Indhold - Peripeti

Dramaturger om dramaturgi
publikum) skabe sammenhæng mellem idé og arbejdsmetode og selvfølgelig fungere
som sparringspartner gennem prøveforløbet. Adelaide Bentzon
Mit svar er temmelig kort; dramaturgen hjælper mig til at se ting, jeg ikke selv ser
- hjælper mig til at forstå det jeg laver, give det nogle logikker, og nogle systemer at
navigere udfra. Tali Razga
Dramaturgen som medskabende
Det er på tide at gøre op med den romantiske myte om den inspirerede kunstner. En kunstner
er ikke konstant i skabende inspireret flow, men har brug for afbrydelser i arbejdet – som
modvægt til den konstante acceleration som også den kunstneriske arbejdsproces undergår
i vor tid. Profittænkningens mekanismer sniger sig også ind i kunstens processer… (Rent
neurologisk har vi faktisk brug for afbrydelser og time laps for ikke at komme for tæt på
epileptiske mini-anfald). Dramaturgen understøtter og stimulerer inspirationen, bl.a. gennem
forskellige typer af afbrydelser. Dramaturgens input kan derfor regnes som kunstneriske
elementer i arbejdet. (Kreditering etc. er op til det enkelte arbejdsforhold).
Fremtidens jobbeskrivelse
Dramaturgen er ikke kun generalisten, der giver til, strukturerer, analyserer og responderer
på den givne arbejdsproces. Dramaturgen vil i fremtiden i højere og højere grad også være
manager, fundraiser, producer – en, der netværker, men hele tiden med kunstneren i centrum.
Og som forhåbentligt vil kunne skaffe arbejdsro til processen, på trods af det paradoks
at fundraising mest handler om at beskrive et endnu ukendt produkt. En vigtig balance for
dramaturgen er at bevare sit særpræg eller udgangspunkt, og samtidigt være åben, uhyre
åben.
Den fortsatte udvikling af tilskueren
Jeg synes at tilskuerens/deltagerens dramaturgi i dag er det mest spændende felt. Tidligere
kaldte vi ofte dramaturgen for an Outside Eye – nu er det på sin plads at kalde vedkommende
for an Outside Body, idet dramaturgien i dag opererer endnu mere med det felt, som
modtagerens hele sanseapparat udgør. Præcis det område som jeg selv arbejder inden for som
iscenesætter.
• Hvordan udvikler man tilskueren til at blive mere et vidne end en tilskuer?
• Hvilke afsender-positioner kan etableres – og hvordan – og hvordan kan de forandres
undervejs?
• Hvilke positioner – for afsender, og for deltageren/modtageren – fungerer til hvilke
typer indhold & koncepter?
• Hvordan finde balancen mellem dekonstruerede/fragmenterede universer/forløb og
deltagernes naturlige evne & lyst til egne (re)konstruktioner?
31