ADHD-bladet nr. 3, 2009 - ADHD: Foreningen

adhd.dk

ADHD-bladet nr. 3, 2009 - ADHD: Foreningen

nummer 3 | juni/juli 2009 | ADHD-foreningen

Nye og anderledes

forældrekurser

side 8

Konference

side 7


LEDEREN

aNNONcetegNiNg

dansk Blad Service apS

Vestergade 11 A, Postboks 16,

5540 Ullerslev, tlf. 70 70 12 25

info@danskbladservice.dk

– hvortil alle spørgsmål

vedr. annoncer bedes rettet

Udgivet af

ADHD-foreningen

Rugårdsvej 101 . 5000 Odense C

Tlf.: 70 21 50 55 . Fax: 63 13 42 60

E-mail: info@adhd.dk . www.adhd.dk

KONtORtid:

Mandag - fredag 10-12 og 13-15. Onsdag lukket.

RÅdgivNiNg:

Telefon: Socialrådgiver Lotte Baun tirsdage og

fredage kl. 15-18 på tlf. 53 11 21 68

Mail: Socialrådgiver Henning Mouridsen på

adressen: socialrdg@adhd.dk

fORMaNdSKaB

Formand Jette Myglegaard

E-mail: formanden@adhd.dk

Tlf. tid for medlemmer på

tlf. 21 14 25 27 kl. 18-20

25. august, 27. oktober, 15. december

Næstformand Jan Høj Sørensen

Tlf. tid for medlemmer på

tlf. 40 13 94 92 kl. 18-20

30. juni, 29. september, 24. november

aNSvaRSHaveNde RedaKtØR

Anne Worning

dagLig RedaKtØR

Anja Jakobsen

Redaktionen modtager gerne artikler til bladet

på mail: redaktionen@adhd.dk

Artiklerne i bladet står for forfatternes egen

regning og udtrykker ikke nødvendigvis

redaktionens eller foreningens holdning.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere

i indsendt materiale og til at publicere

udvalgte artikler på ADHD-foreningens hjemmeside:

www.adhd.dk

tRyK

Glumsø Bogtrykkeri A/S

ISSN 1604-1186

Oplag: 5900

deadLiNe for blad nr. 4/2009

28. juli 2009.

Udkommer september/oktober

adHd StÅR fOR

Attention Deficit Hyperactivity Disorder.

Diagnosen findes i det amerikanske

diagnosesystem DSM-IV. ADHD

indebærer, at der er afvigelser inden

for områderne opmærksomhed, aktivitet

og impulsivitet.

Informationer om foreningen –

se side 45.

Forsidefoto:

Ud af mørket

Foto: Modelfoto

nummer 3 | juni/juli 2009 | ADHD-foreningen

Nye og anderledes

forældrekurser

side 8

Konference

side 7

Jette Myglegaard,

formand

Globaliseringen er over os. I dagens Danmark er ordet globalisering et af de

ord, der hitter hver eneste dag i medier, og alle steder hvor mennesker er samlet.

ADHD er, som jeg tidligere har været inde på, heller ikke afgrænset af hverken

sprog, møntenhed, kultur eller politisk overbevisning. ADHD behøver ikke

vise pas ved grænseovergangene. ADHD er allestedsnærværende med alt,

hvad det indebærer. Det giver derfor også god mening at samle kræfterne for

at bedre vilkårene for mennesker med ADHD.

Det er derfor også med stor glæde og en vis stolthed, at vi nu kan præsentere

ADHD Europe. Fra Danmark har vi konstruktivt deltaget i opstarten af

samarbejdet med de øvrige europæiske lande siden et ydmygt møde i en lobby

i Dublin i 2005. Her var en anden konference målet for fremmødet, men samhørigheden

blandt organisationerne gjorde hurtigt klart, at ADHD har brug

for en stærk og samlet stemme i Europa. Arbejdet har pågået siden med opbygningen

af organisationen og legalisering af organisationen i EU.

I april 2008 blev organisationen officielt stiftet med 12 medlemslande, og

i oktober samme år lanceredes hjemmesiden: www.adhdeurope.eu. I 2009 er

der 27 medlemmer fra 19 lande. På den 2. Internationale konference i Wien i

maj, var ADHD Europe repræsenteret med en meget velbesøgt stand. Der var

1700 deltagere på konferencen, og rigtig mange var forbi standen og fik en

folder om organisationen. Samtidig var det lykkedes for en arbejdsgruppe at

færdiggøre en undersøgelse blandt medlemsorganisationerne om diagnosticering

og behandling af ADHD. Flot arbejde som viser noget om udbredelsen

og om forskelle i problemstillingerne landene imellem. Endelig blev der skabt

kontakt til yderligere 3-4 lande, som vil blive nye medlemmer indenfor kort

tid. Med udsigt til at nå en repræsentation på op til 23 lande er ADHD Europe

en meget stærk paraplyorganisation. Formålet er at forsvare og forbedre rettighederne

for mennesker berørt af ADHD gennem større offentlig bevidsthed

om ADHD og gennem påvirkning af beslutningstagerne i EU.

Allerede i 2005 færdiggjorde pionererne i organisationen et såkaldt Green

Paper on improving Mental Health, (forslag til regeringen om optimal indsats

i forhold til ADHD). Lige nu arbejdes der i ADHD Europe på at lave en konference/høring

i EUparlementet, som forventes at kunne finde sted tidlig efterår

2010.

Viden og opmærksomhed er to meget vigtige ingredienser, når det handler

om forbedring af forholdene for mennesker med ADHD. ADHD Europe gør et

stort arbejde her, og kan vi få lidt politisk medvind via vores deltagelse i EU

her, er det bestemt kærkomment.

Hvad angår opmærksomhed, er der også her skabt rammer for en fælles

indsats i Europe. Uge 39 er udnævnt til ”Awareness Week” (ADHD-ugen) i hele

Europa, hvilket betyder, at der overalt vil være aktiviteter, der øger opmærksomheden

ADHD.

Har du tænkt dig at bidrage med selvstændige aktiviteter i ADHD-ugen, så

fortæl os gerne om det på: info@adhd.dk

Du er også velkommen til at kontakte din lokalforening: se www.adhd.dk

Hav en rigtig god sommer.

I N D H O L D s f O r t e g N e L s e

Kontingentindbetaling 2009 .................................4

Nyt fra foreningen..........................................................5

Sebastian, Chapper og ADHD ................................6

Konference • Noget særligt til kaffen ...........7

Forældrekurser ..................................................................8

Direktørens klumme ..................................................11

En mor fortæller ............................................................12

Læsehesten .......................................................................15

Den kommunale sagsbehandling ...................17

Man skal ikke tro en ugle er en papegøje .19

ADHD Ugen .......................................................................20

Fra tanke til succes ......................................................21

De sociale sider ..............................................................22

Blandede bolcher ..........................................................25

Det skrev avisen.............................................................27

Vanskeligheder i skolen kan afhjælpes .......29

Tips til teenagere ..........................................................31

Unge i døgnkontakt med kommunen ........31

GUU/GUA ............................................................................33

Opdatering af medlemsinformationer ......33

Lokalafdelinger ...............................................................35

ADHD-foreningen ........................................................45

3


4 KONTINGENTINDBETALING 2009

Kontingentindbetaling 2009

Støt op om ADHD-foreningen:

betal dit medlemskontingent via betalingsservice

Besøg os på www.adhd.dk

Ved at anvende Betalingsservice støtter du foreningens generelle

arbejde og bidrager til økonomiske besparelser.

Sådan gør du:

• Find dit medlemsnummer frem,

det står på bagsiden af bladet.

• Find dit reg.nr. og konto nr. frem

Det står på dankortet.

• Gå ind på www.adhd.dk

• Klik på betalingsservice-billedet (til højre)

• Udfyld formularen

• Tryk på send

• Kvittering vises straks, print den evt. ud.

Vi takker på forhånd for din hjælp.

Med venlig hilsen

ADHD-foreningen

Besøg os på www.adhd.dk


NYT FRA FORENINGEN

Ring til formandskabet

ADHD-foreningens medlemmer har en

direkte hotline til formandskabet. Den

sidste tirsdag i måneden fra kl. 18 til 20

kan medlemmer ringe til hhv. formand

for ADHD-foreningen, Jette Myglegaard,

og næstformand Jan Høj Sørensen.

Se telefontiderne og telefonnumrene

på side 3 her i bladet.

ADHD-foreningen er blevet meldt ind

i ADHD-Europe. ADHD-Europe er en

europæisk non-profit forening, grundlagt

i april 2008.

Foreningens hovedformål er at

forsvare og udvide rettighederne for

mennesker, der er berørt af ADHD og

at hjælpe til med at forbedre deres livskvalitet.

ADHD-Europe ønsker at øge

den offentlige bevidsthed om ADHD

og påvirke de europæiske beslutningstagere

på vegne af mennesker med

ADHD.

ADHD-Europe søger at gøre dette

gennem forebyggelse af stigmatisering

og diskriminerende praksis

og gennem fremme af inkluderende

praksis inden for områderne: medicin,

familie, skole og arbejde på tværs af

Europa.

ADHD-Europe er initiativtager til

den europæiske ADHD Awareness

Week. Læs mere på side 20

her i bladet.

Den danske ADHD-forening blev

meldt ind i ADHD Europe maj

2009.

Besøg ADHD Europes hjemmeside:

www.adhdeurope.eu

Det mener ADHD-foreningen

Foreningens politikpapir er nu tilgængeligt

ADHD-foreningens hjemmeside: www.

adhd.dk under menupunktet ”Foreningen” .

Uddrag fra politikpapiret:

• Se mennesket før diagnosen

ADHD er et livslangt handicap

• Basale menneskelige kompetencer

• Større kapacitet i udredning og behandling

Sådan skriver Trygfonden i nyhedsarkivet

på trygfonden.dk den 16. april 2009

Livet i en familie med ADHD-ramte børn

kan være præget af stress og konflikter.

På grund af ADHDen kan børnene være

urolige og have koncentrationsvanskeligheder.

Med støtte fra TrygFonden vil

ADHD-foreningen nu lave kurser for

ADHD berører hele livet og er sektoroverskridende

• Opbygning af viden om ADHD og formidling

Klik ind på adhd.dk og se, hvad foreningen

mener om ovenstående emner.

Familier med børn med ADHD får hjælp til at

gøre hverdagslivet mindre stresset

forældre til børn med ADHD. Kurserne

skal gøre hverdagen mindre konfliktfyldt

og give forældrene en rolle, der

er mere konstruktiv end den, de har i

stressede situationer.

Læs mere: www.trygfonden.dk

Læs også om projektet i ”Direktørens

klumme” side 11, blad 2/2009.

5


6 SEBASTIAN, CHAPPER OG ADHD

sebastian, Chapper og ADHD

- i Jesperhus Blomsterpark, den 30. august 2009

Sebastian Klein og Chapper giver den

gas i det sygeligt seje cirkus show i Jesperhus

Blomsterpark den 30. august

2009 – og ADHD-foreningen er med. Det sygeligt seje cirkus

show

byder på Chappers enestående beatbox-skole,

og Sebastian Klein holder

styr på tropperne, mens børn, komik og

levende dyr går op i en højere enhed. Der

er med andre ord garanti for fantastisk

underholdning, ømme lattermuskler og

mulighed for at støtte ADHD-sagen.

Sebastian Klein informerer om ADHD

fra scenen og besøger efterfølgende

Både børn og voksne er garanteret

latteranfald, når Sebastian

Klein og hans ven Chapper folder

sig ud i det ”Sygeligt seje cirkus

Show” - en blanding af musik,

dans, trylleri og komik - i Jesperhus

Blomsterpark til august.

Blomsterparken oplever øget

goodwill, når foreninger som

ADHD-foreningen er med på sidelinien

med indsamling og information.

Lokalafdeling Nordjylland

ser frem til dagen.

Af Signe Skovgaard Schmidt.

Foto: www.sebastianklein.dk

Når ADHD-foreningens ambassadør Sebastian

Klein og hans ven Chapper, kendt fra

børne-TV, går på scenen i Jesperhus Blomsterpark,

søndag den 30. august kl. 14.00, for

at underholde med ”det sygeligt seje cirkus

show”, deltager ADHD-foreningen med en

indsamling og en informationsstand, som

lokalafdeling Nordjylland står for.

ADHD-foreningens stand.

Jesperhus Blomsterpark er Skandinaviens

største blomsterpark med

underholdning for hele familien. Der

er mulighed for at bo i Feriecentret eller

besøge fx blomsterparken, junglezoo,

legelandet og 4D-biografen. Læs mere

om Jesperhus Blomsterparks tilbud på

www.jesperhus.dk

Direktør for Jesperhus Blomsterpark Peter

Overgaard fortæller, at blomsterparken tidligere

har haft koblet velgørende formål på

deres arrangementer, og at de kan mærke

en øget goodwill i kølvandet på et sådant

arrangement:

”Vi har tidligere haft en aftale med Røde

Kors i forbindelse med et arrangement. Foreningerne

får en god opmærksomhed, og for

os kommer der goodwill ud af det. Vi håber

naturligvis, at foreningens medlemmer vil

besøge parken på dagen,” siger han.

Også Sebastian Klein ser frem til en god

dag i Blomsterparken:

”Vi forventer en god dag i Jesperhus med

en masse skæg og spas. Og så håber vi, at

der kommer rigtig mange mennesker, så

vi kan få sat fokus på ADHD og ikke mindst

ADHD-foreningens store arbejde.”

I lokalafdeling Nordjylland er man klar med

informationsstanden. Lokalafdelingen har

god erfaring, da de, i de sidste fire år, har

deltaget med en informationsstand på Frivilligmarkedet

i Ålborg - med succes, fortæller

formand for lokalafdelingen Ulla Henriksen:

”Folk kommer forbi til en snak og får materialer.

Vi sælger merchandise som fx ADHD

nøglesnorene og Hugo musemåtterne og

står til rådighed for en snak. Nogle smiler,

tager et bolsje og går videre, mens andre

spørger ind til, hvad vi er for nogle, andre

efterlyser materiale - en god skole eller andet.

Der er stor interesse,” siger Ulla Henriksen og

regner med, at interessen for information

også vil være stor i Jesperhus Blomsterpark.

