, som først ca. 1½ år efter projektets start var på plads. 

Samlet set kan vi konkludere, at patientforløbet for +70-årige patienter er optimeret i forhold til før 

på ovennævnte områder, og at der er potentiale for yderligere forbedringer. Vi mener, at konceptet 

er et stort skridt i den rigtige retning, fordi det tilbyder patienterne et sammenhængende forløb med 

de ekspertiser, som der er brug for i forløbet. Samtidig er det tilfredsstillende for personalet at 

arbejde med og giver mulighed for udvikling både af kompetencer og af selve patientforløbet. De 

øgede omkostninger i form af en ekstra sygeplejenormering, mener vi mere end udlignes i forhold 

til besparelsen på sengedage og det mindre forbrug af faste vagter og vikarer. 

6. Perspektivering /diskussion. 

6.1 Ortogeriatrisk afsnit i drift 

Projekt ”Ortogeriatrisk afsnit” sluttede officielt d. 30. oktober 2008, men i praksis videreførtes 

afsnittet, mens vi ventede på at direktionen skulle tage en beslutning om afsnittets videre drift. Da 

denne beslutning ikke blev taget, besluttede de tre afdelingsledelser, at pr. 01.05.09. var 

Ortogeriatrisk afsnit G3 i drift, og der blev udarbejdet en samarbejdsaftale (bilag 8), som stadig er 

den vi arbejder efter. 

Efter vores mening har afsnittet fungeret rigtig godt, og stort set på samme måde, som i 

projektperioden. Der har været enkelte tilretninger i patientforløbsprogrammet, ligesom der har 

været ændringer i arbejdsgange på baggrund af at der ikke mere er så stor en terapeutnormering i 

afsnittet. Konsekvenserne af dette er endnu ikke kortlagt. 

Struktureringen af forløbet har været med til at vi på relativ kort tid har forbedret vores NIPindberetninger, 

sådan at vi nu opfylder alle indikatorer bortset fra en enkelt. 

Endelig er patienternes liggetid yderligere forkortet, sådan at de nu har en gennemsnitlig 

indlæggelse på 9,8 dage. 

53 af 58


6.2 Visioner. 

At arbejde med et projekt har givet så mange positive erfaringer, at vi gerne vil fortsætte med at 

arbejde projektorienteret, dvs. at alle medarbejdere føler, at de har et medansvar for udvikling af 

konceptet og også føler at de reelt har medindflydelse. De løbende tilbagemeldinger om udviklingen 

i antal liggedage, NIP-tal osv. har virket meget motiverende for personalet. 

Vi mener, at resultaterne fra vores projekt, tyder på at organiseringen er rigtig og tilfører 

patientforløbet kvalitet på en måde, som patienterne profiterer af, selv om vi på nogle områder har 

fået resultater, som indikerer, at der skal gøres en yderligere indsats. Det gælder f.eks. patienternes 

ernæring, hvor vi kunne tænke os at arbejde yderligere med ernæring præoperativt, hvor patienterne 

ofte faster meget længe, ligesom vi kunne tænke os at forebygge vægttab efter udskrivelsen, dette 

meget gerne i et samarbejde med primær sektor. 

Vi vil gerne have et samarbejde med anæstesiafdelingen, som f.eks. som ovenfor nævnt i forhold til 

fasteperioder, men også i forhold til smertebehandling og medicinsk optimering af patienterne inden 

operationen. 

Vi vil gerne undersøge hvilken betydning tilstedeværelsen af terapeuter har for rehabiliteringen af 

patienterne, for indlæggelsestid og for udskrivelsen og tiden derefter. Imidlertid er 4-måneders 

kontrollen afskaffet som en obligatorisk del af forløbet og gennemføres nu kun for udvalgte 

patienter, dette p.g.a. manglende resurser. 

Vores mulighed for at sammenligne vores resultater med andre er begrænsede, fordi ingen andre har 

oprettet lignende afsnit her i landet. Det kunne være spændende hvis der blev oprettet andre afsnit 

med lignende koncept, som vi kunne lære af og udveksle erfaringer med. 

Fordi vores patientgruppe har været +70-årige og ikke som i NIP +65-årige, har det ikke helt været 

muligt at sammenligne resultater fra projektet med NIP-data. Derfor kunne det være formålstjenligt 

at ændre målgruppen, sådan at den fremover er alle + 65-årige patienterne med hoftenære brud. 

I det sidste 1½ år har ortopædkirurgisk afdeling yderligere modtaget op til 2 patienter med 

hoftebrud om ugen fra OUH, hvilket har betydet et øget antal patientforløb i afsnittet sammenlignet 

med projektperioden. 

Vi mener, at de fleste + 65-årige patienter med hoftebrud kunne profitere af en ortogeriatrisk 

indsats, ligesom vi mener, at et større afsnit kunne være mere rationelt end et meget lille afsnit. 

Derfor er en af visionerne på sigt at udbygge afsnittet, sådan at det får en større kapacitet og 

mulighed for at modtage flere af de fynske patienter med hoftenære frakturer. 

Vi har planer om yderligere at tilrette vores patientforløbsprogram i forhold til de evidensbaserede 

anbefalinger i ”Referenceprogrammet for patienter med hoftenære frakturer”. 

Det vil være vigtigt at fokusere på løbende kompetenceudvikling af hele det tværfaglige personale 

indenfor både det ortopædkirurgiske og det geriatriske speciale. 

M.h.t. patientmedinddragelse mener vi, at vi har taget det første skridt i forbindelse med 

Konsultationsstuegangen, det kunne være spændende at arbejde videre med dette, f.eks. i 

samarbejde med relevante interesseorganisationer. 

54 af 58


Vores database har vi intentioner om at videreføre i nogle år endnu m.h.p. at blive klogere på 

patientgruppen. Vi håber, at også andre måske vil bruge disse data til forskning eller til andre 

projekter på området. 

Ortogeriatrisk afsnit er velfungerende og har profiteret af at arbejde efter tankerne i det kliniske 

mikrosystem. Der har været – og er - mange udfordringer især af praktisk, administrativ, økonomisk 

og kulturel karakter. Vi tror på, at det er umagen værd at tage udfordringerne op. 

6.3 Udbredelse til andre afdelinger / specialer. 

Den nytænkning, som organisationen af Ortogeriatrisk afsnit repræsenterer vil kunne danne model 

for organisation af andre patientforløb i fremtiden. Vi håber de kan lære af vores erfaringer og bl.a. 

sikre sig at det administrative og budgetmæssige er på plads inden der startes et projekt. 


I ”Den Danske Kvalitetsmodel”(DDKM)(27) defineres ordet kvalitet som følgende: 

Høj professionel standard 

Høj patienttilfredshed 

Helhed i patientforløbet 

Minimal patientrisiko 

Effektiv resurseudnyttelse 

Vi mener, at Ortogeriatriske afsnit lever op til ovenstående kvalitetskrav og formålet med DDKM, 

fordi der er fokus på udvikling af kvalitet i patientforløbet og medinddragelse af patienterne, 

ligesom det er et koncept, som går på tværs af både specialer og faggrupper. 

Vi har ikke kunnet medtage alle aspekter af projektet i denne rapport – selv om vi meget gerne ville. 

Det har været – og er - fantastisk inspirerende, lærerigt og udviklende at arbejde med 

”Ortogeriatrisk afsnit”, og vi fortsætter med at udvikle konceptet indenfor de rammer vi har. 

Vi håber, at rapporten kan inspirere og motivere andre til at gå i gang med lignende projekter, som 

baserer sig på det helt grundlæggende arbejde ude ved og sammen med patienten. Vi tror på, at 

varige forandringer og udvikling i forbindelse med patientforløbet, sker i samarbejde med patienten 

i forbindelse med det daglige arbejde. På den måde kan nye metoder, efter vores opfattelse, 

afprøves, evalueres og implementeres på en overskuelig måde 

55 af 58

Referencer 


1. Dansk Sygeplejeraad, Dansk Ortopædisk Selskab, Den Faglige Sammenslutning af 

Ortopædkirurgiske Sygeplejersker, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og 

Sundhedsstyrelsen: ”Referenceprogram for hoftenære frakturer”, Juni 1999. 

2. Nielsen, Katrine, Jensen, Niels C., Jensen, Claus M., Thomsen, Marianne, Pedersen, Lars, 

Johnsen, Søren P., Ingeman, Annette, Bartels, Poul B., Thomsen, Reimar W. : ”Quality of 

care and 30 day mortality among patients with hip fractures: a nationwide cohort study.”, 

BMC Health Services Research, 2009. (www. Biomedcentral.com/1472-6963/9/186). 

3. Det Nationale Indikatorprojekt: ” NIP-hoftenære frakturer. National auditrapport 2009.” 2. 

kommenterede udgave, 17. november 2009. 

4. Nymark, Tine, Lauritsen, Jens M., Ovesen, Ole, Röck, Niels D., Jeune, Bernard: 

”Decreasing incidence of hip fracture in the Funen County, Denmark.”, Acta Orthopaedica, 

2006. 

5. Dansk Sygeplejeraad, Danske Fysioterapeuter, Dansk Ortopædisk Selskab: 

”Referenceprogram for patienter med hoftebrud”, 2008. 

6. Holm, Ellen, Danbæk, Lis: ”Ortogeriatri eller gerontoortopædi ?”. Ugeskrift for Læger, 9. 

November 2009. 

7. Abraham Adunsky, Ayala Lusky, Marian Arad and Raphael J. Heruti: “A Comparative 

study of Rehabilitation Outcomes of Elderly Hip Fracture Patients: The Advantage of a 

Comprehensive Orthogeriatric Approach.”, Journal of Gerontology: MEDICAL 

SCIENCES 2003, Vol. 58A, No. 6, 542-547 

8. Rapport fra Regional Projektgruppe vedr. Gode patientforløb: ”Det gode patientforløb – 

hoftenære brud. Fremtidens Sygehuse i Region Syddanmark”, Juni 2008. 

9. Gregersen, Merete, Jensen, Niels Christian, Mørch, Marianne M., Damsgaard, Else Marie: 

“Effekten af geriatrisk intervention på rehabilitering af ældre patienter med hoftefraktur”., 

Ugeskrift for Læger, 2009. 

10. Nymark, Tine, Ph.D thesis: “The Funen County Hip Fracture Study. Incidence, recurrence, 

mortality and projection”. 2008 

11. Dansk Sygeplejeraad: ”Kliniske retningslinier for hoftebrud, 2002. 

12. Forebyggelseskommissionen: ”Vi kan leve længere og sundere”. Forebyggelseskomiteens 

anbefalinger til en styrket forebyggende indsats”. Side 45, 426. April 2009. 

13. DSI for Ældresagen: ”Sundheds- og plejeudgifter til ældre. Scenarier for fremtiden.”. 

December 2005. 

14. Knappe, Ulla (Landsformand for Osteoporoseforeneingen) m. fl.: ”Ingen tager ansvar for 

patienter”. Artikel i Dagens Medicin, 16.05.08. 

15. Region Syddanmark: ”Rapport om sygehuse i Syddanmark – et fagligt og organisatorisk 

grundkoncept”. Høringsudkast. 2010. 

16. Danske Regioner, DSI (Dansk Sygehus Institut) og Region Syddanmark: ”Introduktion til 

Kliniske Mikrosystemer. Kvalitetsudvikling med patienten i centrum.”, 2008. 

17. Poulstrup, Arne og Hansen, Jakob: “Klinisk Mikrosystem – en vej til bedre 

brugerinddragelse”. Ugeskrift for Læger, 8. marts 2010. 

56 af 58


18. Sundhedsstyrelsen. Enhed for Medicinsk Teknologivurdering: ”Metodehåndbog for 

Medicinsk Teknologivurdering. 2007”. 2. udgave. December 2007. 

19. Daponte, Beth Osborne: Evaluation Essentials. Methods for conducting sound research”. 

John Wiley and Sons. 2008. 

20. Nybo, Anne Marie, Osler, Merete: ”Kohorteundersøgelser for begyndere. En indføring i 

kohortedesignet og basale begreber”. Ugeskrift for Læger, 5. april 2004. 

21. Dansk Knoglemedicinsk Selskab: ”Vejledning til udredning og behandling af 

Osteoporose”. 2009. www.dkms.dk 

22. Sundhedsstyrelsen: ”Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, 

sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig 

risiko”. Version 1.1. 2008. 

23. Astrup m.fl. :”Menneskets ernæring”. Munksgaard. 2. oplag. 2006. 

24. Rapport fra ernæringsrådet: ”Ernæring og aldring”. 2002. 

25. Region Syddanmark i samarbejde med de 22 kommuner i regionen: ”Ergoterapeutisk og 

fysioterapeutisk tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse for: Patienter med 

hoftenære frakturer”, Marts 2009. 

26. Sundhedsstyrelsen: ”Takstsystem 2010. Vejledning”. 2010. 

27. IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet): ”Den Danske 

Kvalitetsmodel”. 2009. 

57 af 58

Bilagsfortegnelse 


1. Spørgeskema udleveret til patienter i forbindelse med 4-måneders kontrol. 

2. Indtastningsskema til database 

3. Rapport om kvalitative interviews med patienter og pårørende 

4. Konklusion på fokusgruppeinterview 

5. Projektrapport 

6. Patientforløbsprogram 

7. Funktionsbeskrivelse for ”Klinisk Afdelingssygeplejerske” 

8. Samarbejdsaftale 

9. Normering i projektperioden 

10. Kursusbevis 

11. Instruks for Konsultationsstuegang 

12. Informationspjece til patienter og pårørende 

13. Pjece til patienterne ved udskrivelse om brudtype og operationsform 

14. Ernæringspjece 

58 af 58

Skulptur af den spanske kunstner Joan Antigas Planas, placeret ved indgangen til Ortopædkirurgisk afd. 


Bilag til MTV-rapport 

- Et tværfagligt samarbejde imellem 

Geriatrisk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling 

og Rehabiliteringsafdelingen 

OUH, Svendborg Sygehus 

April 2010

Bilagsfortegnelse 

1. Spørgeskema udleveret til patienter i forbindelse med 4-måneders kontrol. 

2. Indtastningsskema til database 

3. Rapport om kvalitative interviews med patienter og pårørende 

4. Konklusion på fokusgruppeinterview 

5. Projektrapport 

6. Patientforløbsprogram 

7. Funktionsbeskrivelse for ”Klinisk Afdelingssygeplejerske” 

8. Samarbejdsaftale 

9. Normering i projektperioden 

10. Kursusbevis 

11. Instruks for Konsultationsstuegang 

12. Informationspjece til patienter og pårørende 

13. Pjece til patienterne ved udskrivelse om brudtype og operationsform 

14. Ernæringspjece

Bilag 1

Spørgeskema til patienter til 4-måneders kontrol. 

1. Hvornår påbegyndte De genoptræningen efter udskrivelsen?(sæt kryds) 

a. 2 uger efter udskrivelsen: …. 

b. 3 uger efter udskrivelsen: …. 

c. 4 uger efter udskrivelsen: …. 

d. Mere end 4 uger efter udskrivelsen: …. 

2. Er De stadig i gang med genoptræningen?: Nej… Ja… 

3. Har De planer om at fortsætte med træning? Nej… Ja… 

4. Har De været faldet efter udskrivelsen? Nej… Ja… 

Hvis ja hvor mange gange… 

5. Er De svimmel? Nej… Ja… 

6. Har De gang eller balanceproblemer? Nej… Ja… 

7. Har De smerter i det opererede ben? Nej… Ja… 

8. Har De haft problemer med hukommelsen efter udskrivelsen? 

Nej… Ja… 

9. Har De tabt i vægt efter udskrivelsen?: Nej… Ja… 

10. Er De påbegyndt ny medicin efter udskrivelsen? 

Nej … Ja… 

Hvis Ja, hvilken: 

11. Er der problemer i tilknytning til ovenstående De specielt gerne vil drøfte ved 

det ambulante besøg?

--------------------------------------------------------------------------------------------------- 

12. Var de tilfreds med afdelingens behandling af Deres sygdom? 

Ja….. Både og... Nej…. Ved ikke …… 

13. Fik De de informationer, som De havde brug for under indlæggelsen? 

Ja….. Både og… Nej…. Ved ikke…… 

14. Fik De lov til at forblive indlagt på afdelingen, indtil De følte Dem klar til at 

blive udskrevet? 

Ja ….. Både og….. Nej….. Ved ikke ….. 

15. Fik De den information, De havde brug for inden De blev udskrevet? 

Ja ….. Både og …. Nej….. Ved ikke …. 

16. Var den aftalte hjemmehjælp ved udskrivelsen tilstrækkelig? 

Ja …. Både og …. Nej….. Ved ikke …. 

17. Har De haft mere hjælp fra Deres familie efter hoftebruddet end før? 

Ja …. Både og …. Nej ….. Ved ikke ….

Bilag 2

Bilag 3

PROJEKT: ORTOGERIATRISK AFSNIT 

INTERVIEW MED PATIENTER OG PÅRØRENDE 

En kvalitativ undersøgelse af patienters og pårørendes oplevelse af og tilfredshed 

med indlæggelsesforløb i ortogeriatrisk afsnit. 

Interview og rapport ved: 

Irmgard Birkegaard 

Udviklingssygeplejerske 

Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus 

12


Projekt: Ortogeriatrisk afsnit................................................................................................................3 

Forberedelse af interview af patienter og pårørende............................................................................3 

Interviewområder.............................................................................................................................4 

Afgrænsningen for interviewundersøgelse ......................................................................................4 

Udarbejdelse af interviewspørgsmål................................................................................................5 

Interviewundersøgelsen .......................................................................................................................8 

Interviewdeltagere............................................................................................................................8 

Indledende indtryk ...........................................................................................................................8 

Analyse af data.................................................................................................................................9 

Resultat af interviewundersøgelse .....................................................................................................10 

Patient domæne..............................................................................................................................10 

Patient-personale domæne .............................................................................................................12 

Klinisk praksis domæne .................................................................................................................13 

Kontekst domæne...........................................................................................................................15 

Konklusion.........................................................................................................................................16 

Anbefalinger.......................................................................................................................................17 

Diskussion..........................................................................................................................................17 

Bilag 1: Projektbeskrivelse 

Bilag 2: Brev til interview deltagere 

Bilag 3: Interview, transskriberede og kondenserede 

Bilag 4: Kategorisering af interview

Projekt: Ortogeriatrisk afsnit 

Projekt Ortogeriatrisk afsnit blev igangsat 16. april 2007 med opstart af afsnit pr 1. november 2007. 

Se Projektbeskrivelse i bilag 1. 

Projektets målgruppe er +70 årige med hoftenære frakturer. Af projektbeskrivelsen fremgår 

følgende formål: 

• At optimere patientforløbet for ovennævnte patientgruppe i et fælles orto-geriatrisk afsnit 

• Kompetenceudvikling af det tværfaglige personale 

Projektet er organiseret med styregruppe, projektgruppe og med sygeplejerske Bente Jensen som 

projektleder. 

De patientrettede leverancer er: 

• anvendelse af godkendt patientforløbsprogram og 

• informationspjece til patienter og pårørende. 

Under succeskriterier med patientfokus ønskes ”tilfredshed blandt interessenter”, afdækket ved 

patienttilfredshedsundersøgelse. Under metode angives fokusgruppeinterview blandt interessenter, 

hvilket rummer både patient, pårørende og personalerettet oplevelse af forløbet i ortogeriatrisk 

afsnit. 

Projektforløbet med funktion af et ortogeriatrisk afsnit angives fra 1. november 2007 til 1. 

november 2008. 

Forberedelse af interview af patienter og pårørende 

Efter afsluttet projektperiode går projektet ind i evalueringsfasen. Dette indbefatter dels 

databearbejdning på de opstillede kriterier ved kvantitative metoder og dels kvalitative 

undersøgelser af personale-, patient- og pårørendetilfredshed. 

Udviklingssygeplejerske ved Geriatrisk Afdeling, Irmgard Birkegaard, står for undersøgelse af 

patient- og pårørendetilfredshed. 

Der holdes projektgruppemøde den 14. august 2008, hvor forberedelse af interview af patienter og 

pårørende er på dagsordenen. 

3

Interviewområder 

Projektgruppen ønsker patienter og pårørendes oplevelse af følgende områder belyst: 

• Information 

o Om indlæggelsen, forløbet, planer, hvad man må/kan som nyopereret hoftepatient, 

om den pjece, der udleveres. 

• Oplevelse af konsultationsstuegang 1 

o Blev ”jeg” hørt. 

o Mine forhold og ønsker. 

• Genoptræningsforløbet 

o I afdelingen. 

o Hjemme. 

• Kontakter i afdelingen 

o Er det trygt at henvende sig med spørgsmål. 

o Mange/få kontakter. 

Afgrænsningen for interviewundersøgelse 

Populationen fastsættes til deltagere i projektet, jf. projektets in- og eksklusionskriterier. Herudover 

er der følgende udvælgelseskriterier: 

• Patient og pårørende skal have deltaget i konsultationsstuegang. 

• 5 patienter med deres respektive pårørende. Heraf mindst 1 mandlig patient. 

• Primært patienter fra eget hjem. Heraf mindst 1 patient fra plejehjem. 

• Patienten må ikke være svært dement. 

Patienterne udvælges af sygeplejerske Merete Durbahn 2 og personnumrene gives til intervieweren, 

Irmgard Birkegaard (IB), som aftaler med de udvalgte patienter, hvornår interviewene skal finde 

sted. Der sendes brev som bekræftelse. Se bilag 2. Interviewene foregår i patienternes hjem eller på 

plejehjem. 

Interviewundersøgelsen er kvalitativ og fokuserer på patienters og pårørendes oplevelser i 

forbindelse med indlæggelse i ortogeriatrisk afsnit. Interviewene optages og interviewdata 

transskriberes og analyseres 3 . IB udarbejder interviewspørgsmål jf. afsnit: interviewområder. 

1 

Konsultationsstuegang: samtale imellem patient og pårørende, læge, sygeplejerske og terapeut. 

2 

Merete Durbahn: geriatrisk sygeplejerske; varetager ambulant opfølgning af orto-geriatriske patienter i Geriatrisk 

Klinik. 

3 

Referat fra projektgruppemøde. Ved projektleder Bente Jensen. 190808 

4

Udarbejdelse af interviewspørgsmål 

For at give undersøgelsen et vidensbaseret fundament, gennemførtes et kort litteraturstudie. Da der 

allerede er lavet adskillige undersøgelser omkring betydningen af god information og 

kommunikation, betydning af kontinuitet, koordination og et sammenhængende patientforløb, blev 

studiet koncentreret omkring aftaler, kvalitetsstandarder, hensigtserklæringer og regler for disse 

områder, f.eks. Sundhedsloven og Den Danske Kvalitetsmodel. 

For at sikre undersøgelsens patientvinkel gennemførtes et ligeledes kort studie omkring kvalitative 

forskningsmetoder ved hjælp af personlige interviews. 

Ud fra denne research er interviewspørgsmålene opstillet. Se nedenstående skematiske oversigt. 

Indgangsspørgsmål Litteratur og referencer Interviewspørgsmål 

Patientens oplevelse af 

indlæggelsen med fokus 

på: 

Patient og pårørendes 

oplevelse 

Kvalitative undersøgelser (interview) 

Forskeren søger viden på baseret på 

den udforskedes perspektiv. Den 

udforskedes subjektivitet indgår som 

det væsentlige datamateriale. Man 

søger at afdække menneskers 

meninger, vurderinger og holdninger i 

deres indbyrdes sammenhænge og 

specifikke kontekst 4 . 

De processer og mekanismer hvormed 

en offentlig indsats frembringer 

effekter er uhyre komplekse og 

afhængige af mange aktørers 

handlemuligheder, ressourcer og deres 

opfattelse af indsatsen. 

Nødvendigt at afdække de processer 

og kontekster, der antages at 

producere effekter 5 . 

Patienten: 

Hvad var det bedste ved 

din indlæggelse på 

afdeling G3 på Svendborg 

Sygehus? 

(nævn fra 3-5 ting) 

Hvad kunne have været 

bedre ved din 

indlæggelse? 

(nævn 3-5 ting) 

Pårørende: 

Hvad var det bedste ved 

indlæggelsen – for dig 

som pårørende? 

Hvad kunne have været 

bedre – for dig som 

pårørende? 

4 Launsø L og Rieper O. Forskning om og med mennesker. Nyt Nordisk forlag Arnold Busk 2000. s.38 

5 Launsø L og Rieper O. Forskning om og med mennesker. Nyt Nordisk forlag Arnold Busk 2000 s.22 

5

Indgangsspørgsmål Litteratur og referencer Interviewspørgsmål 

Information 

Sundhedslovens 

• Om indlæggelsen, 

forløbet, planer, 

hvad man må/kan 

som nyopereret 

hoftepatient, om 

den pjece, der 

udleveres 

Paragraf 15: ”Ingen behandling må 

indledes eller fortsættes uden 

patientens informerede samtykke..” 

Konsultationsstuegang 

6 

Hvilken viden havde du og 

dine pårørende brug for 

under indlæggelsen? 

Herunder: 

Hvorfra fik du/I den 

viden? 

Hvem gav dig/jer den 

viden? 

Hvor/hvem gik du til med 

dine/jeres spørgsmål? 

• Blev ”jeg” hørt 

• mine forhold og 

ønsker 

Kontakter i afdelingen 

• Er det trygt at 

henvende sig med 

spørgsmål 

• Mange/få 

kontakter 

DDKM (Den Danske 

Kvalitetsmodel): 

Patientinddragelse 

2.1.1 Informeret samtykke til behandling 

(1/4) 

2.1.2 Patientens inddragelse i beslutninger 

vedrørende behandlingen (2/4) 

2.1.3 Pårørendes inddragelse i 

patientbehandlingen (3/4) 

Patientinformation og -kommunikation 

2.2.1 Vigtige samtaler med patienten (1/2) 

2.2.2 Skriftlig information i 

behandlingsforløbet (2/2) 7 

Kontaktpersonordningen indebærer, at 

en indlagt patient eller en patient i et 

længerevarende ambulant forløb får 

tilknyttet én fast kontaktperson gennem 

behandlingsforløbet. Dette skal sikre, 

at patienten får en personlig indgang 

til sygehusvæsenet, en bedre 

koordination af behandlingsforløbet, 

og at patienten bliver bedre 

informeret om sin sygdom og 

behandling. 

Kontaktpersonordningen blev aftalt 

med de daværende amter, men er ikke 

fuldt ud gennemført. Regionerne er fra 

1. januar 2009 forpligtet til at tilbyde 

alle sygehuspatienter en 

kontaktperson 8 . 

Patienter får ret til en kontaktperson 

Fra 1. januar næste år er det ulovligt, 

hvis sygehuse undlader at stille en 

kontaktperson til rådighed for den 

enkelte patient 9 . 

6 

Lov nr.546 af 24.juni 2006. Sundhedslovens regler om patienters retsstilling i §§13-49. 

7 

Den Danske Kvalitetsmodel. www.kvalitetsinstitut.dk/www.ikas.dk 

8 Finansministeriet. www.fm.dk 

9 

Fagbladet ”Sygeplejersken”. Blad nr. 13/2008 

Hvad gjorde afdelingen og 

personalet for at du kunne 

følge med i hvad der skete 

og skulle ske og under 

indlæggelsen? 

Kunne de have gjort 

andet? Mere? 

6

Genoptræningsforløbet 

og udskrivelsen 

• I afdelingen 

• Hjemme 

Pt møde med sundhedsvæsenet – 20 

anbefalinger for kommunikation, 

medinddragelse og kontinuitet 10 . 

DDKM: 

Koordinering og kontinuitet 

2.3.1 Pakkeforløb (1/3) 

2.3.2 Sundhedsfaglig kontaktperson 

(2/3) 

2.3.3 Forløbsansvar for patienter med 

kronisk sygdom 

Krav til sundhedsaftaler 

Som led i kommunalreformen skal 

regionsrådet og de enkelte 

kommunalbestyrelser i Region 

Syddanmark indgå sundhedsaftaler om 

deres samarbejde på 

sundhedsområdet. 

En sundhedsaftale er et formaliseret, 

forpligtende samarbejde mellem region 

og kommune. Aftalerne skal sikre 

sammenhæng i patientforløb, der 

går på tværs af region og kommune. 

De skal desuden bidrage til at sikre en 

ensartet kvalitet i sundhedsydelserne. 

Aftalerne skal som minimum beskrive 

samarbejdet på seks obligatoriske 

indsatsområder: 

Udskrivningsforløb for svage ældre 

patienter: 

• Indlæggelsesforløb. 

• Genoptræningsområdet 

• Hjælpemiddelområdet 

• Forebyggelse og 

sundhedsfremme, herunder 

patientrettet forebyggelse. 

• Indsatsen for mennesker med 

sindslidelser. 

Region og kommuner har mulighed for 

at supplere med aftaler om frivillige 

indsatsområder 11 . 

10 http://dev.patient-relationer.dk/site/1/files/File/folder.pdf 

11 Ref:www.regionsyddanmark.dk 

Hvad gjorde du selv og 

hvad gjorde personalet for, 

at du blev klar til 

udskrivelse? 

Hvorledes fungerede 

tingene, da du var kommet 

hjem? 

7

Interviewundersøgelsen 

Gennemførelsen af interviewene bar præg af den skrøbelighed, der kendetegner geriatriske 

patienter. Af de første 5 personnumre, lykkedes det kun at få 2 aftaler. 1 patient nåede at falde igen 

og blev indlagt med en ny fraktur. 1 patient var så alment dårlig, at interviewet ikke lod sig 

gennemføre og 1 var indlagt på medicinsk afdeling. 

I alt 9 patienter og pårørende blev kontaktet, for at opnå 5 interviewaftaler. 

Interviewdeltagere 

2 mænd og 3 kvinder blev interviewet. 

2 var hjemme i eget hjem og 3 var stadig i ophold på aflastningsplads på plejehjem. Det lykkedes 

ikke at få aftale med patient, der var fast beboer på et plejehjem. 

Det skal bemærkes, at 4 ud af de 5 patienter havde været på aflastningsophold eller stadigvæk var 

der. 

En patient var stadig på aflastningsophold, fordi bruddet sad forkert og patienten ventede på 

indkaldelse til re-operation. 

En mand og en kvinde havde ægtefælle med ved interviewet. For den mandlige interviewdeltager 

viste det sig, at ægtefællen ikke havde været med ved konsultationsstuegang, det havde derimod en 

søn (som ikke deltog i interview). 

De øvrige 3 var enke/enkemand og havde børn med ved interviewet. Ved det sidste interview blev 

patientens søn forhindret og mødte således ikke op. Interviewet blev gennemført med patienten 

alene. 

Interviewpersoner er sikret anonymitet og der figurerer ikke navne og personnumre i denne rapport. 

Dokumentation kan forevises. 

Den geografiske fordeling var Gislev, Rudkøbing, Fåborg, Ringe, Svendborg. 

Indledende indtryk 

Indledende indtryk fra denne rundtur var en stor imødekommenhed. Ingen sagde nej af uvilje, alle 

der kunne, ville gerne deltage. Der var alle steder stor velvilje overfor at bidrage med egne 

oplevelser og erfaringer. 

8

Det var ligeledes tydeligt, at et hoftebrud og en indlæggelse er en betydningsfuld begivenhed i 

ældre menneskers og deres pårørendes liv. Jeg mødte taknemmelighed og glæde blandet med tårer, 

vrede og frustrationer. 

