Succes - CO-industri

det et problem, at jyske vikarer arbejder
til en lav løn, ” siger Keld Walsted, bygningsgruppeformand
i TIB, Glostrup.
Fagforeningerne hævder, at de bruger
mere og mere tid på sager med vikarbureauer,
fordi vikarerne ikke får de penge,
de har krav på. Sagerne løses dog altid
før, de ender i Arbejdsretten.
Sekretariatschef i BAT Gunde Odgaard
frygter, at der vil blive flere problemer
med vikarbureauer fremover.
”Vikarerne bevæger sig tit i en gråzone,
og kvaliteten af deres arbejde falder.
Som det er nu, er problemet håndterbart,
men hvis det vokser, får vi en
underklasse af bygningsarbejdere uden
rettigheder, og det er selvfølgelig et problem,”
siger han.
Danmark har så godt som ingen regler
på vikarområdet, og der findes ingen
præcise tal for, hvor mange af vikarbureauerne
der har en overenskomst.
Advokat i Dansk Handel og Service
Charlotte Vester tvivler dog på, at fagforeningernes
eksempler tegner et realistisk
billede af vikarbranchen.
”Fagforeningerne ser jo de tilfælde,
hvor det går galt. De ved ikke, hvor
mange ting der bliver afværget, når vikarbureauerne
ringer ind til mig og spørger
til reglerne. Det er jo et svært område,
fordi der er så mange forskellige
overenskomster, men vi løser fejlene hen
af vejen,” siger hun.
Hun skønner, at vikarbureauerne er
bedre dækket af overenskomster end
resten af servicebranchen, som de er en
del af.
@-generationen
Tilsyneladende har vikarbranchen ikke
toppet endnu. Troels Theill Eriksen fra
Instituttet for Fremtidsforskning tror,
vikarbureauerne vil fortsætte deres
vækst i fremtiden blandt andet på grund
af den såkaldte @-generation, der er på
vej ud på arbejdsmarkedet netop i disse
år. De unges kendetegn er, at de vil have
udfordrende arbejde og gerne vil være
CO-Magasinet · 2003 nr. 3 · marts · side 8
Flere vikarer i andre EU-lande
I Danmark består 0,7 procent af arbejdsstyrken af vikaransatte. I hele EU udgør
vikarerne 1,2 procent. Vikarfænomenet er mere udbredt i Luxembourg, Holland,
Frankrig og Belgien. Det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt, og cirka 1/3
af arbejdsstyrken skifter arbejdsplads hvert år. Derfor er behovet for vikarer
ikke så stort. I Sydeuropa er det derimod dyrt og besværligt at komme af med
fast personale, når de først er ansat, så her er interessen for løstansatte større.
ansat fra projekt til projekt.
”De unge ønsker et andet forhold til
deres arbejdsplads end for eksempel
efterkrigsgenerationen, der er på vej
væk fra arbejdsmarkedet, ” siger Troels
Theill Eriksen.
Han tror, at vikarbureauerne netop
sprængte alle rekorder i 1990’erne, fordi
hjulene i samfundet kørte stærkt, og folk
ikke havde behov for samme tryghed i
ansættelsen som tidligere.
”Vikarbureauerne gjorde det muligt at
være en fri fugl i en periode, hvor man
var relativt sikker på at kunne få et fast
job igen,” pointerer han.
Politivikar
HK var blandt de første, der fik vikarer
blandt medlemmerne. Så spredte ansættelsesformen
sig til industrien, hospitaler
og institutioner.
Formanden for Foreningen af Vikarbureauer
i Danmark, Torben Nygaard,
mener, at vikarbureauernes vækst vil
fortsætte.
”Vi ser en større efterspørgsel fra virksomhederne.
Når der er et marked, vil
nogen lave et koncept. Det næste vikarkoncept
bliver måske vagtværn eller
politi,” siger han.
Professor Niels Westergård-Nielsen fra
Handelshøjskolen i Århus mener, at
virksomhedernes behov for fleksibilitet
samt personalemangel har skabt behovet
for vikarbureauer.
”Vi er tæt på fuld beskæftigelse, og
virksomhederne har nogle huller, de
gerne vil have besat. Mange mennesker
vil gerne prøve noget nyt, og blandt
andet sygeplejerskerne kan få en god
løn som vikarer, fordi der er mangel på
dem,” siger han.
Overenskomsternes hulmønster
KAD lavede sidste år en vikaroverenskomst
med arbejdsgiverorganisationen
HTS, hvor det nævnes som et fremskridt,
at vikarerne er sikret løn for to
timer, hvis de møder op på en virksomhed,
der alligevel ikke har brug for dem.
Forbundssekretær Lis Jacobsen erkender,
at det ikke er optimalt.
”Det var, hvad vi kunne få forhandlet
hjem, og det er da et skridt på vejen,”
siger hun.
Hun påpeger, at vikarmarkedet er et
hulmønster, der er svært at overskue,
fordi fagforeningerne har overenskomster
med forskellige vikarbureauer på
kryds og tværs efter brancher. Hun
påpeger dog, at vikarbureauerne både
har fordele og ulemper.
”Tit synes de unge medlemmer, at
vikararbejdet er en god måde at snuse til
forskellige job, men især de ældre er ofte
trætte af vikararbejdet,” siger hun.
Grå guld
Også HK har gode erfaringer med vikarbureauerne.
”Nogle af vores medlemmer kunne
slet ikke tænke sig at lave andet end at
være vikar. Andre ser det som en mulighed
for at komme ud på arbejdsmarkedet
igen. Især det grå guld har gode
erfaringer med vikarbureauer,” siger
næstformand i HK-Københavns Servicegruppe
Evy Hansen.
Efter en periode i vikarbureauet er vikaren
berettiget til løn under sygdom og
opsigelsesvarsel, selv om de bliver sendt
ud til forskellige virksomheder. Men
fagforeningerne mener ikke, at denne
anciennitetsregel altid virker efter hensigten.
”Vikarbureauerne prøver at slippe af
sted med at påstå, at vikarerne starter
Overenskomst
Ofte er vikarerne dækket af de almindelige overenskomster for timelønnede,
men en række fagforeninger har særlige overenskomster for vikarerne. Typisk
siger disse, at vikarerne skal have samme løn som de fastansatte, men de har
kortere opsigelsesvarsler. Vikarerne får sjældent mere i løn som kompensation
for de usikre arbejdsforhold.
Det er ikke alle vikarer, der få pension.