Bestiller man som medlem et ophold i

Jesperhus Feriepark, får man kr. 100,00 i rabat,

og Jesperhus sponserer desuden kr. 100,00

til ADHD-foreningen hver gang, der laves

en booking.

Benyt bookingkoden: 4039 på Jesperhus

Blomsterparks hjemmeside: www.jesperhus.dk


TILMELD DIG TIL KONFERENCEN • NOGET SÆRLIGT TIL KAFFEN

tilmeld dig ADHD-foreningens konference

Husk, du stadig kan tilmelde dig ADHD-foreningens

konference den 3.-4. september

2009 på Hotel Nyborg Strand. Tilmeld dig

på: www.adhd.dk

Hovedoplægsholdere

adHd genom livet (Oplægget

simultantolkes) v/ christopher

gillberg (Se)

Christopher Gillberg

Professor i børne- og ungdomspsykiatri

og overlæge ved den børneneuropsykiatriske

klinik ved Universitetet i Gøteborg.

Professor Gillberg har modtaget mange

nationale og internationale udmærkelser for

sin forskning i sammenhængen mellem hjernefunktioner

og adfærd, og han regnes for en

international kapacitet inden for fagområdet.

Noget særligt til kaffen – george

Clooney eller hvad med en Armani?

ADHD-foreningen har netop indledt et

samarbejde omkring kruset fra ”Whatever

It Takes”, en helt unik velgørenhedsorganisation,

der står bag indsamlingen af kunstværker

fra frontfigurer inden for alle områder:

film, musik, sport, litteratur, Nobels fredsprismodtagere,

kongelige, osv.

Konceptet bag krusene er enkelt, men

giver mening - hver bidragsyder donerer

et symbol på håb for fremtiden i form af et

lille kunstværk. Værkerne skaber ”Whatever

ItTakes” produkter - merchandise med betydning.

Produkterne er etisk fremstillet og sælges

for at rejse midler til velgørende formål.

Formål, som er bestemt af bidragsyderne.

Udover kunstværket lægger bidragsyderne

tydeligt navn til produktet for at skabe

opmærksomhed omkring kampagnen og

derigennem at støtte salget. Målet er at

rejse minimum $3 millioner over tre år til at

finansiere velgørende projekter i udviklingslandene,

beskyttelsen af miljøet og andre

velgørende projekter.

Klik ind på webbutikken:www.adhd.dk,

young adult Outcomes of

children with adHd: Lessons

from the Mta Study v/ Peter

Jensen (US)

Peter Jensen (US)

Dr. Peter Jensen er direktør for The REACH

Institute i New York. Her har man fokus på

at skabe sammenhæng mellem forskning

og praksis og på implementeringen af ’bestpractice’

blandt sundhedsprofessionelle, forældre,

skoler m.m. Dr. Jensen har tidligere

været ansat ved The National Institute of

Mental Health (NIMH), hvor han havde hovedansvaret

for det banebrydende MTA-studie.

Børn og unge med adHd – venskaber

og kærester v/ anne

vibeke fleischer

Anne Vibeke Fleischer

Specialist i børneneuropsykologi. Arbejder

og vælg det krus, der har et budskab, som

passer til dig.

Prisen er 169,95 kr., og fortjenesten går

ubeskåret til ADHD-foreningens arbejde.

Læs mere på www.whateverittakes.org

dels som privatpraktiserende og dels på

Hvidovre Hospital.

foredrag: Jeg kunne, hvad jeg

ville! v/ Peter Mygind

Peter Mygind

Uddannet skuespiller på Statens

Teaterskole. Foruden at

have medvirket i over 170 TV-shows, har han

også indspillet flere film - f.eks. ”Babyboom”,

”Et Rigtigt Menneske”, ”Flyvende Farmor”, og

”Flammen og Citronen”. For sin medvirken i

sidstnævnte modtog Peter Mygind den 26.

februar 2009 en Zulu Award i kategorien

bedste mandlige birolle.

Se det fulde program og tilmeld dig konferencen

på www.adhd.dk

Tak for kaffe! Krusene rummer 455 ml og

leveres i en smuk, sort æske. Tåler desuden

både opvaskemaskine og mikrobølgeovn.

7


8 FORÆLDREKURSER

SE HER: TILBUD TIL ALLE FORÆLDRE TIL BØRN MED ADHD

ADHD-foreningen tilbyder

nye og anderledes

forældrekurser

i efteråret 2009

Som noget nyt forsøger vi i

efteråret at udbyde en række

nyudviklede kurser for forældre.

Fordi ADHD i familien er

en stående udfordring, som

ikke kan fikses eller overstås,

præsenterer vi kurser, hvor

der sættes fokus på familien

som enhed, og hvor familien

skal arbejde aktivt med de

processer, som via ADHD i

perioder kan dominere familielivet.

Kurserne udbydes i perioden september

til december og supplerer de kurser,

vi allerede har udbudt i kursusprogrammet.

Du kan allerede nu søge din

sagsbehandler om økonomisk støtte

til kurserne i henhold til servicelovens

§41.

En samlet kursusfolder over alle

efterårets aktiviteter - også flere kurser

for nydiagnosticerede - udkommer

med det blad, der udkommer i september.

Indtil da kan I holde øje med hjemmesiden

for yderligere informationer

og tilmelding.

far, mor og børn -

når forældrenes

perspektiver på adHd

er forskellige

Kursus nr. e 1209

Før ADHD-diagnosen stilles, har familien ofte

været i en langvarig belastende situation,

hvor forældrenes forskellige forståelse af barnet

og barnets reaktioner har ført til interne

irritationer og konflikter mellem far og mor.

At diagnosen stilles kan dæmpe disse naturlige

diskussioner, men det er ikke sikkert, at

viden om diagnosen afhjælper de forskellige

blik og forståelser af barnets problematikker

og vanskeligheder. Samtidig er det helt sikkert,

at en ADHD-diagnose skal håndteres på

hver dag på måder, som kræver, at forældrene

kan samarbejde positivt – også selv om de har

en forskellig forståelse eller blik på barnets

vanskeligheder.

Dette kursus sætte fokus på, hvordan

forældrenes forskellige blik på barnet kan

anvendes positivt og konstruktivt

Målgruppe: Forældre til børn med ADHD.

Formål: At arbejde med, hvordan forældrenes

forskellige blik på barnet kan anvendes

positivt og konstruktivt som en ramme for

at rumme forskellighed på en måde, som

tjener familiens trivsel. Alle forældre skal

bringe konkrete handlingsaftaler med hjem.

Forberedelse: Både far og mor skal forberede

sig på at fremlægge deres eget syn

og egne reaktioner på barnet og barnets

vanskeligheder.

Metode: Der skal arbejdes procesorienteret

med først og fremmest at få kortlagt de

forskellige perspektiver på barnets opførsel.

Dernæst skal der arbejdes med, hvordan disse

forskellige perspektiver kan anvendes sammen

uden at skabe konflikter mellem far

og mor, og endelig skal der arbejdes med

fordeling af ansvar: hvad bestemmer mor,

hvad bestemmer far og hvad er vigtigt, at

der skabes enighed om.

Underviser: Pernille Brok

Kursusdata: Lørdag den 24. oktober med

opfølgningsdag lørdag den 7. november

2009 i Århus

Pris: 3.000 kr. inkl. forplejning.

adHd som et vilkår

for hele familien

Kursus nr. e 1309

Forskning viser, at ADHD har tendens til familiemæssig

ophobning på grund af arvelighed,

og det betyder i praksis, at hvis mor eller

far har ADHD, så er der stor sandsynlighed

for, at et eller flere af børnene også har det.


FORÆLDREKURSER

Samtidig er det ofte sådan, at børnene diagnosticeres,

før forældrene overvejer, om de

også skal have en diagnose. Det kan være vanskeligt

for familier med ophobning af ADHD

at håndtere de daglige udfordringer på bedst

mulig måde. Derfor har dette kursus fokus på,

hvordan forældre, der selv har ADHD, bedst

kan håndtere deres egen ADHD i forhold

til opdragelse og omsorg af deres børn

med ADHD. Hvordan kan familiens særlige

kompetencer beskrives, og hvordan

kan de positivt anvendes, når en familie

med ADHD skal fungere som et system,

der kan fungere i en dagligdag, som ofte

kræver megen planlægning og struktur?

Målgruppe: Forældre i familier, hvor

mindst en af de voksne og et af børnene

har ADHD.

Formål: At anvende og udvikle viden fra

familier med ADHD, som kan anvendes produktivt

til at skabe de bedste udviklingsbetingelser

for hele familien.

Forberedelse: Alle i familien skal tænke

over, hvordan deres familie ser ud som

system – hvad fungerer godt, hvordan undgås

kaotiske situationer, og hvad er det, som

går galt, når situationerne alligevel udvikler

sig negativt?

Metode: Kurset er organiseret som en

form for fremtidsværksted, hvor første del

handler om at tydeliggøre de særlige vanskeligheder,

som familierne oplever. Dernæst

skal alle de konkre-te handlinger – det

familier allerede gør – kortlægges. Sidste

TILLÆG TIL

KURSUSKATALOG 2009

ADHD-foreningens kursuskatalog 2009

fase består af to dele: først skal ønskerne

italesættes – hvordan ville familierne ønske

det så ud? Dernæst skal der produceres idéer

til, hvordan disse ønsker kan opfyldes. Alle

familier skal som afslutning vælge tre muligheder

for at skabe forandringer, som kan

omsættes i den konkrete dagligdag.

Underviser: Jenny Bohr

Kursusdata: 3 lørdage i København: 26. september,

31. oktober, 28. november 2009, alle

dage 10-16

Pris: 4.500 kr. inkl. forplejning

det værste de kan sige er:

”tag dig dog sammen…”

Kursus nr. e 1409

Familier med ADHD er også familier med

konflikter – ofte flere end gennemsnittet.

At tilrette-lægge sit familieliv struktureret

og i faste rammer er en betydelig hjælp til

at minimere og styre disse konflikter. Men

i takt med, at børnene bliver større, kræver

beslutninger om struktur, regler og faste

rammer større og større aktiv demokratisk

deltagelse af børnene. At samarbejde med

9


10 FORÆLDREKURSER

teenagebørn kan ofte være en stor udfordring

og at samarbejde med teenagebørn,

der har ADHD er en endnu større udfordring.

Derfor har dette kursus fokus på, hvordan

forældre kan udvikle idéer og tilgange til

at etablere samarbejdsmodeller med deres

store børn, så børnene også selv kan udvikle

ejerskab til de strukturer i hverdagen, som

de har brug for. Og på den måde udvikle

børnenes kompetencer til at håndtere deres

egen ADHD på måder som er hensigtsmæssige

for dem selv, men også for andre. Hvor

skal forældrene opstille rammer, og hvor skal

børnene inddrages, være medbestemmende

eller selvforvaltende?

Målgruppe: Familier med børn mellem 12

og 16 år, der har ADHD. I kurset indgår forældre,

børn med ADHD og søskende over 10 år.

Formål: Kursets formål er at etablere rammer

for at skabe produktive og konstruktive

samarbejdsformer mellem forældre og større

børn, så familiedemokratiet får en reel chance

– også i familier med ADHD, og også når

puberteten nærmer sig eller er en realitet.

Forberedelse: Familiens deltagere skal

være indstillet på at trække i arbejdstøjet

og gennem en fælles indsats skabe resultater,

der øger familiens trivsel i det daglige.

Metode: Et familiekursus, hvor der sættes

fokus på, hvordan familier med store børn

med ADHD (12–16 år) arbejder sammen for

at håndtere dagligdagens udfordringer, og

for at introducere til samarbejdsmønstre, der

kan tilgodese særlige behov og demokratiske

processer på samme tid. Hele familien skal

samarbejde, men der arbejdes i grupper af

børn, søskende og forældre. Kurset forløber

over 2 dage med 1-2 mdr. mellemrum.

Undervisere: Pernille Brok og Maja Lundemark

Kursusdata: 2 lørdage i Århus: 3. oktober og

14. november 2009

Pris: 3.000 kr. pr. familiemedlem (inkl. forplejning).

Hvert familiemedlem skal tilmeldes.

Børn, unge og

sociale relationer

Kursus nr. e 1509

Mange børn oplever sig selv som ensomme,

og det gælder i særdeleshed for børn og

unge med ADHD. At opleve sig selv som

ensom kan hænge sammen med at se sig

selv som anderledes end andre, men det kan

også hænge sammen med vanskeligheder

med etablere betydningsfuld kontakt til

andre. Børn og unge kan godt opleve sig

som ensomme, selvom de tilsyneladende

er en del af en gruppe. Uanset årsager til

følelsen af ensomhed er det nødvendigt at

barnet/den unge kan skabe, indgå og forstå

sociale relationer med andre. Det er faktisk

en ganske kompliceret proces og kræver en

række færdigheder, som er rigtig svære for

børn og unge med ADHD. Samtidig skifter

det sociale omdrejningspunkt fra forældre

til venner som børnene vokser, og derfor kan

det være nyttigt at understøtte og udvikle de

store børns færdigheder i at begå sig socialt.

Men hvordan kan man som forældre være

hjælpsom i denne proces?

Kurset er et tilbud til forældre om at få

udviklet egne idéer til at understøtte deres

børns og unges sociale kompetencer ud fra

konkrete eksempler fra praksis.

Målgruppe: Forældre, som ønsker inspiration

til at styrke deres børns sociale relationer.

Formål: Kursets formål er at give eksempler

på, hvilke tiltag der findes på området,

og hvilke man som forælder kan være med

til at iværksætte for at støtte etablering af

de sociale kompetencer.

Forberedelse: Deltagerne skal være parate

til at arbejde proaktivt med forskellige

metoder til at styrke deres børns evner til

at skabe sociale relationer og udvikle sociale

færdigheder.

Metode: Der tages afsæt i, hvilke vanskeligheder

og behov forældrene til de store

børn oplever, og underviseren gennemgår

et konkret projekt – KOMNU, hvor formålet

netop har været en udvikling af sociale færdigheder.

Projekt og deltagererfaring sættes

i spil og konkrete forslag til handling

produceres.