At der er stærke følelse på spil, bekræfter vigtigheden af at inddrage patienters og pårørendes 

oplevelser i vurderingen og evalueringen af sundhedsvæsenets ydelser, som det med denne 

undersøgelse gøres for det ortogeriatriske afsnit på Svendborg Sygehus. 

Analyse af data 

Først er interviewene transskriberede (renskrivning af alt det sagte) og kondenserede (fjerne 

fyldordene) – se bilag 3. 

Herefter er Dahler-Larsen’s analysemodel 12 anvendt som metode. Kvalitativ metode er mindre 

regelbundet end kvantitativ metode, og analysen er således i risiko for at blive for tilfældig Det er 

derfor væsentligt at bearbejde interviewdata så stringent og struktureret som muligt. Data ordnes i et 

display, for at kunne systematisere de mange udsagn. Et display er en grafisk og tabelmæssig 

fremstilling af kvalitative data 13 . Et display er en form for liste over temaer og fænomener, der 

falder inden for en bestemt kategori. På denne måde bliver datamængden anvendt systematisk og 

det er gennemskueligt for læseren, hvordan resultaterne af undersøgelsen er nået. 

Til opstilling af display, til at opstille ”tabellen”, har jeg anvendt sygeplejefaglig domæneteori. 

Disse lægger netop en ramme som grundlag for teoretisk analyse. De fire domæner er: 

• Patient 

• Patient-personale 

• Klinisk praksis 

• Kontekst 

Hvert domæne indeholder både begrebsmæssige og teoretiske problemstillinger og områder i 

sygeplejen 14 . I denne undersøgelse af patienters (og pårørendes) oplevelse af indlæggelse og forløb 

i ortogeriatrisk afsnit, giver disse 4 domæner mulighed for at systematisere udsagnene. 

I interview svarene kommer deltagerne ind på, hvordan de selv forholder sig til sygdom, 

indlæggelse, afhængighed af andre – altså patient domænet. 

12 

Dahler-Larsen, Peter. At fremstille kvalitative data. Syddansk Universitetsforlag. 2005. 

13 

Dahler-Larsen, Peter. At fremstille kvalitative data. Syddansk Universitetsforlag. 2005. 

14 

White, William A. Conceptual Domains in Nursing: A framework for Theoretical Analysis. The nature of theoretical 

thinking in nursing. 

9

Patient og pårørende fortæller om, hvordan personalet behandlede dem, og hvordan de oplevede 

relationerne med personalet – altså patient-personale domænet. 

De forholder sig til den pleje, behandling og træning, de har modtaget – altså klinisk praksis 

domænet. 

Og de forholder sig til de fysiske omgivelser, maden, medpatienten og andre forhold omkring dem 

– altså kontekst domænet. 

Alle interviewdata er sat ind i dette domæne-display. Se bilag 4. Hvert interview har sin farve, så 

man har samlet overblik både over de enkelte interview og helheden. I højre kolonne er der sat 

overskrifter på de kategorier, der kan identificeres inden for hvert domæne. 

Resultat af interviewundersøgelse 

Patient domæne 

Patient domænet er karakteriseret ved fortællinger om mødet med sundhedsvæsenet. Eller det er 

mere præcist at sige: fortællingen, for i hvert interview kom en bestemt oplevelse frem, som 

virkelig satte sit præg på den samlede oplevelse af forløbet. 

I det første interview var det ”aldrig noget at kritisere på”. Lige meget, hvordan jeg formulerede 

spørgsmålene, var der kun positive meldinger samt en tilkendegivelse af, at enhver tale om noget, 

det kunne forbedres, ville være ensbetydende med kritik. Denne grundindstilling både fra patient og 

pårørende gik igennem hele interviewet. 

I det sidste interview blev dette vendt på en anden måde, idet patienten forholdt sig til sin 

afhængighed af andre, ”man ligger jo her og ingenting kan, så er man nødt til at nøjes med det, at 

andre kan og vil give os”. 

Hos begge patienter ses erkendelsen af afhængighed, og udfordringen for sundhedsvæsenet er til 

stadighed og altid at kunne forholde sig åbent til dette magtforhold. 

Interviewene bar præg af en fortælling, en oplevelse, der trængte sig på. 

En ændret ordination på patientens faste smertebehandling fyldte meget for både patient og 

pårørende (en datter). Der er et brud på tillidsforholdet i denne fortælling, ”for der regnede jeg med, 

jeg fik den bedste behandling, men jeg fik hele tiden at vide, at jeg fik, hvad jeg skulle”. Patienten 

udtrykker sin forventning til, at når personalet siger, at der gives den korrekte medicin, så skal man 

som patient kunne regne med det. Pårørende udtrykker sin frustration i form af, at ”de må da kunne 

10

se alt det, du fik i journalen”. Igen et udtryk for en forventning om, at sundhedssystemet har styr på 

oplysninger, som i dette tilfælde ikke blev indfriet. 

Udfordringen der vises her, er at tilliden kan ligge i forhold, der for personalet er småting, men for 

patient og pårørende er af afgørende betydning. 

Ventetid på operation fylder i flere interview. Især de pårørende oplever dette både forvirrende og 

frustrerende, ”så sagde de, nej, nu kommer hun for i morgen formiddag. Det gjorde hun heller ikke, 

heller ikke om eftermiddagen. Så snakkede jeg med en anden sygelejerske, så sagde hun, nej, men 

der kan godt gå tre døgn”. 

Udfordringen her er, at der reelt er ventetid for ældre patienter med hoftebrud. En anden udfordring 

er, at der kan være nok så mange forklaringer om mangel på operationslejer osv, men det er ikke 

noget, patient og pårørende kan bruge til noget. 

Indsatsen efter udskrivelse fylder ligeledes meget i interviewene. 

I det ene interview var der en klar tilkendegivelse af, at patienten ikke fik den indsats, der var behov 

for, ”Bakkegården fungerede ikke, som de havde lovet os”, ”hun blev sat i en kørestol. Vi kunne se, 

at det går slet ikke”, ”Mine børn var der hver dag og trænede med mig”. 

I et andet interview, hvor patienten ligeledes havde været på Bakkegården, var der samme oplevelse 

af stilstand og mangelfuld indsats, ”Det er da sådan et kedeligt sted, hvad skal vi lave der”. 

I et tredje var der stor tilfredshed med indsatsen (på Vindeby Pilevej), ”Ja, ja jeg kunne have fået 

meget mere træning”. Denne patient udtrykker, at ”jeg ville ønske, at alle mennesker, som var 

blevet opereret for et eller andet, kunne få det (=aflastningsophold) og have tid til at sunde sig”. 

Selv om denne patient boede i et-plans parcelhus og havde en rimelig rask ægtefælle, gav de klart 

udtryk for, at det ville have været uoverskueligt, at komme direkte hjem. 

Udfordringen her synes at være, at det effektive sygehusforløb giver behov for rammer efter 

udskrivelse, der både giver patienten tid til at komme sig og giver den nødvendige professionelle 

støtte – hjælp til mobilisering, træning, mad, pleje osv. Sundhedssystemet synes ikke alle steder, at 

være gearet til dette behov. 

Hos patienten, hvor det ikke var den forventede fremgang efter operationen, fyldte frygten for at 

være besværlig eller ”hysterisk” meget i fortællingen. Patienten så på medpatienterne og kunne se, 

at hendes tilfælde ikke var ”normalt”, ”er det normalt, at folk har det sådan” og ”og hvor længe er 

de om at komme sig, eller også for at man skal opdage – jamen, er du hysterisk med, at det gør ondt 

11

eller hvad”. Det var patientens frygt, men ikke det, hun faktisk oplevede, ”når jeg sagde, det kan 

jeg altså ikke, det der, så en hånd under balden og så løftede de mig”. 

Denne patient viser den udfordring, det er for såvel plejepersonale som terapeuter i at kunne 

observere fremgang eller mangel på samme på tværs af alle individuelle forskelle. For at kunne 

observere dette, er der store krav til at kunne kommunikere, så patienten føler sig tryg ved at 

komme frem med egne ”observationer”. 

Patient-personale domæne 

Patienter og pårørende forholder sig her til relationen mellem patient/pårørende og personalet. 

Der er mange tilkendegivelser af, at personalet er flinke, hjælpsomme og venlige. Som en af 

patienterne siger, ”det betyder meget for patienten, at alle er flinke”. 

Hvad der så ligger i at være ”flink” gives der fingerpeg om, f.eks. ”ringede bare, så kom de og 

hjalp” og ”de havde tid til at svare os, når vi spurgte”. En af patienterne sammenfatter dette med, 

”når vi spørger om noget og beder dem om noget, så får vi et ja og et ordentligt svar og så bliver vi 

hjulpen”. Udsagnene tyder på en forventning om, at der godt kunne være irritation eller uvilje fra 

personalet over for patienterne. En forventning, der enten kan stamme fra egne tidligere oplevelser, 

fra noget, der er hørt fra familie og venner eller en forventning, medierne spreder ved kun at bringe 

de kritiske forhold og de dårlige historier. I alle interviewene fremhæves, at ortogeriatrisk afsnit er 

karakteriseret ved positive og imødekommende relationer. 

At det betyder meget for patienten at blive hørt og ankerkendt bekræftes af de udsagn, hvor patient 

og pårørende ikke har følt sig hørt, ”de må have kunnet se alt det, du fik i journalen”. Datteren 

fortæller episoden, hvor faderens faste medicin var blevet ændret uden deres vidende, med tårer i 

øjnene og er dybt berørt under denne del af interviewet. En anden patient taklede den negative 

relation på anden vis, ”der var en, jeg var lidt fortørnet på, men så var man jo bare glad, når det 

ikke var hende, der kom”. 

Samtidig med at patient og pårørende var dybt berørte over ikke at blive hørt, var der ikke de store 

forventninger til information fra læger og plejepersonale, ”nej, altså, der var jo ikke så meget, vi 

snakkede jo ikke direkte med læge eller noget”. 

En af udfordringerne for relationer med patient og pårørende mht. kommunikation er, at alle er dybt 

afhængige af at blive mødt med respekt, blive informeret og snakket med hver på sin måde og på 

12

forskellige niveauer. Nogle patienter og pårørende er selv opsøgende over for dette, og andre er 

dybt beskedne og kræver ikke noget på dette felt. 

Klinisk praksis domæne 

Som tidligere nævnt, fylder ventetid på operation en del i patient domænet. I klinisk praksis 

domænet viser patient og pårørende indsigt i den belastning et ældre menneske udsættes for ved at 

faste flere gange og ligge immobil i flere dage, ”hvis hun så skulle ligge 3 dage mere, det kunne vi 

se, at det går bare ikke”. 

Med hensyn til præ-operativ information, er der mange positive bemærkninger gennem 

interviewene, ”lægen fortalte, hvordan og hvorledes hoften og armen blev opereret”, ”de 

forklarede, hvordan det skulle foregå”, ”jeg vidste, hvad der skulle ske”. En 91-årig patient havde 

sin egen måde i at vide, hvad der foregik. På spørgsmålet om, hvorfra hun vidste besked om selve 

operationen, svarede hun med et stort smil, ”jeg hørte, de stod og hamrede”. 

Der var høj tilfredshed på dette område og tydelig tilkendegivelse af, hvor vigtigt dette er. 

Information omkring efterforløbet deler sig imellem, dels at have forstået og anvendt informationen 

og dels at have oplevet mangelfuld information. 

”Jeg vidste ikke rigtig, hvad der skulle ske efter operationen”, ”fik ikke noget på skrift” hører til 

under den del af informationen, der er standardiseret og lagt i faste rammer i afdelingen. De øvrige 

forhold hører til under den del af informationen, der skal varetages løbende alt efter, hvordan de 

enkelte forløb udvikler sig, ”fortalte ikke, at de havde ændret i medicinen”, ”de fortalte ikke, jeg 

skulle hjælpe selv”, ”udskrivelse – det skulle bare være”. 

For en afdeling, der gør et stort arbejde for at informere patienter og pårørende, kan disse 

bemærkninger være frustrerende, men også ses som en konstruktiv hjælp. Udfordringen er at ”lytte” 

til disse oplevelser og arbejde med egne processer i forhold til information, måden hvorpå denne 

gives og måden man holder styr på, at den er modtaget. 

Interviewene er først og fremmest præget af oplevelser af at have forstået og anvendt den givne 

information, ”vidste at de vil hjælpe mig ud af sengen”, ”så ved man også, hvad der skal ske og der 

måske kan blive smerter bagefter”, ”100 % sikkert at sygehuset informerer”. 

På spørgsmål om, hvorfor det var vigtigt, at komme ud af sengen, viste flere patienter, at 

informationen var forstået, ”jeg skulle prøve at komme ud af sengen så hurtigt som muligt, for at jeg 

ikke skulle komme til at blive fast, så jeg ikke kunne bevæge mig”. 

13

Omdrejningspunktet for klinisk praksis i et postoperativt geriatrisk forløb, er at støtte, vejlede, 

motivere patienterne til at genvinde mobilitet og almindelige daglig funktioner. Her viser 

interviewene hen imod høj faglig kompetence, ”der kom to for at hjælpe mig”, ”de der hjalp, var 

ofte de samme”, ”vi blev passet og plejet i alle ender og kanter, så det var virkelig godt”, ”ja, vi fik 

at vide, at jeg skulle gå og så skulle jeg sidde – der var jo en fysioterapeut her og hjælpe mig”, ”fik 

at vide, at det var vigtigt, fik protein juice og sådan noget”, ”man skulle altså spise og drikke noget, 

der var sundt og energigivende og alt det der”. 

Afdelingen ville gerne have tilkendegivelser omkring konsultationsstuegang. Dette viste sig svært at 

opnå. I 3 af de 5 interview havde de pårørende deltaget, men den vigtigste forklaring på 

vanskeligheden ved at få tilkendegivelser skal nok hentes i, at patienter og pårørende opfatter 

forløbet mere i en helhed. At man som professionel starter nye tiltag op – som 

konsultationsstuegang – er noget specielt for personalet, men ikke for patienter og pårørende. 

Derfor er det svært at få dem til specifikt, at forholde sig til denne det af klinisk praksis. ”Der var et 

møde, så snakkede vi sammen, vi tre og så var det overstået”, ”jeg ved ikke, hvorfor min søn skulle 

til møde kl. 11 om formiddagen”, ”de snakkede om behandlingen og om hvordan jeg skulle komme 

videre”, er udsagn der viser, at en sådan enkelt del ikke tillægges særskilt betydning. 

Konsultationsstuegang har måske større effekt på roen i afdelingen, på at patientforløbet håndteres 

professionelt, på at alle – både personale, patient pårørende – ved hvad der skal ske og oplever at 

samarbejde om dette. For det tværfaglige personale er det en vigtig del af den planlagte proces, og 

for patienterne er det en del af det samlede resultat. 

Det vil være en udfordring at undersøge dette nærmere. En spørgeskemaundersøgelse blandt 

pårørende kunne være en mulighed, selvom undersøgelsen her ikke giver meget input til 

formulering af relevante spørgsmål i skemaet. Det validerede spørgeskema omkring 

patienttilfredshed, udviklet af kvalitetsafdelingen i Århus og anvendt i det tidligere Fyns Amt, vil 

nok være at foretrække. Man kunne så opfordre patienter og pårørende til at udfylde det sammen. 

Udskrivelsesplanlægning og tiden efter udskrivelse, var ikke tænkt at skulle fylde så meget i 

interviewene, men det fyldte meget hos patienter og pårørende og der er således mange udsagn her. 

Den ene patient, der blev udskrevet direkte til hjemmet og var kendt af hjemmeplejen, oplevede at 

”der var styr på tingene ved hjemkomst”. Han kunne ikke ”sige noget om, hvad sygehuset gjorde, 

for at det skulle gå godt efter udskrivelsen”. Han følte sig ”klar til at komme hjem” og hjælpen blev 

14

genoptaget som før indlæggelsen, træningen startede dagen efter, ”fik træning da jeg kom hjem” og 

hustruen havde bagt kringle. 

Ikke alle var så klar til at komme hjem, ”der var ikke noget at gøre, jeg skulle hjem”. 

Kommunikationen omkring de kriterier, afdelingen sætter for, hvornår patienten er klar, kan skabe 

frustration, ”de havde lovet, at du ikke kom hjem, før du kunne gå på toilettet”, ”det var overlægen 

på afdelingen, der lovede os det. Hun kom hjem 3 dage før end han havde sagt”. 

De der kom på aflastning deler sig ift. at der var tale om et forløb, hvor a) alt var, som sygehuset 

havde lovet og hvor støtte og træning blev tilbudt og b) hvor det ikke var, som sygehuset havde 

lovet og støtte og træning blev tilbudt i ringe og mangelfuldt omfang. 

2 patienter havde været på Bakkegården i Ringe og der var samstemmende kritik af, at såvel pleje 

som træning var mangelfuld. Dette er behandlet under afsnit: Patient domæne. 

Patienten, der kom til Vindeby Pilevej, oplevede fuld overensstemmelse, at ”tingene passede 

sammen” og modtog relevant og professionel pleje og træning (se afsnit: patient domæne). 

Kontekst domæne 

Resultaterne af denne undersøgelse vil kunne bortforklares ved, at patienterne er skrøbelige gamle 

med midlertidige eller varige kognitive svigt. Patienterne vedkender sig da også disse forhold, ”de 

første 8 dage var jeg ikke mig selv”, ”de første par dage vidste jeg jo ikke af noget”, ”jeg var ikke 

mig selv. Var på en lukket afdeling. Der sad en mandlig en og skrev noget”. 

Udfordringen er, at være loyal over for resultaterne, for patientgruppen er netop skrøbelige og syge 

ældre mennesker, og det er dem, pleje, behandling og træning skal tilrettelægges i forhold til. 

Interviewene viser tydeligt, at mennesker er forskellige og har forskellige vilkår. Vilkår der er 

medbestemmende for mestringsevnen. Hos det ene af ægteparrene, der begge er over 90, er det kun 

patienten, der får hjælp, for ”jeg er jo den ældste”, som han leende sagde. På spørgsmålet om 

hustruen fik hjælp, svarede hun at ”det skulle jeg da nødig have”. En anden patient, ligeledes over 

90, ”gravede kartofler op i efteråret og så drattede jeg om på gulvet” og havde således aldrig været 

indlagt, ”nu har Mor jo aldrig ligget på sygehuset før, så hun har ikke rigtig noget at sammenligne 

med” og havde ikke været afhængig af hjælp. 

15

Tabet af muligheden for at mestre et selvstændigt liv og være afhængig er et afgørende forhold i 

ældres liv, ”så er man pludselig så meget afhængig af andre mennesker. Det er svært”. 

At kunne tage afsæt i denne forskellighed samt afdække og opnå indsigt i patienternes 

mestringsevne, er nødvendige geriatriske kompetencer og vel en vigtig del af begrundelsen for at 

drive ortopædkirurgisk/geriatrisk afsnit. 

De fysiske rammer og relationer til medpatienter inddrages af de interviewede. Ikke overraskende er 

der høj tilfredshed med rammerne, ”vi synes, at det var en ualmindelig lækker afdeling”, ”jeg synes 

det var pragtfuldt”, ”lige op til Jul, hvor det hele var illumineret” (om udsigten), ”Var glad for, der 

kun var 2”, ”der var toilet og bad til hvert værelse”. 

Medpatienter havde betydning dels som spejl for den enkelte, ”hun var jo ældre end mig og hun 

burde, jeg burde have det bedre” og dels som støtte, ”En stor hjælp at Mor lå sammen med I” 

(medpatient). 

Ressourcerne i det private netværk har ligeledes betydning og en bemærkning fra et barnebarn til 

sin gamle Mormor afslutter denne del af rapporten, ”jeg har et barnebarn, der er læge, han siger, 

smid stokki væk Mommi, så kommer du til at dans’ igen”. 

Konklusion 

Denne kvalitative undersøgelse kan ikke tilføre en konklusion, der opmåler graden af tilfredshed 

eller hvor mange, der var tilfredse med hvad. 

Den kan give et nuanceret billede af patienters og pårørende oplevelser af og holdning til et forløb i 

ortogeriatrisk afsnit og kan udfolde enkeltområder, såsom information og koordination. 

I denne nuancering og udfoldelse, er der mange positive og konstruktive tilkendegivelser til 

afdelingen. Især på de felter, hvor patienter og pårørende viser, at de både har forstået og anvendt 

den information, støtte og vejledning, der er givet, er der grund til at løfte armene. 

Interessant har det været, at det at blive mødt venligt, ikke betragtes som en selvfølge, men noget, 

der gennem alle interviewene er fremhævet. At man altid får et ordentligt svar, når man spørger, at 

man bare skal rykke i den røde snor, så kommer personalet og at patienterne i det hele taget føler sig 

behandlet og set som mennesker, fortælles og fremhæves ved afdelingen. Som sygehusvæsen må vi 

tage til os, at dette fundamentale forhold ikke opleves som en selvfølge for ældre patienter og deres 

pårørende og ortogeriatrisk afsnit må tage til sig, at man fra alle tværfaglige sider og samlet yder en 

flot indsats her. 

16

Patienters og pårørendes frustrationer samler sig om kommunikation/information og om 

koordination mellem primær og sekundær sektor. Disse to områder er på forhånd erkendte som 

vanskelige og krævende for sundhedsvæsenet som helhed og her har ortogeriatrisk afdeling også 

sine udfordringer. 

Anbefalinger 

Afdelingen har i sin struktur og i processerne allerede nu tiltag, der kan danne udgangspunkt for 

fortsat udvikling af den ortogeriatriske kvalitet: 

• Konsultationsstuegang: man kan yderligere stille skarpt på dette ”rum” ift vidensformidling 

og vidensdeling mellem patient/pårørende og de professionelle. Formål og funktion for 

patienten – for pårørende – for patientforløbet. 

• Organiseringen med udgangspunkt i klinisk mikrosystemtanken 15 , giver mulighed for 

konkrete kvalitetsforbedringer i den kliniske hverdag. 

• Samarbejdet med primærsektor er geriatrisk kerneområde. Med de nye sundhedsaftaler er 

der sat formaliserede og forpligtende rammer for begge parter. De gode kontakter til 

primærsektor bør yderligere udnyttes her til at forberede, planlægge og sikre den gode 

overgang mellem sektorerne. 

Diskussion 

I hvilken grad de ovennævnte aspekter kan tilskrives afdelingens specielle konstruktion af at være 

to sammenkoblede specialer, kan der ikke formuleres håndfaste udtalelser om. 

Konklusionen giver dog belæg for at pege på tendenser. Når ortogeriatrisk afsnit formår at få ældre, 

skrøbelige patienter til at føle sig set og respekteret, når afsnittet formår at give information og 

kommunikere, så ældre patienter og pårørende er trygge og både samarbejder og arbejder 

selvstændigt ift. egen helbredelse og rehabilitering, så peger dette på, at der mht. patientinddragelse 

og patienttilfredshed er opnået fordele og gode resultater ved netop denne ortogeriatriske 

konstruktion. 

15 Klinisk Mikrosystem: Introduktion til kliniske mikrosystemer. Kvalitet med patienten i centrum. DSI og danske 

regioner 2008 

17

De vanskelige og krævende områder, kommunikation/information og koordination mellem sektorer, 

peger ligeledes på, at det er en fælles ortogeriatrisk indsats, der er påkrævet, for at skabe 

forbedringer på disse områder. Ældre patienter med hoftebrud har behov for den generelle indsats 

ift mødet med sygehuset og sundhedsvæsenet. Samtidig har denne patientgruppe behov for en 

indsigt i, en forståelse for og en professionel håndtering af de specielle vilkår, der gør sig gældende 

for skrøbelige ældre. 

18

Bilag 1: Projektbeskrivelse 

P R O J E K T B E S K R I V E L S E 


Projektleder Sygeplejerske Bente Jensen 

Styregruppe Oversygeplejerske Hanne Borum, afd.G 

Ledende overlæge Søren Jakobsen, afd. G 

Oversygeplejerske Birgit Johansen, afd. O 

Ledende overlæge Jan Schultz Hansen, afd. O 

Konst. Chefterapeut Lena Olsen, Terapiafdelingen 

Specialeleder Winnie Clausen, Terapiafdelingen 

Kvalitetschef Peter Grøn 

Projektgruppe Projektleder og sygepl. Bente Jensen, afd. G 

Sygeplejerske Vicki Brandt Nellegård 

Overlæge Ahsan Al Maleh, afd. O 

Afdelingslæge Lars Lindø, afd. G 

Specialeansvarlig ergoterapeut Dodo Lundgaard, 

Terapiafdelingen 

Specialeansvarlig fysioterapeut Martin Nørgård, 

Terapiafdelingen 

Startdato 16. april 2007, afsnit starter 01. oktober 2007. 

Slutdato 01. oktober 2008 

ORTOGERIATRISK AFSNIT 

Baggrund 

Siden 2000 har geriatrisk afdeling og ortopædkirurgisk afdeling Sygehus Fyn haft et tæt 

samarbejde. 

Samarbejdet er udviklet gennem årene. 

De første par år foretog geriatrisk afdeling regelmæssigt tilsyn på ortopædkirurgisk afdeling. 

Tilsynene omfattede primært råd og vejledning. 

Senere overgik tilsynsfunktionen til at foregå mere regelmæssigt og de fleste patienter blev 

overflyttet til geriatrisk afdeling m.h.p. fortsat rehabilitering. 

De overflyttede patienter havde en geriatrisk problemstilling, typisk +65-årige patienter med 

collum femoris fraktur. 

Samarbejdsaftalen har 2005-2007 omfattet geriatrisk tilsynsfunktion på ortopædkirurgisk 

afdeling tre gange om ugen. Tilsynene er gennemført efter en markering i ortopædkirurgisk 

afdelingsliste og ikke efter en regelret henvisning. Der har også foreligget et oplæg i 

ortopædkirurgisk journal, typisk et journalnotat. 

Tilsvarende henvender ortopædkirurgisk læge sig to gange om ugen på geriatrisk afdeling om 

eventuelle ortopædkirurgiske problemstillinger på de overflyttede patienter. 

Patienter bliver typisk overflyttet i 3.-5. operationsdøgn og har efterfølgende typisk en 

indlæggelsestid på geriatrisk afdeling på 16 døgn. 

Fra 1. maj 2007 er geriatrisk tilsynsfunktion udvidet til daglige tilsyn på ortopædkirurgisk 

afdeling. 

Historik: 

1. fase: tilsynsfunktion på afd. O med råd og vejledning. 

2. fase: tilsynsfunktion på afd. O med geriatrisk vurdering af patienter med geriatrisk 

problemstilling samt stillingtagen til overflytning. 

3. fase: aktuelle projekt med etablering af fællesafdeling: Ortogeriatrisk afsnit.

Nye data har vist, at en geriatrisk vurdering med intervention i 2. fase har øget 

funktionsniveauet og nedsat dødeligheden for patientkategorien +65-årige med collum femoris 

fraktur. 

I 2005 blev der i Sygehus Fyn indlagt i alt 326 +65-årige patienter med collum femoris fraktur 

I 2006 blev der opereret 276 +70-årige patienter med collum femoris fraktur. 

Målgruppe 

Målgruppen er +70-årige med hoftenære frakturer behandlet på ortopædkirurgisk afdeling 

Sygehus Fyn. 

Projektets indhold 

Formål 

Formålet er: 

• at optimere patientforløbet for ovennævnte patientgruppe i et fælles ortogeriatrisk 

afsnit. 

• kompetenceudvikling af den tværfaglige personalegruppe 

Leverancer 

Når projektet er gennemført har vi en klar vurdering af, om patienterne fra Sygehus Fyn kan 

profitere af et ortogeriatrisk afsnit. Leverancen foreligger i form af en rapport der beskriver 

vurdering af projektets første år. 

• afprøvet og godkendt patientforløbsprogram for ortogeriatriske patienter med hoftenær 

fraktur 

• afprøvet faldudredningsprogram 

• instrukser hørende til patientforløbsprogrammet 

• forslag til bemanding af et ortogeriatrisk afsnit 

• x antal kompetenceudviklet personale 

• kompetenceudviklingsprogram 

• informationspjece til patienter og pårørende 

• informationsmateriale til primær sektor 

• artikler til diverse tidsskrifter o.lign. 

• projektrapport 

Succeskriterier 

Forbedring af NIP-data: 

• 90 % af alle NIP-skemaer er udfyldt korrekt, og opfylder NIP-indikatorerne. 

• Dødeligheden måles 6 mdr. efter operationsdato 

• Liggetiden er forkortet med mindst 2 dage sammenlignet med pt. med samme diagnose 

før projektstart 

• Forbedring af funktionsniveau (Bartel) ved 4 mdr.´s kontrollen efter udskrivelse 

• Mere end 95% af patienterne udskrives til eget hjem 

• 95% af patienterne opereres indenfor 24 timer 

Kompetenceudvikling af afsnittets personale: 

• fokusgruppeinterview med personalet i GO 

Tilfredshed blandt interessenter (primær – personale): 

• der etableres fokusgruppeinterview med udvalgte interessenter 

• patienttilfredshedsundersøgelse

Metode 

• interventionsstudie, NIP-data vil blive holdt op mod NIP-data fra foregående år. 

• focusgruppeinterview af nogen af interessenterne 

• kompetenceudviklingsmodel 

Opmærksomhedsområder (Risici) 

Der foretages en SWOT-analyse. 

SWOT-analysen tænkes udarbejdet i samarbejde mellem styregruppen, projektgruppen og 

udvalgte medarbejdere. 

Projektorganisation og projektets omgivelser 

Projektorganisation (bemanding) 

Projektorganisationen vil bestå af: 

• en styregruppe bestående af ortopædkirurgisk og geriatrisk afdelingsledelse, 

kvalitetschefen, to repræsentanter fra ledelsesniveauet i terapiafdelingen. 

• en projektgruppe bestående af repræsentanter fra afd. O, afd. G og Terapiafdelingen 

• projektgruppen har mulighed for at nedsætte ad. hoc. udvalg 

Den primære sekretariatsfunktion varetages af projektlederen. Såvel styregruppe som 

projektgruppe skal kunne benytte sig af såvel, sekretær fra Terapiafdelingen samt 

afdelingsledelsernes sekretærer. 

Kommunikation 

Projektgruppen vil være ansvarlig for at føre logbog. 

Det lægges op til projektgruppen at udarbejde en informationsstrategi internt og eksternt. 

Referater fra styregruppen sendes til SHL v/cheflæge Peder Jest 

Interessentanalyse (interessentanalyse) 

Interessenter: 

• patienter 

• pårørende til patienter 

• plejepersonale 

• læger 

• terapeuter 

• primærsektoren 

• sygehusledelsen 

• det politiske system i Region Syddanmark. 

• uddannelsesinstitutioner 

• patientforeninger 

Interessentanalysen vil blive uddybet senere af projektgruppen – informationsstrategi og 

SWOT-analyse. 

Tids/ milepælsplan (milepælsplan) 

For nuværende er vi allerede i erkendelsesfasen. 

Etableringsfasen er så småt trådt i kraft og forventes afsluttet pr. 1. oktober 2007 og herefter 

foregår selve projektfasen 1 år frem. 

Projektlederen refererer til styregruppen og hvert styregruppemøde betragtes som en milepæl. 

Projektlederen udarbejder en grafisk tidsplan og milepælsplan. 

