ADHD-bladet nr. 3, 2009 - ADHD: Foreningen

nummer 3 | juni/juli 2009 | ADHD-foreningen
Nye og anderledes
forældrekurser
side 8
Konference
side 7

LEDEREN
aNNONcetegNiNg
dansk Blad Service apS
Vestergade 11 A, Postboks 16,
5540 Ullerslev, tlf. 70 70 12 25
info@danskbladservice.dk
– hvortil alle spørgsmål
vedr. annoncer bedes rettet
Udgivet af
ADHD-foreningen
Rugårdsvej 101 . 5000 Odense C
Tlf.: 70 21 50 55 . Fax: 63 13 42 60
E-mail: info@adhd.dk . www.adhd.dk
KONtORtid:
Mandag - fredag 10-12 og 13-15. Onsdag lukket.
RÅdgivNiNg:
Telefon: Socialrådgiver Lotte Baun tirsdage og
fredage kl. 15-18 på tlf. 53 11 21 68
Mail: Socialrådgiver Henning Mouridsen på
adressen: socialrdg@adhd.dk
fORMaNdSKaB
Formand Jette Myglegaard
E-mail: formanden@adhd.dk
Tlf. tid for medlemmer på
tlf. 21 14 25 27 kl. 18-20
25. august, 27. oktober, 15. december
Næstformand Jan Høj Sørensen
Tlf. tid for medlemmer på
tlf. 40 13 94 92 kl. 18-20
30. juni, 29. september, 24. november
aNSvaRSHaveNde RedaKtØR
Anne Worning
dagLig RedaKtØR
Anja Jakobsen
Redaktionen modtager gerne artikler til bladet
på mail: redaktionen@adhd.dk
Artiklerne i bladet står for forfatternes egen
regning og udtrykker ikke nødvendigvis
redaktionens eller foreningens holdning.
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere
i indsendt materiale og til at publicere
udvalgte artikler på ADHD-foreningens hjemmeside:
www.adhd.dk
tRyK
Glumsø Bogtrykkeri A/S
ISSN 1604-1186
Oplag: 5900
deadLiNe for blad nr. 4/2009
28. juli 2009.
Udkommer september/oktober
adHd StÅR fOR
Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
Diagnosen findes i det amerikanske
diagnosesystem DSM-IV. ADHD
indebærer, at der er afvigelser inden
for områderne opmærksomhed, aktivitet
og impulsivitet.
Informationer om foreningen –
se side 45.
Forsidefoto:
Ud af mørket
Foto: Modelfoto
nummer 3 | juni/juli 2009 | ADHD-foreningen
Nye og anderledes
forældrekurser
side 8
Konference
side 7
Jette Myglegaard,
formand
Globaliseringen er over os. I dagens Danmark er ordet globalisering et af de
ord, der hitter hver eneste dag i medier, og alle steder hvor mennesker er samlet.
ADHD er, som jeg tidligere har været inde på, heller ikke afgrænset af hverken
sprog, møntenhed, kultur eller politisk overbevisning. ADHD behøver ikke
vise pas ved grænseovergangene. ADHD er allestedsnærværende med alt,
hvad det indebærer. Det giver derfor også god mening at samle kræfterne for
at bedre vilkårene for mennesker med ADHD.
Det er derfor også med stor glæde og en vis stolthed, at vi nu kan præsentere
ADHD Europe. Fra Danmark har vi konstruktivt deltaget i opstarten af
samarbejdet med de øvrige europæiske lande siden et ydmygt møde i en lobby
i Dublin i 2005. Her var en anden konference målet for fremmødet, men samhørigheden
blandt organisationerne gjorde hurtigt klart, at ADHD har brug
for en stærk og samlet stemme i Europa. Arbejdet har pågået siden med opbygningen
af organisationen og legalisering af organisationen i EU.
I april 2008 blev organisationen officielt stiftet med 12 medlemslande, og
i oktober samme år lanceredes hjemmesiden: www.adhdeurope.eu. I 2009 er
der 27 medlemmer fra 19 lande. På den 2. Internationale konference i Wien i
maj, var ADHD Europe repræsenteret med en meget velbesøgt stand. Der var
1700 deltagere på konferencen, og rigtig mange var forbi standen og fik en
folder om organisationen. Samtidig var det lykkedes for en arbejdsgruppe at
færdiggøre en undersøgelse blandt medlemsorganisationerne om diagnosticering
og behandling af ADHD. Flot arbejde som viser noget om udbredelsen
og om forskelle i problemstillingerne landene imellem. Endelig blev der skabt
kontakt til yderligere 3-4 lande, som vil blive nye medlemmer indenfor kort
tid. Med udsigt til at nå en repræsentation på op til 23 lande er ADHD Europe
en meget stærk paraplyorganisation. Formålet er at forsvare og forbedre rettighederne
for mennesker berørt af ADHD gennem større offentlig bevidsthed
om ADHD og gennem påvirkning af beslutningstagerne i EU.
