Indhold - Peripeti

Dramaturger om dramaturgi
men noget langt mere grundlæggende. Vi havde overvurderet kompatibiliteten mellem de
kongelige danske skuespillere og instruktørens arbejdsmetoder. Vi – dvs. skuespilafdelingens
ledelse – tog ganske enkelt fejl, da vi vurderede, at ensemblet var kunstnerisk modent til
at møde den radikalitet, som Stefan Bachmann repræsenterede. En del af skuespillerne var
ganske vist, men som helhed var de ikke.
Hamlet-historien lærte mig vigtigheden af den mentale forberedelse af et sådant møde
mellem to vidt forskellige arbejdskulturer – og at dramaturgen ofte er den, der skal drive en
sådan proces i forhold til alle involverede parter, hvis hun eller han har ambitioner om at
bane veje for nye initiativer af ovenstående karakter. Men den lærte mig også, at de fleste
kunstnere er pindsvin. At de instruktører eller dramatikere man arbejder sammen med i
sådan nogle processer som regel »ved een stor ting«. De har med andre ord een arbejdsmetode,
een måde hvorpå de kan opnå deres resultater, og den bliver man nødt til at underlægge
sig. Med Archilochus’ metafor in mente er det rævens opgave at bane en velfungerende tunnel
for hvert enkelt nyt kunstnerisk tiltag.
Dramaturgi i tre dimensioner
Af Bent Holm
Præmis
Frankfurt-konferencen sidste år om European Dramaturgy in the 21. Century er et udtryk
for en international opmærksomhed, som bl.a. breder dramaturgibegrebet ud i forhold til
det egentligt teatrale felt. Det er klart, at her ligger perspektiver; og ift teatralitet i udviklinger
af danse- og musikdramaturgi, hvortil kommer det intermediale og det interkulturelle
udtryksfelt.
Afsæt for det følgende er imidlertid indsnævret til refleksioner omkring en forståelse,
som handler om, at kroppen rummes i teksten. Et centralt arbejdsfelt ligger for mit vedkommende
dér, i den kompleksitet, i relation til processer, som udspiller sig i tæt kontakt med
dramatiker, instruktør, scenograf. De specifikke metodiske tilgange forskydes, afhængig af
den konkrete samarbejdskonstellation. Men kompleksiteten knytter sig altid til et fysiskemotionelt
nærvær i et rytmisk, klangligt, plastisk rum, i mod- eller samspil med modtagers
genererende imagination.
Rum forstås historisk, teatralt, imagineret. Det udvikles dramaturgisk i kraft af konstant
tilstedeværelse i tredimensionaliteteten, på tværs af emotion og intellekt, flesh og spirit, billede
og tekst, intuition og refleksion, tekst og performance. Det genereres scenisk i en uophørlig
(post-dramatisk) switching mellem registre, visuelle, sonore, fiktive. Tekst er klang, rytme,
metaforik, gestik. Tekst kan forstås som tekstur og sprog. Tekstur er musikalsk formuleret
den komplette komposition. Sprog er betydningspotentialiteten, det totale teatrale udtryksregister
i åben, dialogisk aktion. Tekst indebærer i klanglig, rytmisk og metaforisk henseende
empatisk resonans i bevidstheds- og emotionelle tilstande. Og i gestisk henseende mimetisk
15