Ressourcer (tid)

Projektet forventes at løbe frem til 1. oktober 2008 og herefter gennemføres analysefasen som 

varer ca. 3 mdr. 

Budget (penge) 

Fra sygehusledelsen er det gjort klart, at man ønsker at etablering af ortogeriatrisk afsnit og 

dermed at projektet skal være udgiftsneutralt. D.v.s. ressourcerne skal tages fra såvel 

ortopædkirurgisk som geriatrisk afdeling. 

Vi vil bede planlægningsafdelingen være behjælpelig med udregning af fordelingsnøgle for 

ressourcefordeling under hensyntagen til at det forventes at ortogeriatrisk afsnit etableres i 8 

senge, som udspares fra ortopædkirurgisk afdeling. 

Der skal også tages hensyn til DRG-fordeling. 

Implementerings- og driftsfasen 

Her beskrives det, hvordan man kommer fra projektfasen og over i implementerings- og/eller 

driftsfasen. 

Økonomiske konsekvenser for sygehuset 

Det forventes, at liggetiden kan nedsættes for den ortogeriatriske patient med i gennemsnit 3 

dage svarende til kr. 9.000/patient, sv.t. 2,7 mio. på årsbasis som bør fordeles mellem 

Terapiafdelingen, afd. G og afd. O. 

Bilag 

Eventuelle bilag som f.eks. milepælsplanen, diagrammer m.m.

Bilag 2: Brev til interview-deltagere 

Navn 

Adresse 

Kære 

Tak for jeres tilsagn om at deltage i vores undersøgelse af patienters og pårørendes tilfredshed 

med og oplevelse af at være indlagt i Ortogeriatrisk afsnit med brud på hoften. 

I telefonen blev det aftalt at I får besøg 

Xxxdag den xx.november kl. xx.xx 

Besøget varer ca. 1 time og interviewet vil blive udført af sygeplejerske Irmgard Birkegaard. 

Selve interviewet vil blive optaget på bånd. Vi har tavshedspligt og dine/jeres udtalelser vil kun 

blive brugt i anonymiseret form, d.v.s. uden navn. 

Vi ønsker at kunne give vores patienter de allerbedste betingelser og formålet med interviewet 

er at afdække vore patienters og deres pårørendes tilfredshed med behandling og pleje i 

afsnittet. Det har derfor stor værdi for os at få tilbagemeldinger fra tidligere patienter, som har 

været indlagt hos os. 

På forhånd tak for jeres medvirken. 

Med venlig hilsen 

Helle Schou-Hansen 

afdelingsledelsessekretær

Bilag 3: Interview, transskriberet og kondenseret 

Interview 1 

Mand _____år. Pårørende: ægtefælle. Udskrevet direkte til egen bolig. Parcelhus i mindre by, 

hvor parret har boet i mange år. 

Interviewer 

(Indledning med formål 

med interview og 

anonymitet). 

Patient Pårørende Kondensering 

Patient 

Det første jeg vil 

spørge om, det er netop 

det med, hvordan I og i 

første omgang, hvordan 

du har været tilfreds 

med at være indlagt på 

afdelingen. 

En ting er, hvad læger, 

sygeplejersker, 

fysioterapeuter, gør det 

jo så godt, som vi 

mener. Men vi har jo 

også brug for at høre 

din mening, det er jo 

ikke sikkert det, vi 

synes er vigtigt, er det 

samme som du og I 

synes er vigtigt. 

Hvad har været godt 

ved din indlæggelse i 

afdelingen. Noget du 

vil fremhæve: det var 

godt 

Altså, da du kom på 

afdelingen? 

Hvad var det du syntes, 

der var rart ved den 

modtagelse? 

Ja, du var næsten 

hjemme med det 

samme.. 

Ja, det var 

modtagelsen hele 

vejen igennem. 

Ja, det var godt 

Ja, jeg var 

næsten hjemme 

med det samme. 

Ja, Ja – selvom 

jeg jo har det 

godt herhjemme 

også (patienter 

ser grinende over 

på sin ægtefælleI 

Ja, det har du jo (griner Det kan være jeg 

Modtagelsen var god 

Jeg følte mig hjemme. 

Kondensering 

Pårørende

med) skal gå ud og 

gemme mig, mens 

I snakker 

Det vil du fremhæve, 

du følte dig hjemme 

med det samme 

Var det at der kom en 

og snakkede med dig 

eller hvad tror du, der 

gjorde, at du følte dig 

hjemme? 

Det var dem alle 

sammen? Du følte dig 

hjemme og tryg ved at 

være der. 

Var der mere, hvor du 

synes, at det var godt 

ved den afdeling. 

Det var noget, du synes 

er vigtigt, at de er 

flinke alle sammen 

Hvordan er de flinke? 

Hvad er det du mener? 

Nu går jeg dig på 

klingen. 

Bare prøv så godt du 

kan. 

Er det noget med 

måden, de snakker med 

dig på 

Er der bare én ting til – 

jeg er lidt krævende – 

jeg vil gerne have 3 

ting, hvor du synes: det 

var noget, der var godt. 

Er der en ting mere? 

Det er også vigtigt, du 

fik det, du kunne have 

at spise 

Og det blev serveret for 

dig 

(grinende) 

Det gjorde jeg. Han er så tålmodig Han er så 

tålmodig 

Ja, det var hele 

personalet og 

læger og 

sygeplejersker. 

Ja, det gjorde 

jeg. 

Ja, det var, at de 

var så flinke og 

tog godt imod 

mig. 

Det betyder 

meget for 

patienten 

Det var det, at 

jeg følte mig 

hjemme med det 

samme. 

Ja, begge dele. 

Og det var både 


sygeplejersker 

Han har ikke 

nævnt en eneste, 

han ikke ku li. 

Det er jo svært at 

sige. 

Vi levede godt Ja, de fik noget 

god mad 

Ja, det gjorde vi. 

Så lige pludselig 

i går. Der var 

ikke noget i 

vejen ved 

morgenmaden. 

I fik 2 retter mad 

derude – det gør 

du jo ikke 

hjemme. 

Der må have været 

noget i hans hals 

Læger og 


snakkede med mig. 

De var flinke og tog 

godt imod mig 

Det betyder meget for 

patienten, at alle er 

flinke 



sygeplejersker snakker 

med mig. 

Ikke en 

eneste, han 

ikke ku’ li. 

Vi fik god mad De fik god 

mad 

% %

Så vil jeg gerne høre, 

om der var noget, du 

tænkte, at det savnede 

du eller det kunne være 

lidt bedre, eller det ville 

du gerne have mere af? 

Har du gode råd til dem 

i afdelingen? 

Men så da jeg 

skulle spise til 

middag – kunne 

ikke engang 

synke en dråbe 

vand. 

Men så heldigvis 

kom det da på 

plads igen 

Prøv og tænk dig om. Jeg fik det lavet 

om fra havregrød 

Kan du sige nogen ting, 

hvor du tænkte, at der 

var noget, der var lidt 

godt, det kunne være 

endnu mere godt, f.eks 

Så vil jeg spørge dig 

som pårørende, om det 

samme: 

Det er lige så vigtigt, at 

du er tryg ved 

indlæggelsen. Hvad 

tænkte du, at det var en 

god ting for dig som 

pårørende 

Det har du det jo 

lidt med 

Bare jeg havde. Det tror jeg ikke, 

at han har. 

til øllebrød 

Det ved jeg ikke 

lige. 

(griner) ja, der var 

noget der. 

Ja, så blev der 

taget hånd om 

ham med det 

samme, ikk å. 

Var du med dernede? Nej. Det var om 

aftenen 

Når du kom og besøgte 

Han var jo så 

A., hvad tænkte du var 

tilfreds og glad 

godt – som pårørende 

ved at være der. 

Det er jo også en vigtig 

ting for dig 

Så du kunne se, han 

havde det godt – og det 

vil du fremhæve som 

godt 

Snakkede du med 

personalet 

Der har aldrig 

været noget, når A 

han har været på 

sygehuset – og 

kritisere på – 

aldrig! 

Savnede ikke noget Han har ikke 

noget råd til 

forbedring 

Der blev taget 

hånd om ham 

med det 

samme. 

Han var glad 

og tilfreds 

ved at være 

der 

Der har aldrig 

været noget at 

kritisere 

Ja Jeg kunne se 

han havde det 

godt. 

Nej Snakkede 

ikke med 

personalet

Du snakkede med A. Ja – ikk også A. 

Der var jo ikke 

noget at diskutere 

Nej. Var du på besøg 

nogle gange, mens han 

var indlagt 

Ja, jeg var dernede 

hver dag. 

Det er service! (griner) Ja for jeg skal 

have nogen til at 

køre for mig, jeg 

Var der nogen ting, du 

tænkte, som du godt 

kunne have tænkt dig 

Du var som pårørende 

tilfreds 

Det var godt. 

Noget af det hele 

sygehuset lægger 

meget vægt på og som 

betyder meget – det er 

information. Vi skal 

sørge for, at ptt ved god 

besked. Derfor vil jeg 

gerne spørge, hvad du 

synes, der var vigtigt 

for dig, at vide noget 

om under sådan en 

indlæggelse? Eller det 

var godt, at jeg fik 

noget at vide om det? 

Hvad så bagefter, da du 

vågnede op – vidste du 

så besked med, hvad 

der skulle ske? Var der 

nogen, der sagde, nu 

skal der ske det og det? 

Vidste du, hvad der 

skulle foregå 

Det vidste du ikke 

rigtig 

Jeg ved ikke, om 

det er noget, men 

altså…der var en 

læge og han stod 

lige som der 

(peger tæt på 

sig). Jeg spurgte, 

er det dig, der 

skal bedøve mig. 

Ja, sagde han, og 

så sov jeg 

(griner). 

Det er en 

behagelig 

bedøvelse – i 

rygmarven. 

Nej, det vidste 

jeg i grunden 

ikke rigtig. 

Nej, for så blev 

klokken hen ad 

halv fem – fem 

og så tænkte jeg, 

at det bliver ikke 

i dag, jeg 

kommer af sted, 

men så kom 

portøren 

heldigvis: nu 

kører jo ikke bil. 

Snakkede 

med 

ægtefællen. 

Snakkede 

ikke med 

personalet 

Var på besøg 

hver dag 

Nej, neej, nej Ikke noget 

forslag til 

Ja, uha, der var 

skam ikke noget at 

kritisere på. 

Talte med lægen der 

bedøvede. Det var en 

behagelig bedøvelse. 

Jeg vidste ikke rigtig, 

hvad der skulle ske 

efter operationen 

Klokken blev halv fem 

– så kom jeg heldigvis 

af sted (til operation) 

forbedring 

Der var skam 

ikke noget at 

kritisere

Ja, men så bagefter – 

efter operationen, da du 

kom tilbage – vidste du 

så besked med, hvad 

der skulle ske: at du 

skulle op at stå og du 

skulle træne 

De havde snakket om, 

at du skulle ud af 

sengen – du vidste, at 

de ville kommer og 

hjælpe dig ud 

Er der andre ting, du 

synes, at der var nyttige 

for dig, at vide besked 

med? 

Var det godt at vide, at 

du skulle op af sengen 

Ja, der er jo lidt hårdt 

lige til at starte med – 

når man er nyopereret 

Når de så kom for at 

hjælpe dig op.. 

Hvad gjorde de så? 

Prøv at fortæl 

Ja, og så kom tilbage i 

seng eller stol 

Ja, det er lidt hårdt til at 

starte med. Gik det så 

bedre næste dag? 

Var det så de samme 

folk, der kom og hjalp 

dig 

Sad du så oppe i stolen 

næste dag? 

Hvad gjorde du så, når 

du gerne ville tilbage 

igen i sengen 

skal vi af sted! 

Ja, det havde de 

snakket lidt om 

De havde snakket lidt 

om, hvad der skulle 

ske 

Ja. Vidste at de vil hjælpe 

mig ud af sengen 

Ja, det en 

betryggelse. 

Ja, det er det. 

Det er hurtigt. 

Så kom der som 

regel to 

Så fik jeg 

allerførst benene 

ud af sengen, så 

jeg kunne nå 

jorden. Og så 

tror jeg nok, at 

de tog mig under 

hver arm og gå 

hen til væggen 

og drej og så 

tilbage igen 

I sengen – og det 

var helt rart 

alligevel 

Ja, uha, der var 

meget forskel. 

Der kom nogle 

enkelte nye. 

Ja 

Så ringede vi 

bare efter dem. 

Og så kom de og 

hjalp mig. 

Det har han ikke 

snakket om 

herhjemme heller. 

Han kom op 

Det var en betryggelse 

af vide, at jeg skulle op 

af sengen. 

% 

Der kom to for at 

hjælpe mig 

(Beskriver 

mobilisations 

processen) 

(griner) Det var rart at komme i 

seng bagefter 

Det gik bedre næste 

dag 

De der hjalp var ofte 

de samme – der kom 

enkelte nye 

Ringede bare og så 

kom de og hjalp mig 

Jeg kan huske (griner) Der var en, der gav 

%

dengang, jeg lige 

blev lagt ind og 

jeg havde været 

opereret, så 

sagde hun, at du 

skal sørme have 

et varmt tæppe 

om dig. Det var 

godt nok dejligt 

(griner) 

(griner) det var dejligt Ja, du kan i hvert 

fald ikke klage 

over noget derude 

Fik du noget at vide 

om, at du skulle spise 

godt? 

Ja, jo, spise og 

drikke. 

Hvem fortalte dig det? Det var en af 

sygeplejerskerne. 

Ja, det gjorde de 

jo alle sammen. 

Både læger og 

Ja, at det var godt at 

spise godt, for at du 

kunne træne og komme 

dig. 

Hvad med træning, 

hvem fortalte dig noget 

om det? 

sygeplejersker. 

Ja 

Det var nærmest 

sygeplejersken. 

Hun sagde, at nu 

skal du begynde 

at have noget 

træning. 

fra 

mig et varmt tæppe. 

Det var dejligt. 

% 

Både læger og 

sygeplejersker sagde, 

at jeg skulle spise og 

drikke 

Det var 

sygeplejersken, der 

fortalte om træning 

Ja, Inden du skal 

hjem 

Sagde hun noget om, Ja, jeg skulle 

(Beskriver 

hvad for noget træning, ligge ned og så 

mobilisationsøvelser i 

du skulle have strække benene 

ud, bøje dem og 

lette halen. 

seng) 

Det var øvelser og de Ja, ja og samme 

Jeg har fået de samme 

kom og hjalp dig med øvelser har jeg 

øvelser herhjemme. 

dem? 

fået herhjemme 

også. 

Der kommer en. 

Der kommer en oppe Ja, Ja – da skal han Der kommer en fra 

fra plejehjemmet? 

også strække ben 

og gøre de ting 

plejehjemmet 

Det var godt. 

Det er gået Ja Det gik nogenlunde at 

Hvad med at holde 

maven i gang? 

nogenlunde. 

holde maven i gang. 

Snakkede de også om Ja. Personalet snakkede 

det på sygehuset 

om det. 

Kan ikke 

klage over 

noget derude 

De træner 

med ham fra 

plejehjemmet.

Du synes, at du fik det 

at vide, du havde brug 

for? 

Var der andre måder, at 

personalet sørgede for, 

at du vidste god besked 

og var godt informeret? 

De snakkede med dig – 

gjorde de mere? 

Fik du noget på skrift 

også? 

Med øvelser – ellers 

ikke noget. Det var 

mest, at de snakkede 

med dig 

Var I sammen til en 

samtale 

Var du til sådan en 

samtale, hvor lægen og 

sygeplejersken sidder 


Så, B var med. Hvad 

foregik der til sådan en 

samtale? 

Hvad snakkede I om 

der? 

Sagde du noget under 

den samtale? 

Var der nogen, der 

spurgte dig, hvordan du 

og I bor, trapper 

Ja, det gør I. 

Sagde B noget, havde 

han noget at spørge om 

Var det svært for ham 

at få fri? 

Men du ved ikke helt, 

hvorfor han skulle være 

Ja, sådan set. Han har aldrig 

snakket om, at der 

var noget, der ikke 

Jo, det mener 

jeg, at de var 

flinke til. 

Nej, det tror jeg 

ikke (ser på 

hustru) 

Ja, jeg fik jo 

noget med hjem 

med øvelser 

Ja, ja. 

Ja, B (søn) var 

derned også. 

Ja, det var ikke 

så meget. 

Ja, de snakkede 

om behandlingen 

og noget og om, 

hvordan jeg 

skulle komme 

videre. 

Jeg synes, at de 

var meget flinke 

alle sammen 

var i orden. 

Ja, det var der Vi bor jo dejligt 

her – nede ved 

jorden. (ser ud på 

terrassen og ud i 

Nej, det havde 

han ikke. Jeg ved 

ikke, hvorfor han 

skulle være med 

til et møde kl.11. 

Nej, det var 

såmænd ikke 

Nej 

Personalet var flinke til 

at snakke med mig 

(ryster på hovedet) Fik ikke noget på 

skrift. 

Fik øvelser på skrift 

Jeg var ikke med Var ikke med 

til fælles 

haven) 

Nej.. 

Der foregik ikke så 

meget til samtalen 

De snakkede om 

behandlingen og om 

hvordan jeg skulle 

komme videre 

De var meget flinke 

allesammen 

De spurgte om, 

hvordan vi bor 

Jeg ved ikke, hvorfor 

min søn skulle til et 

møde kl.11 

samtale 

Søn var med 

til samtale 

Vi bor dejligt 

nede ved 

jorden.


Var du enig med dem i 

det, de sagde 

Jeg ville have spurgt 

dig, men du har så ikke 

været med til en sådan 

samtale 

Jeg ved det ikke 

Ja, det er jo de 

politikere, vi stemmer 

på 

Jeg skal lige tilbage til. 

Noget både politikerne 

og patienterne synes, at 

vi skal være gode til: at 

vi sørger for, at tingene 

hænger sammmen. 

At du er klar over, 

hvordan du skal 

komme videre, hvad 

skal der ske, når man 

kommer hjem osv, 

fordi du jo ikke er rask 

efter de 8 dage. 

Hvad gjorde de på 

sygehuset, for at 

tingene skulle gå godt 

for dig fortsat? 

Jaah Det tror jeg nok, at 

han har været, han 

var godt tilpas. 

Nej. 

Vi kunne vælge 

mellem 2 retter 

mad hver dag – 

det er flot. 

Nu herovre på 

hjemmet 

(plejehjemmet), 

da får de fra 

Ringe. Kan det 

spare noget? 

Ja, de har et 

dejligt nyt 

køkken 

(Fortæller om en 

aften, hvor 

kateteret var 

stoppet og han 

selv kørte til det 

lokale plejehjem, 

for at få det 

ordnet. Da de 

hjalp ham 

frakken af, sagde 

han ”jeg skal jo 

hjem igen”.) 

griner 

Jeg kan ikke 

rigtig sige noget 

om det 

Jaah – jeg var enig i 

det, de sagde til 

samtalen 

Ja Flot at kunne vælge 

mellem 2 retter mad 

Man skulle ikke 

tro det. De har jo 

et køkken derovre 

% % 

Det er dem ovre 

på 

kommunekontoret, 

der bestemmer 

% % 

Griner % % 

Kan ikke sige noget 

om, hvad sygehuset 

gjorde for at det skulle 

gå godt efter 

udskrivelse

Tror du de ringede til 

noget eller snakkede 

med nogen? 

Snakkede de med 

hjemmesygeplejersken? 

Hvor ved du det fra? Hun ringede jo 

derned – ud på 

Så, du mener, at de har 

snakket sammen 

Ja, dem der træner må 

jo også have snakket 

sammen? Tror de har 

ringet? 

Det var ikke noget, de 

snakkede med dig om? 

Da du kom hjem fik du 

træning 

Hvor mange dage gik 


Hjemmehjælp og 

hjemmesygeplejerske – 

kom de også, da du 

kom hjem 

Skal du have hjælp til 

mere nu, end du skulle 

før 

Der var jo de 

øvelser ude på 

sygehuset 

Ja De snakkede med 

hjemmesygeplejersken 

(svar på forespørgsel) 

sygehuset- 

Hjemmesygeplejersken 

ringede jo på 

sygehuset 

Ja Ja De har snakket 

sammen 

Ja, det havde det Ja, for du fik jo De har snakket inden 

inden jeg sku massage med det jeg skulle hjem. 

hjem 

samme 

Ja, det er muligt Det er muligt, de har 

ringet sammen 

Nej Personalet snakkede 

ikke med mig om de 

snakkede med dem i 

kommunen 

Ja Fik træning, da jeg 

kom hjem 

Ikke ret mange Der gik ikke ret mange 

Der kommer jo 

en 2 gange om 

dagen. Morgen, 

hvor jeg får 

piller og så 

kommer de om 

eftermiddagen, 

da får jeg også to 

piller og så en til 

nat. 

Ikke lige den dag, 

du kom hjem. 

dage 

Hjemmehjælp og 

hjemmesygeplejerske 

kommer som de gjorde 

før 

Nej, Jeg skal ikke have 

mere hjælp nu. 

Det er det samme? 

Så kommer der 

en og hjælper 

mig i bad hver 

tirsdag 

Ja Det er samme hjælp 

Og det gjorde de også Ja. 

før? 

Får du hjælp til noget 

rengøring 

Nej, nej, nej, nej. 

Det skal jeg ikke 

Der var jo de 

øvelser 

Ja, for du fik 

jo massage 


samme 

Nej, nej, nej 

ingen hjælp

Det er kun dig, der får 

hjælp 

Heller ikke til 

haven 

Ja (griner) jeg er 

jo den ældste 

(begge 

ægtefæller er 

omkring 90) 

have. til rengøring 

Nej, det skulle jeg 

da nødig have. 

Hvis det skulle 

være noget, så 

skulle det da være 

til at grave have. 

Ellers kommer de 

jo hjem. Men nu 

vores datter har 

ikke været så flink 

til at komme hjem 

i den senere tid, 

for hun har lige 

fået 2 børnebørn, 

og så skal de jo 

ses til 

Kun pt får hjælp: 

Ja (griner) jeg er jo den 

ældste 

(begge ægtefæller er 

omkring 90) 

Så I er oldeforældre Ja, til 3 eller 4 Ja, det er vi. Til 5 Vi er oldeforældre til 3 

eller 4. 

Var du klar til at A 

kom hjem 

Hun havde bagt 

kringle 

Det lyder godt Fik jeg ikke 

suppe? 

Var der noget, du var i 

tvivl om med, hvad han 

måtte og ikke måtte? 

Ved du, hvad du må og 

ikke må? 

Jeg må ikke rejse 

mig for tidligt 

eller for hurtigt. 

Hvad skal du mere? (Pause..) 

Hvad med, når du skal 

have stømper og bukser 

på om morgenen? 

Ja, det var jeg Jeg var klar til at 

komme hjem 

Ægtefælle havde bagt 

kringle 

Jo % 

Hustru får 

ingen hjælp. 

Nej, det 

skulle jeg da 

nødig have. 

Hvis det 

skulle være 

noget, så 

skulle det da 

være til at 

grave have. 

Vi er 

oldeforældre 

til 5 

Nej.. Ikke i tvivl 

om, hvad pt 

måtte/ikke 

Så hjælper jeg 

ham 

Jeg må ikke rejse mig 

for hurtigt 

Så du kan godt bøje dig 

ned? 

Når du er derude 

– ellers kan jeg 

da nok selv 

Ja Jeg kan bøje mig ned. 

Må du godt det? Ja Jeg må gerne bøje mig 

ned. 

Er der noget, du ikke Nej, ikke at jeg 

Jeg ved ikke af, at der 

må? 

ved. 

Han må ikke gå ud 

og grave have. 

Men det er han 

heller ikke så glad 

er noget, jeg ikke må. 

måtte. 

Hustru 

hjælper med 

strømper og 

bukser 

Han må ikke 

grave have. 

Men det er 

han heller

Skal du gå med 

gangstativ 

Snakkede du med dem 

på sygehuset, om din 

svimmelhed? 

Fik du lavet 

undersøgelse med 

svimmelhed – blodtryk 

osv 

Du synes, at du havde 

styr på tingene, da du 

kom hjem? Og der var 

styr på piller osv, da du 

kom hjem? 

Går du til træning på 

hjemmet 

Så vil jeg sige mange 

tak, fordi jeg måtte 

komme og snakke med 

jer, om disse ting. 

Ja, det er 

sikkerhed. 

Så skal jeg lige 

stå lidt og så 

trække vejret 

dybt 

Det tror jeg ikke, 

at jeg nåede, at 

få sagt 


jeg. Det var også 

en gang i 

Nyborg. Da var 

jeg ikke bedøvet, 

det var streng. 

Det var første 

gang, jeg hørte 

en læge bande. 

ved, så det gør 

ikke noget (griner) 

Ja, det siger ham, 

der kommer 

(hjemmehjælpen). 

Ja, det er en 

mandlig 

Ja, det var der. Ja, de kommer og 

hælder op. 

Ja, det er en stor 

hjælp. Du kunne 

jo godt, men.. 

Nej, jeg får 

træning hjemme. 

(fortæller om 

træning på 

hjemmet før 

indlæggelsen, 

som han er 

ophørt med, da 

de ikke kunne 

komme hjem 

lige efter 

træningen) 

Det er vist ikke 

godt, det er en god 

hjælp. 

Går med gangstativ, 

for det er sikkerhed 

Fik ikke snakket om 

svimmelhed 

% 

Der var styr på tingene 

ved hjemkomst 

Får træning hjemme 

% 

ikke så glad 

ved. 

% 

Det er en stor 

hjælp at få 

hældt medicin 

op


Mand _____år. Pårørende: datter. Udskrevet direkte til aflastningsplads. Håber på permanent 

plads, da han ikke kan overskue at skulle klare sig i hidtidig bolig. Er kronisk medtaget og har 

konkurrerende lidelser til hoftebruddet. 

Interviewer Patient Pårørende Kondensering 

patient 

(Indledning med Det ved jeg ikke 

Lægerne fortalte 

formål med – det var jo at 

hvordan og 

interview og lægerne de kom 

hvorledes hoften 

anonymitet). og de fortalte, 

og armen blev 

hvordan og 

opereret. 

På sygehuset – hvorledes og det 

gør læger og er noget med, 

De forklarede, 

sygeplejersker, først så blev 

hvordan det 

os der er ansat på hoften opereret, 

skulle foregå 

sygehuset, vi gør det erindrer jeg 

det så godt som ikke. 

vi kan, men det Og så kom han 

er jo ud fra det, og forklarede 

vi mener er godt. mig, hvordan og 

Det er derfor jeg hvorledes med 

kommer og armen. Og jeg 

interviewer dig siger så, hvordan 

og din datter. foregår det? 

Det kunne jo Ja, det var jo 

været noget noget med, der 

andet, du synes blev stukket en 

er vigtigt, end ……(ikke høre) 

det, vi synes er ned gennem og 

vigtigt. 

så hæfter vi det 

sammen. 

Hvis du tænker Og forklare mig, 

tilbage på den hvordan det 

tid, du var skulle foregå. 

indlagt på G3, Det skulle så 

hvad vil du så tilses efter så og 

hente frem som så mange dage. 

noget af det Og det blev det. 

bedste ved den Og jeg fulgte 

indlæggelse? med hele tiden i, 

Hvad var rigtig hvordan det 

godt? 

forløb og så vidt 

muligt, så kunne 

jeg se, hvad der 

skete. 

Så det var godt, Ja, for det her 

Der var ikke 

at lægerne kom med, at de 

noget med, at de 

og du fik en god kommer ind og 

begynder at rode 

forklaring på, begynder at rode 

i en uden at sige 

hvad der skulle i en og ikke siger 

noget. 


pårørende

gøres og 

hvordan. 

noget. Men det 

var der ikke 

noget af. 

Og så var det – 

ja, det var vel 14 

dages tid siden – 

da jeg sad og 

spiste til middag, 

så står der lige 

pludselig en ved 

siden af mig og 

siger så, 

”hvordan går 

det? Kan du 

huske, hvad der 

skete?” Ja, det 

kan jeg da, sagde 

jeg. Da var det jo 

den læge, som 

havde opereret 

mig. 

Kom lægen her? Han var her og 

lige høre, 

hvordan det gik 

med mig. 

Du kender mig 

da – jeg det gør 

jeg, sagde jeg. 

Han ville sådan 

lige høre, hvor 

meget jeg kunne 

huske af det, der 

var sket der. Og 

det kunne jeg da 

udmærket huske. 

Ja De første 8 dage, 

da var jeg ikke 

sådan helt mig 

selv. 

For det her med 

at blive opereret 

i hoften, det 

erindrer jeg ikke 

noget om. 

Og ligesådan det 

her med, at der 

bliver snakket 

om, det gjorde så 

ondt, når jeg 

skulle op at gå 

igen, det 

mærkede jeg 

Da jeg sag og 

spiste middag, 

kom den læge, 

der havde 

opereret mig og 

spurgte: 

”hvordan går 

det” 

Lægen ville lige 

høre, hvordan 

det gik med mig 

og om jeg kunne 

huske, hvad der 

var sket. 

De første 8 dage 

var jeg ikke helt 

mig selv. 

Jeg mærkede 

ikke noget til, at 

det gjorde så 

ondt, når jeg 

skulle op at gå 

igen.

Fordi du ikke 

kan huske det 

eller ?? 

Jeg skal lige 

høre, når du 

siger, at du 

kunne følge med 

og du fik at vide, 

hvad der skulle 

ske. Hvad mener 

du med, at du 

kunne følge 

med? 

Fordi du vidste 

det 

Efterhånden som 

det skete, så 

kunne du ”nå, ja, 

det var det, de 

havde sagt og det 

var det, de havde 

sagt” – på den 

måde kunne du 

følge med, for du 

havde det inde i 

hovedet 

Det var to 

operationer? 

Men det var 

under samme 

indlæggelse og 

ikke noget til. 

Jamen, altså, jeg 

mener godt, at 

jeg kan huske 

det. Selvom jeg 

er lidt i tvivl. For 

det var jo så om 

tirsdag – var det 

ikke (ser på 

datteren) 

Jo, der var jo en 

2 -3 dage, jeg 

fastede – og det 

er ikke noget, 

der står i min 

bevidsthed. Det 

er noget, jeg har 

fået at vide 

bagefter 

Jo, altså jeg 

vidste, hvad der 

blev gjort med 

min arm 

Ja 

Ja. For det mener 

jeg, det er altså 

en god ting, at 

vide det. 

Nu har jeg, jeg 

kan ikke blive 

fuldt bedøvet 

mere, p gr a det 

gik galt sidste 

gang, men jeg 

ved ikke, 

hvordan jeg var 

bedøvet, men det 

har jo da været 

med rygmarvs, 

vil jeg ro 

Var jeg? Ja 

Ja, det var det 

Jo, du blev 

opereret om 

tirsdagen, som 

du var kommet 

ind om lørdagen 

Nej, ved albuen 

var du fuldt 

bedøvet. 

Nej 

Jeg kan huske, at 

jeg blev opereret 

om tirsdagen 

Jeg fastede i 2 – 

3 dage. Det er 

noget jeg har fået 

at vide bagefter. 