Allerede i 2005 færdiggjorde pionererne i organisationen et såkaldt Green
Paper on improving Mental Health, (forslag til regeringen om optimal indsats
i forhold til ADHD). Lige nu arbejdes der i ADHD Europe på at lave en konference/høring
i EUparlementet, som forventes at kunne finde sted tidlig efterår
2010.
Viden og opmærksomhed er to meget vigtige ingredienser, når det handler
om forbedring af forholdene for mennesker med ADHD. ADHD Europe gør et
stort arbejde her, og kan vi få lidt politisk medvind via vores deltagelse i EU
her, er det bestemt kærkomment.
Hvad angår opmærksomhed, er der også her skabt rammer for en fælles
indsats i Europe. Uge 39 er udnævnt til ”Awareness Week” (ADHD-ugen) i hele
Europa, hvilket betyder, at der overalt vil være aktiviteter, der øger opmærksomheden
på ADHD.
Har du tænkt dig at bidrage med selvstændige aktiviteter i ADHD-ugen, så
fortæl os gerne om det på: info@adhd.dk
Du er også velkommen til at kontakte din lokalforening: se www.adhd.dk
Hav en rigtig god sommer.
I N D H O L D s f O r t e g N e L s e
Kontingentindbetaling 2009 .................................4
Nyt fra foreningen..........................................................5
Sebastian, Chapper og ADHD ................................6
Konference • Noget særligt til kaffen ...........7
Forældrekurser ..................................................................8
Direktørens klumme ..................................................11
En mor fortæller ............................................................12
Læsehesten .......................................................................15
Den kommunale sagsbehandling ...................17
Man skal ikke tro en ugle er en papegøje .19
ADHD Ugen .......................................................................20
Fra tanke til succes ......................................................21
De sociale sider ..............................................................22
Blandede bolcher ..........................................................25
Det skrev avisen.............................................................27
Vanskeligheder i skolen kan afhjælpes .......29
Tips til teenagere ..........................................................31
Unge i døgnkontakt med kommunen ........31
GUU/GUA ............................................................................33
Opdatering af medlemsinformationer ......33
Lokalafdelinger ...............................................................35
ADHD-foreningen ........................................................45
3

4 KONTINGENTINDBETALING 2009
Kontingentindbetaling 2009
Støt op om ADHD-foreningen:
betal dit medlemskontingent via betalingsservice
Besøg os på www.adhd.dk
Ved at anvende Betalingsservice støtter du foreningens generelle
arbejde og bidrager til økonomiske besparelser.
Sådan gør du:
• Find dit medlemsnummer frem,
det står på bagsiden af bladet.
• Find dit reg.nr. og konto nr. frem
Det står på dankortet.
• Gå ind på www.adhd.dk
• Klik på betalingsservice-billedet (til højre)
• Udfyld formularen
• Tryk på send
• Kvittering vises straks, print den evt. ud.
Vi takker på forhånd for din hjælp.
Med venlig hilsen
ADHD-foreningen
Besøg os på www.adhd.dk

NYT FRA FORENINGEN
Ring til formandskabet
ADHD-foreningens medlemmer har en
direkte hotline til formandskabet. Den
sidste tirsdag i måneden fra kl. 18 til 20
kan medlemmer ringe til hhv. formand
for ADHD-foreningen, Jette Myglegaard,
og næstformand Jan Høj Sørensen.
Se telefontiderne og telefonnumrene
på side 3 her i bladet.
ADHD-foreningen er blevet meldt ind
i ADHD-Europe. ADHD-Europe er en
europæisk non-profit forening, grundlagt
i april 2008.
Foreningens hovedformål er at
forsvare og udvide rettighederne for
mennesker, der er berørt af ADHD og
at hjælpe til med at forbedre deres livskvalitet.
ADHD-Europe ønsker at øge
den offentlige bevidsthed om ADHD
og påvirke de europæiske beslutningstagere
på vegne af mennesker med
ADHD.
