Succes - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Af Bjarne Kjær CO og DI foreslår amterne nedlagt Amternes opgaver med sygehuse, gymnasier, veje og miljø kan med fordel overføres til kommunerne eller staten. Og samtidig skal der ske sammenlægninger af de nuværende kommuner til større og mere bæredygtige enheder. Det er helt centrale elementer i en reform af den offentlige sektor, hedder det i et debatoplæg fra CO-industri og Dansk Industri. Det foreslås, at amterne nedlægges, så ”antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to”. Debatoplægget ”Udvikling i den offentlige sektor” blev lagt frem for nylig på en konference for de to organisationers regionale industripolitiske udvalg. - I det omfang kommunerne opnår fornøden bæredygtighed, burde ansvaret for en række opgaver, hvor ansvaret i dag er placeret hos amtskommunerne, ikke være et problem for kommunerne. Alternativt kan opgaver, der kræver stor bæredygtighed, overdrages til staten eller ansvaret placeres hos kommunale servicefællesskaber, hedder det. Formanden for CO-industri, Max Bæhring, sagde på konferencen, at der er brug for mere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor. Blandt andet i sygehusvæsenet, folkeskolen og på børnepasningsområdet. En af nøglerne til effektivisering af den offentlige sektor kunne ligge i at samle kommunerne i større og mere bæredygtige enheder. CO-Magasinet · 2003 nr. 3 · marts · side 10 - Meget tyder på, at en minimumsstørrelse på 25.000 indbyggere giver et godt udgangspunkt for at løse de fleste lokale opgaver. Omvendt er der nok ikke meget, som taler for, at meget store kommuner skulle være bedre eller mere effektive end mellemstore kommuner. Er der nogle steder ønsker om at fastholde små kommuner, kan man overveje en fleksibel model, hvor kun kommuner med den nødvendige størrelse tildeles visse økonomisk og fagligt krævende opgaver, som de små kommuner så kan betjene sig af, sagde CO-formanden. Max Bæhring tvivlede på, at den fremtidige kommunale struktur kan klares alene gennem frivillige sammenlægninger. Mange lande i Europa arbejder på at reducere antallet af kommuner, men kun få steder har man haft succes med at gennemføre omfattende kommunesammenlægninger på frivillig basis, sagde han. Adm. dir. Hans Skov Christensen, DI, sagde, at der er behov for ændringer i den offentlige struktur. Der er brug for højere produktivitet og strukturelle reformer. Det kan ikke ske uden ændringer i den offentlige struktur. Det er fuldstændig uacceptabelt, at produktiviteten i den offentlige sektor fra 1990 til 2000 er faldet med 10 procent, mens den tilsvarende er steget 10-18 procent i den private sektor. Vi kunne have fjernet både mellemskatten og topskatten, hvis man Som led i en større reform af den offentlige sektor vil de to organisationer sammenlægge kommunerne til større og mere bæredygtige enheder bare havde fastholdt en uændret produktivitet i den offentlige sektor i den periode, sagde han. Fra 275 til 45 kommuner Gennemføres CO-DI-modellen for den fremtidige kommunestruktur fuldt ud, vil mere end 230 af landets i dag 275 kommuner forsvinde fra det kommunale landkort. Mere end halvdelen af kommunerne har i dag under 10.000 indbyggere, 70 procent under 15.000 indbyggere, mens kun fire kommuner – København, Århus, Aalborg og Odense – har over 100.000 indbyggere. Til gengæld bor næsten 22 procent af den samlede danske befolkning i de fire største kommuner. Baggrunden for udspillet fra CO og DI er regeringens strukturkommission, der inden udgangen af 2003 skal komme med et forslag til den fremtidige struktur i hele den offentlige sektor. Det er tanken, at debatoplægget fra CO-industri og Dansk Industri nu skal drøftes i de regionale industripolitiske udvalg, hvorefter CO og DI på en ny konference med politikere og repræsentanter for kommuner og amter i løbet af maj vil tage en ny drøftelse af behovet for en kommunalreform. ●
Succes med jobsøgning før Randers Reb lukker Succes med Jobsøgningshjælp til afskedigede på Randers Reb, der flytter produktionen til Litauen og stopper produktionen i Danmark 30. marts, er blevet en succes. Op mod halvdelen af de afskedigede medarbejdere, der i opsigelsesperioden har deltaget i jobsøgningsprojekt, tilrettelagt af Randers Tekniske Skole, AMUafdelingen, har fået nyt job. Det kniber mere med de ældre nær 60 år. De føler sig tvunget til at gå på efterløn. Sådan bedømmer Per Sørensen den indsats, som virksomheden i samarbejde med medarbejderne har iværksat for at hjælpe opsagte medarbejdere, fordi produktionen flyttes fra Randers til Alytus i Litauen. Han har været ansat ved Randers Reb i 24 år, er tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt medlem af aktieselskabsbestyrelsen. Det er en af Danmarks ældste og mest kendte virksomheder – ”Hæng dig ikke i bagateller, brug Randers Reb” – der nu flytter produktionen til Alytus i Litauen. Her er der siden den officielle indvielse i efteråret produceret tovværk og stålwirer af ca. 70 lokale medarbejdere. De er forinden oplært af udsendte timelønnede fra Randers Reb. Påtog sig forpligtelse I modsætning til mange virksomheder, der flytter produktion til udlandet, har Randers Reb påtaget sig en forpligtelse over for deres tidligere medarbejdere. Virksomheden har – i opsigelsesperioden – tilbudt afskedigede medarbejdere hjælp fra AMU i Randers til jobsøgning og nødvendige kurser. Afskedigede medarbejdere har fået tilbudt en såkaldt individuel kompetenceafklaring, IKA, for at få afklaret deres kvalifikationer og kompetencer. Nogle har – også i opsigelsesperioden – gået på kursus med fuld løn for at opnå nye kvalifikationer. Enkelte har – næsten med dags varsel – fået lov til at bryde opsigelsesvarsel og forlade Randers Reb, fordi de havde mulighed for at få anden beskæftigelse. Nogle er kommet i praktik, ligesom der har været mulighed for at deltage i virksomhedsbesøg i opsigelsesperioden. Pålagt tavshedspligt Det er halvandet år siden, bestyrelsen for aktieselskabet Randers Rebslaaeri besluttede, at produktionen skulle udflyttes. Som medarbejdervalgt i A/Sbestyrelsen var Per Sørensen fra efteråret 2001 til 7. januar 2002 – på grund af tavshedspligt som bestyrelsesmedlem – afskåret fra at fortælle sine kolleger, at deres arbejdsplads sandsynligvis ville lukke. - Det er selvfølgelig en meget ubehagelig situation at stå i som tillidsvalgt, fortæller Per Sørensen. Når beslutningen om at lukke produktionen i Randers ikke stod til at ændre, havde jeg til gengæld særdeles god tid til at tænke mig om og forberede, hvordan vi skulle informere og agere bedst muligt. Efter et stormøde 7. januar 2002 på Værket i Randers, hvor beslutningen blev offentliggjort, indledte medarbejdernes repræsentanter forhandlinger om aftrædelsesvilkår, ligesom der blev indgået en aftale om hjælp til jobsøgning via AMU. Fælles interesse Randers Reb ønskede at opretholde en stabil produktion i Randers, indtil nedtagning af maskiner, flytning, opstilling i Litauen, oplæring af litauiske medarbejdere og indkørsel af produktionen i Litauen var gennemført. Samtidig havde virksomheden brug for hjælp fra timelønnede medarbejdere til at oplære de nye medarbejdere i Litauen. For at fastholde medarbejdere ved Randers Reb under udflytningen blev der indgået en aftale om en særlig fratrædelsesgodtgørelse – eller bonus. De, der skulle fratræde først, fik mindst i bonus. De, der skulle fratræde sidst, opnåede højeste bonus på 25.000 kr. Afskedigede medarbejdere fik en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 250 kr. - Det er rimeligt, at virksomheder påtager sig en forpligtelse overfor mangeårige tidligere medarbejdere, synes tillidsrepræsentant Per Sørensen, Randers Reb. pr. påbegyndt ansættelsesår, såfremt stillingen ikke blev fratrådt før opsigelsestidspunkt. Nyt hovedsæde Da beslutningen om at stoppe produktionen i Randers blev truffet, var der 80 timelønnede på Vinkelvej 10, Randers. 60 blev afskediget til fratræden i mindre hold, med virkning fra oktober 2002. Og 30. marts i år fratræder det sidste hold – 10 timelønnede. Selv om produktionen af tovværk og stålwirer indstilles efter 163 år i Randers og flyttes til et nyt selskab, Randers Production i Litauen, opretholdes hovedsæde, specialproduktion, reparationsværksted, salg og hoveddistribution i Randers. Et nyt, stort hovedsæde er under opførsel syd for Randers og ventes taget i brug i år. Tilbage i Randers bliver i fremtiden ca. 80 medarbejdere. De fleste i salg, administration og distribution. Men der bliver også ca. 20 timelønnede, der skal udføre reparationer, specialproduktion og arbejde på lager. ● side 11 · nr. 3 · marts jobsøgningshjælp i opsigelsesperioden til afskedigede medarbejdere på Randers Reb Af Erik Sandager Foto Michael Lange CO-Magasinet · 2003
Page 1 and 2: Tillidsrepræsentantens nye rolle M
Page 3 and 4: Undgår ny Ikadan-konflikt - Jeg er
Page 5 and 6: derne. De burde bruge 10 procent. G
Page 7 and 8: del og Service, der organiserer vik
Page 9: forfra med anciennitet, hver gang d
Page 13 and 14: - Hvis jeg ikke havde fået hjælp
Page 15 and 16: Siden september har Ole V. Pedersen
Page 17 and 18: OK-nyt Satsændringer på værnefod
Page 19 and 20: har ret til at sikre sig, at regime
Page 21 and 22: En brugt truck er blevet indkøbt,
Page 23 and 24: 100.000 kr. i erstatning En arbejds

Succes - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?