Jeg vidste, hvad 

der skulle ske 

Det er en god 

ting, at vide 

besked 

Blev opereret 

om tirsdagen – 

var kommet om 

lørdagen 

Var fuldt 

bedøvet

du flyttede ikke 

afdeling 

Så siger du, at du 

ventede 3 dage, 

at der var 3 dage 

fra du kom ind, 

til du blev 

opereret 

Er der flere ting, 

du vil fremhæve 

som ”det var 

godt ved den 

afdeling”? ”Det 

synes jeg var en 

god måde at gøre 

det på”? 

Fuldbedøvelsen 

– det har altså 

ikke været så 

kraftigt 

Ja, men altså det 

var jo godt nok, 

at de skulle 

prøve, hvor langt 

jeg kunne 

komme tilbage 

med nakken 

Ja, det mener jeg 

sådan, at jeg kan 

huske, at der 

blev snakket om, 

at jeg skulle faste 

– og det er jo 

ikke lige mig. 

….jeg ved ikke, 

om jeg kan 

komme i tanker 

om. 

Nej, det har jeg 

ikke, da fik jeg 

noget 

smertestillende, 

når jeg havde 

behov for det. 

Det har jo ikke 

taget så lang tid. 

Men selve det 

med nakken 

tilbage og alt det 

der, det er jo det 

samme 

Du har sådan 

aldrig været 

utilfreds med 

noget. 

De var altså 

længe om, at 

finde ud af det 

Det var de Det var den 

eneste ulempe, 

de må have 

kunnet se i 

journalen, alt 

det, du fik og så 

se, hvad 

reaktion, der 

ville blive, hvis 

de begynder at 

tage det væk 

Det synes ikke 

Bedøvelse har 

nok ikke været 

så kraftig 

% 

Jeg mener, at jeg 

kan huske, at jeg 

skulle faste – og 

det er ikke lige 

mig. 

Nej, ikke når jeg 

fik 


når jeg havde 

behov for det 

Bedøvelsen har 

ikke taget så 

lang tid 

Har aldrig været 

utilfreds med 

noget. 

Det var de længe 

om at finde ud af 

Det var den 

eneste ulempe. 

De må have 

kunnet se alt det, 

du fik i 

journalen. 

Synes ikke det 

var nødvendigt, 

at han skulle 

ligge der og

Var der nogen – 

med hensyn til 

det med 

medicinen – og 

du måtte blive 

lidt vred over det 

og du havde det 

dårlig med det. 

Var der nogen, 

der snakkede 

med dig om, at 

der blev ændret 

ved det 

Jeg tænker, mens 

du var på 

sygehuset? Det 

er der, de har 

ændret i 

medicinen – var 

der nogen, der 

fortalte dig, 

hvorfor der blev 

ændret i 

medicinen? 

Ikke spor – du 

kunne bare se, at 

du fik noget 

andet? 

Neej – der vil jeg 

sige, der var en 

aften, jeg havde 

vagtlæge, for da 

havde jeg så 

nederdrægtig 

ondt 

var nødvendigt, 

at han skulle 

trækkes og ligge 

der og blive sur 

og arrig i den 

grad. 

De var jo også 

klar over – det 

har de jo – altså 



derhjemme, har 

jo sagt, jamen, 

du bliver nødt til 

at tage, hvad du 

har behov for, 

om det så 

indebærer, at der 

er 2 år kortere i 

den anden ende. 

Er det så ikke 

bedre end at 

ligge og have 

ondt. 

(Datter afbryder) 

Det var jo her 

% % 

Nej – ikke spor Fortalte ikke, at 

de havde ændret 

i medicinen 

Jeg fik jo ikke, 

hvad jeg skulle 

have. Om jeg fik 

de to, jeg skulle 

Jeg fik jo ikke, 

hvad jeg skulle 

have. 

Jeg blev snydt 

blive sur og 

arrig. 



derhjemme har 

jo sagt, at du 

bliver nødt til at 

tage, hvad du 

har behov for. 

Er det ikke 

bedre, end at 

ligge og have 

ondt

Du kunne mærke 

det, men det var 

ikke noget, du 

fik at vide af 

noget? 


nogen, der kom 

og sagde, nu har 

vi taget én væk, 

fordi vi er bange 

for….at du 

kommer til at 

falde af det. 

Hvis du selv skal 

sige, hvorfor de 

lavede de 

ændringer på 

sygehuset – hvad 

tror du så? 

Indtil det 

begynder at halte 

for dig og du kan 

mærke det. 

Er der noget 

ellers, du tænker, 

at det kunne du 

godt have ønsket 

dig anderledes 

under den 

indlæggelse på 

sygehuset 

have, kan jeg 

ikke sige, men 

den tredje, den 

blev jeg snydt 

for fra fredag før 

indlæggelsen og 

næsten 8 dage. 

Nej, da. Uha da, 

det var noget, jeg 

konstaterede selv 

Nej, ikke spor, 

det var der ikke 

noget snak om 

Ja, hvad tror jeg. 

De har nok lige 

kommet i tanker 

om, hov, han 

ligger da vist på 

den øvre grænse, 

vi må trække 

ham lidt .. og det 

har jo egentlig 

gået godt fra 

fredag – hvis de 

har tænkt så 

langt. Og hvor 

jeg ikke fik 

nummer 3 og 

såellers 

fremdeles indtil 

det så begynder, 

at halte. 

Ja, 

Neeej – det er 

det sådan set 

ikke. Og jeg 

tænkte heller 

ikke på det, den 

gang, det vil jeg 

godt være ved, 

for der regnede 

jeg med, jeg fik 

den bedste 

for den tredje 

pille. 

Det var noget jeg 

selv konstaterede 


nogen snak om 

det. 

Jeg tror, at de er 

kommet i tanker 

om, at ”vi må 

trække ham lidt” 

Jeg regnede med, 

at jeg fik den 

bedste 

behandling. 

Jeg fik at vide, at 

jeg fik, hvad jeg 

skulle.

ehandling, men 

jeg fik hele tiden 

at vide, at jeg 

fik, hvad jeg 

skulle 

Hvad du skulle.. Ja, der var ingen, 

der forklarede 

mig, at nu har vi 

Nu, spørger jeg 

lige din datter, 

om det samme. 

Du står jo også 

som pårørende – 

og det er lige så 

vigtigt for dig, at 

tingene omkring 

din far, går godt. 

Hvis du sådan 

skulle sige med 

den indlæggelse, 

hvad vil du som 

pårørende sige, 

”det var nogen af 

de gode ting”? 

Var der nogen 

ting, du tænkte 

på, at det var 

rart, at det var i 

orden? 

Ja, det er jo også 

en god ting, at 

det gik som det 

skulle. Det var 

sådan som du 

forventede det. 

Det er noget med 

at blive opereret 

og så bagefter 

bliver man 

hjulpet, får 


bliver hjulpet op 

og får mad – er 

det sådan nogle 

ting? 

Var der noget, 

hvor du tænker, 

at det var rart at 

se, at det var i 

orden for din 

far? 

taget den ene. 

Jeg synes faktisk 

ikke vi sådan 

direkte kan sige, 

at der er noget, 

der var godt, 

altså decideret 

godt, fordi som 

sagt, vi har 

aldrig haft noget 

at klage over 

Jeg synes, at det 

gik som det 

skulle 

Ja, jamen altså i 

det hele taget 

synes jeg for så 

vidt ikke, at der 

var noget at 

klage over. 

Altså, det var jo 

i orden. 

Der var ingen 

der forklarede, at 

de havde taget 

den ene (pille). 

Det gik som det 

skulle 

Kan ikke sige, at 

der var noget 

decideret godt. 

Vi har aldrig 

haft noget at 

klage over 

Der var for så 

vidt ikke noget 

at klage over 

Tingene var jo i 

orden 

Det var i orden – (datter græder) (datter græder)

lige på nær det, 

du har fortalt . 

Hvad så med dig 

– jeg kan se, at 

du er påvirket af 

det, når vi 

snakker om det. 

Du har været 

bekymret for din 

far. Hvordan 

følte du dig taget 

af som 

pårørende? Følte 

du dig 

velkommen og 

godt taget af? 

Fik du lov at 

lufte dine 

bekymringer i 

det her? 

Ja, de 3 dage må 

have været .. 

Det er godt, at de 

forklarer, hvad 

der skal ske 

Jeg mener, at det 

godt, når lægerne 

de forklarer os 

Ja, og så ved 

man også, hvad 

der kan ske og 

nå, ja, der kan 

måske blive 

smerter bagefter 

og det der. 

Og det er jo – jeg 

kan garantere dig 

for, at havde jeg 

fået de 3 ketogan 

hver dag, så 

havde der været 

noget så godt. 

Ja, ja – helt 

sikkert. 

Nej, altså, der 

var jo ikke så 

meget, vi 

snakkede jo ikke 

direkte med 

læge eller noget. 

Vi kunne jo se, 

at det gik jo, 

som det kunne, 

ikke osse. 

(stadig med tårer 

trillende ned ad 

kinderne) Vi 

synes jo også, at 

det var synd, at 

han skulle ligge 

og faste og vente 

og alt det der. 

Men, øh 

Det er godt når 

lægerne forklarer 

os 

Så ved man 

også, hvad der 

skal ske og der 

måske kan blive 

smerter bagefter. 

Havde jeg fået 

de 3 ketogan, så 

havde det været 

godt 

Følte mig helt 

sikkert godt 

taget af 

Vi snakkede jo 

ikke direkte med 

læge eller noget. 

Vi synes, det var 

synd, at han 

skulle ligge og 

faste og vente

Det er der ikke 

noget at sige til. 

De 3 dage, hvor 

der ikke skete 

noget, fik I 

nogen forklaring 

der? 

Og der var 

nogen, der kom 

og forklarede 

For derhjemme – 

det sidste halve 

år – har jeg fået 

lov at tage en 

ekstra ketogan, 

de 3 der. Og den 

3. tog jeg hver 

anden dag og der 

var mange 

gange, jeg sådan 

trak det lidt ud – 

for og overholde 

fristen her. Og så 

man så lige 

pludselig holder 

den tilbage der, 

så begynder det 

altså at gøre 

ondt. 

Jeg var da Gud 

ske lov så meget 

ved siden af mig 

selv, at jeg 

tænkte ikke så 

meget over det 


Jamen det var 

simpelthen, fordi 

det var akut, der 

var kommet ind. 

Man kan sige, 

men altså han lå 

jo og havde det 

godt og det 

gjorde ikke så 

forfærdelig ondt. 

Ja, der kom 

lægerne og 

forklarede. Det 

var som regel 

der omkring 

kl.fem, at de tog 

beslutningen, at 

du var det ikke i 

dag. 

”Så regner vi 

med i morgen” 

Ja, ja – og så gik 

det ikke sådan. 

Nej, bare du fik 

noget mad, når 

fasten var 

ophævet. 

Det var det 

første han 

spurgte om. ”ka 

jæ så få 

nog`ma`” 

Når man lige 

pludselig holder 

den (ketogan) 

tilbage, så 

begynder det 

altså at gøre ondt 

Var så meget ved 

siden af mig 

selv, at jeg ikke 

tænkte over det 

Ja.Det næste, jeg Ja, men det er i 100% sikkert at 

Ventede fordi, 

det var akut, der 

var kommet ind. 

Han havde det 

godt og det 

gjorde ikke så 

forfærdelig ondt 

(ventetiden) 

Lægerne kom, 

”så regner vi 

med i morgen” – 

og så gik det 

ikke sådan. 

Nej, bare du fik 

mad

vil spørge om, 

har du næsten 

svaret på – det er 

det der med, at vi 

på sygehuset 

prøver på, at 

give god besked 

og at informere 

Det jeg spørge 

om, er, hvad er 

vigtigt for dig at 

vide noget om 

TEKNISK FEJL 

– IKKE MERE 

PÅ BÅND. 


hvert fald 100% 

sikkert 

sygehuset 

informerer 

Kvinde____år. Pårørende tilstede: 1 søn og en datter (deltaget i forløbet) samt 1 

hjemmeboende søn (ikke deltaget i forløbet). Udskrevet til aflastning på Bakkegården i Espe. 

Kommet hjem til egen bolig lige før Jul. Mindre hus ude på landet, hvor pt har boet hele sit 

voksne liv og nu bor sammen med sin ene søn. 


patient 

(Indledning med De første par 

De første dage 

formål med dage, da vidste 

vidste jeg ikke 

interview og jeg jo ikke af 

noget 

anonymitet). noget. 

(om den nye 

afdeling og 

formålet med, at 

gøre det godt for 

patienter og 

pårørende) 

Hvis du skal 

tænke på din 

indlæggelse på 

den afdeling, du 

var med din 

brækkede hofte. 

Hvad vil sige, var 

godt? Hvad var 

godt ved hele 

forløbet? Det 

hele? 

Hvad da du kom 

lidt til hægterne. 

Ja, så blev de 

ved med at love 

mig, at jeg 

De blev ved 

med at love, at 

jeg nok skulle 


pårørende

Nå, okay ja, at 

blive opereret, 

der gik nogle 

dage? 

Fra torsdag 

middag til lørdag 

nat 

Så der var der 

altså en god 

forklaring på. 

skulle nok 

komme for. 

Ja, indtil pigerne 

de sagde, at 

Ellers så flyttede 

de mig et andet 

sted hen. Så 

blev jeg opereret 

lørdag nat kl.11 

Ja, men det var 

vel fordi, at jeg 

havde ikke 

kunnet tåle det, 

fik vi at vide 

bagefter. 

31 

(søn) skruede bissen 

på 

(søn) fra torsdag 

middag 

(søn) nej, det sagde de 

med det samme på 

intensiv afdelingen, at 

din temperatur var kun 

Ja, 31 – og de var 

nødt til at have din 

temperatur op på de 

36, før de kunne 

foretage en forsvarlig 

operation. 

(datter) så blev du 

flyttet fra intensiv, og 

over på afdelingen og 

blev lovet, at næste 

formiddag, skulle hun 

opereres. 

Ja (datter) og det blev de 

ved med at udsætte. 

Lige pludselig var det 

ikke akut mere, nu var 

hun kommet på 

venteliste. 

Så blev der om 

eftermiddagen, det 

gjorde det ikke, jamen 

, så blev det om 

aftenen, det gjorde det 

heller ikke. 

Så sagde de, nej, nu 

kommer hun for i 

morgen formiddag. 

Det gjorde hun heller 

ikke, heller ikke om 

eftermiddagen. Så 

komme for 

Indtil pigerne 

sagde, at så 

flyttede de mig 

et andet sted 

hen. Så blev jeg 

opereret 

Kunne ikke tåle 

operation med 

det samme 

(torsdag) 

Skruede bissen 

på 

De var nødt til 

at have din 

temperatur op 

først. 

Der blev lovet, 

at næste 

formiddag 

skulle hun 

opereres 

Det blev de ved 

med at udsætte. 

Lige pludselig 

var det ikke akut 

mere. Hun var 

kommet på 

venteliste 

Sygeplejerske 

sagde, at der 

kunne gå 3 

døgn. 

Nej, det holder

Ja. Hvad så efter, 

da det var 

overstået med 

operationen. 

Prøv at tænk på, 

hvad du sådan vil 

sige, det var 

noget, der var 

godt 

Ja, det var før 

operationen, men 

bagefter, da du 

kom tilbage til 

den almindelig 

afdeling og det 

var overstået. 

Da flyttede du 

stue på de dage, 

du var der 

Det var noget af 

det, du var træt 

af. Var der noget 

deroppe på den 

der nye afdeling, 

du synes, du var 

glad 

Jamen, jeg var 

jo ikke helt ved 

mig selv. Jeg 

var jo i en 

lukket afdeling, 

hvor der sad en, 

en mandlig en, 

og skrev noget. 

Han fulgte med 

mig hele tiden. 

Han var inde og 

skulle se.. 

snakkede jeg med en 

anden sygepl, så sagde 

hun, nej men der 

kunne godt gå 3 døgn. 

Så sagde jeg, nej, mor 

har været indlagt 3 

døgn. Det kunne godt 

gå 3 døgn endnu 

(søn) Det holder hun 

ikke ud 

(datter) det klarer mor 

ikke. 

Så lige pludselig, så 

skete der altså noget. 

Og så kom du så for 

lørdag aften. 

ja (datter) det du havde 

mest imod, det var, at 

du blev flyttet hele 

tiden. 

Jeg tror, du var på 

samtlige stuer oppe på 

den der nye afdeling. 

(søn) nej, det ved jeg 

nu ikke, men 3-4 

gange blev du da 

De har jo nok 

ikke kunnet 

andet. 

Det var, at der 

kun var 2. 

Det var at I kun Ja, i stedet for, 

flyttet stue 

(datter) du var da træt 

af det hver gang, at de 

havde flyttet dig igen. 

Jeg var jo ikke 

helt mig selv. 

Var på en 

lukket afdeling. 

Der sad en 

mandlig en og 

skrev noget. 

De har nok ikke 

kunnet andet 

Var glad for, at 

der kun var 2 

hun ikke ud, det 

klarer mor ikke. 

Så skete der 

noget. 

Mor blev flyttet 

hele tiden. Var 

på samtlige 

stuer oppe på 

den der nye 

afdeling 

Du var træt af 

det hver gang de 

flyttede dig.

var 2 – det var du 

glad for, det 

synes du var en 

rar ting 

Så det var en god 

ting – er der 

andre ting, du vil 

sige, at det synes 

du, var noget af 

det, der var godt? 

Ja, så de var søde 

Når du siger, de 

var søde, prøv 

sådan at.. 

Så havde de tid til 

at svare, når du 

spurgte om noget 

Da du først kom 

over i den nye 

afdeling. Der 

siger du, de 

havde tid til at 

snakke, til at 

svare på dine 

spørgsmål 

Så der kom også 

nogen, når du 

kaldte 

Det er også noget 

af det, du vil 

fremhæve 

Så kom der 

nogen 

hvis vi havde 

ligget en 4-5 

stykker. 

Ja, og begge to 

havde vi jo 

brækket 

lårbenet. 

Sygeplejerskern 

e de var 

ualmindelig 

søde, når vi 

kaldte på dem – 

et var de. 

Da jeg først 

kom derover. Ja, 

det mener I da 

også? 

Jamen, de havde 

tid til at.. Når vi 

spurgte om et 

eller andet, så 

havde de tid til 

at svare os 

Ja, da jeg først 

kom derover, så 

synes jeg, det 

var upåklageligt 

Ja, og de kom, 

når vi kaldte på 

dem og de hjalp 

os på toilet. 



Jo, jeg synes 

godt nok, når vi 

kaldte, så kunne 

vi være bange, 

de glemte at 

komme. Men vi 

skulle bare 

trække i den 

røde snor, så 

Dem jeg lå 

sammen med, 

det var ikke 

(datter) du var jo først 

på, var det K3, ovre på 

det gamle. 

Ja og begge to 

havde brækket 

lårbenet 

Sygeplejerskern 

e var 

ualmindelig 

søde 

De havde tid til 

at svare os, når 

vi spurgte om et 

eller andet 

Da jeg først 

kom derover, 

var det 

upåklageligt 

De kom når vi 

kaldte på dem 

og hjalp os. 

Vi skulle bare 

trække i den 

røde snor. 

Nogen, der ikke 

kunne hitte den 

og så sagde

Så trak du i 

snoren. 

Er der andre ting, 

du synes, når du 

tænker på det, du 

vil putte på den 

gode side, at du 

var glad for, ved 

at være der? 

altid nogen, der 

kunne hitte den 

og så sagde hun, 

”trækker du K” 

Jamen, det gør 

jeg da. 

Ja, Det gjorde det 

også 

Ja, du flytted og Ja, det var det 

så blev du til sidst og det samme 

flyttet ind til en, sagde I også. 

du kunne snakke 

med – og det var 

dejligt for dig 

Det var hun også Det kan vi jo 

glad for. Er der så ikke, vi kan jo 

noget, du tænker, ikke ligge ude 

at det kunne jeg ved vinduet 

godt have tænkt begge to. (alle 

mig lidt mere af? griner) 

Så det er jo ikke 

noget at 

fremhæve. 

Ja, det er rigtigt, 

det er en dejlig 

plads, den 

vinduesplads. 

Det er det. Du har 

jo din 

almindelige 

sunde holdning 

til, hvordan 

mennesker skal 

være over for 

hinanden – og 

den må du gerne 

bruger her. 

Ja, men vi havde 

det godt. Det 

havde vi. 

Selvom vi begge 

to var vågne 

flere gange om 

natten. Men vi 

kan jo bare 

sove, når vi 

bliver gamle 

(datter)Det var nok en 

stor hjælp for mor, at 

hun blev lagt ind 

sammen med I. 

Vi kunne i hvert fald 

mærke, at det livede 

hende op, at det var en 

hun kunne snakke 

med. 

(datter) Nu har mor jo 

aldrig ligget på 

sygehuset før, så hun 

har jo ikke rigtig noget 

at sammenligne med. 

Hvad det kunne have 

været 

hun, ”trækker 

du K” Jamen, 

det gør jeg da. 

(spørgsmål om 

forbedring) 

Vi kunne jo 

ikke ligge ved 

vinduet begge 

to (griner) 

Vi havde det 

godt 

En stor hjælp at 

Mor lå sammen 

med I 

(medpatient) 

Hun livede op, 

der var en at 

snakke med 

Mor har aldrig 

ligget på 

sygehuset før og 

har ikke noget at 

sammenligne 


Vi var vågne 

om natten, men 

vi kan jo sove, 

når vi bliver 

gamle 

(patienten er 

over 90) 

(datter) Det var nok Det var derfor

Det skal jeg lige 

høre om. I 

forhold til at 

komme hjem, så 

siger du, at det 

blev lovet, at du 

skulle kunne gå 

på toilettet og gå i 

seng selv 

også derfor, at det var 

så chokerende, at 

komme på 

Bakkegården. 

(søn) ja, det var noget 

du var ked af, at 

komme ud fra 

sygehuset og så blive 

flyttet på 

Bakkegården. 

Dig og I, i havde..(der 

tales i munden på 

hinanden) 

(datter) De havde jo 

faktisk lovet dig, at du 

kom ikke hjem før du 

kunne gå på toilettet 

selv og du kunne gå i 

seng selv. 

Lige pludselig fik vi jo 

bare besked på, at nu 

skulle hun hjem. Og 

da havde vi altså et hyr 

med, at Mor skulle 

ikke hjem, for det 

kunne hun altså ikke 

klare 

(datter) inden hun 

skulle hjem. 

(søn) inden hun blev 

udskrevet. 

Det var en aftale? Det var overlægen på 

afdelingen, der lovede 

os det. 

Hvad skete der 

så? 

Hvem fik I 

besked af 

(datter) der gik lige et 

par dage, så fik vi 

besked på, nu skulle 

Mor altså hjem. 

(datter) det var 

overlægen 

(søn)afdelingssygeplej 

ersken. 

(datter) nej, det var 

også overlægen. 

(søn) han sagde det 

ikke direkte 

(datter) vi havde jo et 

det var så 

chokerende at 

komme på 

Bakkegården 

Fra sygehuset 

og så blive flytte 

på Bakkegården 

De havde lovet, 

at du ikke kom 

hjem, før du 

kunne gå på 

toilettet. 

Lige pludselig 

fik vi besked, at 

nu skulle hun 

hjem. 

Det var 

overlægen på 

afdelingen, der 

lovede os det. 

Vi besked om, 

at nu skulle Mor 

hjem. 

Vi havde møde 

om mandagen 

og igen om 

torsdagen. 

Hun kom hjem 

3 dage før end 

han havde sagt.

Okay – I havde 

sat tid på i første 

omgang, at der 

ville nok gå en 5 

dage endnu. Og 

så blev det 3 dage 

før, end I havde 

regnet med. 

Hvad sagde du til 

det, K? 

Fik du sagt det, 

fik du lejlighed til 

at sige det til 

nogen ude på 

sygehuset? At du 

ikke var tryg ved 

at komme hjem? 

Hvis du ville gå 

med til at komme 

på Bakkegården 

Så du blev bedt 

om, at sige ja tak 

til, at komme på 

Bakkegården 

Hvem havde 

gennemgået de 

ting med jer på 

sygehuset? 

Det var ikke 

noget at gøre, 

når jeg skulle 

hjem så,… 

Jo – det 

snakkede vi om 

Det ville have 

mig over på 

Tingager, men 

der var ikke 

plads. 

Det eneste det 

var, hvis jeg 

ville gå med til 

at komme på 

Bakkegården 

Ja, det var det 

eneste, for de 

havde ikke plads 

i Ringe 

De havde jo så 

heller dårlig 

plads. 

De havde sagt ja 

til mere, end de 

kunne holde 

møde om mandagen 

og igen om torsdagen 

(søn) jamen, det var da 

i hvert fald sådan, at 

hun kom hjem 3 dage 

før, som han havde 

sagt, at hun skulle. 

(datter) du ville ikke 

hjem, for du kunne 

godt se, at du ikke 

klare det. 

(søn) det er fra 

sygehuset til 

Bakkegården, vi 

snakker om 

(datter) jeg synes i 

hvert fald ikke, at 

Bakkegården 

fungerede, som de 

havde lovet os. 

(søn) overhovedet 

ikke. 

(søn) det var en 

afdelingssygeplejerske 

, sådan en lille en. 

Det var ikke 

noget at gøre - 

jeg skulle hjem 


plads på 

Tingager. 

Hvis jeg ville gå 

med til at 

komme på 

Bakkegården 

Bakkegården 

havde dårlig 

plads 

De havde sagt 

ja til mere, end 

de kunne holde 

Ja altså til 

Bakkegården 

Bakkegården 

fungerede ikke, 

som de havde 

lovet os 

Afdelingssygepl 

ejersken 

gennem 

udskrivelsen

Det med, hvad 

der sker, når du 

kommer til 

Bakkegården 

Så fik I 

gennemgået, 

hvad det var. 

Og der ville 

kommer træning 

Så det blev noget 

af et chok for jer 


Bakkegården 

Det gik slet ikke, 

som der var lovet 

Det må du gerne, 

for der er ikke 

nogen, der kan se 

det. 

Det var ikke lige 

sagen 

Ikke mig (søn) vi var dernede 

igen dagen efter. Så 

pointerede, at hun 

kunne ikke forstå 

vores holdning, for det 

Det var 

bestyrerinden, 

som jo tilså, jo, 

jeg så hende én 

gang og så var 

hun der ikke. 

Hun var dagen 

efter, at jeg blev 

indlagt der, så 

kom hun én dag 

til. 

Jeg sagde, sig 

mig, var det 

ikke 

bestyrerinden, 

jeg vil godt 


hende. 

Jeg skal vist 

ikke sige mere.. 

Så, den jeg 

sagde det til: lad 

dog være at 

kalde på hende, 

hun er sur i dag 

Jeg kom ikke til 

at snakke med 

var så godt, så godt. 

(søn) ja, ja. Hun ville 

blive trænet lige som 

på sygehuset. Og der 

kom én hver dag og 

det kom der jo ikke 

der. Efter 14 dage var 

der ikke engang en 

plan over det. 

(datter) ja, det gjorde 

det. 

(søn) Slet, slet ikke. 

(datter) der gik 14 

dage, inden der kom 

en fysioterapeut 

(datter) det gør ikke 

noget. 

Bestyrerinden 

så jeg en gang 

Jeg vil godt 


bestyrerinden. 

”Lad dog være 

med at kalde på 

hende – hun er 

sur i dag” 

Jeg kom ikke til 

at snakke med 

med os 

Pointerede, at 

hun kunne ikke 

forstå vores 

holdning, for det 

var så godt, så 

godt. 

Hun ville blive 

trænet lige så 

godt som 

sygehuset. Efter 

14 dage var der 

ikke engang en 

plan over det. 

% 

Der gik 14 dage, 

inden der kom 

en fysioterapeut

Hvad ville du 

gerne have 

snakket med 

hende, hvad ville 

du gerne have 

sagt 

Ja, have ansvar 

for det 

Ja, så du ved 

godt, hvem du 

skal gå til 

Og som I fortalte 

mig, før vi tændte 

for 

båndoptageren, så 

var I selv, så var 

dine børn oppe 

og være 

”fysioterapeuter” 

og træne med dig 

Ja, da I først 

begyndte at 

træne. 

Og så var det jer, 

der trak i trådene 

med at sige, at nu 

skulle der 

kommer en 

fysioterapeut 

hende mere. hende 

Jamen, jeg ville 

jo have hørt om, 

hvornår der kom 

en og trænede 

med mig og 

sådan. 

Jeg mener jo, at 

bestyrerinden 

burde have 

snakket med de 

forskellige 

Det hører vi da. 

Nu har jeg kørt 

taxa i mange år 

og jeg har været 

ude for lidt af 

hvert. 

Jamen, det var 

de hver dag 

(datter) massere dine 

ben og op og træne. 

Bare lige et par skridt, 

for hun blev jo sat i en 

kørestol og vi kunne 

se, at det her går slet 

ikke 

(søn) vi kunne jo se, at 

det gik fremad med det 

samme 

(datter) jeg var derovre 

3 gange og sige, at der 

var lovet. Jamen, det 

kunne de slet ikke 

forstå, de havde ikke 

fået nogen 

træningsplan fra 

sygehuset, og det 

skulle hun ikke og det 

havde de ikke på 

Bakkegården. 

Jeg sagde, at det 

passer ikke, for vi 

havde fået at vide, der 

kommer én. Og det 

gjorde der så også godt 

nok, men hun kom 

bare ikke til Mor de 

første 14 dage. 

(søn) man er 91 og 

bliver sat ude på et 

sidespor – færdig 

Jeg ville have 

hørt, hvornår 

der kom en og 

trænede mig 

Jeg har kørt 

taxa i mange år 

og har været 

ude for lidt af 

hvert 

Mine børn var 

der hver dag og 

trænede med 

mig 

Hun blev jo sat i 

en kørestol. Vi 

kunne se, at det 

går slet ikke. 

Vi kunne se, at 

det gik fremad 

med det samme 

(når vi trænede 

med Mor) 

Jeg var der 3 

gange og sige, 

at det var lovet. 

Det kunne de 

ikke forstå og de 

havde ikke fået 

nogen 

træningsplan fra 

sygehuset. 

Jeg sagde, at det 

passer ikke. Hun 

kom bare ikke 

til Mor de første 

14 dage. 

Man er 91 og 

bliver sat ude på 

et sidespor –

Men det var jo 

ikke sådan, at det 

var lagt op på 

sygehuset 

Nøjagtig dem 

samme, som 

nede på 

sygehuset. 

arbejde. 

(datter) vi havde lidt 

indtryk af, at det 

kunne ikke betale sig, 

hun havde en alder og 

hun blev sat 

(datter) nej, det var det 

i hvert fald ikke. 

Vi havde bare sådan 

en ting – Mor havde jo 

sådan en skråskammel 

på sygehuset og hun 

havde sit dårlige ben i, 

ellers kunne hun ikke 

få ro i det. 

Sådan en fik hun ikke 

med på Bakkegården. 

Så gik vi ind og 

spurgte på 

Bakkegården, den 

første dag, da vi kom 

derop, om ikke de 

havde sådan en 

skammel, for Mor 

kunne ikke få ro i sit 

ben. Nej, det havde de 

ikke. 

(søn) de vidste slet 

ikke, hvad vi talte om. 

(datter) og hvis vi, så 

måtte vi selv finde ud 

af, at få sådan en. Nå, 

men vi fandt ud af, at 

få en skammel og en 

pude og fik hendes ben 

sat lidt op, så hun 

kunne får ro i det. 

Da hun så blev flyttet 

over på den anden 

afdeling på 

Bakkegården, så stod 

der sådan en skammel 

derovre. 