ADHD-Europe søger at gøre dette
gennem forebyggelse af stigmatisering
og diskriminerende praksis
og gennem fremme af inkluderende
praksis inden for områderne: medicin,
familie, skole og arbejde på tværs af
Europa.
ADHD-Europe er initiativtager til
den europæiske ADHD Awareness
Week. Læs mere på side 20
her i bladet.
Den danske ADHD-forening blev
meldt ind i ADHD Europe maj
2009.
Besøg ADHD Europes hjemmeside:
www.adhdeurope.eu
Det mener ADHD-foreningen
Foreningens politikpapir er nu tilgængeligt
på ADHD-foreningens hjemmeside: www.
adhd.dk under menupunktet ”Foreningen” .
Uddrag fra politikpapiret:
• Se mennesket før diagnosen
• ADHD er et livslangt handicap
• Basale menneskelige kompetencer
• Større kapacitet i udredning og behandling
Sådan skriver Trygfonden i nyhedsarkivet
på trygfonden.dk den 16. april 2009
Livet i en familie med ADHD-ramte børn
kan være præget af stress og konflikter.
På grund af ADHDen kan børnene være
urolige og have koncentrationsvanskeligheder.
Med støtte fra TrygFonden vil
ADHD-foreningen nu lave kurser for
• ADHD berører hele livet og er sektoroverskridende
• Opbygning af viden om ADHD og formidling
Klik ind på adhd.dk og se, hvad foreningen
mener om ovenstående emner.
Familier med børn med ADHD får hjælp til at
gøre hverdagslivet mindre stresset
forældre til børn med ADHD. Kurserne
skal gøre hverdagen mindre konfliktfyldt
og give forældrene en rolle, der
er mere konstruktiv end den, de har i
stressede situationer.
Læs mere: www.trygfonden.dk
Læs også om projektet i ”Direktørens
klumme” side 11, blad 2/2009.
5

6 SEBASTIAN, CHAPPER OG ADHD
sebastian, Chapper og ADHD
- i Jesperhus Blomsterpark, den 30. august 2009
Sebastian Klein og Chapper giver den
gas i det sygeligt seje cirkus show i Jesperhus
Blomsterpark den 30. august
2009 – og ADHD-foreningen er med. Det sygeligt seje cirkus
show
byder på Chappers enestående beatbox-skole,
og Sebastian Klein holder
styr på tropperne, mens børn, komik og
levende dyr går op i en højere enhed. Der
er med andre ord garanti for fantastisk
underholdning, ømme lattermuskler og
mulighed for at støtte ADHD-sagen.
Sebastian Klein informerer om ADHD
fra scenen og besøger efterfølgende
Både børn og voksne er garanteret
latteranfald, når Sebastian
Klein og hans ven Chapper folder
sig ud i det ”Sygeligt seje cirkus
Show” - en blanding af musik,
dans, trylleri og komik - i Jesperhus
Blomsterpark til august.
Blomsterparken oplever øget
goodwill, når foreninger som
ADHD-foreningen er med på sidelinien
med indsamling og information.
Lokalafdeling Nordjylland
ser frem til dagen.
Af Signe Skovgaard Schmidt.
Foto: www.sebastianklein.dk
Når ADHD-foreningens ambassadør Sebastian
Klein og hans ven Chapper, kendt fra
børne-TV, går på scenen i Jesperhus Blomsterpark,
søndag den 30. august kl. 14.00, for
at underholde med ”det sygeligt seje cirkus
show”, deltager ADHD-foreningen med en
indsamling og en informationsstand, som
lokalafdeling Nordjylland står for.
ADHD-foreningens stand.
Jesperhus Blomsterpark er Skandinaviens
største blomsterpark med
underholdning for hele familien. Der
er mulighed for at bo i Feriecentret eller
besøge fx blomsterparken, junglezoo,
legelandet og 4D-biografen. Læs mere
om Jesperhus Blomsterparks tilbud på
www.jesperhus.dk
Direktør for Jesperhus Blomsterpark Peter
Overgaard fortæller, at blomsterparken tidligere
har haft koblet velgørende formål på
deres arrangementer, og at de kan mærke
en øget goodwill i kølvandet på et sådant
arrangement:
”Vi har tidligere haft en aftale med Røde
Kors i forbindelse med et arrangement. Foreningerne
får en god opmærksomhed, og for
os kommer der goodwill ud af det. Vi håber
naturligvis, at foreningens medlemmer vil
besøge parken på dagen,” siger han.