Undervisere: Tinna Boeriths Laustsen og

Jenny Bohr.

Kursusdata: weekendkursus i København,

fredag den 13.–søndag den 15. november

2009

Pris: 4.500 kr. inkl. overnatning og forplejning.

Konflikthåndtering

i familier ii

Kursus nr. e 1609

Hvordan kommer man til at rumme konflikter?

Kan man træne sin egen tålmodighed og

forståelse, når man står midt i orkanens øje?

Kurset arbejder med at skabe et dybere

kendskab til konflikthåndtering, som deltagerne

har fået på det første konflikthåndteringskursus.

At få indsigt i og træne en

vækstmodel der tager udgangspunkt i en

værdsættende tankegang, der skaber motivation

for forandring.

Der arbejdes med at forstå og ikke mindst

at se sig selv som part i konflikten. For at

kunne rumme konflikten er udgangspunktet

for kurset introduktion til en ramme, hvor det

bliver muligt at mestre og løse situationer

med redskaber, der arbejdes med på kurset.

Målgruppe: Forældre(par) der har deltaget

i et af ADHD-foreningens konflikthåndteringskurser.

Formål: Opfølgning af konflikthåndtering,

som mange forældre har deltaget i. Uddybe

kendskabet til konflikthåndtering og – løsning

med konkrete træningsredskaber og

øvelser.

Forberedelse: Deltagerne skal være parate

til at arbejde proaktivt med metoder, forskellige

metoder med udgangspunkt i selvoplevede

situationer.

Metode: Oplæg og træningssessioner.

Undervisere: Jan Odgård og Jan Bjerregaard

Kursusdata: weekendkursus i Odense eller

Nyborg, lørdag den 24. – søndag den 25.

oktober 2009.

Pris: 3.500 kr. inkl. overnatning og forplejning.


DIREKTØRENS KLUMME

Direktørens klumme

Af Anne Worning

tillid og sund skepsis

For nogle uger siden blev jeg ringet op af en

bekymret mor. Hun fortalte, at hun igennem

bekendte havde fået kontakt med en ældre

mand, som uden betaling havde tilbudt at

fungere som personlig støtteperson og ven

for hendes 5-6- årige dreng. Sønnen var lige

blevet diagnosticeret og mor var alene og

træt. Hun havde derfor sagt ja til at tage på

tur med manden og sin søn, og de havde haft

en god dag. Efterfølgende havde manden

tilbudt at tage drengen på telttur til sommer,

og at de inden skulle have nogle gode

mande-søndage.

Mor ringede, fordi hun ikke vidste, hvad

hun skulle gøre. Hun var efterfølgende blevet

bange for, hvad hun havde indledt sig på. For

hun vidste jo intet om manden og om hans

hensigter. Der var ikke sket noget, men skulle

hun overlade sønnen til ham?

Det synes jeg bestemt ikke, hun skal! På

den ene side skal man være tillidsfuld i sin

omgang med andre mennesker. Men man

skal også være forsigtig med mennesker,

man ikke kender.

Denne mors træthed og frustration er

forståelig. Hun har brug for aflastning og

andre voksne, hun kan tale med. Men hun

skal kende og kunne føle sig tryg ved de mennesker,

der skal være sammen med hendes

søn. Særligt når der er tale om små børn, der

skal være alene med andre voksne.

Jeg aftalte med moren, at hun skulle afbryde

kontakten med manden, i hvert fald indtil

hun ved mere om ham, og at hun skulle skrive

om sine erfaringer i samtaleforum. At jeg

ville skrive denne klumme som opfordring til

andre om at tænke sig om. Og jeg opfordrede

hende til at henvende sig til kommunen for

at bede om støtte til sig og drengen.

Jeg hører mange eksempler på familier,

som har svært ved at få bevilget professionel

aflastning og støtte fra kommunen. Men det

er kommunens forpligtelse at sørge for støtte

i de tilfælde, hvor der er behov for det. Og

det er kommunens pligt at sikre sig, at den

professionelle støtte er egnet til opgaven.

Det er desværre ikke altid tilfældet.

Et andet (dårligt) eksempel stammer fra

vores arbejde med ADHD navigatørerne.

Til et af introduktionsmøderne for voksne

med ADHD, mødte et medlem op for at få

en navigatør sammen med sin kommunale

støtteperson (som havde ADHD i udpræget

grad). Den kommunale støtteperson var tilsyneladende

ikke tilstrækkelig egnet som

støtteperson. Derfor var der også brug for

en frivillig. Det er en dårlig støtte at give

mennesker med ADHD støttepersoner, der

selv har store problemer med ADHD.

Eksemplerne viser, at man som familie

med ADHD skal bevare sin sunde skepsis

overfor de mange forskellige mennesker og

forvaltninger, der frivilligt og betalt tilbyder

deres kompetencer. ADHD er et område, hvor

behovene for støtte er i vækst. Det betyder,

at både gode og mindre gode mennesker

tilbyder deres assistance. Og det betyder,

at kommunerne godkender mennesker som

coaches og støttepersoner, der måske ikke

har de fornødne kvalifikationer til at løse

opgaven.

ADHD foreningens opgave er at sikre, at

mennesker med ADHD får gode og tillidvækkende

kontaktpersoner, der kan hjælpe dem.

Derfor skal vi fortælle historier som disse.

Og derfor skal vi arbejde for, at der kommer

formel uddannelse til professionelle, der skal

støtte andre.

11


12 JEG HAR SELV VÆRET DER

Jeg har selv været der

Af en mor til en teenager med

ADHD

Krigszonen

Idet jeg satte foden, vidste jeg det; eksplosionen

var uundgåelig, noget kom flyvende

og så alle ordene! Det var ikke første gang,

det skete, det var bare en af de mange, i de år

hvor jeg boede i et minefelt! Med en eksplosiv

teenagedatter med ADHD i huset, blev talemåden

”at gå på listefødder” dagligdagens

mantra, for alle i huset.

”Pas på hvor du træder”, ”pas på hvad du

siger”, ”pas på hvordan du siger det”, ”pas på

hvornår du siger det”, ”pas på hvad du gør”

– du har ingen chance for at vide hvad der

udløser eksplosionen næste gang!

Stemningen i huset var trykkende, og jeg

kan godt forstå, hun ikke havde lyst til at være

her. Når sandheden skal frem, var der vist

ingen, der havde det. Man vidste aldrig, hvad

der ville ske, når man trådte ind i hjemmet.

Jeg havde ondt i maven bare ved tanken om

at skulle hjem. Og en dag opdagede jeg, det

var en lettelse, hun ikke var hjemme.

Jo, du læste rigtigt, det var en lettelse, at

hun ikke var der. Kan man føle det som mor?

Skal man ikke altid kunne rumme sit barn?

Angsten meldte sig, havde jeg mistet min

moderkærlighed. Hvad for en slags mor kan

tænke sådan?

Men det var afmagt, kærligheden var

bestemt ikke væk. Og lettelsen, når hun gik

ud af døren, blev afløst af rædsel, den altopædende

bekymring. Man kunne ikke holde ud,

når hun var der, men jeg kunne slet ikke holde

ud, når hun ikke var. Søvnløse nætter; Hvor

er hun? Hvem er hun med? Hvad sker der?

Please kom hjem, eller bare giv en lyd!

Farerne er mange og listen er lang. Listen for

hvad der kan gå galt, alt det frygtelige, der

kan ske. Misbrug, kriminalitet, prostitution.

Der var ikke noget, jeg ikke havde i tankerne.

Nogen gange ringede hun kl. 04.00 om

natten og ville hentes et sted, hun dårlig

selv vidste hvor var – andre gange blev hun

væk. Jeg var i konstant alarmberedskab, og

frygten åd mine nætter og dage. Forestil-

linger om, hvad der kunne være sket hende,

krøb ind på mig, både i mine drømme, og

når jeg var vågen.

Andre sagde; ”Det er jo ikke første gang

hun er væk – hun dukker op” men tænk hvis

der var sket hende noget, tænk hvis hun

havde brug for hjælp, tænk hvis hun lå et sted

hjælpeløs og jeg ikke kom! Mit lille barn, mit

lille smukke barn, hvor er du?

Lukket på grund af ombygning

Sådan omtales teenagere i en munter tone,

når emnet falder på pubertet og teenagere.

Og pubertet er ikke noget nyt fænomen, det

har været alle tider! Min ældste datter, mine

venners og søskendes børn har været der, jeg

har læst om det, har lært om det gennem

mine uddannelser, så forudsætningerne for

at være forberedt, når puberteten kom, burde

være til stede. Og jeg har viden om ADHD

og, synes jeg, en forståelse for hvor svært

det kan være at agere i verden, når man har

ADHD. Jeg arbejder med det!

Jeg er såkaldt ”ekspert” på andre menneskers

eksplosive børn og unge. Det burde

betyde, at jeg var forberedt, når puberteten

meldte sig – Alligevel kom det fuldstændig

bag på mig, og jeg følte mig alt andet end

forberedt, da min datter, tidligt kun lige

12 år, kom i pubertet. Man skulle have haft

en beredskabsplan, sat alarmer op og lavet

øvelser.

Selvbebrejdelsen, var den første der

meldte sig. Jeg er jo professionel, jeg hjælper

familier med disse problemer, jeg ved

hvordan man gør! Men det gjorde jeg ikke,

jeg var fuldstændig lost, jeg duede ikke til

det, jeg var ikke en millimeter professionel

– jeg var bare mor! Og en pokkers dårlig en

af slagsen. Det var svært at erkende, at jeg

for mine egne børn ikke er andet end mor, og

holde fast i det! Der måtte være andre, der var

professionelle for min datter. Og mens alle

tegn på at katastrofen truede, hvor tiden var

imod os, vendte jeg blikket ud og søgte hjælp!

Men det, at du søger hjælp, betyder jo ikke,

at du får den. Jeg troede, at når en mor siger,

at hun ikke tør tage ansvaret for sit eget barn,

at hun ikke magter det og mener, at barnet

” Jeg ville være der, jeg ville elske

hende lige meget hvad! ”

er alvorligt truet i sin udvikling, så vidste alle,

at det var alvorligt. Og hjælpen ville komme

men… tiden gik, måneder hvor jeg uafladeligt

skrev lange breve til kommunen, breve

hvor jeg direkte skrev, at jeg ikke turde tage

ansvaret for hende, at vi ikke magtede det, at

storesøster pludselig begyndte at mistrives,

at familien var ved at falde fra hinanden! Jeg

klagede til socialdirektøren. Læste de det? Jeg

tror det, men de forstod det nok ikke, eller

de tænkte, at jeg burde kunne klare det, for

der skete ingenting.

Jo der var mange ”gode råd” fra omgivelserne:

”Du må straffe hende, sådan en

adfærd skal have konsekvens”, ”Så må du

smide hende ud, så kan hun lære det!” og

mange flere. Men hun havde det jo svært,

skulle jeg som mor smide hende ud! Når hun

havde det allerværst, hvad ville hun lære af

det? Selvfølgelig skulle jeg ikke det, hun er

min meget smukke datter, hun er varm, klog

og sød, og jeg vidste, at hun var der. Indimellem

kiggede hun frem, men hun kæmpede

og havde brug for mig mere end nogensinde

før. Hun kunne jo ikke finde vej.

Heldigvis ved jeg, at børn gør det godt,

hvis de kan. Det gælder også teenagere, og

det gælder også min egen datter. Jeg vidste,

at hvis hun kunne gøre det godt, så ville hun

gøre det godt, men hun kunne ikke! Hun

havde det frygtelig svært. Hun led, hun kæmpede,

med sig selv, med omgivelserne,med at

høre til, med selvstændighed med angst, med

sin ADHD, og hun skulle ikke også kæmpe

med mig! Jeg ville være der, jeg ville elske

hende lige meget hvad! Og med hende var

jeg vidne til, hvordan verden vendte hende

ryggen, selv mennesker tæt på magtede ikke

at holde af hende, det var som om, at ingen

ville hende. Hun var helt alene! At være vidne

til hendes kamp, hendes frustration, hendes

angst og smerte uden at kunne hjælpe, var

frygtelig smerteligt.

Rejsen

Så ramte katastrofen, og min verden faldt

sammen! Angsten, politiet, sorgen, den

ustoppelige gråd, desperationen, belejringen

af kommunen og så… dagen hvor hun rejste.


JEG HAR SELV VÆRET DER

Den sværeste dag af dem alle! Hvordan skulle

hun kunne klare det, den lille pige knap 15 år,

der blev sendt hjemmefra? Hvordan kunne

hun vide, hun var elsket, hvordan kunne jeg

hjælpe hende, når jeg sendte hende væk, til

den anden ende af landet? Hvem ville være

der for hende? Hun var tapper, hun klagede

sig ikke, hun skrev de smukkeste breve til

mig, jeg besøgte hende alt jeg kunne, og vi

havde det rart sammen. Det skulle være så

godt, men…

De havde lovet mig, at det ville være et

godt sted, der vidste, hvad de havde med at

gøre. At de var professionelle og havde grundig

viden om ADHD. At det var et skærmet

sted, at de ville passe godt på hende! Men det

viste sig at forholde sig lige modsat. De havde

ingen viden om ADHD, de havde end ikke en

pædagogisk uddannelse, men det værste

var, at de intet gjorde for hende, hun var der

bare. Der var skemalagt 4 timers aktivitet for

hende om ugen, resten af tiden sad hun på

en gård et sted i landet, langt hjemmefra.

Jeg kunne skrive en hel artikel om de chokerende

forhold på det sted, men det er ikke

mit ærinde her. Her må det være nok at sige,

at det slet ikke var godt!

Igen måtte jeg til computeren, og kom-

munen fik lange breve, flere gange ugentlig,

hvor jeg beskrev den manglende pædagogik,

og det der var værre. Side op og side ned,

sendt til flere forskellige personer i kommunen

hver gang. Jeg henvendte mig til

alle, som måske kunne hjælpe og, det var i

den forbindelse, at den børnepsykiatriske

overlæge, der kendte min datter, fortalte

at nogle unge med ADHD i puberteten får

det så svært, at deres adfærd og handlinger

ligner en decideret personlighedsforstyrrelse,

men at den kan være midlertidig.