Så bad vi om, da Mor 

skulle sendes hjem her 

til Jul, om ikke vi 

kunne låne den 

skammel med hjem, til 

vi fandt en. Det kunne 

færdig arbejde. 

Indtryk af, at det 

kunne ikke 

betale sig i 

hendes alder og 

hun blev sat. 

(Fortæller om 

Bakkegårdens 

manglende 

støtte og hjælp 

til Moderen) 

(Igen et 

eksempel på 

ufleksibel 

adfærd og 

mangelfuld 

støtte fra 

Bakkegården)

Nu, skal jeg lige 

høre jer som 

pårørende – nu 

prøver lige at 

vende tilbage til 

”hofteafdelingen” 

. Hvad vil I 

fremhæve som de 

gode ting 

der ikke være tale om, 

fordi der kunne jo 

komme nogen, der 

skulle bruge den. 

Jamen kan I så ikke 

ringe og få den igen, 

bare Mor lige må låne, 

lige her i starten. 

Nej, det kunne det 

ikke. 

(datter) vi har jo måttet 

følge op og gøre 

noget, for vi har jo 

ikke kunnet finde 

sådan en skammel. Vi 

var også nede på 

sygehuset, om vi 

kunne låne en der nede 

fra, men de havde ikke 

nogen i depotet. 

(datter) vi synes, at det 

var en ualmindelig 

lækker afdeling, 

simpelthen. Også det, 

at der er toilet og bad 

til hvert værelse. 

Ja, til hver 

person 

Ja, til jer to (søn) ja, to personer 

om et. 

Er der andre ting 

I vil sige, som 

pårørende, 

fremhæve som 

noget, der var 

godt ved den 

Og skulle vi 

endelig af sted 

begge to, så var 

der et andet 

ledigt og så fik 

vi lov, at bruge 

det 

Jeg synes, det er 

pragtfuldt. 

(datter) Jeg synes, at 

de var ualmindelig 

flinke også. 

Det eneste, vi havde 

imod, det var, at de 

ikke kunne forstå, at vi 

ikke ville acceptere 

% 

Vi måtte følge 

op og gøre 

noget. 

Vi synes, det 

var en 

ualmindelig 

lækker afdeling 

(sygehuset G3) 

Der var toilet og 

bad til hvert 

værelse. 

Jeg synes det 

var pragtfuldt 

(de fysiske 

rammer på G3) 

Jeg synes, at de 

var ualmindelig 

flinke også. 

(personalet på 

G3) 

De kunne ikke 

forstå, at vi ikke 

ville acceptere 

Bakkegården.

Så I var skeptiske 

på forhånd 

Så det er omkring 

udskrivelse, at I 

kunne have 

ønsket jer noget 

bedre – og det 

med, hvad skal 

der ske bagefter. 

Det vi også 

meget gerne vil 

på sygehuset, der 

er, hvis man skal 

komme sig, når 

man har været 

syg, så skal man 

nødt til selv at 

gøre en masse. Så 

er det jo 

nødvendigt, at 

De har jo også 

alle dem, de har 

boende der. Så 

skal de ikke tage 

nogen ind. 

Bakkegården, for det 

var lige så godt og det 

var det i hvert fald 

ikke. 

Og det synes jeg, at de 

bør vide, at det er i 

hvert fald ikke dertil, 

at de skal få træning 

(søn) slet ikke 

(datter) de skal ikke 

love os det. 

(datter) ja, for vi havde 

hørt, at der var ikke 

fysioterapeut tilknyttet 

til og derfor havde vi 

vores frygt for, at hun 

ville gå i stå. 

For vores bror kører 

taxa, og han har aldrig 

haft nogen kørt til 

fysioterapeut på 

Bakkegården, 

hvorimod han kører til 

Gislev og til Ringe. Så 

derfor vidste vi, at det 

måske kunne blive et 

problem, og det var så 

vigtigt, for at Mor 

kunne fortsætte, så hun 

kunne komme hjem 

Ja Ja Ja, udskrivelse 

kunne være 

bedre 

Ja, jeg havde da 

aldrig regnet 

med at komme 

så ..(ikke høre). 

Gravede 

kartofler op i 

efteråret og så 

dratter jeg om 

på gulvet. 

Jeg gravede 

kartofler op i 

efteråret og så 

dratter jeg om 

på gulvet. 

Det synes jeg, at 

de bør vide, at 

de ikke får 

træning der. 

De skal ikke 

love os noget 

(Bakkegården) 

Vi havde hørt, 

at der ikke var 

fysioterapeut, så 

vi havde vores 

frygt. 

Ja, udskrivelse 

kunne være 

bedre 

det var jo 

nærmest os, de 

orienterede, for 

Mor var jo 

dopet meget hen 

med stærk 

medicin,

man ved noget, 

får god besked 

med, hvad der er 

sket 

Nej, det havde du 

slet ikke drømt 

om. 

Jeg skal lige høre 

dig ad, fik du 

noget at vide om, 

hvad der var sket 

med dig 

Da du så skulle til 

og op og træne, 

var der så nogen, 

der fortalte dig 

om, hvad har man 

gjort med sådan 

en hofte, der er 

brækket 

Det var lårbenet 

ja 


der fortalte dig 

om det, at du 

skulle hjælpe til 

selv 

Der kom nogen 

og hjalp dig op. 

Fik du at vide, 

hvorfor du blev 

sat op i stolen, 

hvorfor øh? 

Det er noget I har 

fået noget at vide 

om. 

Ja, det… (datter) det var jo 

nærmest os, de 

orienterede, for Mor 

var jo dopet meget hen 

med stærk medicin, 

hun var meget 

fraværende i starten 

Det var lårbenet. Lårbenet var 

brækket 

Det ved jeg 

ikke. Folk de 

snakkede om, 

hvor meget, jeg 

skulle hjælpe til 

selv 

Nej, det var der 

ikke. 

Ja, og støttede 

mig derude. 

Nej, det har de 

ikke snakket 

noget om 

(søn) sagde de ikke, at 

det var for at undgå 

blodpropper 

(datter) nej, det tror 

jeg ikke, at hun har 

fået noget at vide om. 

(søn) det er noget, jeg 

ved 

Folk snakkede 

om, hvor meget 

jeg skulle 

hjælpe til selv. 

De fortalte ikke, 

at jeg skulle 

hjælpe selv (på 

sygehuset) 

De støttede mig, 

når jeg skulle 

op 

Nej, det har de 

ikke snakket om 

(det med at 

undgå 

blodpropper) 

Hvorfor det var Det har jeg hørt Det har jeg hørt 

(søn)Sagde de 

ikke, at det var 

for at undgå 

blodpropper 

(datter) Nej, det 

tror jeg ikke, at 

hun har fået 

noget at vide om 

(søn) Det er 

noget jeg ved

vigtigt, at du kom 

op. 

Så du har hørt det 

der med, at man 

bliver jaget ud af 

sengen. 

Jeg kan forstå, at 

du var jo meget 

frisk inden – når 

du gravede 

kartofler op og.. 

Det skal du da 

igen 

Så det har du fået 

at vide, at det er 

sømmet sammen 

Det hørte du – 

hvem hørte du 

det af? 

(griner) nå, du 

hørte det, mens 

det skete. 

så tit, at hvis de 

bliver opereret, 

de forskellige.. 

Ja, ja (datter) og det var jo 

også der, vi havde en 

frygt, at hvis Mor blev 

ved med at ligge med 

det brækkede ben og 

ikke kom op, hvis hun 

så skulle ligge 3 dage 

mere, det kunne vi se, 

at det går bare ikke. 

Det har jeg da 

været, ja 

Nej! (griner). 

Men hun siger, 

at jeg skal til at 

prøve stokken 

(stokki’) også. 

Jeg har et 

barnebarn, der 

læge, han siger, 

smid stokki’ 

væk Mommi, så 

kommer du til at 

danse igen. 

Ja, nej, nej, skidt 

da med det 

Det holder nok, 

når det er 

sømmet 

sammen 

Det hørte jeg 

Da de stod og 

hamrede 

ned.(griner) 

Det var en 

udlænding, vi 

kunne ikke 


ham. 

Ham der 

(datter) til fest og til 

dans og 

så tit, at hvis de 

bliver opereret, 

de 

forskellige..(fra 

naboer, 

bekendte etc) 

Har været 

meget frisk før 

faldet 

Jeg har et 

barnebarn, der 

læge, han siger, 

smid stokki’ 

væk Mommi, så 

kommer du til 

at danse igen. 

Ja, nej, nej, 

skidt da med det 

Det holder nok, 

når det er 

sømmet 

sammen 

Jeg hørte, at de 

stod og 

hamrede 


Nu har jeg jo 

hørt så tit, at de 

snakker om, at 

det var 

frygteligt, hvis 

det var uheldigt 

Hvis Mor blev 

ved med at ligge 


brækkede ben 

og ikke kom op, 

hvis hun så 

skulle ligge 3 

dage mere, det 

kunne vi se, at 

det går bare 

ikke. 

Ja, til fest og til 

dans

Du mærkede ikke 

noget, det var en 

god oplevelse for 

dig – altså når det 

nu skulle være, 

Ja, det gode ved 

det er jo så 

bagefter, så er du 

ikke så 

tummelumsk i 

hovedet, når du er 

bedøvet i 

rygmarven 

bedøvede mig - 

det var ham, at 

de havde sagt 

til, at nu gik det 

altså ikke 

længere, så kom 

han der da 

klokken var 

elleve. Og 

sygeplejerske og 

så sagde han så, 

ja og blev kørt 

hen, hvor jeg 

skulle være. 

Så gik der ikke 

ret længe, så 

kom han, det er 

mig, der skal 

bedøve dig. 

Hvordan? 

Nu har jeg jo 

hørt så tit, at de 

snakker om, at 

det var 

frygteligt, hvis 

det var uheldigt 

med en 

rygmarvs – og 

tænkte, fy for 

pokker da også. 

Så mærkede jeg 

overhovedet 

ikke noget. 

Ja, det var det. 

Jeg har altid 

hørt, at de 

sagde, at de 

kunne træffe og 

være uheldige, 

dem der skulle 

bedøve 

(datter) det ved Mor jo 

ikke, for hun har jo 

aldrig prøvet det. 

(Griner) (datter) bare det at 

komme på sygehuset 

for Mor, men der var 


rygmarvs – og 

tænkte, fy for 

pokker da også. 

Så mærkede jeg 


ikke noget. 

Jeg har altid 

hørt, at de 

sagde, at de 

kunne træffe og 

være uheldige, 

dem der skulle 

bedøve 

det ved Mor jo 

ikke, for hun har 

jo aldrig prøvet 

det. 

Bare det at 

komme på 

sygehuset for

Og det sidste 

spørgsmål – det 

er omkring 

udskrivelse – om 

du følte dig klar, 

men det har I jo 

egentlig svaret så 

godt på – du følte 

dig ikke klar og 

der var aftalt 

andet, end det, 

der skete 

Nå, det sagde I., 

ja. 

Men hun kom så 

ud på 

Bakkegården 

Så siger jeg 

mange tak. 

Det skulle bare 

være 

Åhr, kan du dog 

ikke lægge dig 

syg, bare i to 

dage, så kan vi 

følges ad 

Hun kom også – 

ja hun gjorde. 

jo altså ikke nogen 

tvivl om, hvad hun 

skulle 

(datter) ja, det var 

som, nu skulle du bare 

ud. 

Udskrivelse – 

det skulle bare 

være 

% 

Medpatient kom 

også til 

Bakkegården. 

Mor 

ja, det var som, 

nu skulle du 

bare ud.


Kvinde____år. Pårørende tilstede: jævnaldrende ægtefælle. Udskrevet til aflastning på Vindeby 

Pilevej, Tåsinge. Stadig på aflastning, da stærke smerter og efterfølgende røntgenkontrol via 

e.læge har vist, at bruddet er skreddet. Afventer re-operation og er således stoppet med al 

træning. 


patient 

(Indledning med Jeg synes egentlig, 

Jeg synes det har 

formål med at det har været 

været godt. 

interview og meget godt. 

Jeg har været tilfreds 

anonymitet). 

(om den nye 

afdeling og 

formålet med, at 



pårørende) 

Jeg har været 

tilfreds med det. 

med det. 

Som læger, 

sygeplejersker, 

fysio- og 

ergoterapeuter, 

kan vi have en 

holdning til, hvad 

der er godt for 

patienten. Jeg er 

her jo for at 

spørge, hvad har 

du egentlig 

synes? 

Hvad har – hvis 

der er ting, du vil 

fremhæve, hvor 

du synes, at det 

var godt, det var 

en god ting 

Umiddelbart 

siger du, at det 

var godt 

Hvad er det så, 

der får dig til at 

sige det 

Jeg har jo ikke 

været på sygehuset 

ret mange gange i 

mit liv, så det har 

jeg ikke tænkt over 

sådan. 

Ja, det synes jeg 

Jaa – personalet var 

flinke og 

hjælpsomme og alt 

sådan noget og – 

læge så jeg jo ikke 

ret meget. Jeg tror 

der var en læge 

inde på stuen et par 

gange, mens jeg var 

der, det var det hele 

De var også gode til 

at kommunikere, 

sådan med at 

snakke med dig 

Jeg har jo ikke været 

på sygehuset ret 

mange gange i mit 

liv, så det har jeg 

ikke tænkt over 

sådan. 

Personalet var flinke 

og hjælpsomme. 

Læge så jeg jo ikke 

ret meget 


pårørende

Ja, fordi hun kom 

på benene 

Den måde, du 

blev mødt på og 

den måde 

personalet var på, 

det synes du var 

rart 

Nå du bad om 

noget, eller 

spurgte efter 

noget eller 

ringede.. 

Ja. 

Hvis du prøver at 

tænke på, var der 

nogen ting, hvor 

du synes, uh, det 

kunne have været 

dejligt, eller det 

savnede du eller 

det ville du gerne 

have haft mere 

af? 


nogen situationer, 

hvor du tænkte, 

jeg kunne lige 

Jo, jeg snakkede jo 

meget med 

sygeplejersken 

Ja, hun kunne 

komme før – nej, 

ikke komme før 

hjem, for det var jo 

lige fedt. Men altså 

alt det, hun kunne, 

som jeg ikke 

kunne. Og jeg 

synes jo hun burde 

være – hun var jo 

ældre end mig og 

hun burde, jeg 

burde have det 

bedre 

Det synes jeg altså 

var pænt, de var 

venlige og 

hjælpsomme og alt 

sådan noget, det var 

de. 

Ja, så kom de. Og 

familien, de blev 

også godt 

behandlet, det 

gjorde de. Altså de 

var søde og flinke 

Det har jeg slet 

ikke tænkt over 

Det synes jeg ikke. 

Jeg var i det store 

og hele godt 

tilfreds. Både med 

Ja, og du snakkede 

med den, der lå ved 

siden af dig – så var 

det, vi var lidt 

misundelige på 

hende 

Jeg prøver sådan at 

holde trådene ude, 

for jeg har været 

indlagt 3 gange her 

hen over året – så 

kan jeg hurtigt 

sådan komme til at 

blande det lidt 

sammen. 

Jeg snakkede meget 

med sygeplejersken 

Alt det, hun kunne, 

som jeg ikke kunne. 

Hun var jo ældre end 

mig og hun burde, 

jeg burde have det 

bedre 

De var venlige og 

hjælpsomme. 

Familien blev også 

godt behandlet 

(forbedringer?) Det 

har jeg slet ikke 

tænkt over 

Jeg var i det store og 

hele godt tilfreds. 

Både med personalet 

du snakkede 

med den, der 

lå ved siden af 

dig. 

Vi var lidt 

misundelige 

på hende 

%

have brugt… personalet og 

forplejning og det 

hele. Nej, jeg synes 

ikke, der var 

noget….ikke noget 

at, nej, det har jeg 

jo heller aldrig 

snakket om. Så 

kunne man jo godt 

have beklaget sig 

til sin familie, hvis 

der havde været 

noget. 

De havde ro med 

sig, når de var 

hos dig 

Ja, det var der. Men 

det er da ikke 

sådan, at man føler 

sig dårlig fordi man 

ringer efter dem, 

fordi, kan de nu nå 

det. Bestemt ikke. 

De var altid 

venlige. 

Ja, det havde de. 

Og jeg skulle bare 

tage den med ro. 

Og de kunne 

komme 2, hvis jeg 

ikke kunne komme 

op ved en’s hjælp 

og sådan noget. Og 

det er jo rart at 

mærke. 

Ja, og når man 

sådan er opereret i 

låret, man kommer 

ud at sidde på 

toilettet, altså. Hvis 

ikke en kunne få 

mig op, så kom der 

to. 

Ja, Og de var søde og 

flinke, når jeg 

sagde, det kan jeg 

altså ikke, det der, 

så en hånd under 

balden og så løftede 

de mig. 

Altså det synes jeg, 

Man kan godt 

fornemme lidt på 

sygehuset – altså de 

har meget travlt, 

ikke 

og forplejning og det 

hele. 

Ja.. Man føler sig ikke 

dårlig fordi man 

ringer efter dem, 

bestemt ikke. 

De var altid venlige. 

Og jeg skulle bare 

tage den med ro. Og 

de kunne komme 2, 

hvis jeg ikke kunne 

komme op ved en’s 

hjælp og sådan 

noget. 

Og det er jo rart at 

mærke. 

Hvis ikke en kunne 

få mig op, så kom 

der to. 

Og de var søde og 

flinke, når jeg sagde, 

det kan jeg altså 

ikke, det der, så en 

hånd under balden 

og så løftede de mig. 

Man kan godt 

fornemme, at 

de har meget 

travlt

Når du siger, de 

var meget 

venlige, så er det, 

som jeg hører 

dig, så er det 

noget med at de 

lyttede til dig 

Når du sagde, det 

kan jeg ikke, så.. 

Grundlæggende 

blev der lyttet til 

dig 

det gik.. de var 

meget venlige 

Ja, det gjorde de 

Så blev det hørt, 

der var ikke noget 

med, næh, det kan 

du godt, om bare. 

Der var jo en 

enkelt, jeg var lidt 

fortørnet på, men så 

var man jo bare 

glad, når det ikke 

var hende, der kom. 

Ja, det her med, lad 

være og skab dig 

og jeg vil ikke have 

dårlig ryg for din 

skyld - så sagde 

jeg, ved du hvad, 

gå din vej, sagde 

jeg, det skal du 

heller ikke have. 

Men hun blev 

selvfølgelig og vi 

fandt da også ud af 

det. 

Ja Men det er jo sådan 

et svar, der ikke er 

rart, når man sidder 

Nej, det er det 

ikke 

Det var en enkelt 

gang 

og har ondt 

Det kan du godt 

glemme om, det 

der, du kan bare 

rejse dig – det kan 

jeg altså ikke. Nå 

men, jeg vil ikke 

have dårlig ryg for 

din skyld. 

Det var sådan en 

enkelt gang 

Ja, så, ellers så 

synes jeg, at de 

stort set var flinke 

og søde alle 

Så blev det hørt, der 

var ikke noget med, 

næh, det kan du 

godt. 

Der var jo en enkelt, 

jeg var lidt fortørnet 

på, men så var man 

jo bare glad, når det 

ikke var hende, der 

kom. 

Ja, det her med, lad 

være og skab dig og 

jeg vil ikke have 

dårlig ryg for din 

skyld 

Det skal du heller 

ikke have, så gå din 

vej. 

Men hun blev 

selvfølgelig og vi 

fandt da også ud af 

det. 

Men det er jo sådan 

et svar, der ikke er 

rart, når man sidder 

og har ondt 

Det kan du godt 

glemme om, det der, 

du kan bare rejse dig 

– det kan jeg altså 

ikke. 

(ikke høre det) Jeg synes, at de stort 

set var flinke og 

søde alle sammen.

Hvis jeg nu 

spørger dig som 

pårørende, er der 

nogen ting, du 

gerne vil 

fremhæve, var 

godt ved at 

komme og 

besøge din kone 

på den afdeling? 

Noget du tænkte, 

det var godt de 

gjorde 

Ja, det var ikke så 

rart. Her kom du 

som pårørende. 

Følte du dig 

velkommen 

Og der kom Røde 

Kors damer, siger 

du. 

Ja, det er jo det, 

vi er der for. Var 

der nogen ting, 

du savnede? Som 

pårørende 

sammen. Og altid i 

godt humør, også, 

og man fik lidt 

historier og et grin 

indimellem – det 

var godt 

Nu, er det lige den 

afdeling. Det 

var..du blev da 

også budt kaffe en 

gang imellem, når 

du var der, gjorde 

du ikke? 

Nå, nej vi hentede 

det selv. Når der 

kom Røde Kors. 

De gjorde det godt, 

synes jeg 

Ja, og kunne skifte 

vand på vores 

blomster og også 

somme tider 

servere kaffe for os 

om eftermiddagen. 

Så det gik fint, 

synes jeg. 

De har da nok at se 

til, det er jeg godt 

klar over. 

Ja, men altså. Det 

var jo, at A befandt 

sig så godt. Ellers 

så…jeg kender det 

jo ud og ind 

derovre, for jeg har 

ligget for sådan 

noget 

vandladningsbesvær 

– og det var ikke 

særlig vellykket. 

Det var om igen to 

gange. 

Ja, ja og og ..Jo i 

det taget, synes jeg, 

at Svendborg 

Sygehus, det er 

udmærket. 

Jo, det er jo også 

fint. Jo jo 

Det var der faktisk 

ikke. 

Og altid i godt 

humør, 

Synes at Svendborg 

sygehus er 

udmærket 

Du blev da budt 

kaffe, når du var der. 

Nå, nej vi hentede 

det selv. Når der 

kom Røde Kors 

Ja, og kunne skifte 

vand på vores 

blomster og også 

somme tider servere 

kaffe for os om 

eftermiddagen.(Røde 

Kors) 

Peronalet har da nok 

at se til, 

Faktisk ikke noget, 

jeg savnede 

Ja, men altså. 

Det var jo, at 

A befandt sig 

så godt. 

Det var jo 

også fint. 

(Røde Kors) 

Du følte dig også JA. Det er måske en En mærkelig

godt behandlet mærkelig ting, men 

der var jo også en 

dejlig udsigt, og A 

havde sådan en fin 

plads der. 

Det er ikke en 

mærkelig ting. 

Det er meget 

betydningsfuldt, 

det er godt, du 

fremhæver det, 

fordi det er også 

vigtigt. 

Ja, det er 

fantastisk 

Nu må vi se. Men 

det gør noget ved 

én. Når man 

igennem sådan en 

omgang, skal 

man lige have 

mod på at 

komme i gang 

igen og så er det 

altså rart, at der 

er gode 

omgivelser 

Du er da vældig i 

vælten 

Ja. 

Noget af det man 

på denne afdeling 

og på sygehuset 

gerne vil lægge 

vægt på, det er jo 

at, der er en god 

dialog og især, at 

man informerer 

Ja, det var jo lige 

op til Jul, hvor det 

hele var illumineret 

Ja, det er det, det er 

et godt sted. Og så 

tænk hvis alt det 

der bliver spoleret, 

fordi det skal 

lukkes 

Ja, jeg blev 

interviewet af 

Fyens Stiftidende i 

mandags, nej, 

tirsdag var det – 

ude på Svendborg 

Sygehus. Så er der 

en nevø til mig, der 

har ringet, at det 

var i i dag. Og det 

var også med, 

noget med 

sygehuset. 

Ja, så var det, da 

jeg hørte, at du 

også skulle komme. 

Jamen du gode 

Gud, det bliver 

næsten for meget. 

Jamen det er jo at 

vide, hvordan det 

ser ud for mig. Om 

det går som det 

skal. Ikke. 

Jeg har jo spurgt, 

hver, ja, er det 

normalt, at folk har 

Min kone kunne 

følge meget med i – 

ja, vi har selv haft 

båd i mange år. Hun 

har ikke været 

særlig interesseret i 

at sejle, men fulgte 

meget med i det – i 

det, der foregik 

nede på Sundet 

Lige op til Jul, hvor 

det hele var 

illumineret. 

Tænk hvis alt det der 

bliver spoleret, fordi 

det skal lukkes 

% 

% 

Det er godt at vide, 

hvordan det ser ud 

for mig. Om det går 

som det skal. 

Jeg har spurgt, om 

det er normalt, at 

folk har det sådan. 

ting, men der 

var jo også en 

dejlig udsigt, 

og A havde 

sådan en fin 

plads der. 

Fulgte med i 

det, der 

foregik på 

sundet

godt. Det er 

vigtigt. 

Hvad tænker du 

med det forløb, 

du har været 

igennem. Hvad er 

vigtigt for dig 

som patient at 

vide? 

Fik du svar på de 

ting, du har rejst 

meget relevante 

spørgsmål 

Hvem fortalte dig 

om disse ting 

Det var 

sygeplejerskerne? 

Der fik du 

forklaringer på, 

hvad er normalt 

osv 

Det fik du også 

besked om 

det sådan. Jeg kan 

jo ikke være det 

eneste menneske, 

der har brækket et 

lårhalsben, vel da. 

Og hvor længe er 

de om at komme 

sig, eller også for at 

man skal opdage – 

jamen, er du 

hysterisk med at 

det gør ondt eller 

hvad. 

Men det er jo 

individuelt, som de 

jo også siger 

Ja, ja det gjorde jeg 

faktisk 

Ja, men hvad, nu 

kan jeg dårligt 

huske navnene. Der 

var mange søde 


Ja, der var jo rigtige 

sygeplejersker og 

så var der SSA’er. 

Det var mest dem, 

der var der om 

aftenen 

Ja, når jeg gerne 

ville havde noget at 

vide. Det synes jeg. 

Hvorfor jeg skulle 

have 

blodtransfusioner. 

Jeg har jo mistet 

lidt, der under – og 

sådan noget – det 

var den slags. 

Ja, det gjrode jeg, 

det var der ikke 

noget med. 

At de synes, at det 

forstår du ikke 

alligevel. Den 

fornemmelse kan 

man godt 

sommetider få, at 

man bliver 

Om hvor længe er de 

om at komme sig. 

Er du hysterisk med 

at det gør ondt eller 

hvad. 

Men det er jo 

individuelt, som de 

siger 

Jeg fik svar på 

spørgsmålene. 

Der var mange søde 


Rigtige 

sygeplejersker og så 

var der SSA’er. Det 

var mest dem, der 

var der om aftenen 

Jeg fik noget at vide, 

når jeg ville have 

det. 

Jeg fik besked. 

Man kan godt få 

fornemmelsen af at 

blive affærdiget. Det 

var der ikke noget 

med.

Du fik forklaring 

på både, hvad der 

var sket med dig 

under 

operationen og 

hvorfor du skulle 

op og træne 


der snakkede om 

kost, at man 

skulle have godt 

at spise 

Fik du som 

pårørende – her 

har man også 

brug for at få 

noget at vide. Fik 

du det at vide, du 

havde brug for? 

affærdiget, ikke. 

Men det var der 

ikke noget med 

Ja, og alt det her og 

hvor vigtigt det var, 

at holde sig i gang 

og sådan noget. 

Det ved vi jo sådan 

set godt, men 

tænker jo ikke over 

det i dagligdagen. 

Da går man jo bare. 

Så er man pludselig 

så meget afhængig 

af andre 

mennesker. Det er 

svært. 

Ja, men det var der 

jo meget af, at man 

skulle altså spise og 

drikke noget, der 

var sundt og 

energigivende og 

alt det her. 

Men, jo jeg synes 

da også at maden 

og forplejningen, 

det var godt, ja. 

Det er jo det, men 

vi tror jo altid, når 

vi kommer på 

sygehuset, jamen så 

går det bare sin 

gang, ikke og så – 

skal man hjem og 

så er det hele i 

orden 

Det var nok ikke så 

meget. Jeg havde 

måske heller ikke 

brug for så meget 

Ja, der er 

selvfølgelig 

pårørende, der ikke 

sådan kan snakke 

med deres og sådan, 

og så må de jo 

Alt det med hvor 

vigtigt det var, at 

holde sig i gang og 

sådan noget. 

Så er man pludselig 

så meget afhængig 

af andre mennesker. 

Det er svært. 

Man skulle altså 

spise og drikke 

noget, der var sundt 

og energigivende og 

alt det her. 

Man tror at det bare 

går sin gang, så skal 

man hjem og så er 

alt i orden. 

Fik ikke så 

meget at vide 

som 

pårørende. 

Havde nok 

heller ikke 

brug for så 

meget 

Jeg kunne jo 


min kone

Ja, for du spurte 

din kone, har de 

sagt noget, er der 

noget nyt 

Ja, så snakker 

man jo med 

hinanden 

Havde I en 

samtale, med 

personalet, hvor I 

begge var der. 

Sådan en fælles 

snak? 

Jamen jeg har jo 

ikke sådan været 

væk, at jeg ikke har 

kunnet følge med i 

nogen ting 

spørge personalet. 

Men jeg kunne jo 

snakke med min 

kone 

Ja, det gjorde jeg jo 

Ja, det gør man jo ….(ikke høre)Hvis 

det var nogen, der 

var alvorligt syge, 

så var det mere 

De siger jo ikke 

noget, uden det er 

meget nære 

slægtninge. Men vi 

har jo ikke været 

alvorligt syge, det 

her er jo et 

hændeligt uheld, 

ikke 

Det var der jo et par 

gange med en læge 

– det var vel hvad 

der videre skulle 

ske med mig. 

Jeg har jo så en 

datter og en 

svigerdatter der er 

sosu assistenter – 

og min datter der, 

hun var med til den 

samtale. Og det var 

bl.a hende, der 

sørgede for, at jeg 

kom herover på 

aflastning. 

Og så kom der jo 

en visitator, så 

derfor kom jeg 

herover. 

Fordi hun mente, at 

det var for meget 

for mig at komme 

hjem og at min 

nødvendigt 

Jeg har jo ikke sådan 

været væk, at jeg 

ikke har kunnet 

følge med i nogen 

ting 

De siger jo ikke 

noget, uden det er 

meget nære 

slægtninge. 

Et par gange samtale 

med en læge om 

hvad der skulle ske. 

Min datter var med 

til den samtale. 

Det var hende, der 

sørgede for, at jeg 

kom på aflastning. 

Der kom en 

visitator, så derfor 

kom jeg herover 

(aflastning). 

Det var for meget 

for mig at komme 

hjem og at min 

mand han ikke 

kunne klare det 

Hvis det 

alvorligt syge, 

så var det 

mere 

nødvendigt

Nej, det er det 

ikke, det er ikke 

sjovt. 

Det var så din 

datter, der var 

med til sådan en 

samtale 

mand han ikke 

kunne klare det helt 

alene. 

Selvfølgelig kan 

jeg få hjælp, men 

du ved jo, så skal 

man tisse i løbet af 

dagen og det er jo 

ikke sjovt at skulle 

ringe, bare for at 

skulle på WC og 

tisse. 

Ja, det var hende, 

der stod for det. 

Hun kunne nemlig 

ikke komme i dag. 

Men jeg synes at 

jeg har ikke 

diskuteret opholdet 

med dem bagefter. 

Andet end jeg 

synes, at det har da 

kørt godt. 

Børnene har været 

søde til at komme 

og de har fået det, 

at vide, de ville, 

hvis de har snakket 


sygeplejerske 

Ja, det var jo om de 

kunne finde en 

aflastningsplads og 


kunne selv. Det var 

jo netop det. 