Også Sebastian Klein ser frem til en god
dag i Blomsterparken:
”Vi forventer en god dag i Jesperhus med
en masse skæg og spas. Og så håber vi, at
der kommer rigtig mange mennesker, så
vi kan få sat fokus på ADHD og ikke mindst
ADHD-foreningens store arbejde.”
I lokalafdeling Nordjylland er man klar med
informationsstanden. Lokalafdelingen har
god erfaring, da de, i de sidste fire år, har
deltaget med en informationsstand på Frivilligmarkedet
i Ålborg - med succes, fortæller
formand for lokalafdelingen Ulla Henriksen:
”Folk kommer forbi til en snak og får materialer.
Vi sælger merchandise som fx ADHD
nøglesnorene og Hugo musemåtterne og
står til rådighed for en snak. Nogle smiler,
tager et bolsje og går videre, mens andre
spørger ind til, hvad vi er for nogle, andre
efterlyser materiale - en god skole eller andet.
Der er stor interesse,” siger Ulla Henriksen og
regner med, at interessen for information
også vil være stor i Jesperhus Blomsterpark.
Bestiller man som medlem et ophold i
Jesperhus Feriepark, får man kr. 100,00 i rabat,
og Jesperhus sponserer desuden kr. 100,00
til ADHD-foreningen hver gang, der laves
en booking.
Benyt bookingkoden: 4039 på Jesperhus
Blomsterparks hjemmeside: www.jesperhus.dk

TILMELD DIG TIL KONFERENCEN • NOGET SÆRLIGT TIL KAFFEN
tilmeld dig ADHD-foreningens konference
Husk, du stadig kan tilmelde dig ADHD-foreningens
konference den 3.-4. september
2009 på Hotel Nyborg Strand. Tilmeld dig
på: www.adhd.dk
Hovedoplægsholdere
adHd genom livet (Oplægget
simultantolkes) v/ christopher
gillberg (Se)
Christopher Gillberg
Professor i børne- og ungdomspsykiatri
og overlæge ved den børneneuropsykiatriske
klinik ved Universitetet i Gøteborg.
Professor Gillberg har modtaget mange
nationale og internationale udmærkelser for
sin forskning i sammenhængen mellem hjernefunktioner
og adfærd, og han regnes for en
international kapacitet inden for fagområdet.
Noget særligt til kaffen – george
Clooney eller hvad med en Armani?
ADHD-foreningen har netop indledt et
samarbejde omkring kruset fra ”Whatever
It Takes”, en helt unik velgørenhedsorganisation,
der står bag indsamlingen af kunstværker
fra frontfigurer inden for alle områder:
film, musik, sport, litteratur, Nobels fredsprismodtagere,
kongelige, osv.
Konceptet bag krusene er enkelt, men
giver mening - hver bidragsyder donerer
et symbol på håb for fremtiden i form af et
lille kunstværk. Værkerne skaber ”Whatever
ItTakes” produkter - merchandise med betydning.
Produkterne er etisk fremstillet og sælges
for at rejse midler til velgørende formål.
Formål, som er bestemt af bidragsyderne.
Udover kunstværket lægger bidragsyderne
tydeligt navn til produktet for at skabe
opmærksomhed omkring kampagnen og
derigennem at støtte salget. Målet er at
rejse minimum $3 millioner over tre år til at
finansiere velgørende projekter i udviklingslandene,
beskyttelsen af miljøet og andre
velgørende projekter.
Klik ind på webbutikken:www.adhd.dk,
young adult Outcomes of
children with adHd: Lessons
from the Mta Study v/ Peter
Jensen (US)
Peter Jensen (US)
Dr. Peter Jensen er direktør for The REACH
Institute i New York. Her har man fokus på
at skabe sammenhæng mellem forskning
og praksis og på implementeringen af ’bestpractice’
blandt sundhedsprofessionelle, forældre,
skoler m.m. Dr. Jensen har tidligere
været ansat ved The National Institute of
Mental Health (NIMH), hvor han havde hovedansvaret
for det banebrydende MTA-studie.
Børn og unge med adHd – venskaber
og kærester v/ anne
vibeke fleischer
Anne Vibeke Fleischer
Specialist i børneneuropsykologi. Arbejder
og vælg det krus, der har et budskab, som
passer til dig.
Prisen er 169,95 kr., og fortjenesten går
ubeskåret til ADHD-foreningens arbejde.
