Indhold - Peripeti

More documents

Recommendations

Info

4 Redaktionelt forord kendetegner dramaturgens arbejdsfunktioner i disse år. Således spænder de positioner, som præsenteres, fra forestillingen om dramaturgen som en i forhold til processen udenforstående person i forhold til hvem begejstring er lig med amatørisme til en definition af dramaturgen som en medskabende kreativ samarbejdspartner, hvis input sågar hævdes at have kunstnerisk status. Tilsammen tegner de korte indlæg fra nytænkende dramaturger et billede af dramaturgens fremtrædende funktion i udviklingen af teatrenes udtryk, formsprog og profilering i forhold til det bredere kulturliv. Enqueten indledes af Janicke Branths oversigt over dramaturgens mangfoldige funktioner og arbejdsområder i samtidsteatret. Sektionen indledes med Hans-Thies Lehmanns artikel om dramaturgiens aktuelle position og muligheder i teatrets udvikling. Frans Baunsgaards essay handler om dramaturgisk coaching, mens Barbara Simonsen skriver om Laboratoriets produktionsdramaturgi på Entré Scenen. Pil Hansen søger med udgangspunkt i sin egen praksis at udvikle nye konkrete redskaber til at integrere de to former for dramaturgi, som hun betegner som hhv. udviklings- og produktionsdramaturgi, og som hun finder modeller for i hhv. danske og canadiske dramaturgiske traditioner. Artiklen er fagfællebedømt. I sektionen om dramaturgisk analyse dykker Bent Holm ned i dramaturgien i Erling Jepsens dramatik, Svend Erik Larsen kigger på plotstrukturen i Købmanden i Venedig, og Tore Vagn Lied kigger på forholdet mellem tekst- og musikdramaturgi i Brecht/Eislers Die Massnahme. Kim Skjoldager-Nielsen, Erik Exe Christoffersen og Pil Hansen giver hver deres bud på nye dramaturgiske formater og arbejdsformer. Kim Skjoldager-Nielsen skriver, med teoretisk afsæt i bl.a. Luhmanns systemteori, om dramaturgiske greb i det ikke-tekstbaserede performanceteater, Exe Christoffersen om crash-dramaturgi og remediering i teater og film, som udnytter tilfældet til at linke mellem forskellige realitets- og repræsentationsplaner hen over tid og rum, Disse artikler er alle fagfællebedømt. Endelig skriver Thomas D. Kragebæk og Thomas Rosendal Nielsen i anmeldelsessektionen om nye dramaer. Christine Ullerup Schmidt og Gry Worre Hallberg leverer kritiske vidnesbyrd fra PSi # 14 konferencen Interregnum, og Erik Exe Christoffersen skriver om remediering mellem diverse film- og teatermedier.
At tænke teater, turde tage chancer og ikke stole på formler – et blik på dramaturgiens aktuelle position og uddannelsens muligheder Af Hans-Thies Lehmann Hvordan overhovedet have modet til at »uddanne« dramaturger, teatrets aktuelle vanskeligheder taget i betragtning? Situationen er i sagens natur igen alvorlig. Af en eller anden grund synes kulturpolitikere at være stolte, hver gang de kan proklamere at have skåret ned på teater (kunst, kultur). Teatrene sparer tilsvarende – også på dramaturgien. I det hele taget oplever kunst og kultur i øjeblikket et tab af aura og nyder tydeligvis ikke længere samme respekt som tidligere. Indersiden af vores hoveder minder mere og mere om strengt regulerede fantasiforladte gågader. På trods af hvad rygtet siger, drejer det sig nemlig slet ikke om økonomiske problemer. Økonomien er