Og så var det inden 

jeg skulle herover. 

Så var jeg jo nede 

og blive 

røntgenfotograferet. 

Der sagde de, at det 

sad ikke helt som 

det skulle, men det 

skulle jo være 

noget, der var godt 

(ikke høre – noget 

om 

aflastningsplads) 

Det var min datter, 

der stod for det. Hun 

kunne ikke komme i 

dag. 

Jeg synes, at det har 

kørt godt. 

Børnene har fået det 

at vide, de ville, hvis 

de har snakket med 

en sygepl. 

Samtalen var om de 

kunne finde en 

aflastningsplads og 


kunne selv. 

Røntgenfoto viste, at 

det sad ikke helt som 

det skulle, men det 

skulle være noget, 

der var godt nok og 

kunne holde. 

(pt venter på reoperation)

Inden det er 

konstateret at 

Der til samtalen, 

hvor din datter 

var tilstede og 

læge og dig – 

talte I om 

problemerne 

Til samtalen, 

hvor din datter 

ikke mente, at det 

gik med at du 

kom hjem og du 

skulle i aflastning 

– det blev der 

lyttet til 

Der har i så 

planlagt 

udskrivelsen, på 

det møde der. 

Var du klar, følte 

nok og kunne 

holde. 

Jeg kan ikke huske, 

hvad den læge hed. 

Det er jo også lige 

fedt. 

I hvert fald, så er 

der så gået fra før 

Jul og så til nu 

At det ikke En læge sagde jo 

egentlig, at om en 

3-6 måneder, da 

ville det være i 

Ja, så var det hele 

OK. Altså om 

nogen uger, så gik 

det meget bedre. 

Og det er jo så bare 

det, det ikke gjorde. 

Der var jo noget 

med 3-6 uger og så 

var det meget bedre 

– og så skulle jeg 

ikke have været ind 

inden hen sidst i 

marts eller i april, 

nu kan jeg ikke 

huske det til 

kontrol 

Og det er jo så det 

at jeg har fået nu, 

fordi det ikke gik 

godt 

Ja, det gjorde der. 

Ja. Og så kom hun 

også en der hed 

Lene B – tror jeg – 

og var med til 

samtalen. 

Da ved jeg ikke om 

du var med, eller 

det bare var L 

(datteren), der var 


Ja, hun er på 

alderro 

Ja, det synes jeg, 

for jeg havde jo. De 

gjorde jo ikke mere 

ved mig, jeg lå der 

bare og var jo 

orden 

Vores datter der, 

hun sidder og styrer 

dem, der kører ud 

der i, hvad hedder 

det, afdeling Vest. 

% 

Og det er jo så bare 

det, det ikke gjorde. 

Der var jo noget 

med 3-6 uger og så 

var det meget bedre. 

I marts eller april 

skulle jeg have været 

til kontrol 

Det gik ikke godt. 

Der blev lyttet til 

min datter til 

samtalen. 

Jeg synes jeg var 

klar til udskrivelse, 

for de gjorde jo ikke 

mere ved mig. 

Læge sagde, at 

om 3-6 

måneder ville 

det være i 

orden. 

(fortæller at 

datteren 

arbejder inden 

for 

hjemmeplejen)

du dig klar til at 

blive udskrevet 

Nej, det er 

kommunen. 

Så – du var tryg 

ved at skulle 

hjem? 

Ja, ved at skulle 

herover 

begyndt at gå. Jeg 

fik også den her 

talerstol med 

herover, men den 

kom retur 2 dage 

efter. 

Så er det, at jeg har 

brækket skulderen 

også jo, så jeg hang 

jo hele tiden på min 

venstre skulder – 

og det kan du godt 

se, har været hård 

ved de muskler her. 

Jeg havde jo ondt 

alle steder næsten. 

Men det går da 

bedre med 

skuldrene nu – men 

jeg kan ikke bruge 

den arm, som jeg 

kunne før. Det 

kommer vel nok, 

når det bliver helt 

groet ordentlig 

sammen og jeg kan 

begynde at tåle at 

få den op. 

Ja, jeg vil nok sige, 

at jeg synes, de er 

karrige, når man 

siger, at det er 

midlertidigt hjælp, 

så kan jeg f.eks 

ikke få håndtag op 

på badeværelset. 

Hvis jeg nu var – 

sådan var jeg nødt 

til at have det, for 

jeg kunne ikke 

klare mig uden, så 

må det jo op. 

Jeg kan ikke huske 

hvad mere der var. 

Men skidt med det, 

det går alligevel 

Ja, ved at skulle 

herover 

Ja, det var jeg. Nej, 

jeg tror ikke jeg 

havde været, jeg 

havde nok ikke 

….(ikke høre) sat i 

gang med at der 

skal komme en 

håndværker, men 

det er ikke noget, vi 

selv skal betale 

Jeg fik den her 

talerstol. 

Så er det, at jeg har 

brækket skulderen 

også jo, så jeg hang 

jo hele tiden på min 

venstre skulder 

Det går bedre med 

skulderen nu 

De er karrige, når 

man siger, at det er 

midlertidigt hjælp, 

så kan jeg f.eks ikke 

få håndtag op på 

badeværelset. 

Jeg var nødt til at 

have det, for jeg 

kunne ikke klare mig 

uden. 

% 

Tryg ved at skulle 

herover (aflastning) 

Nok ikke været 

særlig tryg ved at 

skulle være hjemme 

i huset. 

%

Følte du, at du 

var en del af den 

beslutning? Var 

du med i den? 

Det var den gode 

beslutning 

Ja, og det 

hospitalet sagde, 

at du ville få her 

(nu ved jeg godt, 

at tingene er gået 

anderledes), 

træning osv, er 

det også det, du 

har oplevet, at du 

har fået? 

Du kunne ikke, 

nej, men det de 

lovede dig – det 

var også det du 

fik 

Tingene passede 

været særlig tryg 

ved at skulle være 

hjemme i huset. 

Ja, det synes jeg. 

Jeg var glad for det, 

Det var jeg, så jo 

det var godt 

Ja, det mener jeg. 

Det ville jeg ønske, 

at alle mennesker 

kunne få, som var 

blevet opereret for 

et eller andet og så 

have tid til at sunde 

sig. 

De er meget søde 

og flinke herovre 

Ja, ja. Det kunne 

jeg have fået meget 

mere og jeg kunne 

være blevet kørt 

over på 

træningscenter og 

det, jeg kunne få 

meget mere. Det 

var bare, at jeg 

kunne mærke, jeg 

ikke kunne holde til 

det. 

Ja, det har jeg 

kunnet få – i hvert 

fald 

Synes jeg var en del 

af beslutningen, jeg 

var glad for det 

(udskrivelse) 

Ville ønske, at alle 

mennesker kunne få, 

som var blevet 

opereret for et eller 

andet og så have tid 

til at sunde sig ( få 

aflastningsophold) 

De er meget søde og 

flinke herovre 

(aflast) 

Ja, ja, jeg kunne 

have fået meget 

mere træning, kunne 

være kørt over på 

træningscenter. 

Jeg kunne ikke holde 

til det. 

Kunne i hvert fald få 

den lovede træning 

Ja, det gjorde det. Tingene passede 

sammen 

sammen 

Så var det så bare Ja, at jeg ikke 

De har kunnet give 

en streg i kunne tage nok 

meget mere, end jeg 

regningen, at du imod, for de har 

har kunnet tage 

ikke kunne kunnet give meget 

mere, end jeg har 

kunne få 

imod. 

Så dine 

Ja, der er i hvert 

Mine forventninger 

forventninger. fald indfriet 

er i hvert fald 

indfriet 

Ja, Vil du ikke have en 

kop kaffe. Kan du 

ikke lige hente en 

kop kaffe til os 

% 

Så slukker vi. (så 

drak vi kaffe) 

%


Kvinde____år. Pårørende tilstede: lykkedes ikke. Udskrevet til aflastning på Bakkegården. 

Herfra til hjemmet kort før Jul. Indlægges i starten af januar på medicinsk afdeling med 

infektion. Udskrives nu atter til Bakkegården. Vil meget nødig hjem – ønsker en plejebolig. 


patient 

(Indledning med Hvad det angår, 

Vi blev passet og 

formål med da blev vi passet 

plejet i alle ender 

interview og og plejet i alle 

og kanter, så det 

anonymitet). ender og kanter, 

så det var 

var virkelig godt. 

(om den nye virkelig godt. 

afdeling og Vi havde ikke 

Vi havde ikke 

formålet med, at noget at klage 

noget at klage 



pårørende) 

over. 

over. 

Det jeg gerne vil 

spørge om, det 

er, hvad du 

synes, der var 

godt, ved at ligge 

på den afdeling? 

Du synes, at I 

blev passet i alle 

ender og kanter 

Nej, men nu 

siger du, hvad du 

synes 

Men når du 

synes, du bliver 

passet i alle 

ender og kanter, 

hvad er det så for 

ting, personalet 

gør? Som du 

synes er rart og 

godt? 

Det var hverken 

med plejning 

eller med mad 

eller med noget 

som helst 

Ja, det gjorde vi. 

Det blev jeg da i 

hvert fald og om 

andre, så synes 

det, det.. 

Som jeg siger, 

det kan vi jo ikke 

blive enige om, 

Det er jo så 

forskelligt. 

De gør alt og det, 

de gør, det er 

virkelig godt. Og 

når vi spørger 

dem om noget og 

beder dem om 

noget, så får vi et 

”ja” og et 

ordentligt svar 

og så bliver vi 

hjulpen. 

Så, der det 

Ikke noget at 

klage over med 

plejning, mad 

eller noget som 

helst. 

Vi blev passet i 

alle ender og 

kanter. 

Det synes jeg. 

Det er jo 

forskelligt. 

Når vi spørger 

dem om noget og 

beder dem om 

noget, så får vi et 

”ja” og et 

ordentligt svar og 

så bliver vi 

hjulpen. 

Sommetider 

siger de, at det 

Pårørende ikke 

tilstede.

sommetider, de 

siger, det varer 

lige et øjeblik. 

Men de kan jo 

ikke være 

allesteder på en 

gang jo. 

Der er jo også 

enkelte 

mennesker 

imellem, ikke 

sandt, det skal 

være, når de 

kalder 

Ja Det kan nu 

engang ikke 

hjælpe. Der er jo 

flere end os selv, 

der skal hjælpes. 

Ja, der kommer 

mange 

forskellige 


Det du lægger 

vægt på, det er 

det, med at blive 

hjulpet og at der 

bliver talt pænt 

og ordentligt, 

som du siger 

Så meget har jeg 

dog. Hvad var 

det, der var en, 

der sagde, der lå 

her, ”jeg fejler 

ikk noget, men 

jeg har da min 

gode forstand” 


Jeg tænkte, hvad 

er det dog, hun 

siger. Så var hun 

ude af stuen. ”jeg 

fejler ikke noget, 

men jeg har min 

fulde forstand” 

Ja, det gør der, 

det gør der 

virkelig 

Ja, det gør der. 


om noget, så får 

vi et ordentligt 

svar. Ikke sandt. 

Ja, og hvis det 

varer et øjeblik 

inden de 

kommer, så siger 

de, ”undskyld, 

det varer et 

varer et øjeblik. 

Men de kan jo 

ikke være alle 

steder på en 

gang. 

% 

Det kan nu 

engang ikke 

hjælpe. Der er jo 

flere end os selv, 

der skal hjælpes 

% (oplevelse 

med en medpt) 

% (kommenterer 

oplevelse om 

med patient) 

Der kommer 

virkelig mange 

forskellige 



om noget, så får 

vi et ordentligt 

svar. 

Det er ikke 

sådan, at vi skal 

råbe og gale. 

Hvis det varer et 

øjeblik, så

Så det var nogen 

gode ting 

Ja, det er klart, 

det er også 

vigtigt. 

Var der nogen 

ting, du tænkte, 

åh, det kunne du 

godt have brugt 

lidt mere af? Det 

skulle være 

bedre? 

Nu havde du jo 

brækket lårbenet 

og så skal man jo 

nogen ting. Man 

skal ud af 

sengen, man skal 

træne 

og..hvordan gik 

det? 

øjeblik” og så 

kommer de godt 

nok igen. 

Det er ikke 

sådan, at vi skal 

råbe og gale. 

Det er altså gode 

ting 

Så vil jeg så også 

vende om og 

sige, det er 

ligesom man selv 

er indstillet 

Nej, det er ærlig 

og oprigtig talt. 


man ligger jo her 

og ingenting kan, 

så er man nødt til 

at nøjes med det, 

at andre kan og 

vil give os. 

Det kan ikke 

hjælpe, at vi 

siger, at det vil vi 

ikke have og det 

skal være sådan 

og sådan 

Det gik godt. Nu 

kan jeg gå. Jeg 

kan selv gå ud af 

sengen. 

Hvem hjalp dig? Ja, det kan jeg 

ikke svare på 

Ikke sådan med Det gjorde 

navne 

sygehjælperne 

eller hvem, der 

nu var, ikke 

sandt 

Fik du en Ja, det var jo for 

forklaring på – at jeg ikke skulle 

med træning og komme til og, at 

hvorfor, du vi skulle blive til 

skulle ud af at blive fast, så 

sengen så hurtigt jeg ikke kunne 

kommer de igen. 

Det er altså gode 

ting 

Så vil jeg så også 

vende om og 

sige, det er 

ligesom man selv 

er indstillet 

Nej, det er ærlig 

og oprigtig talt. 


man ligger jo her 

og ingenting kan, 

så er man nødt til 

at nøjes med det, 

at andre kan og 

vil give os. 

Det kan ikke 

hjælpe, at vi 

siger, at det vil vi 

ikke have og det 

skal være sådan 

og sådan 

Det gik godt. Nu 

kan jeg gå. Jeg 

kan selv gå ud af 

sengen. 

Sygehjælperne 

hjalp mig 

Jeg skulle prøve 

at komme ud af 

sengen, så hurtigt 

som muligt. 

For at jeg ikke

og..- var der 

nogen, der 

fortalte om, 

hvorfor det var 

vigtigt 

Så det var du 

forberedt på? 

Ja, så det fik du 

besked om, at det 

var lidt streng, 

men det var 

nødvendigt 

bevæge mig, 

derfor skulle jeg 

jo prøve så 

hurtigt som 

muligt. 

De sagde godt 

nok, at det gør jo 

ondt at begynde 

med. Så siger 

jeg, jamen det er 

der jo ikke noget 

at gøre ved. 

Ja, det var jeg 

forberedt på 

Sådan noget, det 

skal forberedes 

Ja, og det er det 

jo stadigvæk 

Ja, det er det Der er meget, jeg 

gerne vil, men 

jeg kan 


Og træning, fik 

du også at vide, 

hvad der skulle 

ske der – med 

træningen 

ikke. 

Ja, fik at vide, at 

jeg skulle gå og 

så skulle jeg 

sidde – der var jo 


her og hjælpe 

mig. 

Og hjælpe dig Ja, sådan med 

forskellige ting. 

Finde en rollator 

og gå med og 

den har jeg 

stadigvæk. 

Ja, den er altså 

hjemme, men 

den regner jeg 

med, at sønnen 

kommer med – 

når jeg skal på 

Bakkegården 

skulle komme til 

at blive fast, så 

jeg ikke kunne 

bevæge mig. 

De sagde, at det 

gør ondt at 

begynde med. 

Så siger jeg, 

jamen det er der 

jo ikke noget at 

gøre ved. 

Det var jeg 

forberedt på 

Sådan noget, det 

skal forberedes 

Det er stadig lidt 

strengt. 

Der er meget, jeg 

gerne vil, men 

jeg kan 


ikke. 

Ja, fik at vide, at 

jeg skulle gå og 

så skulle jeg 

sidde – der var jo 


her og hjælpe 

mig. 

De fandt en 

rollator at gå 

med og den har 

jeg stadigvæk. 

Med din rollator Ja, med alt, hvad 

jeg skal bruge. 

Jeg har heller 

ikke noget 

overtøj 

% 

Til det med, at Ja, det siger de jo Ja, det siger de jo

det var vigtigt, at 

komme ud af 

sengen, at det var 

vigtigt at træne, 

var der også 

nogen, der 

snakkede om, at 

det var vigtigt at 

spise godt 

Og du fik at 

vide, at det var 

vigtigt 

Fik du protein 

juice og sådan 

noget 

Fik du noget på 

skrift. Fik du 

noget 

information? 

Ikke på skrift Nej 

Hvad med din 

søn – fik han 

besked også? 

Kan du huske, 

om I var til 

sådan et møde, 

hvor der både 

var dig, din søn, 

læge og 

sygeplejerske 

Det var der, ja, 

hvad skete der på 

det møde? 

Kan du huske, 

hvad i snakkede 

om? 

Tror du I 

snakkede om 

udskrivelse? 

altid (griner) 

men vi kan jo 

ikke spise mere, 

end vi kan. Nu er 

jeg jo ikke 

storspisende og 

så. Men det vi 

får, det er godt 

altid (griner) men 

vi kan jo ikke 

spise mere, end 

vi kan. 

Nu er jeg jo ikke 

storspisende 

Ja Fik at vide, at det 

var vigtigt. 

Også det, ja Fik proterin juice 

og sådan noget. 

Nej Fik ikke noget på 

skrift. 

Ja, det tror jeg 

nok, at han 

gjorde. 

Min søn fik 

besked. 

Ja, det var der Der var et møde. 

Ja, det eneste, 

der skete, jeg 

tror, sønnen han 

sat i vinduet og 

lænede sig ind på 

sengen. Hvor jeg 

selv var, det ved 

jeg ikke, men jeg 

var da i 

nærheden. Og så 

snakkede vi 

sammen, vi tre 

og så var det 

overstået 

Nej, det kan jeg 

ikke, for det er så 

længe siden 


Det ved jeg ikke, 

for det er så 

længe, længe 

siden, at de har 

Så snakkede vi 

sammen, vi tre 

og så var det 


Kan ikke huske, 

hvad vi snakkede 

om 

%

Da du så skulle 

udskrives – var 

du så klar til det? 

Og du kom til 

Bakkegården – 

fra sygehuset 

Hvem havde 

besluttet, at du 

skulle til 

Bakkegården? 

Hvem havde 

bestemt det? 

foretaget den 

Det vil jeg ikke 

sige, for jeg kan 

jo ikke klare mig 

selv, derhjemme. 

Og der er ikke 

nogen i 

nærheden 

Ja, det gjorde jeg 

–og det skal jeg 

jo så igen 

Mon ikke det er 

sygehuset, der 

har det. Ellers 

ved jeg ikke. 

Var du enig Åhr – det er ikke 

et sted, jeg 

sådan, Det er da 

sådan et kedeligt 

sted – hvad skal 

vi lave der. Det 

er som jeg siger, 

jeg kan lige så 

godt sidde her i 

min stol og ligge 

i min seng, som 

det passer mig. 

Så det.. 

Nu ved jeg, at 

jeg skal derover i 

dag, men jeg har 

hverken strømper 

eller noget som 

helst. Jeg 

kommer jo til at 

fryse, som jeg 

Vi håber, din søn 

kommer med 

det. 

Ja, så kommer 

han først i aften 

Er der flere ting, 

du kan huske, 

om den afdeling, 

det vil du godt 

lige fortælle 

ved ikke hvad 

Det gør han ikke 

før aften, for han 

har arbejde i 

Fredericia. 

Ja, så kommer 

han ud på 

Bakkegården. 

Det har han lige 

sagt. 

Jamen det er, at 

jeg havde det 

godt. Og dem, 

jeg lå sammen 

med var venlige 

(Klar til 

udskrivelse) 

Det vil jeg ikke 

sige, for jeg kan 

jo ikke klare mig 

selv, derhjemme. 

Jeg kom til 

Bakkegården 

Det har 

sygehuset nok 

besluttet 

Det er da sådan 

et kedeligt sted – 

hvad skal vi lave 


Jeg kan lige så 

godt sidde i min 

stol og ligge i 

min seng. 

% 

% 

Jeg havde det 

godt. 

Dem jeg lå 

sammen med var

Så vil jeg sige 

tak 

og til at snakke 

med . Det var 

ikke sådan, at 

”nu går de, og så 

er der fred og 

ro”. Vi snakkede 

bare videre. 

venlige og rare at 

snakke med.

Bilag 4: Kategorisering af interview 

Patient domæne: 

Oplevelse af mødet med afdeling G3 - fortællinger om mødet: 

Der har aldrig været noget, når A han har 

været på sygehuset – og kritisere på – aldrig! 

Det var den eneste ulempe. 

De må have kunnet se alt det, du fik i 

journalen. 

Synes ikke det var nødvendigt, at han skulle 

ligge der og blive sur og arrig. 

Læger og sygeplejersker derhjemme har jo 

sagt, at du bliver nødt til at tage, hvad du har 

behov for. 

Er det ikke bedre, end at ligge og have ondt 

Nej, ikke når jeg fik smertestillende, når jeg 

havde behov for det 

Det var noget jeg selv konstaterede 

Når man lige pludselig holder den (ketogan) 

tilbage, så begynder det altså at gøre ondt 

Neeej – det er det sådan set ikke. Og jeg 

tænkte heller ikke på det, den gang, det vil jeg 

godt være ved, for der regnede jeg med, jeg 

fik den bedste behandling, men jeg fik hele 

tiden at vide, at jeg fik, hvad jeg skulle 

De blev ved med at love, at jeg nok skulle 

komme for 

Indtil pigerne sagde, at så flyttede de mig et 

andet sted hen. Så blev jeg opereret 

Så blev der om eftermiddagen, det gjorde det 

ikke, jamen , så blev det om aftenen, det 

gjorde det heller ikke. 

Så sagde de, nej, nu kommer hun for i morgen 

formiddag. Det gjorde hun heller ikke, heller 

ikke om eftermiddagen. Så snakkede jeg med 

en anden sygepl, så sagde hun, nej men der 

kunne godt gå 3 døgn. 

Så sagde jeg, nej, mor har været indlagt 3 

Aldrig noget at kritisere på! 

Den faste (ordination fra egen læge) 

smertebehandling blev ændret/reduceret 

uden pt og pårørendes medvirken. 

Ventetid på operation

døgn. Det kunne godt gå 3 døgn endnu 

(søn) Det holder hun ikke ud 

(datter) det klarer mor ikke. 

Det var derfor det var så chokerende at 

komme på Bakkegården 

Fra sygehuset og så blive flytte på 

Bakkegården 

Bakkegården fungerede ikke, som de havde 

lovet os 

Hun ville blive trænet lige så godt som 

sygehuset. Efter 14 dage var der ikke engang 

en plan over det. 

Mine børn var der hver dag og trænede med 

mig 

Hun blev jo sat i en kørestol. Vi kunne se, at 

det går slet ikke. 

Man er 91 og bliver sat ude på et sidespor – 

færdig arbejde. 

Indtryk af, at det kunne ikke betale sig i 

hendes alder og hun blev sat. 

(ovenstående suppleret med 2 større 

fortællinger om Bakkegårdens mangelfulde 

indsats) 

Jamen det er jo at vide, hvordan det ser ud for 

mig. Om det går som det skal. Ikke. 

Jeg har jo spurgt, hver, ja, er det normalt, at 

folk har det sådan. Jeg kan jo ikke være det 

eneste menneske, der har brækket et 

lårhalsben, vel da. 

Og hvor længe er de om at komme sig, eller 

også for at man skal opdage – jamen, er du 

hysterisk med at det gør ondt eller hvad. 

Men det er jo individuelt, som de jo også siger 

Der var jo noget med 3-6 uger og så var det 

meget bedre. 

Røntgenfoto viste, at det sad ikke helt som det 

skulle, men det skulle være noget, der var 

godt nok og kunne holde. 

Indsats efter udskrivelse. 

Når det ikke går fremad efter operationen. 

Indsats efter udskrivelse

(pt venter på re-operation) 

Og det er jo så bare det, det ikke gjorde 

I marts eller april skulle jeg have været til 

kontrol 

Ville ønske, at alle mennesker kunne få, som 

var blevet opereret for et eller andet og så 

have tid til at sunde sig ( få aflastningsophold) 

Ja, ja, jeg kunne have fået meget mere 

træning, kunne være kørt over på 


Jeg kunne ikke holde til det. 





Det kan nu engang ikke hjælpe. Der er jo flere 

end os selv, der skal hjælpes 

Jeg synes det har været godt. 

Jeg har været tilfreds med det 

Nej, det er ærlig og oprigtig talt. 

Som jeg siger, man ligger jo her og ingenting 

kan, så er man nødt til at nøjes med det, at 

andre kan og vil give os. 

Det kan ikke hjælpe, at vi siger, at det vil vi 

ikke have og det skal være sådan og sådan 

Det er da sådan et kedeligt sted – hvad skal vi 

lave der. 

Jeg kan lige så godt sidde i min stol og ligge i 

min seng. 

Man er nødt til at nøjes med, hvad andre 

kan give en. 

Indsats efter udskrivelse.

Patient-personale domæne: 

Forholdet/relationen mellem 

patient og personale. (Datter)Nej, 

altså, der var jo ikke så meget, vi snakkede jo 

ikke direkte med læge eller noget. Vi kunne jo 

se, at det gik jo, som det kunne, ikke osse. 

(stadig med tårer trillende ned ad kinderne) 

Vi synes jo også, at det var synd, at han skulle 

ligge og faste og vente og alt det der. 

Da jeg sad og spiste middag, kom den læge, 

der havde opereret mig og spurgte: ”hvordan 

går det” 

(datter) Følte mig helt sikkert godt taget af 

(datter)Vi snakkede jo ikke direkte med læge 

eller noget. 

Vi synes, det var synd, at han skulle ligge og 

faste og vente 

Læger og sygeplejersker snakkede med mig. 

Det betyder meget for patienten, at alle er 

flinke 

Savnede ikke noget 

Ringede bare og så kom de og hjalp mig 

Modtagelsen var god 


Sygeplejerskerne var ualmindelig søde 

De havde tid til at svare os, når vi spurgte om 

et eller andet 

(søn)Jeg synes, at de var ualmindelig flinke 

også. 

De kunne ikke forstå, at vi ikke ville acceptere 

Bakkegården. 

Det synes jeg, at de bør vide, at de ikke får 

træning der. 

De var venlige og hjælpsomme. 

Familien blev også godt behandlet 

Relationer til plejepersonale og læger

Ja, og kunne skifte vand på vores blomster og 

også somme tider servere kaffe for os om 

eftermiddagen.(Røde Kors) 

Man føler sig ikke dårlig fordi man ringer 

efter dem, bestemt ikke. 

De var altid venlige 

Personalet var flinke og hjælpsomme 

Jeg snakkede meget med sygeplejersken 

Så blev det hørt, der var ikke noget med, næh, 

det kan du godt. 

Der var jo en enkelt, jeg var lidt fortørnet på, 

men så var man jo bare glad, når det ikke var 

hende, der kom. 

Der var mange søde sygeplejersker 

Læge så jeg jo ikke ret meget 

Når vi spørger dem om noget og beder dem 

om noget, så får vi et ”ja” og et ordentligt svar 

og så bliver vi hjulpen.

Klinisk praksis domæne: 

Forhold omkring behandlings og pleje praksis 

Talte med lægen der bedøvede. Det var en 

behagelig bedøvelse 

Lægerne fortalte hvordan og hvorledes hoften 

og armen blev opereret. 

De forklarede, hvordan det skulle foregå 

Jeg vidste, hvad der skulle ske 

Jeg hørte, at de stod og hamrede (griner) 

Jeg mener, at jeg kan huske, at jeg skulle faste 

– og det er ikke lige mig. 

(datter og søn) Hvis Mor blev ved med at 

ligge med det brækkede ben og ikke kom op, 

hvis hun så skulle ligge 3 dage mere, det 

kunne vi se, at det går bare ikke. 

Jeg vidste ikke rigtig, hvad der skulle ske efter 

operationen 

Fik ikke noget på skrift. 

Fortalte ikke, at de havde ændret i medicinen 

Jeg regnede med, at jeg fik den bedste 

behandling. 

Jeg fik at vide, at jeg fik, hvad jeg skulle. 

Der var ingen der forklarede, at de havde taget 

den ene (pille). 

De fortalte ikke, at jeg skulle hjælpe selv (på 

sygehuset) 

Nej, det har de ikke snakket om (det med at 

undgå blodpropper) 

Udskrivelse – det skulle bare være 

Læger og sygeplejersker snakker med mig. 

De havde snakket lidt om, hvad der skulle ske 

Vidste at de vil hjælpe mig ud af sengen 

Information om operation 

Ventetid på operation (se ”mødet mellem 

patienten og G3 – fortællinger) 

Mangelfuld information under 

efterforløbet i G3 

Forstået og anvendt information under 

efterforløbet i G3

Både læger og sygeplejersker sagde, at jeg 

skulle spise og drikke 

Så ved man også, hvad der skal ske og der 

måske kan blive smerter bagefter. 

100% sikkert at sygehuset informerer 

Det er en god ting, at vide besked 

Da jeg først kom derover (G3), var det 

upåklageligt 

Jeg har spurgt, om det er normalt, at folk har 

det sådan. 

Det er godt at vide, hvordan det ser ud for 

mig. Om det går som det skal. 

Om hvor længe er de om at komme sig. 

Jeg fik svar på spørgsmålene. 

Man kan godt få fornemmelsen af at blive 

affærdiget. Det var der ikke noget med. 

Børnene har fået det at vide, de ville, hvis de 

har snakket med en sygepl 

Jeg skulle prøve at komme ud af sengen, så 

hurtigt som muligt. 

For at jeg ikke skulle komme til at blive fast, 

så jeg ikke kunne bevæge mig. 

De sagde, at det gør ondt at begynde med. 

Så siger jeg, jamen det er der jo ikke noget at 

gøre ved. 

Vi fik god mad 

Der kom to for at hjælpe mig 

De der hjalp var ofte de samme – der kom 

enkelte nye 

Så fik jeg allerførst benene ud af sengen, så 

jeg kunne nå jorden. Og så tror jeg nok, at de 

tog mig under hver arm og gå hen til væggen 

og drej og så tilbage igen 

Jeg fik jo ikke, hvad jeg skulle have. 

Jeg blev snydt for den tredje pille. 

Jeg tror, at de er kommet i tanker om, at ”vi 

Støtte til: ernæring, mobilisation, træning, 

opretholdelse af kropsfunktioner, 

reaktioner på sygdom og behandling m.m.

må trække ham lidt” 

Kan ikke sige, at der var noget decideret godt. 

Vi har aldrig haft noget at klage over 

Det gik som det skulle 

De kom når vi kaldte på dem og hjalp os. 

Vi skulle bare trække i den røde snor. 

De støttede mig, når jeg skulle op 

(spørgsmål om forbedring) 

Vi kunne jo ikke ligge ved vinduet begge to 


Jeg var i det store og hele godt tilfreds. 

Både med personalet og forplejning og det 

hele. 

Og jeg skulle bare tage den med ro. Og de 

kunne komme 2, hvis jeg ikke kunne komme 

op ved en’s hjælp og sådan noget. 

når jeg sagde, det kan jeg altså ikke, det der, 

så en hånd under balden og så løftede de mig. 

Man skulle altså spise og drikke noget, der var 

sundt og energigivende og alt det her. 

Vi blev passet og plejet i alle ender og kanter, 

så det var virkelig godt 

Ikke noget at klage over med plejning, mad 

eller noget som helst. 