Læs mere på www.whateverittakes.org
dels som privatpraktiserende og dels på
Hvidovre Hospital.
foredrag: Jeg kunne, hvad jeg
ville! v/ Peter Mygind
Peter Mygind
Uddannet skuespiller på Statens
Teaterskole. Foruden at
have medvirket i over 170 TV-shows, har han
også indspillet flere film - f.eks. ”Babyboom”,
”Et Rigtigt Menneske”, ”Flyvende Farmor”, og
”Flammen og Citronen”. For sin medvirken i
sidstnævnte modtog Peter Mygind den 26.
februar 2009 en Zulu Award i kategorien
bedste mandlige birolle.
Se det fulde program og tilmeld dig konferencen
på www.adhd.dk
Tak for kaffe! Krusene rummer 455 ml og
leveres i en smuk, sort æske. Tåler desuden
både opvaskemaskine og mikrobølgeovn.
7

8 FORÆLDREKURSER
SE HER: TILBUD TIL ALLE FORÆLDRE TIL BØRN MED ADHD
ADHD-foreningen tilbyder
nye og anderledes
forældrekurser
i efteråret 2009
Som noget nyt forsøger vi i
efteråret at udbyde en række
nyudviklede kurser for forældre.
Fordi ADHD i familien er
en stående udfordring, som
ikke kan fikses eller overstås,
præsenterer vi kurser, hvor
der sættes fokus på familien
som enhed, og hvor familien
skal arbejde aktivt med de
processer, som via ADHD i
perioder kan dominere familielivet.
Kurserne udbydes i perioden september
til december og supplerer de kurser,
vi allerede har udbudt i kursusprogrammet.
Du kan allerede nu søge din
sagsbehandler om økonomisk støtte
til kurserne i henhold til servicelovens
§41.
En samlet kursusfolder over alle
efterårets aktiviteter - også flere kurser
for nydiagnosticerede - udkommer
med det blad, der udkommer i september.
Indtil da kan I holde øje med hjemmesiden
for yderligere informationer
og tilmelding.
far, mor og børn -
når forældrenes
perspektiver på adHd
er forskellige
Kursus nr. e 1209
Før ADHD-diagnosen stilles, har familien ofte
været i en langvarig belastende situation,
hvor forældrenes forskellige forståelse af barnet
og barnets reaktioner har ført til interne
irritationer og konflikter mellem far og mor.
At diagnosen stilles kan dæmpe disse naturlige
diskussioner, men det er ikke sikkert, at
viden om diagnosen afhjælper de forskellige
blik og forståelser af barnets problematikker
og vanskeligheder. Samtidig er det helt sikkert,
at en ADHD-diagnose skal håndteres på
hver dag på måder, som kræver, at forældrene
kan samarbejde positivt – også selv om de har
en forskellig forståelse eller blik på barnets
vanskeligheder.
Dette kursus sætte fokus på, hvordan
forældrenes forskellige blik på barnet kan
anvendes positivt og konstruktivt
Målgruppe: Forældre til børn med ADHD.
Formål: At arbejde med, hvordan forældrenes
forskellige blik på barnet kan anvendes
positivt og konstruktivt som en ramme for
at rumme forskellighed på en måde, som
tjener familiens trivsel. Alle forældre skal
bringe konkrete handlingsaftaler med hjem.
Forberedelse: Både far og mor skal forberede
sig på at fremlægge deres eget syn
og egne reaktioner på barnet og barnets
vanskeligheder.
Metode: Der skal arbejdes procesorienteret
med først og fremmest at få kortlagt de
forskellige perspektiver på barnets opførsel.
Dernæst skal der arbejdes med, hvordan disse
forskellige perspektiver kan anvendes sammen
uden at skabe konflikter mellem far
og mor, og endelig skal der arbejdes med
fordeling af ansvar: hvad bestemmer mor,
hvad bestemmer far og hvad er vigtigt, at
der skabes enighed om.
Underviser: Pernille Brok
Kursusdata: Lørdag den 24. oktober med
opfølgningsdag lørdag den 7. november
2009 i Århus
Pris: 3.000 kr. inkl. forplejning.
adHd som et vilkår
for hele familien
Kursus nr. e 1309
Forskning viser, at ADHD har tendens til familiemæssig
ophobning på grund af arvelighed,
og det betyder i praksis, at hvis mor eller
far har ADHD, så er der stor sandsynlighed
for, at et eller flere af børnene også har det.