TAK, det fik noget til at falde på plads hos

mig, og det gav styrke til min kamp, for at

min datter skulle have det bedste, altså det,

der var rigtigt for hende! Nu måtte jeg tage

det ansvar, jeg ikke turde, men som ingen

anden kunne tage - jeg måtte handle.

Uden at spørge nogen, fyldt med håb og

glæde – men også med bævende hjerte,

hentede jeg hende simpelthen hjem, efter

kun et par måneder væk. Så måtte det bære

eller briste!

Hjemme igen

Min datter er kommet hjem og det i mere

end én forstand. Det er et år siden nu, at jeg

hentede hende. Hun går i en god skole. En

Modelfoto

skole der ved, hvad de har med at gøre, der

forstår og støtter hende. De kender hende

og vigtigst, de holder af hende!

Og hun er let at holde af, hun er smuk,

både ude og inde, hun er klog, og hun er

varm. Det sidste år, har været en lang rejse

og den er ikke ovre endnu. Vi er stadig på

vej, men der er ro på! Ja Ro! Hun gør det

godt, hun passer sin skole, går til eksamen,

går til fester og har nogle søde venner! Hun

holder vores aftaler, jeg stoler på hende og

har stor, stor tillid hende, for når hun kan

finde tilbage derfra, hvor hun var, kan hun

altid finde tilbage!

Hun klarede det. Ganske langsomt vender

hun tilbage, ikke den lille pige, der drog af

sted i pubertetens navn for 4 år siden, men

en ung smuk kvinde. Voksen? Nej, men på

vej og på den rette vej. Hun er ved at finde

sig selv og sin egen vej. Hun er vokset mig

over hovedet, både fysisk og mentalt, Hun

er større, på alle måder, hun er højere, hun

er dybere og hun er klogere.

Tak til dig min dejlige datter, fordi du

er den du er! Og husk, at når vi kunne klare

dette! Kan vi klare alt!

13


LÆSEHESTEN

Læsehesten

Adfærdsproblemer

hos børn og

unge

teoretiske

og praktiske

tilgange

Bogen beskriver

aktuelle teoretiske

og empiriske

tilgange – såvel (multi-)systemiske som individbaserede

– til forklaring af adfærdsproblemer

og præsenterer konkrete strategier

til reduktion og forebyggelse i forskellige

opvækstsammenhænge. Der argumenteres

for, at arbejdet med adfærdsproblemer

bør omfatte en kombination af indsats mod

uønsket adfærd og bestræbelser på at gøre

børn og unge socialt kompetente.

Adfærdsproblemer hos børn og unge

Thomas Nordahl, Mari-Anne Sørlie, Terje

Manger, Arne Tveit

Dansk Psykologisk Forlag, www.dpf.dk

ISBN: 978-87-7706-238-4

1. udgave, 2008,356 sider, 348 kr.

Følelsernes

ABC

Bogen er skrevet til

børn mellem 8-15

år og deres voksne

som en hjælp til

at forstå og håndtere

børnenes egne

følelser. Bogen rummer

oplysninger om,

hvordan følelser som vrede, tristhed og frygt

overvindes, og rummer desuden et særligt

kapitel henvendt til de voksne, som fortæller,

hvordan de bedst muligt kan støtte og

hjælpe børnene.

Følelsernes ABC

Mario di Pietro

Forlaget Frydenlund, www.frydenlund.dk

ISBN: 978-87-7887-750-5

2008,160 sider, kr. 269

Skjulte sider

– mod en brederehandicapforståelse

Bogen giver et billede

af, hvad en kognitiv

funktionsnedsættelse

kan betyde i et

menneskes liv, samt

hvor svært det kan være, at få hjælp fra det

offentlige.

Skjulte sider –

mod en bredere handicapforståelse

ISBN 978-87-90306-27-4

Århus 2007

124 sider, kr. 80

Bogen kan købes hos Videnscenter for

Bevægelseshandicap

www.vfb.dk, tlf. 89 49 12 70, e: vfb@vfb.dk

Børn i terapi

Løsningsfokuseret

korttidsterapi

Bogen beskriver løsningsfokuseretkorttidsterapi

– også

kaldet LØFT eller SFBT

(Solution Focused Brief Therapy) – med børn.

Løsningsfokuseret terapi med børn tager

udgangspunkt i barnets oplevelser, og terapeutens

opgave er at hjælpe barnet til at

opdage og udnytte dets egne ressourcer.

Bogen henvender sig til forældre og til alle

andre, der beskæftiger sig med børn, der

har det svært.

Oversat fra amerikansk af Tom Bøgeskov.

Dansk forord af Anne Vibeke Fleischer.

Børn i terapi -

Løsningsfokuseret korttidsterapi

Af Insoo Kim Berg, Therese Steiner

Dansk psykologisk Forlag, www.dpf.dk

ISBN: 978-87-7706-506-4

2009, 1. udgave, 316 sider, kr. 348

Følelse og fakta

det svære forældresamarbejde

set fra to

perspektiver

– når man har et barn

med særlige behov

Når forældre og fagfolk

taler sammen om

børn, der har særlige

behov, taler de ofte på

to forskellige frekvenser. Forældrene taler på

følelses-frekvensen – og fagfolkene taler på

fakta-frekvensen. Hvordan de to kan nærme

sig hinanden og stille ind på hinandens kanaler,

har Bogen ”Følelse & fakta – Forældresamarbejde

– 2 perspektiver” nogle bud på.

Bogen henvender sig til forældre, pårørende,

pædagoger, lærere og socialrådgivere,

som har berøring med børn og familier med

særlige behov – herunder familier med psykiatriske

diagnoser, som for eksempel ADHD.

Følelse og fakta

Af Randi Lütkendahl

2009, 1. udgave, 55 sider. Bogen fås både

som bog og lydbog.

Bestilling: www.2perspektiver.dk

15


UDTALELSE

Den kommunale

sagsbehandling er for ringe

Danske Handicaporganisationer

har udsendt en udtalelse, som

repræsentanter fra bl.a. ADHDforeningen

har været med til at

vedtage. En udtalelse om den

kommunale sagsbehandling. Du

finder udtalelsen her:

Da Løkke Rasmussen var indenrigsminister

overtalte han danskerne til at gennemføre

en vidtgående kommunalreform. Reformen

skulle styrke den kommunale sagsbehandling

ved at samle ekspertisen i større kommuner,

sagde han. Borgeren skulle kun have én dør

ind til det offentlige, sagde han. Nærhed,

faglighed og kvalitet, lovede han.

Sådan er det ikke gået.

Der ydes alt for megen elendig rådgivning

og sagsbehandling i landets kommuner. Det

kan vi dokumentere. Medlemsorganisationerne

i Danske Handicaporganisationer har

samlet en række eksempler fra dagens Danmark.

Eksemplerne, der er fra hele landet og

omfatter alle handicapgrupper, tegner nogle

klare tendenser:

Der mangler koordination på tværs af de

kommunale forvaltninger. Det betyder kontakt

med mange sagsbehandlere, skaber lang

sagsbehandlingstid, utryghed i forløbene og

underminerer en helhedsbetragtning. F.eks.

når børn med handicap til kommunernes

overraskelse går hen og bliver voksne – og

skal fra den ene forvaltning til den anden.

Der mangler viden. Der mangler faglighed.

Det betyder forkerte afgørelser. Manglende

faglighed skyldes blandt andet rekrutteringsproblemerne,

som kun bliver værre, når forvaltningschefer

og politikere gør handicapområdet

til lavstatus.

Der mangler vilje. Vilje til at søge den nødvendige

viden. Vilje til at imødekomme de

behov, personer med handicap objektivt set

har i forhold til at modtage bistand fra det

kommunale system. Der mangler vilje til at

se de nødvendige løsninger.

Sagsbehandlingstiden er alt for lang. Det

er meget belastende at skulle vente på en

afgørelse, der kan gøre det muligt at deltage

i samfundslivet på lige fod med andre.

Der har bredt sig en rå tone i forvaltningerne.

Fra den politiske top lyder budskabet

alt for mange steder, at budgettet står over

loven - og den manglende respekt for god

forvaltningsskik og retssikkerhed ledsages

desværre af manglende respekt for borgeren.

Kommunerne er i dag eneleverandører af

råd og dåd over for mennesker med handicap.

Mange er heldige og får en anstændig

behandling, men de eksempler, vi her har

beskrevet, er absolut uacceptable. Repræsentanter

fra DH’s 32 handicaporganisationer

og fra alle DH’s 97 lokale afdelinger, samlet

til møde i Grenaa, vil hermed udtale vores

dybeste beklagelse over den kommunale

praksis på vores område.

Vi vil ikke hænge den enkelte kommune

ud. Vi vil heller ikke appellere til ministre

og Folketing - de vil blot synge den kendte

sang om kommunalt selvstyre og kommunal

prioritering. Der har vi været før.

Vi vil i stedet indtrængende opfordre hver

enkelt borgmester og lokalpolitiker til at

læse vores eksempler - og kigge på deres

egen praksis. Vi opfordrer dem til derefter

at indlede en dialog med handicaporganisationerne

i kommunerne.

Vi vil også invitere Kommunernes Landsforening,

de faglige chefers foreninger og

de faglige organisationer på området til at

indgå i en dialog med os, så vi sammen kan

finde løsninger. Der er et skrigende behov

for at gå nye veje. En sagsbehandler kan ikke

vide alt. Det skal blive naturligt for kommunerne

at indhente særlig ekspertise, når den

er nødvendig.

Danske Handicaporganisationer mener, at

alle borgere har ret til lige muligheder - og

de rette løsninger.

Den kommunale sagsbehandling i 2009

er uværdig.

Udtalelse vedtaget på DH’s repræsentantskabsmøde,

den 25. april 2009.

17


MAN SKAL IKKE TRO, AT EN UGLE ER EN PAPEGØJE

Man skal ikke tro, at en ugle

er en papegøje

Tekst og foto:

Lone Ree Milkær

Akademisk konsulent, ADHD-foreningen

I slutningen af april afholdt ADHD-foreningen

første del af et kursus for voksne med ADHD.

Foreningen udbyder mange kurser, men det

er første gang, at der laves et todages kursus

målrettet voksne. Fokus på kurset er mestring

af egen ADHD.

17 forventningsfulde mennesker mødte

op en torsdag morgen i april på Hotel Scandic

i Odense og 7 timer senere tog 17 trætte og

opfyldte mennesker hjem igen efter en lang

og indholdsrig dag. For nogen af deltagerne

var det måske første gang, at de var sammen

med så mange andre med den samme diagnose.

Det kan godt være overvældende i sig

selv. Og nogen havde lang vej hjem, for der

var deltagere så langt væk fra som Aalborg

og Nykøbing Falster.

Man skal ikke tro, at en ugle er en papegøje

Ugler sætter pris på kvalitet og præcision,

er meget videbegærlige og kan være overkritiske,

både over for sig selv og andre. En

papegøje derimod kan godt komme til at love

for meget og have svært ved at gennemføre

tingene. En papegøje er meget bange for

at blive afvist, men er ellers optimistisk og

udadvendt. Det er ikke altid nemt at kommunikere

med en papegøje, hvis man tror

det er en ugle, man snakker med. Således

introduceret til forskellige persontyper og

følgerne for kommunikationen med den ene

eller den anden slags, startede kursusdagen

med oplæg fra kommunikationskonsulent

Lars Robétjé. Oplægget havde fokus på konflikthåndtering

og alle de faldgruber, der kan

være, når mennesker skal kommunikere med

hinanden.

Lars Robétjé guidede deltagerne gennem

nogle af de mange misforståelse, der kan

opstå, bl.a. fordi kommunikation jo består

af meget mere end at tale med hinanden.

Vores forventninger til hinanden skaber misforståelser,

for véd vi hvad hinanden mener

og hører vi egentlig det, der bliver sagt eller

tror vi det bare? Praktiske øvelser viste, at en

gruppe på 17 mennesker sagtens kan have 3

forskellige meninger om, hvad der står i en

tekst og at det kan være vigtigt at forstå hinanden,

når man skal samarbejde om at løse en

opgave, som f.eks. at blive skilt ad, hvis man

er bundet sammen. Det var meget lærerigt.

Jan Have Odgaard – én lang aha-oplevelse

Jan Have Odgaard havde glædet sig lige så

meget til at komme som deltagerne. Han

skulle for første gang undervise et helt hold

voksne, der har ADHD, som han selv. Det giver

en vis autoritet, når man kan bruge sig selv

som eksempel, når man holder oplæg. Selvom

det var efter en god frokost og sidst på dagen,

havde Jan Have Odgaard ikke besvær med at

holde deltagernes opmærksomhed fanget.

Tænk, at nogen kan beskrive, hvordan der

ser ud inde i hovedet på mig!, som én skrev

i sin evaluering.

Overskriften på kurset er mestring og

med udgangspunkt i hvilke udfordringer og

styrker, der ligger i at møde verden, når man

som voksen har ADHD, snakkede Jan Have

Odgaard bl.a. om det forhøjede stressniveau

man altid lever under, fordi man skal have så

mange ting i hovedet på en gang. Som voksen

med ADHD lægger man planer for alting og

bliver slået ud af kurs, hvis planerne bliver

forstyrret. Planer kan godt laves om, men ikke

på et splitsekund. Der skal forberedelse til og

derfor bliver det f.eks. utroligt forstyrrende,

hvis telefonen ringer eller bussen er forsinket.

Så skal hele dagen genplanlægges og det kan

godt være både frustrerende og stressende.

Én af Jan Have Odgaards hovedpointer

er, at man kun kan gøre sig håb om, at

andre mennesker forstår 10 % af, hvordan

en ADHD-hjerne fungerer. Derfor kan man

lige så godt indstille sig på, at man for det

første må indrette sig efter verden og for

det andet må forklare igen og igen, hvorfor

man er, som man er og hvorfor, man opfører

sig, som man gør. Provokerende siger han, at

man ikke kan lave hele verden om, men man

kan godt lave om på den måde, man møder

den på, også selvom man har ADHD.

Dagen sluttede med en opfordring til

deltagerne: Hvad vil jeg tage med mig hjem

og bruge inden næste gang vi mødes om en

måneds tid? Det bliver spændende at høre,

hvordan det er gået på kursets 2. gang i slutningen

af maj, hvor læge Claus M. Harbech

fra Aalborg og Jan Have Odgaard underviste.

