Mere her - Dansk Selskab For Geriatri

Gastroenterologi.
De gastroeterologiske symptomer/tilstande hos den ældre medicinske patient spænder vidt. I dette
selvstudiemodul er fokus primært langt på 2 af de gastroenterologiske områder, som ikke sjældent ses hos
den ældre patient samt et lidt mindre område, der dog fortjener opmærksomhed, idet det har stor
betydning for patienten både fysisk, psykisk og socialt.
På nogle punkter ændrer gastroentestinalkanalens fysiologi sig med alderen, dette gælder bl.a.
absorptionen af visse mineraler, mens andre næringsstoffers absorption ikke nedsættes med alderen. For
galdeveje, pancreas og ventriklen sker der inden ændringer i den sekretoriske kapacitet med stigende
alder. Derimod påvirkes den entriske nervesystem.
Diare
Diare er defineret som mere end 3 afføringer dagligt og/eller afføringsvolumen på over 200 g/døgn. Diare
forekommer både hos ældre og yngre, men de tilgrundliggende mulige sygdomme er forskellige og varierer
i hyppighed, et faktum der skal tages med i overvejelserne, når der planlægges udredningsprogram for den
ældre patient. Diaréen kan hos den ældre patient have en uforholdsmæssig større betydning end hos den
yngre pga. større skrøbelighed overfor det medførende væsketab, elektrolytderangeret og påvirkning af
ernæringen. Ældre er i større risiko for at blive indlagt med diare, de er indlagt i længere tid og
mortaliteten er større end hos yngre bl.a. på grund af comorbiditet. Man må desuden være opmærksom på
at nogle former for gastroentestinale sygdomme hos ældre præsenterer sig med andre symptomer en hos
yngre 1 .
Akut diare skal lede opmærksomheden hen på infektion med patogene tarmbakterier, vira og parasitter.
Specielt Clostridium Difficile. Den ældre behandles oftere antibiotika, har nedsat immunforsvar og
behandles oftere med medicin der prædisponerer til infektion.
Det er også vigtigt at gennemgå patientens medicin, i det en del medicin kan være associeret med diare.
Kronisk diare kan bl.a. opdeles i en er sekretorisk og osmotisk diare. En lang række tilstande kan udløsende
for den sekretoriske diare. Mikroskopisk Kolit børe være med i overvejelserne, idet median alderen for
debut er 68 år. Karakteristisk for mikroskopisk kolit er, at patienten oplever tiltagende vandige løse
afføringer uden blod-, pus- eller slimtilblanding. Flere endokrine sygdomme kan ligeledes medføre diare.
Ved såvel akut som kronisk diare skal patientens medicinliste gennemgås og medicininduceret diare
ovevejes.
Osmotisk diare kan bl.a. udløses af malabsorptionstilstande herunder laktose intolerance. Magnesium og
andre dårlig absorberbare ioner kan ligeledes medføre osmotisk diare, et faktum der udnyttes ved
anvendelse af disse som laksativa, men som omvendt kan være medicinbivirkning, hvis magnesium
anvendes som antacida.
Ligeledes kan ældre også rammes af på inflammatorisk udløst diare. Symptomerne kan være pus og blod i
afføringen og skyldes inflammation i selv tarmvæggen og ulcerationer i mucosa. Mulige årsager er bl.a.
divertikulit, inflammatorisk tarmsygdom, infektioner og iskæmisk kolit.
Desuden skal man altid ud fra anamnesen og patientens symptomer overveje mulig cancersygdom ved
kronisk diare.
Listen over andre tilstande, der kan medføre diare er lang skal ikke nævnes her. Der henvises til
oversigtsartiklen, der gennemgår årsager, udredning og behandling af diare hos den ældre patient.
Øvre gastroentestinal blødning
Omfatter blødning fra esophagus, ventrikel og duodenum. Ca. 50 % af ulcus er Helicobacter pylori
associeret. Ca. 20 % af alle danskere er inficeret, men ikke alle udvikler ulcussygdom 5 . Mens duodunalsår er
hyppigst hos yngre, stiger forekomsten af ventrikelsår med alderen, ligesom forekomsten af H. Pylori stiger.
Derfor bør patienten undersøges for H. pylori, forskellige testmuligheder foreligger.