Ja, fik at vide, at jeg skulle gå og så skulle jeg 

sidde – der var jo en fysioterapeut her og 

hjælpe mig. 

Det gik godt. Nu kan jeg gå. Jeg kan selv gå 

ud af sengen. 

Fik at vide, at det var vigtigt. 

Fik proterin juice og sådan noget. 

Der foregik ikke så meget til samtalen 

Jeg ved ikke, hvorfor min søn skulle til et 

møde kl.11 

De snakkede om behandlingen og om hvordan 

jeg skulle komme videre 

Om konsultationsstuegang

Et par gange samtale med en læge om hvad 

der skulle ske. 

Min datter var med til den samtale. 

Der var et møde. 

Så snakkede vi sammen, vi tre og så var det 


Kan ikke sige noget om, hvad sygehuset 

gjorde for at det skulle gå godt efter 

udskrivelse 

Jeg var klar til at komme hjem 

Jeg har fået de samme øvelser herhjemme. 

Hjemmesygeplejersken ringede jo på 

sygehuset 

Personalet snakkede ikke med mig om de 

snakkede med dem i kommunen 

Der var styr på tingene ved hjemkomst 

Fik træning, da jeg kom hjem 

Der gik ikke ret mange dage 

De havde lovet, at du ikke kom hjem, før du 

kunne gå på toilettet. 

Det var overlægen på afdelingen, der lovede 

os det. 

Hun kom hjem 3 dage før end han havde sagt 

Lige pludselig fik vi besked, at nu skulle hun 

hjem. 

Det var ikke noget at gøre - jeg skulle hjem 

Jeg ville have hørt, hvornår der kom en og 

trænede mig (Bakkegården) 

Afdelingssygeplejersken gennemgik 

udskrivelsen med os 

Pointerede, at hun kunne ikke forstå vores 

holdning, for det var så godt, så godt. 

Jeg var der 3 gange og sige, at det var lovet. 

Det kunne de ikke forstå og de havde ikke fået 

nogen træningsplan fra sygehuset. 

Ja, udskrivelse kunne være bedre 

Plan for udskrivelse og om planerne føres 

ud i livet ved hjemkomst til hjem/aflastning

Det var for meget for mig at komme hjem og 

at min mand han ikke kunne klare det 

Jeg synes jeg var klar til udskrivelse, for de 

gjorde jo ikke mere ved mig 

Tryg ved at skulle herover (aflastning 





Tingene passede sammen 

Det vil jeg ikke sige, for jeg kan jo ikke klare 

mig selv, derhjemme 

Jeg kom til Bakkegården 

Det er da sådan et kedeligt sted – hvad skal vi 

lave der. 

Jeg kan lige så godt sidde i min stol og ligge i 

min seng.

Kontekst domæne: 

a. som omgiver patient 

b. som har indflydelse på patient-personale forholdet 

De første 8 dage var jeg ikke helt mig selv. 

De første par dage, da vidste jeg jo ikke af 

noget. 

Jeg var jo ikke helt mig selv. Var på en lukket 

afdeling. 

Der sad en mandlig en og skrev noget 

Nej, nej, nej ingen hjælp til rengøring 

(Hustru får ingen hjælp). 

Nej, det skulle jeg da nødig have. 

Hvis det skulle være noget, så skulle det da 

være til at grave have 

Kun pt får hjælp: 

Ja (griner) jeg er jo den ældste 

(begge ægtefæller er over 90) 

Jeg mærkede ikke noget til, at det gjorde så 

ondt, når jeg skulle op at gå igen. 

Jeg kan huske, at jeg blev opereret om 

tirsdagen 

datter) Nu har mor jo aldrig ligget på 

sygehuset før, så hun har jo ikke rigtig noget 

at sammenligne med. 

Hvad det kunne have været 

Vi var vågne om natten, men vi kan jo sove, 

når vi bliver gamle (patienten er over 90) 

Jeg gravede kartofler op i efteråret og så 

dratter jeg om på gulvet. 

Har været meget frisk før faldet 

Så er man pludselig så meget afhængig af 

andre mennesker. Det er svært. 

En stor hjælp at Mor lå sammen med I 

(medpatient) 

Hun livede op, der var en at snakke med 

Patienten midlertidigt 

kognitivt/bevidsthedsmæssigt påvirket (b) 

Patientens mestringsevne (b) 

Relationer til medpatienter (a)

Jeg har et barnebarn, der læge, han siger, 

smid stokki’ væk Mommi, så kommer du til 

at danse igen. 

Ja, nej, nej, skidt da med det 

Alt det, hun kunne, som jeg ikke kunne. 

Hun var jo ældre end mig og hun burde, jeg 

burde have det bedre 

Dem jeg lå sammen med var venlige og rare 

at snakke med. 

Var glad for, at der kun var 2 

(Datter og søn) Vi synes, det var en 

ualmindelig lækker afdeling (sygehuset G3) 

Der var toilet og bad til hvert værelse. 

Jeg synes det var pragtfuldt (de fysiske 

rammer på G3) 

Lige op til Jul, hvor det hele var 

illumineret.(om udsigten over sundet) 

De fysiske rammer (a)

Bilag 4

Bilag 5


1. Baggrund for projektet.....................................................................................................................3 

2. Ledelse af projektet..........................................................................................................................3 

3. Projektets formål, succeskriterier og leverancer..............................................................................4 

3.2 Projektets formål........................................................................................................................4 

3.2 Succeskriterier............................................................................................................................4 

3.3 Leverancer..................................................................................................................................4 

4. Organisering.....................................................................................................................................5 

5. Planlægning af projektet ..................................................................................................................5 

6. Projektets forløb i korte træk ...........................................................................................................6 

7. Gevinster og udfordringer................................................................................................................7 

7.1 Gevinster ....................................................................................................................................7 

7.2 Udfordringer...............................................................................................................................8 

8. Kompetenceudvikling ......................................................................................................................9 

9. Udvalgte resultater .........................................................................................................................10 

9.1. Data, som beskriver patientgruppen........................................................................................10 

9.2 Resultater fra 4 måneders kontrollerne ....................................................................................13 

9.3 Ydelser i forbindelse med 4-måneders kontrollen. ..................................................................15 

10. Delkonklusioner...........................................................................................................................16 

10.1. Konklusioner på baggrund succeskriterier:...........................................................................16 

10.2. Konklusioner ud over det som er beskrevet i succeskriterier ...............................................17 

10.2.1. Patientrelateret. .......................................................................................................................... 17 

10.2.2. Personalerelateret....................................................................................................................... 17 

10.2.3. Organisationsrelateret. ............................................................................................................... 17 

11. Hovedkonklusion .........................................................................................................................18 

12. Visioner........................................................................................................................................18 

13. Afslutning. ...................................................................................................................................19 

2

Projektrapport 

Projekt Ortogeriatrisk Afsnit 

1. Baggrund for projektet 

Ældre mennesker med hoftebrud er den patientgruppe, der forbruger flest sengedage i det danske 

sygehusvæsen. Det er derfor en patientgruppe, som både fagpersoner, politikere og sygehusledelser 

har fokus på. Men også en patientgruppe, der hidtil ikke har været stor prestige i at arbejde med, da 

det er ældre mennesker, som ofte har flere konkurrerende lidelser som lungesygdomme, 

hjertesygdomme, neurologiske lidelser eller demens med deraf følgende funktionstab. Ud over det 

har de fleste patienter sociale problemer i form af behov for hjælp i hjemmet eller plejeboligen. 

I det tidligere Sygehus Fyn (nu OUH Svendborg Sygehus) har der i flere år været et formaliseret 

samarbejde mellem ortopædkirurgisk afdeling og geriatrisk afdeling. I begyndelsen bestod 

samarbejdet i geriatriske tilsyn, som blev udført på patienter indlagt i ortopædkirurgisk afdeling og 

som havde geriatriske problemstillinger. Det udekørende team fra geriatrisk afdeling i Rudkøbing 

udførte tilsynene en gang om ugen. Mange af disse patienter havde hoftenære brud. Tilsynene gik 

primært ud på at give gode råd og vejledning til personalet i ortopædkirurgisk afdeling. 

I 2002, da det lille geriatriske afsnit i Svendborg ledelsesmæssigt blev lagt ind under geriatrisk 

afdeling i Rudkøbing ændredes samarbejdet med ortopædkirurgisk afdeling til at geriaterne to 

gange ugentlig gik tilsyn på patienter indlagt på ortopædkirurgisk afdeling. Plejepersonalet i 

ortopædkirurgisk afdeling vurderede hvilke patienter der havde behov for tilsyn. Der blev ikke 

skrevet henvisninger. Tilsynene blev gennemført af et tværfagligt team bestående af en læge og en 

sygeplejerske, ved behov også en terapeut. Næsten alle disse patienter blev overflyttet til geriatrisk 

afdeling. 

Da den geriatriske afdeling i Rudkøbing flyttede til Svendborg øgedes tilsynsaktiviteten først til tre 

gange ugentlig, senere til daglige tilsyn på hverdage. På NIP-data 16 kunne vi konstatere, at der var 

en dokumenteret lavere dødelighed hos patienterne når de modtog geriatrisk intervention i 

forbindelse med genoptræningen efter deres hoftebrud. Dette er baggrunden for, at der i foråret 

2007 blev taget beslutning om at starte et projekt hvor vi samlede +70-årige patienter med 

hoftenære brud i ET afsnit, som både havde ortopædkirurgisk og geriatrisk personale, og hvor 

patienterne således ikke skulle flyttes til en anden afdeling. 

2. Ledelse af projektet 

I foråret 2007 blev der nedsat en styregruppe, bestående af de tre afdelingsledelser for henholdsvis 

ortopædkirurgisk afdeling, terapiafdelingen og geriatrisk afdeling, samt en administrativ 

medarbejder (se bilag 1.) Styregruppen udarbejdede en foreløbig projektbeskrivelse (bilag 2.) og 

nedsatte efterfølgende en projektgruppe til at sørge for projektets praktiske gennemførelse. 

Projektgruppen består af 2 læger, en fra hver afdeling, 2 sygeplejersker, en fra hver afdeling, hvoraf 

den ene er projektleder, samt 1 ergoterapeut og 1 fysioterapeut (se bilag 1.) 

16 NIP: Det Nationale Indikatorprojekt i forhold til hoftenære frakturer. 

3

3. Projektets formål, succeskriterier og leverancer. 

3.2 Projektets formål. 

”At optimere patientforløbet for +70-årige patienter med hoftenære brud i et 

fælles ortogeriatrisk afsnit” 

Samt 

”Kompetenceudvikling af den tværfaglige personalegruppe” 

I den foreløbige projektbeskrivelse var succeskriterierne beskrevet. Disse blev efterfølgende 

konkretiseret af projektgruppen, og er som følger: 

3.2 Succeskriterier 

Forbedring af NIP-data: 

90 % af alle NIP-skemaer er udfyldt korrekt, og opfylder NIP-indikatorerne. 

Dødeligheden måles 30 dage og 3 mdr. efter operationsdato. 

Liggetiden er forkortet med mindst 2 dage sammenlignet med pt. med samme diagnose før 

projektstart. 

Forbedring af funktionsniveau (Bartel) ved 4 mdr.´s kontrollen efter udskrivelse. 

Mere end 95% af patienterne udskrives til eget hjem. 

95% af patienterne opereres indenfor 24 timer. 

Kompetenceudvikling af afsnittets personale: 

Når der er gennemført i alt to fokusgruppeinterviews med personalet i GO, med det formål at 

afdække personalets tilfredshed med arbejde og læring i projektafsnittet, samt at få tilbagemeldinger 

på effekten af kompetenceudviklingsprogrammet. 

Tilfredshed blandt interessenter (patienter og pårørende): 

Når der er gennemført i alt 5 kvalitative interviews med 5 udvalgte patienter og deres pårørende. 

Både patient og pårørende skal have deltaget i konsultationsstuegang. Formålet er at afdække 

patienters og pårørendes erfaringer og oplevelser i afsnittet i forbindelse med indlæggelsen. 

3.3 Leverancer. 

afprøvet og godkendt patientforløbsprogram for ortogeriatriske patienter med hoftenær 

fraktur 

afprøvet faldudredningsprogram 

instrukser hørende til patientforløbsprogrammet 

forslag til bemanding af et ortogeriatrisk afsnit 

x antal kompetenceudviklet personale 

kompetenceudviklingsprogram 

informationspjece til patienter og pårørende 

informationsmateriale til primær sektor 

artikler til diverse tidsskrifter o.lign. 

projektrapport 

4

4. Organisering 

Ortogeriatrisk afsnit er fysisk placeret med 8 senge i ortopædkirurgisk akutafsnit. Afsnittet er 

bemandet med tværfagligt personale fra både ortopædkirurgisk og geriatrisk afdeling. Med hensyn 

til plejepersonalet er dagvagterne fast tilknyttet projektafsnittet og har selv valgt at arbejde der, 

hvorimod aften- og nattevagterne er fælles med resten af ortopædkirurgisk afdeling O2. Der blev 

dog ansat 2 SSA’er til at varetage en ekstra aftenvagt p.g.a. de komplekse 17 patienter. 

Terapeutgruppen er sammensat sådan, at der er terapeuter fra begge afdelinger, til gengæld har de 

funktioner i begge afdelinger, dvs. både i ortopædkirurgisk og geriatrisk afdeling. 

Projektet skal kunne rumme max. 10 patienter, hvilket betyder at vi har måttet ”låne” senge i den 

øvrige afdeling og af og til også personale til at hjælpe med at varetage plejen. I de situationer hvor 

der ikke har været 8 patienter i projektet, har der været placeret andre ortopædkirurgiske patienter i 

sengene. Det betyder at plejepersonalet altid er ansvarlige for plejen af minimum 8 patienter og på 

den måde fungerer det ortogeriatriske afsnit som en slags buffer i det akutte O-afsnit. 

5. Planlægning af projektet 

Fra midt i juni 2007 blev projektets gennemførelse planlagt – primært af projektlederen i 

samarbejde med projektgruppen og styregruppen. Projektlederen deltog indledningsvis i et 3-dages 

kursus i projektledelse, hvorefter der blev udarbejdet en foreløbig grafisk projektplan, som i hele 

forløbet har været vores ”guideline”. 

Projektgruppen holdt deres første møde d. 6. juli 2007 og arbejdede derefter intensivt med at 

udarbejde succeskriterier, leverancer, SWOT-analyse(bilag 3), interessentanalyse(bilag 4), 

risikoanalyse og en informationsstrategi (bilag 5) 

Sammen med en lille ad hoc gruppe bestående af 2 sygeplejersker, afdelingssygeplejersken på afsnit 

O2, samt de 2 oversygeplejersker blev der udarbejdet en minimumsbemanding for afsnittet og søgt 

personale, som ønskede at arbejde der. 

I månederne inden projektstart udarbejdede projektlederen i samarbejde med projektgruppen et 

foreløbigt patientforløbsprogram(bilag 6) et kompetenceudviklingsprogram for personalet(bilag 7), 

vejledning til konsultationsstuegang (bilag 8) informationspjece til patienter og pårørende 

(vedlægges), informationsbreve til primær sektor (bilag 9) og eksklusionskriterier (bilag 10). 

Der blev planlagt og gennemført en temadag for hele den kommende personalegruppe i afsnittet. 

Formålet med temadagen var at samle det tværfaglige personale i GO-afsnittet til en dag, hvor vi 

kunne møde hinanden og blive rystet sammen, men også en dag, hvor vi i projektgruppen modtog 

tilbagemeldinger på vores foreløbige planlægning. Det var en god og meget konstruktiv dag præget 

af personalets engagement, hvilket gav projektgruppen mange input, som vi efterfølgende tog med i 

vores arbejde. 

17 Ved komplekse patienter forstår vi patienter: 

‐ med multimorbiditet 

‐ som ofte har sociale problemer 

‐ som har brug for en koordineret tværfaglig indsats 

‐ der er i stor risiko for at udvikle delir under indlæggelsen 

‐ der ofte har cognitive problemer i forbindelse med f.eks. demens 

‐ der har fysiske eller psykiske funktionstab 

5

Fremtidige samarbejdspartnere som f.eks. Klinisk Biokemisk Afdeling, røntgenafdeling og 

skadestue blev informeret om projektet. 

Der blev udsendt informationsbreve til praktiserende læger og alle hjemmeplejeordninger i 

optageområdet. 

Styregruppen stod for at få bl.a. den elektroniske patientjournal og lønindberetningssystemet til at 

kunne håndtere det nye afsnit, et problem som først blev løst efter at projektperioden var slut. 

I september blev det, p.g.a. praktiske problemer besluttet at udskyde projektstart en måned til d. 1. 

november i stedet for d. 1. oktober. 

Hele projektgruppen deltog i oktober 2007 i et 2-dages projektdeltagerkursus i Regionsregi. 

6. Projektets forløb i korte træk 

Projektet fik en flyvende start 1. november 2007 med rigtig mange patienter. Det færdige 

patientforløbsprogram, vejledninger og især personalets engagement og positive indstilling 

medvirkede til at det gik godt. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning som sikrede, at 

der ikke er mere end max. 10 patienter i projektet (bilag 11). Patienter ud over dette antal bliver 

ekskluderet, i alt har vi ekskluderet 4 patienter, 2 i april og 2 i juli. 

4-måneders kontrollerne blev tidligere varetaget af ortopædkirurgisk afdeling og bestod i at 

patienterne fik røntgenfotograferet deres hofte, hvorefter de blev set af en terapeut, som vurderede 

deres funktionsniveau. Lægernes opgave bestod i at se røntgenbilledet. 

I starten af 2008 blev det besluttet, at 4-måneders kontrollerne skulle varetages af den geriatriske 

klinik, og vi udarbejdede derfor et forløbsprogram til denne aktivitet. Det betød, at patienterne ikke, 

som tidligere bliver røntgenfotograferet, og heller ikke automatisk ses af en læge. Til gengæld gås 

der mere i dybden med hvordan patienterne klarer sig og hvordan de har det både fysisk og psykisk. 

Der blev også udarbejdet indkaldelsesbreve til patienterne og et spørgeskema, som patienterne 

svarer på ved kontrollen. 

I hele forløbet har vi afholdt regelmæssige projektgruppemøder, flere fællesmøder med både 

styregruppen og projektgruppen og personalemøder i afsnittet. Alt sammen med henblik på løbende 

at evaluere og korrigere. 

I foråret 2008 var der konflikt på plejeområdet, hvilket havde den konsekvens, at en del opgaver 

blev betragtet som konfliktramt arbejde. Da medarbejderne i ortogeriatrisk afsnit var omfattet af 

beredskabet, var der derfor en del opgaver, som f.eks. udførelsen af de mange tests i projektet, som 

ikke blev gennemført i den periode. Det har betydet, at der er færre data om bl.a. højde, vægt og 

Barthel. 

I perioden har vi haft besøg af journalister og fotografer fra henholdsvis Ældresagens medlemsblad 

og FOA’s medlemsblad. Der har været bragt artikler om projektet i disse to blade. Vi har også haft 

en del henvendelser fra andre sygehuse, som er interesserede i projektet. Sidst i projektperioden 

havde vi studiebesøg fra sygehusene i henholdsvis Horsens og Slagelse, og lige efter var der besøg 

fra Esbjerg og Herlev Hospital. 

Ca. ½ år efter projektets afslutning fik vi tilbud, om at en professor ved SDU, ville hjælpe os med at 

gennemgå vores patientforløbsprogram m.h.p. at finde evt. ”flaskehalse”. Patientforløbsprogrammet 

skulle bruges som eksempel i den nye masteruddannelse for ledere i Region Syddanmark. Arbejdet 

med dette blev dog aldrig helt færdiggjort. 

6

7. Gevinster og udfordringer 

7.1 Gevinster 

At arbejde tæt sammen i et tværfagligt team, som går både på tværs af faggrupper og på tværs af 

specialer og hvortil vi også regner patienten og dennes pårørende har bl.a betydet at: 

o Patienten har en eller to faste kontaktpersoner, som rent faktisk er omkring patienten 

o Patienter og pårørende bliver medinddraget og har indflydelse på forløbet. 

o Det er som oftest den samme terapeut, der træner med patienten 

o Det er nemt at få fat i en læge, uanset om det drejer sig om en ortopædkirurg eller en 

geriater, hvilket er resourcebesparende f.eks. i forbindelse med skrivning af henvisning til 

tilsyn, som ikke behøves her. Der er derfor heller ingen ventetid på tilsyn. 

o Vi har indført ”Konsultationsstuegang”(bilag 8), som gennemføres ganske få dage efter at 

patienten er opereret og har til formål at afdække patientens egne mål og forventninger til 

indlæggelsen og udskrivelsen, samt at planlægge vores fælles mål med indlæggelsen. 

Under konsultationsstuegangen tales der om patientens tidligere funktionsniveau og der 

planlægges udskrivelse og genoptræning derefter. I stuegangen deltager læge, 

plejepersonale og de relevante terapeuter, patienten og dennes pårørende, i enkelte 

tilfælde også repræsentanter fra hjemmeplejen. 

o Der bliver ikke gået almindelig stuegang, men patienterne kan altid komme til at tale med 

en læge. Hver morgen mødes alle i det tværfaglige team et kvarter hvor dagens program 

gennemgås og der planlægges forskellige aktiviteter, såsom konsultationsstuegang, 

træning af patienter, møder og forskellige akutte problemer med patienterne bliver 

drøftet. 

o Nye måder at arbejde sammen på, især i forbindelse med dokumentation af arbejdet. Der 

dokumenteres både monofagligt og tværfagligt. Det er en løbende proces, hvor alle har 

budt ind med nye ideer til dokumentation. 

o Vi har arbejdet med et tværfagligt udarbejdet patientforløbsprogram og diverse 

vejledninger til tests, hvilket har den effekt, at alle ved hvad de skal fra start. Det giver 

tryghed og arbejdsglæde, fordi det er håndterbart, selv om det er en ny måde at arbejde 

sammen på. 

7

o Ortogeriatrisk afsnit er organiseret som et”Kliniske Mikrosystemer” 18 . Formålet med en 

mikrosystemisk tilgang er løbende at udvikle og forbedre arbejdet i sundhedssektoren og 

tager afsæt i at det er de mennesker, der arbejder med patienterne, som bedst kan udvikle 

og forbedre arbejdet. I et klinisk mikrosystem er det specialisterne der kommer til 

patienterne og ikke omvendt. Udviklingen skal være integreret i arbejdet, sådan at alle 

tager ansvar for det. Al udvikling tager udgangspunkt i patienterne og de ansattes faglige 

kvalitetskriterier. I et klinisk mikrosystem måles der på effektmål og der meldes tilbage til 

personalet. Der er fokus på personalets kompetencer og kompetenceudvikling, især som 

læring på arbejdspladsen. Endelig er der fokus på arbejdsmiljøet. 

o Vi har allerede oplevet at det giver god kvalitet i det daglige arbejde, som indeholder flere 

kerneydelser end ellers. Det er meningsfuldt for personalet og giver stor arbejdsglæde. Vi 

håber på sigt, at det vil betyde at sygefraværet vil være lavt, i hvert fald kan vi på 

nuværende tidspunkt konstatere, at vores forbrug af vikarer i plejen er næsten ikke‐ 

eksisterende. På samme måde er forbruget af fast vagt til patienter i delir faldet betydeligt. 

o Resultaterne fra kvalitative interviews med patienter og pårørende, samt svar på 

spørgeskemaer ved 4 ‐måneders kontrollen tyder på, at det også har været meningsfuldt 

for patienter og pårørende. De føler sig godt informeret i forbindelse med indlæggelsen og 

ved udskrivelsen og føler sig set og hørt. Imidlertid har patienterne ikke noget at 

sammenligne med. Resultater af disse interviews kan læses i en selvstændig rapport. 

Interviewene er udført af udviklingssygeplejersken i Geriatrisk afdeling, som også har 

udarbejdet den efterfølgende rapport. (Rapporten om interviewene er vedlagt MTV‐ 

rapporten og kan læses i deres fulde udstrækning der). 

7.2 Udfordringer. 

o Ved projektstart blev der oprettet et selvstændigt ”GO‐afsnit” i den elektroniske 

patientjournal. Dette måtte p.g.a. manglende DRG‐afregning ændres til at patienterne fra 

Januar 2008 rent administrativt blev indlagt først på ortopædkirurgisk afdeling, og efter 

operationen flyttet til geriatrisk afsnit G3. For patienterne betyder det ingenting, men for 

personalet er det en konstant udfordring at have styr på blodprøvesvar, røntgensvar m.m. 

(som skiftevis er i den ene journal og så i den anden) ligesom det ikke er muligt at flytte alle 

data fra den ene journal til den anden. Det betyder, at vi bruger mere tid på 

18 Definition på et ”Klinisk Mikrosystem”: ”Et klinisk mikrosystem består af en lille gruppe mennesker, som arbejder 

sammen regelmæssigt for at tilbyde sundhedsydelser til afgrænsede undergrupper af patienter. Alle ansatte, som møder 

patienten (læger, sygeplejersker, terapeuter, sekretærer mv.) er en del af det kliniske mikrosystem – disse ansatte kaldes 

også ”frontliniepersonalet”. Det er en systemisk tilgang, og de processer, arbejdsgange og informationsstrømme, der 

binder mennesker sammen, ses ogaå som en del af mikrosystemet. Et mikrosystem er en levende enhed, der forandrer 

sig over tid, og som altid har patienten, som sit centrum.” (Fra ”Introduktion til Kliniske Mikrosystemer. 

Kvalitetsudvikling med patienten i centrum”, udgivet af DSI, Danske Regioner og Region Syddanmark, 2008. 

8

dokumentation. Vi ønsker os en ny elektronisk journal, som er fælles for hele Region 

Syddanmark. 

o NIP‐skemaerne, hvor alle faggrupper dokumenterer data til brug for NIP‐projektet var i det 

første halve år på papir. Disse dokumenter cirkulerer mellem de forskellige 

personalegrupper med risiko for at nogle forsvinder. Det har været en stor opgave at holde 

styr på dem. Fra april 2008 registreres NIP‐data elektronisk. Desværre er programmet ikke 

integreret med den elektroniske journal. I løbet af projektet har vi konstateret, at 

skemaerne bliver ført, så registreringen af NIP‐data er blevet meget bedre. Dette gælder 

dog ikke ”smerteregistreringen”, som helt forsvandt efter indførelsen af det elektroniske 

program, dette skyldes en mangel i programmet. 

o I april/maj/juni 2008 var der strejke blandt plejepersonalet. Det betød for os i projektet, at 

vi ikke kunne udføre strejkeramt arbejde, som f.eks. mange af vores tests, hvilket igen 

medfører at vi fra denne periode mangler en del data. 

o I projektperioden har vi erfaret at terapeutorganiseringen har været uhensigtsmæssig i 

forhold til at arbejde i to afdelinger samtidigt. Der har været stort tidsforbrug forbundet 

med at skulle bevæge sig mellem de to afdelinger, samtidig med at man skulle forholde sig 

til to kulturer, dobbelt antal møder m.m. Det har desværre også medført at terapeuterne 

ikke har kunnet bruge lige så megen tid som det øvrige personale til deltagelse i den 

tværfaglige udvikling i afsnittet. Det har vist sig ved at der har været stor udskiftning af 

fysioterapeuter. Sidstnævnte har efterfølgende besluttet at organisere arbejdet, sådan at 

man kun arbejder i et afsnit, hvilket vi anser for at være mere hensigtsmæssigt også 

fremover. 

o Hele den økonomiske del, dvs. hvordan skal personalet aflønnes, hvor skal de være ansat 

og hvordan skal der afregnes m.h.t. DRG‐midler, sådan at ingen afdelinger bliver ”snydt”, 

har været en meget stor udfordring for de tre afdelingsledelser. 

o Sammenlægning af to forskellige kulturer i et afsnit har været en udfordring, som dog har 

medført, at begge kulturer har lært noget. 

8. Kompetenceudvikling 

Kompetenceudviklingen af personalet begyndte med den allerede nævnte temadag, hvor de blev 

præsenteret for patientforløbsprogrammet, kompetenceudviklingsprogrammet m.m. og dermed 

havde indflydelse på det videre forløb. Der var gode tilbagemeldinger, som var med til at give en 

god start på projektet. 

9

I det første halve år har vi gennemført undervisning for hele personalet i 12 forskellige emner 

(bilag 7). Undervisningen var planlagt til at foregå i to runder, men p.g.a. forårets strejke er anden 

runde blevet lidt forsinket. Den planlægges gennemført her i efteråret. Efterfølgende har 

deltagerne i kompetenceudviklingsprogrammet modtaget et kursusbevis. 

Som undervisere i de forskellige emner i kompetenceudviklingsprogrammet har vi brugt 

resursepersoner fra både terapiafdelingen, geriatrisk og ortopædkirurgisk afdeling, sådan at den 

eneste resurse, der er brugt i den forbindelse, er tid. 

Kompetenceudviklingen er ikke udelukkende foregået via undervisning, men også i høj grad ved 

sidemandsoplæring, fordi vi har været så heldige at have rigtig mange kompetencer samlet i 

personalegruppen. Personalet har været meget opsatte på at lære nyt, og sammen har vi fundet 

nye metoder at arbejde sammen på. Der har været frie hænder til at afprøve nye metoder, hvilket 

opleves som inspirerende og meningsfuldt. Dette fremgår også af det gennemførte 

fokusgruppeinterview. Konklusionerne fra dette interview kan ses i MTV‐rapporten. Pga. 

manglende økonomiske resurser blev der ikke som planlagt gennemført to fokusgruppeinterviews, 

men kun et. Interviewet blev gennemført af to konsulenter fra ”Afdelingen for Ledelse, 

Organisation og Uddannelse”, OUH. 

9. Udvalgte resultater 

9.1. Data, som beskriver patientgruppen. 

Der har i alt været 224 patienter i projektperioden. Nedenstående skema illustrerer hvor mange 

patienter der er kommet pr. måned og kønsfordeling. 

Tabel 1. Antal patienter pr. måned og fordeling på køn. 

Måned Pt. i alt Mænd Kvinder 

November 21 5 16 

December 17 5 12 

Januar 19 4 15 

Februar 15 3 12 

Marts 17 4 13 

April 19 6 13 

Maj 17 4 13 

Juni 15 3 12 

Juli 24 4 20 

10

August 19 7 12 

September 20 4 16 

Oktober 21 6 15 

I alt 224 55 169 

Patienterne er nogenlunde jævnt fordelt over månederne, selv om vi oplever, at de ofte kommer 

ujævnt fordelt og tit i aften‐ eller nattetimerne. 

Patienterne har til fælles høj gennemsnitsalder, ofte kroniske sygdomme og er indlagt i 

gennemsnit 6,2 dage kortere set i forhold til det tidligere samlede sengedagsforbrug pr. patient på 

ortopædkirurgisk og geriatrisk afdeling. 

Tabel 2. Præmorbiditet (udvalgte emner). 

Demens Hjerteinsufficiens Osteoporose Ryger Alkohol> 14/21 

genstande/uge 

Antal 75 60 34 42 15 

I % af alle 

patienter(n:224) 

33% 27% 15% 19% 7% 

Tabel 3. Gennemsnitsalder, sengedagsforbrug og ventetid på OP. 

