Indhold - Peripeti

More documents

Recommendations

Info

Peripeti © Peripeti og forfatterne TEMAREDAKTION Erik Exe Christoffersen, Laura Schultz, Solveig Gade og Janicke Branth REDAKTION Erik Exe Christoffersen (ansv.), Janicke Branth, Falk Heinrich, Mads Thygesen, Thomas Rosendal Nielsen, Birgitte Hesselaa, Laura Schultz, Solveig Gade, Michael Eigtved, Jens Christian Lauenstein Led, Thomas Kragebæk, Louise Ejgod Hansen og Malene Rostgaard Chrestensen. Layout: Christian Brink Christensen, Thomas Rosendal Nielsen og Mads Thygesen Omslag: Michael Brostrup, Line Bie Rosenstjerne, Marie Tafdrup Wisbøl,Charlotte Trier, Joan Henningsen, Rolf Hansen, Bodil Lassen, Jørgen W. Larsen, Pia Mourier og Ebbe Trenskow i Jeg skal kraftedme ikke dø på dato (Aalborg Teater, 2008, foto: Lars Horn). Tryk: Werks Offset Oplag: 500 ISSN: 1604-0325 Peripeti udgives af Afdeling for Dramaturgi (Aarhus Universitet) i samarbejde med Teatervidenskab (Københavns Universitet) og Dramatikeruddannelsen (Aarhus Teater). Tidsskriftet udgives med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Alle temaartikler er fagfællevurderede. REDAKTIONsADREssE Peripeti Afdeling for Dramaturgi Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet, Langelandsgade 139, DK – 8000 Århus C. E-mail: aekexe@hum.au.dk BEsTILLING OG ABONNEMENT peripeti@hum.au.dk Abonnement (to numre): 150 kr. Løssalg 100 kr. Internet: http://www.dramaturgi.au.dk/forskning/publikationer/peripeti Peripeti udkommer to gange om året. Tidligere udgivelser: Jon Fosse (nr. 1 – 2004), Why a Theatre Laboratory? (nr. 2 – 2004), Ny dansk dramatik (nr. 3 – 2005), Dogmer og dramaturgi (nr. 4 – 2005), Ny Fransk Dramatik (særnummer 2005), Henrik Ibsen (nr. 5 – 2006), Performativitet (nr. 6 – 2006), Teatralitet (nr. 7 – 2007), Teatertekster (nr. 8 – Efterår 2007), Serendipitet (særnummer – 2007), Instruktion og iscenesættelse (nr. 9 – 2008).
Redaktionelt forord Dramaturgi er et begreb, som dækker forskellige områder, ligesom dramaturgens job dækker mange forskellige områder. Det mest udbredte er nok tekstdramaturgien, som er struktur og komposition i den dramatiske tekst. Oftest tænkes der på den såkaldte gode fortælling, som ofte er udgangspunktet både i teater og film og styrende for produktionen. Derfor findes der også her en række myter, f.eks. at dramaturgen har styr på modellen, men er blind for praksis; at dramaturgen er en slags manuskriptdoktor, der kan retlede og strømline den gode fortælling. Tekstdramaturgien er imidlertid kun én tradition. Dramaturgens rolle og status i forbindelse med produktionsformer som f.eks. devising og performanceteater er en anden end i det dramatiske teater. Dramaturgen skal ikke længere blot agere advokat for teksten i snæver forstand, men også være fortrolig med de fortællemuligheder, som er forbundet med andre medier. Som Hans-Thies Lehmann har formuleret det, må dramaturgens opgave i fremtiden bestå i ikke bare at udvise forståelse for det skrevne ord, men også for visuelle og kropslige måder at formulere sig på. Ligeledes må dramaturgen nødvendigvis befatte sig med andre teaterkulturer end taleteatret. Og, kunne man tilføje, andre kunstarter, andre fagområder, andre diskurser end dem, der alt for hurtigt kan stivne til uimodsagt konsensus. Dramaturgi er ikke blot en fortællemåde eller den enkelte forestillings struktur, men også den interaktion, som et teater skaber med publikum og omverden. Et teater kan interagere med sit publikum, sin by og med medierne på mange forskellige måder og skabe en anden form for opmærksomhed på politiske, sociale og æstetiske forhold. Dramaturgen er på den måde en funktion i vækst og en omstridt funktion både i teater og film. Det kræver, at dramaturgi ikke blot reduceres til et spørgsmål om den »gode« fortælling, men tænkes som de greb og virkemidler, der skaber relationen mellem teatret og tilskueren. Desuden må man insistere på, at der findes mange forskellige dramaturgier på flere forskellige niveauer: Dramaturgi formgiver den kommunikative handling og processen i teatersituationen og kan både ses som regler for mimesis og genkendelse og som regler for værkets handling i forhold til tilskueren. Denne sidste dimension, som kaldes performativitet, drejer sig om de effekter, som formgives i værkets proces eller begivenhed. En differentieret bestemmelse af dramaturgibegrebet kunne udgå fra følgende tredeling: tekstdramaturgi, produktions- og forestillingsdramaturgi. Dramaturgi skaber på den måde en relation mellem den praktiske kunnen og refleksionen over denne. Og det er måske det allervigtigste aspekt af dramaturgens arbejde, refleksionen over de konkrete valg: valg eller fravalg af tekst, kunstneriske greb, organisatoriske strukturer, ensemble, profil, samarbejdspartnere, tilskuere og optikker. Hvert skridt åbner og lukker for muligheder i den kreative proces. I første sektion om dramaturgiske processer giver en række fremtrædende danske dramaturger deres bud på dramaturgens rolle ud fra deres vidt forskellige erfaringer og positioner i dansk teaterliv. Enqueten viser den bredde, diversitet og rivende udvikling, som