et påskud. Hvad samfundet mangler, er ikke penge, men ønsket om fortsat at investere en lige så stor andel som tidligere i teatret. Ikke desto mindre forsøger man på tværs af universiteter, akademier og teatre at lære folk om dramaturgi. At uddanne dem. Til en stilling, der på én og samme tid beskrives for bredt og for snævert. »At arbejde dramaturgisk« betyder at være indenfor og udenfor på samme tid. At befinde sig i teatret og i dets omgivelser: som formidler og italesætter. På teatret skal man muliggøre og bremse, stå midt i og uden for produktionens lidenskab og katastrofer. Hvorledes uddanner man til en tilværelse som oxymoron, til den levende selvmodsigelse som i sagens natur er dramaturgens position? Man underviser forskelligt i dramaturgi på forskellige steder. Der findes heller ikke nogen »rigtig måde« at undervise i dramaturgi på, kun forsøg. Og netop i et semikunstnerisk felt som dramaturgien træffer man ofte sine valg ud fra personer snarere end systemer. Når en uddannelse tilnærmelsesvis lykkes, frembringer eller tilskynder den snarere en holdning, en ånd, en tendens, en stil eller en måde at se og læse på end et sæt færdigheder. Det relativt nye hessiske teaterakademi, som udbyder en masteruddannelse i dramaturgi, tilbyder et produktions- og uddannelsessamarbejde, hvor regionens teatre varetager deres ansvar i forhold den unge generation, og hvor de kunstneriske og videnskabelige højere læreanstalter åbner deres døre og arrangementer for hinandens elever (dramaturgi, instruktør, scenografi, musikteater, kritik, ledelse). For at blive optaget på masteruddannelsen skal man have et afsluttet studium bag sig. De dramaturgi-studerende går inden for akademiets rammer til forelæsninger og seminarer sammen med studerende fra de andre fag. Desuden samler de spirende dramaturger i løbet af studiet erfaringer fra teatret gennem praktikophold og projekter, ligesom de samarbejder med instruktør- og scenografistuderende og knytter kontakter til teatrene. Færdigheder inden for ledelse, formidling og PR-arbejde er blevet vigtigere, og undervisningen inden for disse aspekter af det dramaturgiske arbejde er tilsvarende blevet udbygget. I den offentlige debat skyller man i øjeblikket imidlertid gerne barnet ud med badevandet, idet man næsten kun taler om marketing og glemmer, at teatret først og
Page 1 and 2: Indhold Redaktionelt forord 3 At t
Page 3: Redaktionelt forord Dramaturgi er e
Page 7 and 8: At tænke, turde tage chancer og ik
Page 9 and 10: Dramaturger om dramaturgi Af Janick
Page 11 and 12: Dramaturger om dramaturgi Tilrettel
Page 13 and 14: Dramaturger om dramaturgi En skitse
Page 15 and 16: Dramaturger om dramaturgi men noget
Page 17 and 18: Dramaturger om dramaturgi opgave at
Page 19 and 20: Dramaturger om dramaturgi inddrage
Page 21 and 22: Dramaturger om dramaturgi Et drømm
Page 23 and 24: Dramaturger om dramaturgi som mit k
Page 25 and 26: Dramaturger om dramaturgi ikke læn
Page 27 and 28: Dramaturger om dramaturgi En dramat
Page 29 and 30: Dramaturger om dramaturgi grænser.
Page 31 and 32: Dramaturger om dramaturgi publikum)
Page 33 and 34: Dramaturger om dramaturgi Hessische
Page 35 and 36: Dramaturger om dramaturgi vis ud, o
Page 37 and 38: Dramaturger om dramaturgi fremmest