19


20 ADHD UGEN DEN 20. TIL DEN 27. SEPTEMBER 2009

ADHD Ugen

- må vi bede om jeres koncentration, tak!

ADHD ugen – eller den europæiske

ADHD Awareness Week – skal

i uge 39 give genlyd, ikke bare

i Danmark, men i hele Europa.

ADHD-foreningen arbejder lige

nu på de aktiviteter, der til september

skal involvere de frivillige,

den brede offentlighed, politikere,

pressen – og dig!

Af Signe Skovgaard Schmidt

Hvad er ADHD, og hvad det vil sige at leve

med ADHD? Det bliver der sat fokus på, når

ADHD ugen går i luften herhjemme den 20.

september 2009 med en bred vifte af aktiviteter.

Ugen har til formål at skabe bevidsthed

og øge offentlighedens interesse og forståelse

for ADHD.

Koordinator Rita Bollaert i organisationen

ADHD-Europe, fortæller, at man i ADHD-Europe

følte et presserende behov for europæisk

fokus på ADHD-området, hvorfor man tog

initiativ til en europæisk ADHD uge (ADHD

Awareness Week, red.) Organisationen forventer

stor aktivitet i hele Europa, og Rita Bollaert

har allerede nu kendskab til en hollandsk

event for voksne med ADHD og ikke mindre

end fem konferencer om ADHD i Frankrig i

uge 39 – og det er kun begyndelsen.

fælles puls og hjerteblod

ADHD-foreningen er i fuld gang med at gøre

klar til ugen i september. En arbejdsgruppe

planlægger ud fra de fire ”ben”: politik, kommunikation,

fundraising og frivillige, så ugens

aktiviteter, der stadig er under udarbejdelse,

vil ramme bredt ud i den danske offentlighed.

Camilla Lydiksen, fundraiser i ADHD-foreningen,

har store forventninger til ADHD ugen,

som hun ser som en mulighed for at råbe

hele nationen op:

”Vi vil jo gerne have en offentlig stemme –

blive set og hørt. I den daglige trummerum

drukner en sag som ADHD let i de mange

andre velgørenhedsarbejder, og vi har brug

for at blive allemandseje. Går én mand ud og

råber, bliver det ikke hørt på samme måde,

som hvis vi er mange i flok.”

Hun håber, at rigtig mange har lyst til at

gøre en indsats i uge 39, at frivillige kræfter

vil støtte op om ugen i september, for også

som privatperson kan man gøre en forskel:

”Vi har brug for at alle med en interesse

eller passion for ADHD er med til at skabe

et fælles samlingspunkt. At folk vil det og

støtter op på den måde, som passer ind i

deres hverdag og deres liv. Vi skal kunne

høres i offentligheden, i medierne, i folketinget

– vi skal kunne høre den fælles puls

og føle hjerteblod,” siger Camilla Lydiksen

og fortæller, at hun på fundraisersiden har

mange spændende initiativer i gang, som

blandt andet involverer områder inden for

sport, dagligvarer, merchandise og auktioner.

Sæt allerede nu kryds ved uge 39 og læs meget

mere om de kommende planer for ugen i medlemsblad

nr. 4 2009 eller følg med på www.

adhd.dk

Om ADHD-Europe

Den europæiske non-profit organisation

ADHD-Europe er initiativtager

til den europæiske ADHD Awareness

Week. Organisationen har eksisteret

siden april 2008 og har til hovedformål

at forsvare og forbedre rettighederne

for mennesker berørt af ADHD. Organisationen

ønsker desuden at øge den

offentlige bevidsthed om ADHD og

påvirke de europæiske beslutningstagere

på vegne af mennesker med ADHD.

Den danske ADHD-forening blev meldt

ind i ADHD-Europe i maj 2009.

Besøg ADHD-Europes hjemmeside:

www.adhdeurope.eu


ADHD UGEN DEN 20. TIL DEN 27. SEPTEMBER 2009

fra tanke til succes på rekordtid

Googler man ”ADHD Awareness

Week” dukker navnet Charlotte

Hjorth op et utal af gange. Faktisk

så mange gange, at det ser ud til,

at Charlotte Hjorth VAR ADHD

Awareness Week 2008, men hvordan

gik det lige til?

Af Signe Skovgaard Schmidt

Det behøver ikke tage halve år at planlægge

og udføre en succes. Det er ADHD coach Charlotte

Hjorth et godt bevis på, da hun gjorde

kort proces, da hun etablerede initiativer til

den europæiske ADHD Awareness Week 2008.

”Jeg vidste jo, at USA havde deres ADHD

Awareness Week,” fortæller Charlotte Hjorth,

” og jeg havde en drøm om at gøre noget tilsvarende

herhjemme. Da jeg faldt over ADHD-

Europes hjemmeside og den europæiske

ADHD Awareness Week, besluttede jeg mig

straks for at gå i gang. Det var om onsdagen,

hvor ADHD Awareness Week begyndte om

mandagen.”

Hun bliver coachet på ideen, laver en brainstorm

på, hvad hun kan lave af aktiviteter, og

hvordan andre mennesker kan inddrages i dem

– og en, to, tre, er der oprettet en blog, en liste

med aktivitetsforslag på hendes hjemmeside,

Charlotte Hjorth fik på kort tid skabt konstruktiv

opmærksomhed omkring ADHD

i den europæiske ADHD Awareness Week

2008.

løbesedler, Facebookgruppen ADHD Awareness

Week og udsendt pressemeddelelse til

samtlige dagblade, lokalaviser, TV-stationer og

en række ministre - et hæsblæsende tempo

som Charlotte selv giver sin ADD æren for:

”Det er helt klart min ADD. Sætter jeg mig

noget for, kommer der virkelig gang i dopamintilførslen.

Men idéerne skal ned på papir

og derefter prioriteres i forhold til, hvad der

rent faktisk er muligt, og så er det ellers bare

at gå i gang. Når jeg først er kommet i gang,

så kører jeg igennem på hyperfokuseringen og

får tingene gennemført. Jeg fik en del positive

reaktioner via Facebook-gruppen,” fortæller

Charlotte.

Det er også her igennem, at hun møder

Maria Mathiesen, som tager kontakt til Aftenshowet

på DR. DR synes om ideen, og interviewer

Maria Mathiesen og Charlotte Hjorth

om ADHD-diagnosen på landsdækkende TV i

bedste sendetid.

Stor personlig sejr

Initiativerne på nettet og ikke mindst medvirken

i Aftenshowet afstedkommer et hav

af henvendelser. Det gennemgående i beskederne

er, at folk har fået en øjenåbner i forhold

til sig selv eller en pårørende:

” Det interessante var, at folk kunne se sig

selv i vores historier. Maria, som var blevet

fejldiagnosticeret, og mig, der havde fået

diagnosen sent.”

Charlotte fortæller om en samtale med en

kvinde, hvis datter havde været i behandling

for angst, uden at det dog havde hjulpet. På

Charlottes opfordring bliver hun efterfølgende

udredt for ADHD og kom i behandling. Det

blev et helt nyt liv for den unge pige. Men der

er også fortællingen om kvinden, der med

selvrapporteringsskemaet (Adult Self Report

Scale, red.) i hånden går til sin egen læge, der

først nægter at skrive en henvisning til en

psykiater, for som der bliver sagt: ”ADHD, det

er kun hyperaktive drenge og du er jo ikke

hyperaktiv”. Kvinden får dog henvisningen

og efterfølgende diagnosen.

Charlotte fortæller videre om frustrationerne

omkring det at finde en psykiater, der

virkelig har forstand på ADHD, ventetiderne

og ikke mindst, når diagnosen er stillet, kommunernes

manglende forståelse og vilje til at

hjælpe. Har man fået diagnosen ADHD har man

brug for at tale med én om det. Én, der virkelig

ved, hvad det handler om og som kan støtte

én i at få bearbejdet situationen og komme

videre i livet med en ny forståelse for sig selv.

At besvare henvendelser både i telefonen og

via emails fortsætter i 4 – 5 uger efter, at

ADHD Awareness Week er overstået:

”Det var hårdt arbejde, fordi responsen

var så massiv,” siger Charlotte, ”fordi det var

vigtigt for mig at besvare alle henvendelserne

personligt – ADHD er jo en meget personlig

sag”. Men det er også det eneste med en

klang af negativitet hun har at sige, for på

det personlige plan var det meget stort at

søsætte så stor en succes; især fordi det tidligere

har været svært at få ført ting ud i livet

pga. ADD’en:

”Jeg elsker at hjælpe andre og fortælle, hvor

vigtigt det er at finde styrkerne ved sin egen

unikke ADHD, frem for at lade sig bremse af

den. At gå efter det, man allermest brænder

for og på den måde blive et helt menneske og

være en ressource for sine nærmeste og samfundet

generelt. Det har været en stor indre

proces og en kæmpe sejr at iværksætte og

gennemføre ADHD Awareness Week, for det

kunne lige så godt have været en fuser. Over

2600 har set (vores) Aftenshow-interviewet

på YouTube. Der ligger et vidensbyrd, som

andre måske kan drage nytte af,” siger hun.

Charlotte Hjorth er lige nu aktiv i planlægningen

af ADHD Awareness Week 2009.

Har du lyst til at bidrage med ideer, melde

dig på banen som frivillig eller blot deltage i

debatten omkring ADHD, kan du melde dig

ind i Facebook-gruppen ”ADHD Awareness

Week 2009” eller følge med på www.adhdawareness-week.blogspot.com

Charlotte Hjorth er 46 år og bor i Farum.

Hun er uddannet ADHD coach, voksen

med ADD og er mor til en søn på 19

med ADhD.

Læs mere på Charlotte Hjorths hjemmeside:

www.adhd-coaching.dk

Du kan også se - eller gense - interviewet

fra Aftenshowet på www.youtube.com/

user/ADHDCoachCharlotte

Læs mere om ADHD Europe på:

www.adhdeurope.eu

21


22 DE SOCIALE SIDER

skriv et brev

Af Lotte Baun,

socialrådgiver ADHD-foreningen

Mange medlemmer mangler hjælp til ansøgning,

klageskrivelser og generel rådgivning.

Noget som har været kendetegnende er, at

mange retter telefonisk eller mail-henvendelse

til kommunen, for at spørge, om de fx

kan få økonomisk hjælp til et kursus, medicin,

tøj, vask, barnepige, tabt arbejds-fortjeneste

med mere. Ofte får de et telefonisk ”nej”,

eller også kan de ikke komme i kontakt med

sagsbehandleren. Nogle har en rigtig god

kontakt til deres sagsbehandler, og får en

bred rådgivning om, hvilke muligheder der er,

får hjælp til at afdække de individuelle behov

og muligheder, og endelig - får bevilget den

nødvendige hjælp.

Jeg ved, at der er stor udskiftning af

sagsbehandlere rundt om i kommunerne,

og mange sagsbehandlere har rigtig travlt

med alt for mange sager, så derfor:

1. Skriv et brev til sagsbehandleren

2. Gem en kopi til jer selv

3. Send brevet med posten

Når I skriver et brev, så lav en overskrift, der

klart oplyser, hvad henvendelsen drejer sig

om, fx:

• Ansøgning

• Klage

• Anmodning om møde for rådgivning og

muligheder

• Ansøgning om merudgifter iht. Servicelovens

§41 (medicin, barnepige, tøj og

andre merudgifter som følge af barnets/

den unges handicap)

• Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste

jvf. Servicelovens §42

Under overskriften giver I klare oplysninger

om:

• Hvad søges der om

• Hvorfor søges der

• Og evt. hvad koster det

Når I sender en konkret skrivelse, skal I også

have et konkret svar – og ved afslag på ansøgning

- en konkret ankevejledning.

Brev

Når I sender et brev undgår I, at en mail går

De sociale

tabt, fordi sagsbehandleren er sygemeldt,

eller måske er stoppet. Når en kommune

modtager et brev med posten, scannes det

ind på jeres sag i kommunen, bliver derfor

ikke væk, og det er klart ved sagsbehandlerskifte,

at der ligger en ansøgning/klage eller

andet som skal behandles. Når en kommune

modtager et brev, skal det besvares.

telefonopringning

Når en kommune/sagsbehandler modtager

en telefonopringning, hvor I spørger om

muligheden for hjælp til et eller andet, og

sagsbehandleren reagerer med at sige nej,

er det ikke sikkert, at jeres henvendelse bliver

betragtet som en konkret ansøgning,

og derfor bliver jeres ansøgning ikke rigtig

behandlet, og I får så heller ikke mulighed for

at klage over afslaget.

Har I brug for hjælp til formulering af

ansøgning, klage med mere, ud over ovenstående,

er I naturligvis altid velkomne til at

rette henvendelse gennem telefonrådgivningen,

tlf. 53 11 21 68, tirsdag og fredag 15-18.


DE SOCIALE SIDER

sider

Bedre vilkår for anbragte

børn, der skal hjem

Bedre overgang fra plejefamilien og til et

anbragt barn skal hjem igen. Samtidig skal

plejebørn med et langvarigt forhold til plejefamilien

have mulighed for at blive, selv om

forældrene ønsker noget andet. Det er nogle

af de væsentligste ændringer i den lov om

kontinuitet i anbringelsen, som Folketinget

netop har vedtaget.

På en række punkter bliver anbragte børn

stillet bedre og får større ro og sammenhæng

i deres liv. Det er sigtet med den lov om kontinuitet

i anbringelsen, som Folketinget netop

har vedtaget.

Loven giver kommunen pligt til at fastsætte

en hjemgivelsesperiode – det tidsrum

barnet har til at tage afsked med de

Rådgivning for ADHD-foreningens

medlemmer:

Socialrådgiver Lotte Baun kan kontaktes

telefonisk på tirsdage og fredage fra kl.

15-18 på telefon 53 11 21 68

Socialrådgiver Henning Mouridsen kan

kontaktes via mail: socialrdg@adhd.dk

omsorgspersoner, som under anbringelsen,

har draget omsorg for barnet og tid til at

sige farvel til skole og kammerater. Det skal

sikre, at hjemgivelsen af anbragte børn ikke

sker pludseligt og uden grundig planlægning.