Page 1: Indhold Redaktionelt forord 3 At t
Page 5 and 6: At tænke teater, turde tage chance
Page 7 and 8: At tænke, turde tage chancer og ik
Page 9 and 10: Dramaturger om dramaturgi Af Janick
Page 11 and 12: Dramaturger om dramaturgi Tilrettel
Page 13 and 14: Dramaturger om dramaturgi En skitse
Page 15 and 16: Dramaturger om dramaturgi men noget
Page 17 and 18: Dramaturger om dramaturgi opgave at
Page 19 and 20: Dramaturger om dramaturgi inddrage
Page 21 and 22: Dramaturger om dramaturgi Et drømm
Page 23 and 24: Dramaturger om dramaturgi som mit k
Page 25 and 26: Dramaturger om dramaturgi ikke læn
Page 27 and 28: Dramaturger om dramaturgi En dramat
Page 29 and 30: Dramaturger om dramaturgi grænser.
Page 31 and 32: Dramaturger om dramaturgi publikum)
Page 33 and 34: Dramaturger om dramaturgi Hessische
Page 35 and 36: Dramaturger om dramaturgi vis ud, o
Page 37 and 38: Dramaturger om dramaturgi fremmest
Page 39 and 40: Om bidragsyderne Dramaturger om dra
Page 41 and 42: Den dramaturgiske coach − Om kuns
Page 43 and 44: Den dramaturgiske coach dramatikere
Page 45 and 46: Processens rum Den dramaturgiske co
Page 47 and 48: Den dramaturgiske coach det både e
Page 49 and 50: Aha!! Dramaturgen i Laboratoriet Af
Page 51 and 52: Aha! Dramaturgen i Laboratoriet som
Page 53 and 54:
Aha! Dramaturgen i Laboratoriet mat
Page 55 and 56:
Aha! Dramaturgen i Laboratoriet bev
Page 57 and 58:
Aha! Dramaturgen i Laboratoriet - s
Page 59:
Aha! Dramaturgen i Laboratoriet sty
Page 62 and 63:
62 Pil Hansen Benedikte H. Nielsen
Page 64 and 65:
64 Pil Hansen nem det institutionel
Page 66 and 67:
66 Pil Hansen opstår altså en for
Page 68 and 69:
68 Pil Hansen fra en minoritetskult
Page 70 and 71:
70 Pil Hansen Vertical City For at
Page 72 and 73:
72 Pil Hansen Mit bidrag til dette
Page 74 and 75:
Pil Hansen har en PhD fra Københav
Page 76 and 77:
76 Tore Vagn Lid Få om noen steder
Page 78 and 79:
78 Tore Vagn Lid Når så på ny en
Page 80 and 81:
80 Tore Vagn Lid Et minimum av beve
Page 82 and 83:
82 Tore Vagn Lid i skulderen og pis
Page 84 and 85:
84 Tore Vagn Lid linger«. En figur
Page 86 and 87:
86 Tore Vagn Lid pramdragere med sk
Page 88 and 89:
88 Tore Vagn Lid komponert sørgemu
Page 90 and 91:
90 Tore Vagn Lid om teater utelukke
Page 93 and 94:
Grænseland uden grænser Et blik p
Page 95 and 96:
Grænseland uden grænser Diffusite
Page 97 and 98:
Grænseland uden grænser jeg bor o
Page 99 and 100:
Grænseland uden grænser Allan, nu
Page 101 and 102:
Grænseland uden grænser 101 I hen
Page 103:
Grænseland uden grænser 103 en tv
Page 106 and 107:
106 Kim Skjoldager-Nielsen Frem for
Page 108 and 109:
108 Kim Skjoldager-Nielsen fingerre
Page 110 and 111:
110 Kim Skjoldager-Nielsen der på
Page 112 and 113:
112 Kim Skjoldager-Nielsen kendte i
Page 114 and 115:
114 Kim Skjoldager-Nielsen I praksi
Page 116 and 117:
116 Kim Skjoldager-Nielsen Litterat
Page 119 and 120:
»Hvad skulle han ellers gøre?« P
Page 121 and 122:
»Hvad skulle han ellers gøre?« 1
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
2004, s. 282-312. »Hvad skulle han
Page 133 and 134:
Babel Crash-dramaturgi Erik Exe Chr
Page 135 and 136:
Babel 135 således, at filmen ikke
Page 137 and 138:
Babel 137 »farlig,« fordi den åb
Page 139 and 140:
Babel 139 distance i form af et man
Page 141 and 142:
Babel Dramatisk form og undtagelses
Page 143 and 144:
Babel 143 permanent metamorfose mel
Page 145:
Litteratur Babel 145 Bolter, Jay Da
Page 148 and 149:
148 Cecilie Ullerup Schmidt og Gry
Page 150 and 151:
150 Cecilie Ullerup Schmidt og Gry
Page 152 and 153:
152 Peripeti 10 har selvfølgelig e
Page 154 and 155:
154 Peripeti 10 Det implicitte spø
Page 156 and 157:
156 Peripeti 10 mens figurerne lede
Page 158 and 159:
158 Peripeti 10 Remediering og dram
Page 160 and 161:
160 Peripeti 10 den omtalte perform
Page 162 and 163:
162 Peripeti 10 hedsfeltet er i fok
Page 164 and 165:
164 Peripeti 10 bolsk niveau (ensom
Page 166 and 167:
166 Peripeti 10 sig selv og mediets
Page 168 and 169:
English Summaries Hans-Thies Lehman
Page 170 and 171:
Peripeti nr. 5 -2006 Henrik Ibsen H
Page 172:
Peripeti nr. 9 - 2008 Instruktion o
show all

Indhold - Peripeti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?