Gennemsnitsalder 83,5 år 

Gennemsnitlig sengedagsforbrug (afd. O + afd. G) 11,3 dage 

Gennemsnitlig ventetid på OP 25,9 

Gennemsnitlig ventetid på OP under strejken 23,40 time 

Gennemsnitlig ventetid på OP under sommerferielukningen 20,00 time 

Sengedagsforbruget pr. patient kan nedbringes yderligere hvis ventetiden på operationen 

nedbringes. Der kan spares tid både præoperativt, men også postoperativt, fordi patienterne ikke 

når at miste muskelstyrke og dermed funktioner. Der er evidens for at træning umiddelbart efter 

operationen 19 betyder færre postoperative komplikationer, herunder delir, samt en lavere 

dødelighed. Vi mener derfor, at det ville være ønskeligt at der var terapeuter til stede både i 

weekends og på helligdage, hvilket yderligere kan nedsætte sengedagsforbruget. 

Ventetiden på OP var i perioden indtil strejken blandt plejepersonalet startede d. 16. april ca. 27 

timer. At ventetiden er betydeligt kortere både under strejken, men ikke mindst i 

19 Nicolai Bang Foss: ”Fast track peri-operative rehabilitation in hip fracture patients”, abstract fra “5 th Congress of the 

EUGMS” (European Union Geriatric Medicine Society) d. 3.-6. sept. 2008. 

11

sommerferieperioden, hvor der ikke er så mange elektive operationer indikerer, at et eget akut 

ortopædkirurgisk operationsleje, som vi ikke har lige nu, kan afkorte ventetiden på OP. 

Under indlæggelsen får patienten ofte postoperative komplikationer, som kan medføre, at 

indlæggelsen forlænges . Herunder illustreres hvor mange patienter, der diagnostiseres med 

urinvejsinfektion (UVI) og delir, med efterfølgende behov for fast vagt. 

Tabel 3. Postoperativ UVI, delir og forbrug af fast vagt. 

UVI Delir Fast vagt 

Antal patienter 74 53 9 

I % af alle patienter(n:224) 33% 24% 4% 

Dødeligheden er som man kan se i Tabel 4. I NIP-projektet måles på 30-dages mortalitet på alle 

+65-årige, denne må ikke overstige 10 %. I projektåret er 30-dages mortaliteten 9,8 %, hvilket vi 

anser som tilfredsstillende idet alle patienterne er over 70 år. Vi forventer at kunne nedbringe 30dages 

mortaliteten, hvis ventetiden på operation nedbringes. 

81,4 % af patienterne udskrives til den bolig de kom fra, hvilket ikke helt lever op til succeskriteriet. 

Vi mener imidlertid, at det er acceptabelt p.g.a. den skrøbelige patientgruppe. 

Af de 22 patienter, som dør inden for en måned efter indlæggelsen, dør 9 under indlæggelsen. 

Tabel 4. Mortalitet og boligstatus ved indlæggelse og udskrivelse. 

Antal % af alle patienter 

Mors under indlæggelsen 9 4,0 

Mors indenfor 30 dage efter indlæggelsen 22 9,8 

Indlagt fra plejebolig 50 22,3 

Udskrevet til eget hjem (inkl. til plejehjem, hvis indlæggelsen 

er derfra) 

175 81,4 

Tabel 5. Data om de 22 patienter, der er døde indenfor 30 dage efter indlæggelsen. 

Antal Gennemsnitsalder Indlagt fra 

plejebolig 

Udskrevet til 

plejebolig 

Diagnosticeret 

demens 

Døde under 

indlæggelsen 

9 86,0 6 ---- 5 

Døde efter 

indlæggelsen 

13 86,5 7 11 4 

I alt 22 86,3 13 11 9 

12

I tabel 5 ses at lidt mere end en femtedel af alle patienter indlægges fra plejebolig. I tabel 5 ses det, 

at 13 ud af de 22 patienter, der er døde indenfor 30 dage efter indlæggelsen er patienter som bor i 

plejebolig. Det svarer til 59 % af alle døde indenfor 30 dage efter indlæggelsen er 

plejehjemsbeboere. 9 af patienterne dør under indlæggelsen, heraf er 6 patienter indlagt fra 

plejehjem, svarende til ca. 66 %. Af de 13 patienter, som udskrives inden dødsfaldet bliver 11 

udskrevet til plejebolig svarende til 92 %. Patienterne har en gennemsnitsalder, som er lidt højere 

end gennemsnittet for alle patienter. To af de patienter, der dør under indlæggelsen er så dårlige, at 

de ikke når at blive opereret, og de fleste af de øvrige patienter har alvorlige diagnoser som demens, 

KOL, maligne lidelser osv. 

Tabel 12. Funktionsniveau og BMI før indlæggelsen, ved udskrivelsen og ved 4 måneders 

kontrollen. 

Antal patienter som har været til 4 måneders kontrol 152 

Funktionsniveau før indlæggelsen i gennemsnit, målt med Barthel 20 16,5 

Funktionsniveau ved udskrivelsen i gennemsnit, målt med Barthel 20 11,6 

Funktionsniveau ved 4 måneders kontrollen i gennemsnit, målt med Barthel 20 15,5 

BMI ved indlæggelsen i gennemsnit 23,5 

BMI ved 4 måneders kontrollen i gennemsnit 22,3 

Vi kan konkludere, at patienterne 4 måneder efter udskrivelsen tilnærmelsesvis har genvundet deres 

tidligere funktionsniveau. Dette på trods af at mange patienter venter længe på at komme i gang 

med genoptræningen, nogle helt op til 8 uger. 

Ved 4 måneders kontrollen har rigtig mange patienter tabt sig, noget vi kunne tænke os i 

samarbejde med diætist og hjemmepleje at kunne forhindre fremover. 

9.2 Resultater fra 4 måneders kontrollerne 

Af de i alt 224 patienter i projektåret har 149 været til 4 måneders kontrol enten ved fremmøde i 

Geriatrisk Klinik, ved besøg af sygeplejerske fra Geriatrisk Klinik i hjemmet eller ved en 

telefonopringning til f.eks. plejehjem. Det vil sige, at 75 patienter af en eller anden årsag ikke har 

været til 4-måneders kontrol. 

Tabel 6. Årsager til at pt. ikke har været til 4 måneders kontrol. 

Antal pt. som er døde indenfor 4 mdr. efter udskrivelsen. 50 

Antal pt., som er reopereret, overflyttet til anden afd. eller genindlagt. 8 

Antal pt. som ikke ønsker at komme til kontrol, eller bor andet sted. 2 

Antal pt., som ikke har været indkaldt til kontrol af ukendt årsag (formodentlig manglende henvisning). 13 

Patienter, som af ukendt årsag har været til kontrol i O-amb. 2 

Patienter i alt, som ikke har været til kontrol 4 mdr. efter operationen 75 

Af de 149 patienter, som har været til 4 måneders kontrol har 122 returneret det tilsendte eller 

udleverede spørgeskema, dette svarer til en 81,8 % besvarelse. 4 af skemaerne er slet ikke udfyldt, 

hvorimod 118, svarende til 77,6% er besvaret helt eller delvist. Spørgeskemaerne bestod af 2 sider, 

13

78 patienter, svarende til 52,3 % har besvaret begge sider, selv om der i mange skemaer også er 

ubesvarede enkeltstående spørgsmål. 

Svar på spørgsmål fra spørgeskemaer udleveret i forbindelse med 4-måneders kontrollen ses her 

nedenfor opsat i skemaform: 

Tabel 7. Svar på spørgeskema side 1. 

Spørgeskema side 1. Antal Antal Antal gange 

Er De stadig i gang med 

genoptræningen? 

46 68 ------- 

Har De planer om at fortsætte med 

træning ? 

57 55 ------- 

Har De været faldet efter 

udskrivelsen ? 

35 79 1-12 

Er De svimmel ? 29 86 ------- 

Har De gang- eller 

balanceproblemer? 

82 35 ------- 

Har De smerter i det opererede ben? 58 65 ------- 

Har De haft problemer med 

hukommelsen/humøret efter 

udskrivelsen 

46 65 ------- 

Har De tabt i vægt efter 

udskrivelsen? 

47 60 ------- 

Er de påbegyndt ny medicin efter 

udskrivelsen? 

35 66 ------- 

Tabel 8. Svar på spørgeskema side 2. 

Spørgeskema 

side 2 

Ja Både/og Nej Ved ikke 

Var De tilfreds med 

afdelingens 

behandling af deres 

sygdom? 

Fik De de 

informationer, som 

De havde brug for 

under indlæggelsen? 

Fik De lov til at 

forblive indlagt på 

afdelingen, indtil De 

følte Dem klar til at 

blive udskrevet? 

Fik De den 

information, De havde 

brug for inden De 

blev udskrevet? 

Var den aftalte 

hjemmehjælp ved 

udskrivelsen 

tilstrækkelig? 

Har De haft mere 

hjælp fra Deres 

familie efter 

hoftebruddet end før? 

73 3 1 

69 6 1 1 

64 7 4 2 

61 10 3 4 

45 8 10 1 

50 2 18 2 

14

9.3 Ydelser i forbindelse med 4-måneders kontrollen. 

Til 4-måneders kontrollerne havde vi planlagt nøje hvad der skulle spørges om, og hvilke test, der 

skulle udføres. Ud over dette er der ydet en mængde vejledning, oplysning og til en vis grad også 

konkrete tiltag, som vi ikke på forhånd kunne have forudset. 

Nedenstående data baserer sig på en gennemlæsning af de notater, som sygeplejersken gjorde i 

forbindelse med hvert besøg. Dokumentationen er ikke struktureret, hvilket selvfølgelig betyder en 

stor usikkerhed i forbindelse med at sætte disse data i kasser. Jeg har alligevel forsøgt at gøre det ud 

fra det synspunkt, at det giver et billede af den meget komplekse opgave det er at have en patient til 

kontrol efter et hoftebrud. 

Selv om det er en sygeplejerske og en terapeut, der forestod kontrollerne er der alligevel givet 

adskillige lægefaglige råd (med lægens godkendelse) ligesom der også er vejledt på 

ergoterapeutiske områder. 

Tabel 9. Lægefaglig intervention. 

Blodprøver Medicinændring 

(anbefaling) 

Ny amb. besøg. Opfordring til besøg 

hos egen læge 

Osteoporose: 3 Smertest. : 32 Demensudr. : 18 Demens: 20 

B-12/metylm. : 21 Jern: 7 Faldudredn. : 7 Osteoporose: 8 

Hgb.: 8 B-12 : 4 OKA : 5 Smertestil.: 8 

Andet: 3 Osteoporose : 5 Hgb/ jern:36 

Andet : 1 Depression: 14 

Andet: 14 

Tabel 10. Sygeplejefaglig intervention. 

Ernæring Hoftebeskyttere Dagcenter Bolig Demenskoord. Hjemmepleje 

61 18 3 1 3 Medicin: 6 

Vejning: 11 

Øget hjælp: 7 

Tabel 11. Terapeutisk intervention. 

Ny GOP Vedl. Træning Hælforhøjelse Hjælpemiddel 

14 31 27 4 

Ovenstående oplysninger skal ikke forstås sådan, at hvis der er vejledt om f.eks. hoftebeskyttere, at 

det så også er anskaffet, men mere at der er givet en information om disse ligesom der er udleveret 

pjecer om hoftebeskyttere. Det samme gør sig gældende for ”Ernæring” og ”Hælforhøjelse”, som 

kan betyde alt fra henvisning til bandagist til at pt. selv har købt indlæg til skoene. 

Rigtig mange af patienterne er rådet til at opsøge egen læge til demensudredning, blodprøvetagning 

m.m. men det er uvist om patienterne har fulgt rådet. 

Ud over ovenstående emner er der ifølge notaterne givet gode råd også om sko, møbler, 

selvtræning, høreapparater, hjælpemidler, bolig, besøgsvenner, familiemæssige problemer og meget 

meget mere. 

Det ser ud som om, at den vejledning der gives ved 4-måneders kontrollen i høj grad er bestemt af 

patienternes aktuelle behov, hvilket kræver, at det er en sygeplejerske med stor erfaring, som 

gennemfører kontrollerne. 

15

Tabel 13. Ventetid på genoptræning efter udskrivelse. 

Mindre end 2 uger 30 




Mere end 4 uger 9 

Aldrig tilbudt træning 6 

Ubesvaret 12 

Ovenstående er kun en lille del af de mange data vi allerede har i projektet, disse data skal efter 

planen tastes ind i en database, som så senere skal bruges til direkte forskning eller andre projekter 

omhandlende patienter med hoftenære brud. 

Et af de parametre, som vi efterfølgende har målt på er genindlæggelser, data herfra kan se i den 

efterfølgende udarbejdede MTV-rapport. 

10. Delkonklusioner 

10.1. Konklusioner på baggrund succeskriterier: 

Den gennemsnitlige liggetid er reduceret med 6,2 dage i forhold til tidligere. Denne 

forskel er beregnet i forhold til de samme patienter fra året før (se MTV‐rapporten for 

yderligere forklaring på beregningsmetoden). 

NIP‐skemaerne er langt fra alle udfyldt korrekt, på mange skemaer mangler der en 

eller flere oplysninger. Særlig markant er det at registrering af smertevurdering 

fuldstændig forsvinder samtidig med at der indføres et elektronisk program til at 

registrere NIP‐data i. Det viser sig ved nærmere eftersyn, at det ikke er muligt at 

registrere som tidligere, og måske derfor bliver det ikke gjort. 

De 149 patienter, som har været til 4 måneders kontrol har stort set genvundet deres 

tidligere funktionsniveau. 

81,4 % af patienterne udskrives til eget hjem. 

30‐dages mortaliteten er på 9,8% og overholder dermed NIP‐indikatoren, som er på 

max. 10%. Dette på trods af at der i NIP‐projektet regnes med + 65 –årige og ikke som i 

vores projekt med + 70‐årige patienter. 

Ventetid på operation er gennemsnitlig 25,9 time. 

Der er gennemført 1. runde af kompetenceudviklingen af hele personalet, og 2. runde 

delvist. At det ikke lod sig gøre at gennemføre 2. runde komplet inden projektårets 

slutning skyldes forårets konflikt på plejeområdet, som forhindrede os i at udføre 

denne aktivitet. 

Der er udført 5 kvalitative interviews med patient/pårørende, som beskriver patienter 

og pårørendes tilfredshed med patientforløbet. 

16

Der er afholdt et fokusgruppeinterview med det tværfaglige personale tilknyttet 

ortogeriatrisk afsnit, som afdækker personalets holdninger og meninger i forhold til 

patient‐, personale‐ og organisationsaspektet. 

10.2. Konklusioner ud over det som er beskrevet i succeskriterier 

10.2.1. Patientrelateret. 

Gennemsnitlig taber patienterne sig efter udskrivelsen, hvilket vil sige, at vi skal have 

mere fokus på ernæring også efter udskrivelsen. 

Ca. en tredjedel af patienterne kommer i gang med genoptræningen indenfor 2 uger 

efter uskrivelsen, mens resten venter mere end to uger, enkelte helt op til 8 uger. 6 

patienter får aldrig et tilbud om genoptræning. 

Mere end en femtedel af patienterne indlægges fra plejebolig. 

Ca. 33 % af patienterne er demente i en eller anden grad. 

Ca. 27 % af patienterne har hjerteinsufficiens. 

Patienter og pårørende udtrykker tilfredshed med samarbejdet på 

konsultationsstuegangen og i forbindelse med udskrivelsen. 

10.2.2. Personalerelateret. 

Opstilling af udskrivelseskriterier og mål for indlæggelsen ved konsultationsstuegangen 

medfører at der arbejdes mere målrettet på tværs af fag. 

Der er forbundet stor arbejdsglæde og engagement i forbindelse med at arbejde i et 

”Klinisk Mikrosystem”, og vi tror, at denne organisationsform med fordel kan udbredes 

til andre dele af sygehusvæsenet. 

Det er nemt at få fat i en læge uanset om det drejer sig om en ortopædkirurg elle en 

geriater, det giver stor fleksibilitet og mulighed for hurtige beslutninger. 

Der har stort set ikke været brugt vikarer i plejen, og forbrug af faste vagter til f.eks. 

patienter i delir har været meget lavt. 

Terapeutorganiseringen har ikke været optimal idet de arbejder i to afdelinger 

samtidigt. 

Samarbejde om en patientgruppe mellem to tværfaglige personalegrupper fra to 

forskellige specialer har betydet kompetenceudvikling af begge specialer, og medført at 

forskelle minimeres. 

10.2.3. Organisationsrelateret. 

Patienterne flyttes ikke mere, men forbliver indlagt i samme seng. 

Der spares lægeresurser fordi der ikke mere skrives henvisninger, journaler x 2, samt 

tilsynsnotater. 

17

Der spares 6,2 dage pr. forløb, svarende til i alt 1388 sengedage i projektåret. 

Ingen administrative systemer, hverken F‐PAS, Medicare eller personaleadministrative 

systemer kan håndtere en organisation på tværs af afdelinger. 

11. Hovedkonklusion 

Sammenfattende kan vi konkludere, at projekt ortogeriatrisk afsnit har været en succes alene 

af den grund, at der er sparet 6,2 dage pr. forløb. Det er både godt for sygehusets økonomi 

men i høj også grad for patienterne, som ikke har godt af et langt forløb på sygehuset. 

At have patientforløbet samlet giver kontinuitet både for personale og patienter og stor 

tilfredshed og arbejdsglæde, da personalet oplever at være med i forløbet fra start til slut. 

Ud fra interviewene med patienter og pårørende tillader vi os at konkludere, at de i det store 

og hele er tilfredse med den information og den behandling patienterne modtager. Iblandt 

personalet er der også ud fra fokusgruppeinterviewet tilfredshed med at arbejde på denne 

måde. 

Det er ikke muligt at dokumentere en sikker nedgang i mortalitet 30 dage efter bruddet, men 

vi kan konkludere, er at den i hvert fald ikke er steget trods en kortere indlæggelsestid. 

Tal på funktionsniveau før og efter bruddet tyder på, at patienterne 4 måneder efter bruddet 

næsten har genvundet deres funktionsniveau som før bruddet, dette på trods af den kortere 

meget kortere indlæggelse. 

12. Visioner. 

I styregruppen og i projektgruppen har vi følgende visioner for den fortsatte drift af ortogeriatrisk 

afsnit: 

Vores vision for et ortogeriatrisk afsnit er: 

at kunne tilbyde alle patienter med hoftenære brud i optageområdet et sammenhængende 

patientforløb, som sikrer, at de genvinder deres tidligere funktionsniveau. 

organisering efter principperne i ”Kliniske Mikrosystemer” 

at afsnittet har tilknyttet tværfagligt personale, som arbejder integreret. 

fysisk placering i tilknytning til ortopædkirurgisk afdeling, fordi der er brug for nærheden til 

det akutte, med den kultur, som findes hvor der er stor patientomsætning. 

at der er en ortopædkirurgisk akut‐operationsstue, som har åbent kl. 8.00‐18.00. 

at afsnit med fokus på videre udvikling af konceptet med personalet som hovedaktører. 

at der leves op til alle indikatorer i NIP. 

et afsnit som har patienten i centrum. 

en arbejdsplads hvor arbejdsglæden er i højsædet. 

Vi ser følgende udviklingsmuligheder for det ortogeriatriske koncept, bl.a. i forhold til: 

18

Et samarbejde med anæstesiafdelingen i forhold til at få optimeret den præoperative 

indsats, bl.a. i forhold til ventetid på OP, fasteprincipper i forhold til væske og ernæring 

præoperativt, bedøvelse, smertestillende osv. 

Et samarbejde med primær sektor i forhold til bl.a. ernæring, genoptræning og 

forebyggelse af fald. 

Mobilisering og genoptræning i afdelingen, hvordan gør vi det bedst. 

Fortsat monitorering af vores mål med henblik på at kunne korrigere evt. 

uhensigtsmæssigheder i patientforløbet og i forhold til at kunne give feed‐back til 

personalet. 

At aftage flere patienter fra OUH, sådan at afsnittet får en størrelse som gør, at det bliver 

mere effektivt i forhold til personalenormering. 

At oprette en forskningsenhed i forbindelse med afsnittet. 


Ovenstående rapport skal kun betragtes som en beskrivelse af projektåret. Sideløbende er 

udarbejdet en MTV-rapport, som med fordel kan læses for at få flere detaljerede resultater fra 

projektperioden og supplere konklusionerne i denne rapport. 

Ortogeriatrisk afsnit fungerer nu i drift på 2. år. Vi ved at sengedagsforbruget i den periode er 

nedbragt, sådan at patienterne nu kun er indlagt i ca. 10 dage i gennemsnit. 

Patientforløbsprogrammet bliver løbende opdateret med de nye tiltag, som f.eks. det nyligt 

opdaterede referenceprograms anbefalinger, ligesom de arbejdsgange vi har ændret også ændrer 

sig i takt med at forskellige vilkår ændrer sig. I et afsnit, hvor personalet er blevet vant til at 

arbejde udviklende er det ikke noget problem, men en fantastisk mulighed for hele tiden at 

forbedre patientforløbet ved hjælp af engagerede medarbejdere. 

At forløbet forbedres for patienterne som helhed vil vi gerne fortsat kunne dokumentere ved 

hjælp af de data, som opsamles og dokumenteres i databasen. Disse data kan bearbejdes og 

fremstilles på et utal af måder, afhængigt af hvad vi ønsker at belyse eller få svar på. Det har 

ikke i denne rapport været muligt at præsentere alle muligheder 

19

Bilag 6 

21

Bilag 7 

30

10. november 2009 

Funktionsbeskrivelse 

for 

Klinisk afdelingssygeplejerske 

Ortogeriatrisk sengeafsnit G3 

Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH Svendborg Sygehus. 

1. Stillingsbetegnelse: 

Klinisk afdelingssygeplejerske for ortogeriatrisk sengeafsnit G3, Ortopædkirurgisk Afdeling, OUH 

Svendborg sygehus. 

2. Om Ortopædkirurgisk Afdeling O, Svendborg Sygehus. 

Beskrivelse af afdelingen fremgår af vedlagte bilag 

3. Organisatorisk placering og nærmeste samarbejdspartnere: 

• Den kliniske afdelingssygeplejerske refererer til afdelingsledelsen i afdeling O, og 

fagligt til GO-afdelingsledelsesteamet ifølge samarbejdsaftale. 

• Den kliniske afdelingssygeplejerske handler efter delegation fra afdelingsledelsen/ 

GO-afdelingsledelsesteamet. 

Ortogeriatrisk sengeafsnit G3`s nærmeste samarbejdspartnere er 

1. Afdelingssygeplejersken i afsnit O1. 

2. GO-afdelingsledelsesteamet 

3. Lægegruppen i Ortopædkirurgisk og Geriatrisk Afdeling 

4. Skadestue, modtagelse og afdeling O`s ambulatorium. 

5. Geriatriske Klinik. 

6. Terapeutgruppen med relation til Ortogeriatrisk sengeafsnit G3. 

7. Primærsektor 

8. Uddannelses- og udviklingssygeplejersken i Ortopædkirurgisk Afdeling. 

9. Udviklingssygeplejersken i afdeling G. 

4. Ansvars- og kompetenceområde: 

Den kliniske afdelingssygeplejerske har ansvaret for den faglige udvikling i ortogeriatrisk 

sengeafsnit G3 indenfor de rammer, der fastlægges i samarbejdsaftalen udarbejdet af GOafdelingsledelsesteamet. 

31

5. Den kliniske afdelingssygeplejerskes hovedfunktioner efter delegation: 

• Ansvarlig for at plejen udføres i overensstemmelse med GO-afdelingsledelsesteamets 

vision og strategi. 

• Skabe og vedligeholde balance mellem tildelte ressourcer og aktiviteter i tæt samarbejde 

med afdelingssygeplejersken i akut sengeafsnit O1. 

• Dialogbaseret faglig ledelse 

• Arbejde for at udvikle og vedligeholde et godt samarbejde med GOafdelingsledelsesteamet 

og øvrige afsnit i afdelingen samt øvrige samarbejdspartnere 

• Kvalitetssikring og –udvikling i afsnittet i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken i 

akut sengeafsnit O1og øvrige medarbejdere. 

• Kompetenceudvikling af medarbejderne i overensstemmelse med afdelingens vision og 

strategi i samarbejde med uddannelses- og udviklingssygeplejersken. 

6. Nærmere beskrivelse af den kliniske afdelingssygeplejerskes opgaver 

Den kliniske afdelingssygeplejerske er overfor GO-afdelingsledelsesteamet ansvarlig for følgende 

opgaver i forhold til ortogeriatrisk sengeafsnit G3: 

6.1. Faglige opgaver 

• Kvalitetssikring – Den danske Kvalitetsmodel. Akkreditering. Referenceprogram for pt. 

med hoftenære frakturer. NIP. 

• Faglig ledelse 

• Ansvarlig for faglig udvikling 

• Koordinering, implementering og formidling 

• Dokumentation af sygeplejen 

• Planlægning af opgaver/patientforløb 

• Ansvarlig for klinisk undervisning til hele afsnit O1`s personale og Ortogeriatrisk 

sengeafsnit G3 i emner relateret til det ortogeriatriske speciale. 

• Pædagogiske opgaver i afsnittet i øvrigt 

• Administrative opgaver 

• Ansvarlig for vedligeholdelse af database over patienter med hoftenære frakturer i 

samarbejde med lægerne 

• Ansvarlig for vedligeholdelse og udvikling af egne og medarbejdernes geriatriske 

kompetencer. 

6.2. Forventningerne til deltagelse i den kliniske praksis: 

Den kliniske afdelingssygeplejerske deltager i det kliniske arbejde i afsnittet i ca. 2/3 af 

arbejdstiden. Ca. 1/3 af tiden bruges på kontorarbejde, deltagelse i møder, relevant 

kompetenceudvikling, profilering af afsnittet, udfærdigelse af rapporter o.l. 

Den kliniske afdelingssygeplejerske planlægger som udgangspunkt selv sin arbejdstid, men det 

skal ske i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken i akut sengeafsnit O1 og under 

hensyntagen til afsnittets drift. 

32

6.3. Mødeaktivitet 

• Tovholder for driftsgruppen jfr. samarbejdsaftale mellem afdeling G, O og 

Rehabiliteringsafdelingen. 

• Deltager i 

- Faglige møder for afd. Spl., Stedfortrædere for afd.spl., udviklingsspl. og 

Oversygepl. i afd. O – 4 x årligt. 

- Koordinationsmøder i afd. O 

• Deltager ad hoc i 

- Ledermøder afd. O 

- Funktionsledermøder i afd. 

- Arbejdsmøder i afd. G 

- Onsdagsmøder i afd. G 

- Introduktion for nyt personale i afd., G 

7. Kompetencekrav til afdelingsplejersken: 

Faglig kompetence: 

• Grunduddannelse som sygeplejerske suppleret med relevant faglig videreuddannelse. 

• Specialviden og erfaring indenfor geriatri samt ortopædkirurgi indenfor hoftenære 

frakturer 

• Bred og relevant faglig viden og erfaring 

• Erfaring med faglig udvikling og kvalitetssikring – gerne erfaring som 

kvalitetskoordinator. 

Lederkompetence: 

• Lederevner/relevant ledererfaring 

• Erfaring med udvikling – fagligt og organisatorisk 

• Udviklingsorienteret 

• Samarbejdsevne 

• Krise- og konfliktløsningsevne 

Personlig kompetence: 

• Ser muligheder frem for begrænsninger 

• Gennemslagskraft 

• Robust 

• Evne og vilje til fleksibilitet 

• Loyal overfor trufne beslutninger 

33

Bilag 8 

34

Bilag 9 

3

Bilag 10 

5

Navn: 

Stilling: 

Kompetenceudvikling i forbindelse med 

”Projekt Ortogeriatrisk afsnit” 

1. november 2007 – 31. oktober 2008 

har deltaget som fast projektmedarbejder og desuden modtaget 

undervisning i følgende emner: 

Dato: 

Underskrift: 

KURSUSBEVIS 

Hoftenære frakturer (brudtyper m.m.) 

Den geriatriske patient 

Den akutte fase 

Den postoperative fase/rehabilitering 

Delir (akut konfusion) 

Demens 

Osteoporose 

Forflytninger 

NIP i forbindelse med hoftenære frakturer 

Faldudredning 

Kommunikation med ældre 

Samarbejde med hjemmeplejen (udskrivelse) 

Den elektroniske genoptræningsplan

Navn: 

Stilling: 

Kompetenceudvikling i forbindelse med 

”Projekt Ortogeriatrisk afsnit” 

1. november 2007 – 31. oktober 2008 

har modtaget undervisning i følgende emner: 

Dato: 

Underskrift: 

KURSUSBEVIS 

Hoftenære frakturer (brudtyper m.m.) 

Den geriatriske patient 

Den akutte fase 

Den postoperative fase/rehabilitering 

Delir (akut konfusion) 

Demens 

Osteoporose 

Forflytninger 

NIP i forbindelse med hoftenære frakturer 

Faldudredning 

Kommunikation med ældre 

Samarbejde med hjemmeplejen (udskrivelse) 

Den elektroniske genoptræningsplan

Bilag 11

Retningslinie for Konsultationsstuegang i afsnit GO 

BAGGRUND: 

Erfaringer fra Kliniske Mikrosystemer viser, at patient og pårørende oplever mere ro omkring 

indlæggelsesforløbet, når de fra starten er informeret om diagnose, planer mv. 

Personalet har erfaret, at patienterne ikke har så stort behov for at ringe efter hjælp, og at de viser 

større motivation for aktivt at medvirke til at opnå et bedre funktionsniveau. 

DEFINITION: 

Ved Konsultationsstuegang forstås en dialog mellem patient og evt. pårørende, samt det tværfaglige 

personale. 

FORMÅL: 

1) at tale med patient og evt. pårørende om deres forventninger og mål med indlæggelsen. 

2) at informere patient og evt. pårørende om, herunder: 

- undersøgelses – og udredningsresultater 

- videre plan for indlæggelsen, samt mål for indlæggelsen 

- nuværende status for genoptræning 

- udskrivelseskriterier; hvilke krav til funktionsstatus inden udskrivelsen 

STRUKTUR: 

Deltagere: patienten, evt. pårørende, læge, plejepersonale og terapeuter (plejepersonale og 

terapeuter efter behov). 

Hvor og hvornår: konsultationsstuegange afholdes på patientstuen to gange ugentlig, mandag og 

torsdag, i tidsrummet kl. 10.00 til 12.00: 

- 1. samtale: kl. 10.00 - 10.20 

- 2. samtale: kl. 10.30 – 10.50 

- 3. samtale: kl. 11.00 – 11.20 

- 4. samtale: kl. 11.30 – 11.50 

Andre tidspunkter kan ved særlige omstændigheder arrangeres på dispensation, f.eks. hvis 

pårørende kommer langvejs fra. 

INFORMATION TIL PATIENTERNE: 

Ved indlæggelse informeres patienterne og deres pårørende om konsultationsgangen. 

Information foregår både ved udlevering af pjece og ved dialog med personalet. 

DOKUMENTATION: 

Lægen dikterer journalnotat. 

Læge eller plejepersonale noterer tid for konsultationsgangen, og evt. tid for ny, på patientlisten, 

samt skriver denne ind på patientens ”Dagsplan”. 

9

Bilag 12 

10

Bilag 13 

17

Bilag 13

Bilag 14 

28

Denne MTV-rapport er udarbejdet med støtte fra Region ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?