Samtidig får kommunen en god mulighed

for at tilrettelægge eventuelle støtteforanstaltninger

i hjemmet og til at finde en

skole – eller dagtilbud til barnet i tilknytning

til hjemmet.

Den nye lov giver også mulighed for

eksempelvis plejebørn, der er stærkt tilknyttet

sin plejefamilie og har boet der i over

tre år, kan blive boende hos plejefamilien –

også selvom forældrene skulle ønske barnet

hjemgivet. Det kan dog kun ske, hvis det er

barnets ønske, og hvis det vurderes at være

til skade for barnets sundhed og udvikling

at flytte barnet fra plejefamilien.

Den sidste del af lovforslaget giver kommunerne

mulighed for at anbringe helt små

børn i tre år uden, at deres sag skal genbehandles.

Kommunerne får hermed mulighed

for at sikre helt ro om anbringelsen i barnets

første og meget vigtige leveår.

Loven træder i kraft 1. juli i år.

Kilde: vfm.dk, 220409

Bekendtgørelse om borgerstyret

personlig assistance på vej

Den 1. januar 2009 trådte nye regler om borgerstyret personlig assistance (BPA) jf.

servicelovens §§ 95-96 i kraft. Reglerne indebærer bl.a. følgende:

• Borgeren kan vælge at overdrage arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed,

en forening eller en nærtstående

• Aktivitetskravet for §96 ophæves

En ny bekendtgørelse, som vil fastlægge krav til, hvordan kommunen skal udmåle

hjælpen til BPA forventes at træde i kraft 1. juni 2009.

Kilde: kl.dk

23


BLANDEDE BOLCHER

Kommuner får ny inspiration

til indsats på

handicapområdet

Servicestyrelsen lancerer nu, i et tema om

handicap og medborgerskab, 30 eksempler på

god social praksis for borgere med handicap.

På Servicestyrelsens hjemmeside www.

godsocialpraksis.dk kan man blandt andet

finde eksempler på, hvordan kommunerne

mindsker antallet af nødvendige magtanvendelser,

og hvordan handicappede borgere

sikres størst mulig selvbestemmelse.

Besøg det nye kosttilskudsunivers

på Fødevarestyrelsens

hjemmeside

der er lanceret et nyt område om kosttilskud

på fødevarestyrelsens portal altomkost.dk

Det nye område henvender sig til forbrugere,

som søger oplysninger og information om

kosttilskud. . Du kan bl.a. læse om, hvordan

kosttilskud defineres, og hvordan de adskiller

sig fra naturlægemidler, hvem der kan have

gavn af kosttilskud, og hvornår man skal være

varsom med at indtage kosttilskud.

Du kan også finde en opdateret liste med

de nyeste advarsler, som Fødevarestyrelsen

har udsendt om farlige stoffer i kosttilskud

og information om reglerne for mærkning af

og reklame for kosttilskud. Hjemmesiden vil

løbende blive udbygget og opdateret med

den nyeste viden indenfor området.

Læs mere: altomkost.dk

Leif Sylvester bag

jubilæumsplakat

Kunstneren Leif Sylvester og trykkeriet KLS

Grafisk Hus har foræret Danske Handi caporganisationer

en plakat i anledning af organisationens

75-års jubilæum.

Leif Sylvester syntes ikke, at det var let at

finde et passende motiv til jubilæumsplakaten,

for hvordan skal man vise alle handicap

uden at udstille et enkelt? Alligevel kunne

han sagtens forestille sig sine figurer som

repræsentanter for Danske Handicaporganisationer,

for som han siger: ”Alle mine figurer

er jo lidt handicappede! De er lidt skæve og

anderledes.”

Motivet på plakaten er et typisk Leif Sylvester-motiv

med skæve figurer, der ikke

Leif Sylvesters jubilæumsplakat.

lader sig beskrive inden for rammerne af det

normale. Det originale billede hedder ”Kom

så unger!” og er i dag i privat eje, men Leif

Sylvester har indvilliget i at bruge motivet

på jubilæumsplakaten under mottoet ”for

retten til lige muligheder”.

”For retten til lige muligheder” er mottoet

for Danske Handicaporganisationers

arbejde, der i jubilæumsåret blandt andet

handler om at få Danmark til at ratificere

FN’s handicapkonvention, hvor det bærende

princip netop er, at personer med handicap

får ret til lige muligheder.

dH’s formand fik første signerede eksemplar

Mandag den 11. april 2009 besøgte Leif Sylvester

så Danske Handicaporganisationer

i Hvidovre for at forære nogle signerede

eksemplarer af plakaten til DH’s formand

Stig Langvad. Stig Langvad var beæret over

at modtage plakaten på organisationens

vegne og afslørede, at han har en svaghed

for kunstnere, som har en mening om samfundet

og tør udtrykke den. Det var derfor

med stor glæde, at han havde modtaget

nyheden om, at Leif Sylvester var kunstneren

bag jubilæumsplakaten. Han var også glad

for motivet; ”Det passer godt til vores organisation.

Kvinden med hænderne omkring

børnene viser den omsorg, som vores arbejde

handler om”. Plakaten skal i resten af 2009

være med til at sætte fokus på Danske Handicaporganisationers

arbejde, centralt og i

de 97 lokalafdelinger.

Se mere om Danske Handicaporganisationer

og jubilæet på www.handicap.dk

For yderligere information om plakaten,

kontakt jubilæumskonsulent Kristoffer Boesen,

tlf.: 36 38 85 36, mail: kb@handicap.dk

25


DET SKREV AVISEN

Det skrev avisen

Hver tredje misbruger har

ADHD

Hver tredje stofmisbruger har ADHD ifølge

en ny undersøgelse. Undersøgelsen er lavet af

Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning,

Aarhus Universitet. Han har screenet 73

misbrugere for ADHD, og her viste det sig,

at 40 pct. var positive.

JyllandsPosten, 1. sek. s. 4 og 5

28.04.2009

Flere mænd med ADHD

ønsker hjælp

Flere og flere mænd med ADHD vil have

hjælp. Det mærker de ansatte i Sund By

Butikken i Horsens. For øjeblikket er folk på

venteliste til at komme i en selvhjælpsgruppe.

Og størsteparten er mænd. Og for at skabe

et yderligere forum starter Sund By Butikken

nu en caféaften, hvor de ADHD-ramte

kan mødes.

DR/Østjylland 27.04.09

Tidlig hjælp til socialt udsatte

børn kan gøres bedre

Der er godt gang i det tidlige forebyggende

arbejde i kommunerne, men samarbejdet

mellem daginstitutioner og familieafdelinger

kan blive endnu bedre.

Det viser en undersøgelse, som AKF,

Anvendt KommunalForskning, Danmarks

Pædagogiske Universitet (DPU), Aarhus

Universitet, NIRAS Konsulenterne og UdviklingsForum

har udarbejdet for Indenrigs- og

Socialministeriet.

www.akf.dk

SIM fylder 20 år

20. maj kunne Svømme- og Idrætsforeningen

for børn og unge med MBD/DAMP/ADHD,

SIM fejre 20 års fødselsdag. SIM blev stiftet

20. maj 1989 af Jette Philipsen (formand)

og Lydia Nielsen (kasserer) og har til formål

at sikre børn og unge med ADHD relevante

svømme- og idrætstilbud.

Lokalavisen Amager 120509

Unge svenskere med ADHD

behandles digitalt

Unge med ADHD og Asperger har ofte en

sværere vej ud i voksenlivet end andre. I

Gøteborg har et samarbejde mellem socialforvaltningen,

skolen og psykiatrien fundet

metoder, som ser ud til at fungere. En af dem

er behandling via computeren.

Kilde: www.specialpaedagogik.dk

Det skrev avisen - udlandet

chicago:

En stor undersøgelse viser, at børn på medicin

for ADHD scorer højere på akademiske

test end deres umedicinerede jævnaldrende.

Undersøgelsen involverer ca. 600 børn med

opmærksomhedsforstyrrelse, og børnene følges

fra børnehaven til og med femte klasse.

Børnenes resultater på flere matematik-

og læsningsprøver taget i løbet af disse år,

blev undersøgt, sammenlignet med umedici-

ADHD er ikke noget, man

bare vokser fra

Voksne kan også have ADHD. Psykiatere

danner nyt selskab som konsekvens

af debatten i Ugeskrift for Læger om

diagnosen ADHD hos voksne. Selvom

en række psykiatere i deres hverdag har

mødt adskillige voksne med opmærksomhedsforstyrrelse

og hyperaktivitet

ADHD (attention deficit hyperactivity

disorder) og ADD (attention deficit

disorder), er disse tilstande endnu ikke

officielt anerkendt som lidelser, der

findes hos voksne.

Som en konsekvens heraf har overlæge

på Alkoholenhederne ved Hvidovre

Hospital, Marianne Breds Geoffroy,

nu taget initiativ til stiftelsen af et

nyt videnskabeligt selskab med titlen

Dansk Selskab for Klinisk Neuropsykiatri.

Selskabet inviterer til stiftende

generalforsamling medio april.

Kilde: www.ugeskriftet.dk

nerede børns resultater. Børnenes reulstater

var næsten tre procent højere i matematik

og mere end fem procent højere i læsning.

Stadigvæk siger undersøgelsens leder -

professor Richard Scheffler fra University of

California, at medicin er ikke det eneste svar

på at hjælpe børn, der kæmper med ADHD.

Kilde: www.wkowtv.com 120509

Sverige:

Mobning og stress udbredt

blandt børn med ADHD

I en pressemeddelelse fra Uppsala Universitet,

Sverige den 7. maj 2009, står der, at

børn med ADHD oftere end andre har mavesmerter,

svært ved at sove og har følelse af

træthed. De er også oftere involveret i mobning,

viser en afhandling, som undersøges

ved Uppsala Universitet i Sverige. Den viser

også, at et tæt samarbejde mellem skolen

og skolens sundhedsvæsen er vigtig for en

tidlig identifikation af ADHD-symptomer

hos små børn.

Der er undersøgt mere end 500 elever i

Sigtuna kommun. Forældre og lærere blev

bedt om at give oplysninger om børnenes

adfærd og læring, og eleverne selv besvarede

spørgsmål om hovedpine, mavepine,

søvnløshed, træthed og mobning. Børn med

ADHD-diagnose havde dobbelt så hyppige

mavesmerter, svært ved at sove og følte

sig trætte i forhold til andre børn. Dette kan

tolkes som et tegn på et betydeligt negativ

stress i skolens miljø, siger forskeren.

Kilde: www.medicallink.se 130509

Husk at du kan

handle døgnet

rundt i ADHD-foreningens

netbutik:

www.adhd.dk

27


VANSKELIGHEDERNE I SKOLEN KAN AFHJÆLPES

Vanskelighederne i skolen kan

afhjælpes

Foto og tekst: Ergoment, Pernille Kvist

Virksomheden Ergoment, med ergoterapeut

Pernille Kvist ved roret, har sat fokus på at

hjælpe ADHD-børn med vanskeligheder i

skolen. Udgangspunktet er, at det netop er

i skolen, barnet oplever de største udfordringer

og tilpasningsproblemer. Derfor er indsatsen

i skolen meget afgørende for barnets

generelle trivsel.

- En stor del af Ergoments arbejdsmetode

omkring børn og unge handler om at

løse problemerne i nøjagtig det miljø og de

rammer, hvor problemerne eksisterer. På den

måde bliver behandlingen nærværende og

effektiv, fortæller Ergoments stifter Pernille

Kvist og fortsætter:

- Er der et barn med ADHD i en skoleklasse,

er fremgangsmåden derfor, at jeg i en tæt

dialog med forældre og lærere aftaler et

besøg i den pågældende klasse.

- Her fortæller jeg som regel, at jeg arbejder

med børn og mangler ideer. På den måde

får jeg lov til at følge undervisningen, uden

ADHD-barnet bliver udstillet, fortæller Pernille

Kvist.

- At jeg får lov at komme ind i klassen,

sikrer, at jeg stille og roligt kan iagttage

barnet. Hvordan barnet arbejder, løser skoleopgaverne

og generelt opfører sig socialt.

Det foregår på en helt naturlig måde, og danner

et perfekt udgangspunkt for det videre

arbejde, fortæller Pernille Kvist.

Pauser og anderledes indretning

af klasselokale

- Og netop det videre arbejde handler om

at forbedre barnets forudsætninger for at

modtage læring. Det sker blandt andet ved

at sætte fokus på mulighederne for at minimere

forstyrrelser i omgivelserne, tilpasse

opgaverne og aktiviteterne til barnets forudsætninger

i forhold til tid, koncentration

og behov for afveksling.

- Det kan blandt andet ske ved at indlægge

pauser eller indrette klasselokalet anderledes,

hvilket i øvrigt altid bliver en stor fordel, ikke

kun for ADHD-barnet, men også for hele klassen,

smiler Pernille.

- Det kan også være, at det aftales, at barnet

med ADHD får mulighed for et fysisk

stillingsskift, som kan betyde meget. Det

kan eksempelvis være, at forældrene køber et

liggeunderlag, som barnet kan have i et skab

i klassen. Når der så eksempelvis skal farves,

får barnet lov til at lægge sig på maven på

gulvet og på den måde få 10 minutters pause.

Motorisk ro

Pernille Kvist har mange års erfaring med at

hjælpe børn og unge, der mistrives i skolen.

- Jeg har ikke kun arbejdet med ADHDbørn,

men med børn og unge generelt. Derfor

har jeg en solid erfaring med de forskellige,

effektive metoder, herunder en helt specifik

viden om de aktiviteter, der skaber en motorisk

ro, og derved optimerer forudsætningerne

for øget opmærksomhed hos barnet.

- Derfor resulterer min iagttagelse af

barnet i en række konkrete anvisninger til

forældrene på hvilke aktiviteter og tiltag,

der vil styrke barnets motoriske udvikling

og generelle forudsætninger for at indgå i

aktiviteterne, fortæller Pernille og fortsætter:

- Samtidig giver jeg forslag til nogle faste

rutiner og strategier omkring søvn, mad og

motion, hvilket også kan flytte en masse.