Page 39 and 40: Om bidragsyderne Dramaturger om dra
Page 41 and 42: Den dramaturgiske coach − Om kuns
Page 43 and 44: Den dramaturgiske coach dramatikere
Page 45 and 46: Processens rum Den dramaturgiske co
Page 47 and 48: Den dramaturgiske coach det både e
Page 49 and 50: Aha!! Dramaturgen i Laboratoriet Af
Page 51 and 52: Aha! Dramaturgen i Laboratoriet som
Page 53 and 54: Aha! Dramaturgen i Laboratoriet mat
Page 55 and 56:
Aha! Dramaturgen i Laboratoriet bev
Page 57 and 58:
Aha! Dramaturgen i Laboratoriet - s
Page 59:
Aha! Dramaturgen i Laboratoriet sty
Page 62 and 63:
62 Pil Hansen Benedikte H. Nielsen
Page 64 and 65:
64 Pil Hansen nem det institutionel
Page 66 and 67:
66 Pil Hansen opstår altså en for
Page 68 and 69:
68 Pil Hansen fra en minoritetskult
Page 70 and 71:
70 Pil Hansen Vertical City For at
Page 72 and 73:
72 Pil Hansen Mit bidrag til dette
Page 74 and 75:
Pil Hansen har en PhD fra Københav
Page 76 and 77:
76 Tore Vagn Lid Få om noen steder
Page 78 and 79:
78 Tore Vagn Lid Når så på ny en
Page 80 and 81:
80 Tore Vagn Lid Et minimum av beve
Page 82 and 83:
82 Tore Vagn Lid i skulderen og pis
Page 84 and 85:
84 Tore Vagn Lid linger«. En figur
Page 86 and 87:
86 Tore Vagn Lid pramdragere med sk
Page 88 and 89:
88 Tore Vagn Lid komponert sørgemu
Page 90 and 91:
90 Tore Vagn Lid om teater utelukke
Page 93 and 94:
Grænseland uden grænser Et blik p
Page 95 and 96:
Grænseland uden grænser Diffusite
Page 97 and 98:
Grænseland uden grænser jeg bor o
Page 99 and 100:
Grænseland uden grænser Allan, nu
Page 101 and 102:
Grænseland uden grænser 101 I hen
Page 103:
Grænseland uden grænser 103 en tv
Page 106 and 107:
106 Kim Skjoldager-Nielsen Frem for
Page 108 and 109:
108 Kim Skjoldager-Nielsen fingerre
Page 110 and 111:
110 Kim Skjoldager-Nielsen der på
Page 112 and 113:
112 Kim Skjoldager-Nielsen kendte i
Page 114 and 115:
114 Kim Skjoldager-Nielsen I praksi
Page 116 and 117:
116 Kim Skjoldager-Nielsen Litterat
Page 119 and 120:
»Hvad skulle han ellers gøre?« P
Page 121 and 122:
»Hvad skulle han ellers gøre?« 1
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
2004, s. 282-312. »Hvad skulle han
Page 133 and 134:
Babel Crash-dramaturgi Erik Exe Chr
Page 135 and 136:
Babel 135 således, at filmen ikke
Page 137 and 138:
Babel 137 »farlig,« fordi den åb
Page 139 and 140:
Babel 139 distance i form af et man
Page 141 and 142:
Babel Dramatisk form og undtagelses
Page 143 and 144:
Babel 143 permanent metamorfose mel
Page 145:
Litteratur Babel 145 Bolter, Jay Da
Page 148 and 149:
148 Cecilie Ullerup Schmidt og Gry
Page 150 and 151:
150 Cecilie Ullerup Schmidt og Gry
Page 152 and 153:
152 Peripeti 10 har selvfølgelig e
Page 154 and 155:
154 Peripeti 10 Det implicitte spø
Page 156 and 157:
156 Peripeti 10 mens figurerne lede
Page 158 and 159:
158 Peripeti 10 Remediering og dram
Page 160 and 161:
160 Peripeti 10 den omtalte perform
Page 162 and 163:
162 Peripeti 10 hedsfeltet er i fok
Page 164 and 165:
164 Peripeti 10 bolsk niveau (ensom
Page 166 and 167:
166 Peripeti 10 sig selv og mediets
Page 168 and 169:
English Summaries Hans-Thies Lehman
Page 170 and 171:
Peripeti nr. 5 -2006 Henrik Ibsen H
Page 172:
Peripeti nr. 9 - 2008 Instruktion o
show all

Indhold - Peripeti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?