- Det hele foregår naturligvis i et respektfuldt

og tæt samarbejde med forældre, lærer

og barn. Forløbet evalueres løbende, men

typisk vil der gå cirka 3 til 5 måneder, før

en samlede effekt kan vurderes, fortæller

Pernille Kvist.

Optimerer hverdagen og familielivet

Én af årsagerne til Ergoments succes med

at hjælpe ADHD-børn er erkendelsen af, at

det netop er i skolen, problemerne for alvor

kommer til udtryk. Her ”udstilles” barnets

vanskeligheder med at indpasse sig og koncentrere

sig ofte tydeligt, og det er derfor

et oplagt område at sætte fokus på.

- Det handler om at kortlægge de præcise

vanskeligheder i forhold til skoledagen, og

så sætte ind med konkrete tiltag. Når metoden

for det enkelte barn er fundet, er det

oplagt at følge op med rådgivning til hjemmet

omkring mulighederne for at optimere

hverdagen og familielivet, ligesom Ergoment

i øvrigt også har tilknyttet en psykolog ved

behov for yderligere udredning eller personlige

samtaler, beretter Pernille Kvist.

Økonomisk støtte

Der er mulighed for at få økonomisk støtte

til Ergoments arbejde med ADHD-børn via

serviceloven.

Således er Ergoment et privat alternativ

til de kommunale tilbud. Ergoment har base

i Hadsund i Nordjylland, men er et landsdækkende

tilbud.

- Ja, vi hjælper gerne ADHD-børn i hele

landet, slutter Pernille Kvist, der de seneste

8 år netop har haft dette som speciale.

29


TIPS TIL TEENAGERE • UNGE I DØGNKONTAKT MED KOMMUNEN

tips til

teenagere

Det kan være svært at styre tiden, og derfor

er det vigtigt, at du:

• Altid bruger hjælpemidler som kalender,

vækkeur, mobiltelefon med alarm osv.

• Beder dine venner og klassekammerater

hjælpe dig med at styre tiden.

• Vælger forstående venner, lærere og andre

voksne, der kan hjælpe dig.

• Sætter en begrænset tid af til computerspil,

og overholder tiden.

Når du føler dig udenfor, så vend de negative

tanker til positive handlinger ved at:

• Gå til sport, læse bøger, dyrke en hobby,

lave håndarbejde eller gøre noget andet,

du er god til.

Undgå at kompensere for sociale problemer

ved at blive stædig, umulig og spille klovn

foran klassen eller være hensynsløs, tage

stoffer eller drikke alkohol.

Ny hjemmeside om adHd

www.levemedadhd.dk er en ny hjemmeside

om ADHD. Hjemmesiden er opdelt i to. Den

ene henvender sig til den danske befolkning,

mens den anden er tiltænkt fagfolk i den

danske sundhedssektor.

Der er både stof for børn, unge og voksne

med ADHD på Janssen-Cilag A/S’ nye hjemmeside

om ADHD.

Læs meget mere om fx tips til teenagere.

Besøg hjemmesiden på: www.levemedadhd.dk

Unge i døgnkontakt med kommunen

via facebook og sms

Facebook og sms er blandt de redskaber, som unge nu døgnet rundt kan benytte, hvis

de har sociale problemer og vil i kontakt med deres kommune. Syv kommuner er med i

forsøg de næste fire år.

Syv kommuner tilbyder alle unge hjælp inden for 24 timer, hvis de har problemer.

Projektet løber de næste fire år. De unge kan komme i kontakt med socialrådgivere og

psykologer gennem blandt andet sms og Facebook.

Når en ung samler mod til at kontakte eksempelvis kommunen for hjælp, kan det

både være svært at finde frem til de rigtige tilbud og vanskeligt at bevare motivationen,

hvis hjælpen lader vente på sig. Det er baggrunden for projektet, siger indenrigs- og

socialminister Karen Ellemann:

”Målet er at gøre det lettere at hjælpe nogen flere unge, som ellers aldrig kommer

igennem til professionel bistand, når de har et akut behov. Det kan være unge, der er

udsat for mobning, har forældre som er voldelige eller drikker. Hvis vi kan sætte tidligere

ind, kan vi måske også mindske problemer for den unge sidenhen.”

De syv kommuner er: Herning, Høje-Taastrup, Vejle, Guldborgsund samt Vordingborg,

Odense og Sønderborg kommuner. De støttes med 40 mio. kr. og er en del af satspuljeaftalen

”Lige Muligheder” indgået i 2008. Forsøgene med 24 timers kontaktordning

evalueres sammen med en række andre projekter under Lige Muligheder med henblik

på at indsamle de gode erfaringer med og metoder til at støtte udsatte børn og unge.

Kilde: vfm.dk 260509

31


GUU/GUA • MEDLEMSINFORMATIONER

Interessegruppe for forældre til børn med gUU/gUA

forældrekursus om børn med gUa

”anerkendelse og udvikling”

d. 24. og 25. oktober på Quality Hotel Park i

Middelfart

forældreuddannelse

GUA - hvad er det for noget, hvad foregår der

med barnet, og hvad gør det ved forældrene?

At have et barn med GUA i familien stiller

store krav til forældrene som de ansvarlige

voksne. Det er derfor afgørende, at man som

forældre får adgang til tilstrækkelig viden til

at kunne løfte opgaven.

”Børn med GUA er de børn jeg kender, som

har mest brug for hjælp”.

Niels Bilenberg, professor i børne- og ungdomspsykiatri

(oplægsholder på kurset).

Derudover er det vigtigt at kunne passe på

sig selv og resten af familien i den virkelighed,

som nu engang er familiens.

Kurset ”Anerkendelse og udvikling” præsen-

Opdatering af medlemsinformationer

terer ud fra det overordnede tema forskellige

indgangsvinkler til at forstå og arbejde med

disse problematikker i dagligdagen.

Læs mere om indhold og tilmelding på www.

guu-gua.dk/aktiviteter.html

Bogen ”GUA - sammenhæng og virkelighed”

er den første bog om GUA, kan købes i ADHDforeningens

internetbutik.

Den kan også fås som GRATIS BOG TIL SKOLER

Undervisningsministeriet har bevilget tips/

lottomidler, så vi kan forære et antal skoler,

som underviser på grundskoleniveau, bogen

” GUA – sammenhæng og virkelighed”. Læs

mere på www.guu-gua.dk

Møder for forældre i interessegruppen.

Region Syddanmark

12. august og 7. oktober fra kl. 19.00 til 21.30,

og 2.december.

Møderne afholdes på Pårup Skole (Odense) i

lokale 31. Medbring selv kaffen.

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjyland

Dato for næste møde og yderligere information

finder du på www.guu-gua.dk/aktiviteter.html

gUa-vognpoletter

Nu kan du købe flotte GUA-vognpoletter

til indkøbsvognen. Læs mere på www.guugua.dk

debatforum

På http://www.guu-gua.dk/forum/ har alle

mulighed for at deltage i det åbne debatforum.

Her kan man stille spørgsmål, og får

gode råd og svar fra andre forældre.

Medlemmer kan også læse mødereferater

m.m.

Kontakt

Interessegruppen kan kontaktes på E-mailadressen:

mail@guu-gua.dk

ADHD-foreningen vil gerne lære medlemmerne bedre at kende, derfor ønsker vi mere information om medlemmerne. Hensigten

er, at vi vil være bedre til at målrette vores forskellige tilbud.

Udfyld skemaet og indsend det til: ADHD-foreningen, Rugårdsvej 101, 5000 Odense C. I kan også indtaste oplysningerne på

forsiden af www.adhd.dk

Medlemsinformationer

Medlemsnummer (står på bagsiden af bladet)

Fornavn / fornavne* Efternavn*

Adresse* Postnummer* By*

* Udfyldes kun ved ændringer

Fødselsår Køn (sæt kryds) ❏ M ❏ K Erhverv / uddannelse

Telefon E-mail

Når du opgiver din e-mail adresse, giver du også samtykke til, at ADHD-foreningen må benytte denne.

Sæt kryds:

❏ Jeg har selv ADHD ❏ Jeg er pårørende (forælder, ægtefælle/samlever, bedsteforælder, andet)

❏ Jeg arbejder med ADHD ❏ Andet

Udfyldes ved husstandsmedlemskab Antal voksne i husstanden Antal børn i husstanden


33


LOKALAFDELINGER

følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se lokalafdelinger

Arbejdet i lokalafdelingen foregår på frivillig basis - og i fritiden - hvorfor man ikke altid kan forvente at træffe bestyrelsen i

dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.

R E G I O N H O V E D S T A D E N

N O R D S J Æ L L A N D

Formand: Hanne Westh Nicolajsen

Fyrrehegnet 2, 3450 Allerød, tlf. 48 17 16 04

E-mail: nordsjaelland@adhd.dk

et genialt initiativ

Lene Skaarup, kandidatstuderende på Danmarks Pædagogiske Universitet

laver speciale omkring folkeskolens rummelighed. Lene

har brug for ADHD-forældre (fra det ganske land), der vil udfylde et

spørgeskema. Se venligst Nordsjællands hjemmeside for nærmere

information.

adHd og følgelidelser

Vi har en aftale med Ane-Marie Ehrenbjerg i september. Hold øje

med lokalforeningens hjemmeside for nærmere detaljer.

Bedsteforældre-kursus

At være bedsteforældre til et barn med ADHD og være forældre

til forældre med et barn med ADHD er ikke altid helt let. På vores

ADHD-bedsteforældre kursus gives indsigt i, hvad det vil sige at

have ADHD. Der vil også blive givet værktøjer til at tackle forskellige

hverdagssituationer, og der vil være mulighed for at udveksle

erfaringer med andre i samme situation.

Tid og sted: 23. september kl.18.30-21 på Elværket i Frederikssund.

Pris: Gratis for medlemmer, ikke-medlemmer: 50 kr. per person.

Tilmelding:nordsjaelland@adhd.dk med angivelse af navne på del-

tagere samt medlemsnummer. Betaling for ikke medlemmer: på

konto nr. 6301-0007374348 med teksten bedsteforældre og navn(e).

en frivillig forælder til fisketur?

Er der en voksen med fiskeerfaring, der har lyst til at melde sig som

frivillig?

Venlig hilsen Lokalforeningen Nordsjælland

R E G I O N H O V E D S T A D E N

S T O R K Ø B E N H A V N

Formand: Ann-Beth Astrup

Valdemarsgade 18, 1. th., 1665 København V

Tlf. 33 21 61 40

E-mail: oest@adhd.dk

infomøde for voksne over 18 år med adHd og deres pårørende

Kære alle nuværende og kommende brugere af voksengruppen i

Storkøbenhavn. Vi har de seneste år, haft en enorm tilgang af brugere.

Det er vi selvfølgelig utrolig glade for, men reglen om at man må

have en pårørende med første gang man kommer i gruppen gør, at

vi næsten ikke kan være i selv de store lokaler.

Vi oplever også at man som ny kan have mange spørgsmål, som

bedst besvares med en grundlæggende gennemgang af ADHDproblematikken.

For at tilgodese voksengruppen, såvel de nye og

pårørende, vil vi prøve at lave nogle infomøder for nye voksne (over

18 år) som har ADHD, eller tror de kan have det, samt deres pårørende.

På infomødet vil vi fortælle lidt om ADHD og besvare jeres spørgsmål.

Vi vil holde et infomøde ca. hver 2. eller 3. mdr.

35


LOKALAFDELINGER

Du som er voksen og har ADHD, eller tror du har det, er velkommen

til at deltage i vores næste infomøde. Du er velkommen til at have

1 - 2 pårørende med ved mødet

Næste infomøde:

Tirsdag den 18. august kl. 19.00 til 21.30 i Valby Kulturhus.

Tilmelding: birgitten@get2net.dk med navn alder og hvem du tager

med.

Infomøderne er kun for nye, der ikke har været i voksengruppen før.

Netværksgruppe for unge og voksne over 18 år med adHd

Jeg er forældre til en voksen med ADHD, som sammen med psykolog

Jytte Lunding fra Kennedy Centret, har oprettet en gruppe for unge

og voksne over 18 år med ADHD. Vi er frivillige i foreningen. Vores

ide er at tilbyde et fristed, hvor man kan møde ligesindede og have

en mulighed for at tale med andre, der kender de vanskeligheder der

følger af at have ADHD. Der er mulighed for at spørge hinanden om

alt det der er svært i hverdagen, og udveksle erfaring om hvordan

man kan tackle det.

Vi mødes en gang om måneden i Valby Kulturhus på Toftegårds

Plads, tæt ved Valby station. Mødet varer fra kl. 19-21,30. Information

om næste møde finder du nederst på siden. Deltagerne er mellem

18 og 60 år og antallet af deltagere svinger mellem 15-25 pr. gang.

Vi har hver gang et emne, som brugerne selv bestemmer fra gang

til gang, det kan være sociale spilleregler, arbejde, tidsfornemmelse,

alt hvad der har noget at gøre med ens hverdag.

Vi afholder 2 sociale arrangementer om året, et forår og et efterår

med bowling og spisning og. Vi tager også på Bakken i juli og holder

juleafslutning med spisning i december.

Hvis du mener at det er noget for dig eller du kender en som kunne

tænke sig at gøre brug af vores tilbud, skal du tilmelde dig første

gang på mail: birgitten@get2net.dk med dit navn og alder.

Næste møde i netværksgruppen: se www.adhd.dk

at deltage i pårørendemøderne. De afholdes 4 gange om året i Valby

Medborgerhus. På mødet vil dine pårørende have mulighed for at

mødes med andre pårørende, samt at stille spørgsmål og diskutere

forskellige emner.

Første gang dine pårørende deltager, skal de tilmelde sig på: birgitten@get2.net.dk.

Pårørende er også velkommen selvom de ikke har

en som går i netværksgruppe.

Næste pårørendemøde: Torsdag d. 24. september 2009 i Valby Kulturhus

kl. 19 til 21.30.

R E G I O N S J Æ L L A N D

V E S T S J Æ L L A N D

Formand: Lisbeth Gaarde Kofoed

Møllebækvej 5, 4560 Vig, tlf. 25 46 80 20

E-mail: vestsjaelland@adhd.dk

”Medicin og adHd” v/ Ole Sylvester

Tid og sted: Lørdag den 29. august 2009 kl. 13–17, Seminarium

Slagelse, Ingemannsvej 17, 4200 Slagelse

Foredraget omhandler de typer medicin, der bruges i behandlingen

af ADHD. Virkningsmåde vil blive gennemgået, samt baggrunden

for de bivirkninger, der kan ses. Den praktiske gennemførelse af

behandlingen vil ligeledes blive beskrevet. Endelig vil der blive omtalt

medicinsk behandling af de hyppigst ledsagende psykiske vanskeligheder,

der kan ses i forbindelse med ADHD.

Tilmelding: senest 10. august 2009

caféarrangement

Kursusudvalget arbejder på et caféarrangement: ”Mit liv med ADHD”.

Pårørendemøder

Til det arrangement skal vi bruge nogle mennesker, der er gode til

Når du kommer i netværksgruppen er dine pårørende velkomne til at fortælle og har en god historie. Hvis det er dig, eller du kender én, ➠

37


LOKALAFDELINGER

eller har hørt én, vil vi i kursusudvalget meget gerne høre fra dig.

Kontakt: Jens.k@hansen.tdcadsl.dk, tlf.: 57 53 36 21.

R E G I O N S J Æ L L A N D

Ø S T S J Æ L L A N D

Formand: Mikhael Saxtorph,

Humlevej 5, 4600 Køge, tlf. 56 63 47 63

E-mail: oestsjaelland@adhd.dk

Sommerfest

Tid: Lørdag den 22. august

Vi tager fat på efterårsprogrammet med en sommerfest for hele

familien, vennerne, naboerne eller hvem I ellers kunne tænke jer at

dele en dejlig dag med. Ligesom sidste år medbringer alle deres egen

madkurv eller kød til grillen og drikkevarer. Bestyrelsen sørger for

grill, kul, diverse olier og krydderier m.m. Efter vi har spist, drikker vi

den medbragte kaffe, og så inviterer vi på kage. Vi får også besøg

af et par hemmelige gæster, og nu kan I godt begynde at glæde jer.

Tilmelding er nødvendig til: Jannie Nyholm tlf. 40 54 34 56 eller Helle

Norre: 56 27 64 40 senest 20. august.

foredrag ”ernæringsterapi”

v/ Karen Nørby

Tid: onsdag den 9. september

Karen er uddannet ernæringsterapeut, driver et økologisk gartneri

og har udgivet bogen: ”kost og hyperaktivitet ADHD – DAMP”. Karen

vil bl.a. fortælle om kostens betydning for ADHD og beslægtede

diagnoser. Foredraget henvender sig også til unge, der er bange for

at blive overvægtige, få diabetes m.m., så tag endelig de unge med.

Oplysning om tid, sted og pris ved tilmelding til Helle Norre tlf.

56 27 64 40 senest den 7. september.

foredrag ”alvor med et smil, det er min stil”

v/ Dampdrengen Mogens Radmer

Tid: Onsdag den 6. oktober

Mogens Radmer har selv ADHD, han er uddannet pædagog, med

speciale i kommunikation og dramapædagogik og så har han skrevet

den meget roste bog ”Det er bare DAMPDRENGEN i mig.” Han vil

bl.a. tale om ”Hvordan man klarer at fungere i en familie, når man

har ADHD”, ”Hvad jeg har brug for, og hvad min omverden har brug

for”, ”Kommunikation” og ”Latter og masser af kram”.

Denne aften er både for mennesker, der selv har diagnosen, deres

pårørende, sagsbehandlere, skolelærere og pædagoger, der måske

kan lære at forstå deres klienter og elever lidt bedre.

Oplysning om tid, sted og pris v/ tilmelding til Jannie Nyholm tlf.

40 54 34 56 senest den 5. oktober.

For nærmere oplysninger se vores hjemmeside www.adhd.dk/ lokalafdeling

Østsjælland

På bestyrelsens vegne Jannie Nyholm

R E G I O N S Y D D A N M A R K

S Y D J Y L L A N D

Formand: Hanne Andersen

Højgårdsvej 2, 6623 Vorbasse, tlf. 26 20 30 81

E-mail: sydjylland@adhd.dk

Medlemsmøder

Som et nyt tiltag i Sydjyllands område, vil vi efter sommer begynde

at lave medlemsmøder med forskelligt indhold. Vi vil invitere medlemmer

og deres pårørende til en aften med forskellige temaer. Hvis

I har gode ideer til indholdet, vil vi gerne høre fra jer .

39


LOKALAFDELINGER

Den første aften vil være i Esbjerg den 18. august kl. 19.00 til ca.

21.00 med en gæst ude fra. Indholdet, tid, sted og tilmelding: se

hjemmesiden, www.adhd.dk

voksencafe i vejen

Sted: Østergade 2, 6600 Vejen (HUSET)

Tid: Sidste mandag i hver måned. kl. 19.00-21.30 (husk sommerferie

i juli måned)

Bare mød op eller kontakt Hanne Andersen på mail eller telefon.

Sydjyllands nye bestyrelse

Formand: Hanne Andersen

Rugbjergvej 60, 6623 Vorbasse

Tlf.: 26 20 30 81

Email: sydjylland@adhd.dk

Næstformand: June Marcussen

Plantagevej 16A, 6710 Esbjerg V.

Tlf.: 24 63 98 40

E-mail: june-marcussen@esenet.dk

Kasserer: Jens Peter Ravn

Risbøge 18, 6640 Lunderskov

Tlf. 75 55 91 33

E-mail: jens.peter.ravn@3s.dk

Bestyrelsesmedlem: Lone Nyborg

Stadionvej 72, 6000 Kolding

Tlf: 30 70 78 92

E-mail: b.nyborg@yahoo.dk

Bestyrelsesmedlem: Pia Frederiksen

Kringsvænget 4, 6000 Kolding

Tlf.: 60 69 45 22

E-mail: fam_frederiksen@city.dk

Bestyrelsesmedlem: Bo Dæncker

Bispevænget 40

6000 Kolding

Tlf. 22 27 39 86

E-mail: daencker@mail1.stofanet.dk

Bestyrelsesmedlem: Eva Bonderup Lomholt

Tjørnevænget 23

6064 Jordrup

Tlf. 61 76 78 48

E-mail: eva.lomholt@stofanet.dk

Føler du dig alene i paragrafjunglen, så

klik ind på www.adhd.dk under menupunktet

Social indsats under menupunktet

Barn – Ung - Voksen

R E G I O N S Y D D A N M A R K

S Ø N D E R B O R G

Formand: Brian Iversen

Langballe 38, 6400 Sønderborg, tlf. 28 91 14 82

E-mail: soenderborg@adhd.dk

vi ønsker alle en god sommer

Der endnu ikke noget helt fast på programmet. Vi arbejder med

forskellige forslag til foredrag og andre ting, og måske dukker vi op

på Kulturnatten. Følg med på Sønderborgs lokale side hos ADHDforeningen.

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

M I D T - V E S T J Y L L A N D

Formand: Tove Schmidt

Linåvænget 25, 7451 Sunds, tlf. 97 14 16 61

E-mail: vest@adhd.dk

Baboon city

Fredag den 15. maj mødtes vi 35 forældre og børn til en hyggelig

aften i Baboon City i Herning. Der blev leget og snakket i alle 4 timer,

og børn og voksne havde en dejlig aften med fælles mad og intense

væddeløb på motorcykler og varme oplevelser i sumodragter! Tak

til forældregruppe Herning for invitation til dette arrangement.

Hvis du ikke synes, at du har hørt om ovennævnte arrangement, så

er det fordi, du ikke er tilmeldt foreningsmailen. Send jeres mailadresse

til: vest@adhd.dk, så er I med på mailingslisten næste gang,

der arrangeres et lignende arrangement.

Kurser

Der er lige nu spændende kurser i støbeskeen til efteråret - hold øje

med posten og hjemmesiden!

Midt-Vestjylland ønsker god sommer!

er du flyttet...

Husk at oplyse din nye

adresse til

ADHD-foreningen

på tlf. 70 21 50 55 eller

e-mail: info@adhd.dk

Du kan også sende din

flyttemeddelelse til:

ADHD-foreningen,

Rugårdsvej 101,

5000 Odense C

41


LOKALAFDELINGER

R E G I O N N O R D J Y L L A N D

N O R D J Y L L A N D

Formand: Ulla Henriksen

Pilevænget 9, 9362 Gandrup, tlf. 22 18 00 55

E-mail: nord@adhd.dk

Opstart af ny forældregruppe i aalborg

Gruppen stattede op mandag den 15/6 2009, i De Frivilliges Hus,

på 1. sal.

Forældregruppen er for forældre med børn/unge med ADHD og er

en slags ”frikvarter” for mor og far, hvor I kan mødes med ligestillede

og få/give gode råd og idéer til de ting, der er svære derhjemme.

Man mødes én gang om måneden, og de første 3 gange vil der være

en tilstede fra bestyrelsen, som tovholder, som sørger for det praktiske.

Gruppen skal overtage disse poster efterhånden, selvfølgelig

i samarbejde med bestyrelsen.

Sommerudflugt

ADHD-nord arbejder på indbydelsen til den årlige sommerudflugt,

som I vil modtage i løbet af sommerferien, men sæt allerede nu et

STORT X i kalenderen den 22/8 2009.

frivilligmarked i aalborg

Igen i år er ADHD-nord med på det årlige Frivilligmarked i Aalborg, så

kig forbi Gl. Torv lørdag den 29/8 2009 mellem kl. 11 og 15 og få en

uforpligtende snak med bestyrelsen, se vores stand med materialer

osv. fra foreningen.

www.adhd.dk

adHd-nord event i Jesperhus

Søndag den 30/8 2009 vil ADHD-nord være at finde i Jesperhus

Blomsterpark, med vores stand med materialer osv. Sebastian Klein

har et arrangement, og han kommer efterfølgende til vores stand

og giver autografer, så tag familien med i Jesperhus Blomsterpark.

Læs mere på side 6 her i bladet.

Kursus for bestyrelsen

Bestyrelsen har været på 2 aftenkurser i rekruttering af frivillige.

Tine Hedegaard fra ADHD-foreningens sekretariat hjalp os godt i

gang med at få lavet materialer osv. til rekruttering af nye frivillige.

Hold øje med vores hjemmeside: www.adhd.dk under Nordjylland.

Venlig hilsen

Ulla Henriksen, formand

Mange

bække små...

ADHD-foreningen vil gerne

takke alle, som har støttet

foreningens arbejde med et

økonomisk bidrag eller en

gave. TAK!

Har du lyst til at ”tale”

med andre i vores ADHD forum?

Kig ind på www.adhd.dk

og tryk på linket,

der hedder samtalefora.

Her har du mulighed for at tale

med andre i samme situation.

43


OM LOKALAFDELINGER

ADHD-FORENINGEN

følg adHd-foreningens din fagråd lokalafdeling på www.adhd.dk - se lokalafdelinger

adHd-foreningens

Adm. overlæge Jan Jørgensen

Arbejdet i lokalafdelingen foregår på frivillig basis - og i fritiden - hvorfor man ikke altid kan forvente hovedbestyrelse

at træffe bestyrelsen i dagti-

Adm. overlæge Jørgen merne. Achton Mails Nielsen

Jette Myglegaard

besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.

Jan Høj Sørensen

Pædagogisk konsulent Inger-Lis Jepsen

Mette Peetz-Schou

Børneergoterapeut Birgitte Flindt Pedersen

Kaj Pedersen

Ulla Henriksen

Overlæge Niels Rasmussen

N O R D J Y L L A N D

Tove Schmidt

Formand for ADHD-foreningen Jette Myglegaard

Kirsten Sjelborg Hansen

Formand: Ulla Henriksen

Pilevænget 9, 9362 Gandrup, tlf. 22 18 00 55

Jens Peter Ravn

E-mail: nord@adhd.dk

Ann-Beth Astrup

Tine Hedegaard

Mikhael Saxtorph

L O K a L a f d e L i N g e R

R E G I O N H O V E D S T A D E N

Bornholm

Formand Birthe Paulsen

Kuregårdsvej 13

3781 Klemensker

Tlf. 5696 6254

Nordsjælland

Formand Hanne Westh Nicolajsen

Fyrrehegnet 2

3450 Allerød

Tlf. 4817 1604

Storkøbenhavn

Formand Ann-Beth Astrup

Valdemarsgade 18, 1. th.

1665 København V

Tlf. 3321 6140

R E G I O N S J Æ L L A N D

Lolland, guldborgsund

og vordingborg

Formand Jens Dybdahl

Kærstrupvej 1

4960 Holeby

Tlf. 4126 2745

Næstved, fakse og Stevns

Formand Pia Bakkegaard

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk

4700 Næstved

Tlf. 5088 9870

vestsjælland

Formand Lisbeth Gaarde Kofoed

Møllebækvej 5

4560 Vig

Tlf. 2546 8020

Østsjælland

Formand Mikhael Saxtorph

Humlevej 5

4600 Køge

Tlf. 5663 4763

R E G I O N S Y D D A N M A R K

fyn

Formand Kirsten Højsgaard Fogh

Margrethes Allé 4

5250 Odense SV

Tlf. 6613 2869

Sydjylland

Formand Hanne Andersen

Højgårdsvej 2

6623 Vorbasse

Tlf. 2620 3081

Sønderborg

Formand Brian Iversen

Langballe 38

6400 Sønderborg

Tlf. 2891 1482

Sønderjylland

Formand Vibeke Jo Frank

Søndervej 17

6270 Tønder

Tlf. 2970 4032

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

Midt-vestjylland

Formand Tove Schmidt

Linåvænget 25

7451 Sunds

Tlf. 9714 1661

adHd-foreningens

formandskab

Formand Jette Myglegaard

Næstformand Jan Høj Sørensen

Midt-Østjylland

Formand Gitte Laugesen

Rådmandsvej 24

8700 Horsens

Tlf. 2690 5073

R E G I O N N O R D J Y L L A N D

Nordjylland

Formand Ulla Henriksen

Pilevænget 9

9362 Gandrup

Tlf. 2218 0055

gUU/gUa

Kontakt

mail@guu-gua.dk

45

More magazines by this user
Similar magazines