FORÆLDREKURSER
Samtidig er det ofte sådan, at børnene diagnosticeres,
før forældrene overvejer, om de
også skal have en diagnose. Det kan være vanskeligt
for familier med ophobning af ADHD
at håndtere de daglige udfordringer på bedst
mulig måde. Derfor har dette kursus fokus på,
hvordan forældre, der selv har ADHD, bedst
kan håndtere deres egen ADHD i forhold
til opdragelse og omsorg af deres børn
med ADHD. Hvordan kan familiens særlige
kompetencer beskrives, og hvordan
kan de positivt anvendes, når en familie
med ADHD skal fungere som et system,
der kan fungere i en dagligdag, som ofte
kræver megen planlægning og struktur?
Målgruppe: Forældre i familier, hvor
mindst en af de voksne og et af børnene
har ADHD.
Formål: At anvende og udvikle viden fra
familier med ADHD, som kan anvendes produktivt
til at skabe de bedste udviklingsbetingelser
for hele familien.
Forberedelse: Alle i familien skal tænke
over, hvordan deres familie ser ud som
system – hvad fungerer godt, hvordan undgås
kaotiske situationer, og hvad er det, som
går galt, når situationerne alligevel udvikler
sig negativt?
Metode: Kurset er organiseret som en
form for fremtidsværksted, hvor første del
handler om at tydeliggøre de særlige vanskeligheder,
som familierne oplever. Dernæst
skal alle de konkre-te handlinger – det
familier allerede gør – kortlægges. Sidste
TILLÆG TIL
KURSUSKATALOG 2009
ADHD-foreningens kursuskatalog 2009
fase består af to dele: først skal ønskerne
italesættes – hvordan ville familierne ønske
det så ud? Dernæst skal der produceres idéer
til, hvordan disse ønsker kan opfyldes. Alle
familier skal som afslutning vælge tre muligheder
for at skabe forandringer, som kan
omsættes i den konkrete dagligdag.
Underviser: Jenny Bohr
Kursusdata: 3 lørdage i København: 26. september,
31. oktober, 28. november 2009, alle
dage 10-16
Pris: 4.500 kr. inkl. forplejning
det værste de kan sige er:
”tag dig dog sammen…”
Kursus nr. e 1409
Familier med ADHD er også familier med
konflikter – ofte flere end gennemsnittet.
At tilrette-lægge sit familieliv struktureret
og i faste rammer er en betydelig hjælp til
at minimere og styre disse konflikter. Men
i takt med, at børnene bliver større, kræver
beslutninger om struktur, regler og faste
rammer større og større aktiv demokratisk
deltagelse af børnene. At samarbejde med
9
➠

10 FORÆLDREKURSER
teenagebørn kan ofte være en stor udfordring
og at samarbejde med teenagebørn,
der har ADHD er en endnu større udfordring.
Derfor har dette kursus fokus på, hvordan
forældre kan udvikle idéer og tilgange til
at etablere samarbejdsmodeller med deres
store børn, så børnene også selv kan udvikle
ejerskab til de strukturer i hverdagen, som
de har brug for. Og på den måde udvikle
børnenes kompetencer til at håndtere deres
egen ADHD på måder som er hensigtsmæssige
for dem selv, men også for andre. Hvor
skal forældrene opstille rammer, og hvor skal
børnene inddrages, være medbestemmende
eller selvforvaltende?
Målgruppe: Familier med børn mellem 12
og 16 år, der har ADHD. I kurset indgår forældre,
børn med ADHD og søskende over 10 år.
Formål: Kursets formål er at etablere rammer
for at skabe produktive og konstruktive
samarbejdsformer mellem forældre og større
børn, så familiedemokratiet får en reel chance
– også i familier med ADHD, og også når
puberteten nærmer sig eller er en realitet.
Forberedelse: Familiens deltagere skal
være indstillet på at trække i arbejdstøjet
og gennem en fælles indsats skabe resultater,
der øger familiens trivsel i det daglige.
Metode: Et familiekursus, hvor der sættes
fokus på, hvordan familier med store børn
med ADHD (12–16 år) arbejder sammen for
at håndtere dagligdagens udfordringer, og
for at introducere til samarbejdsmønstre, der
kan tilgodese særlige behov og demokratiske
processer på samme tid. Hele familien skal
samarbejde, men der arbejdes i grupper af
børn, søskende og forældre. Kurset forløber
over 2 dage med 1-2 mdr. mellemrum.
Undervisere: Pernille Brok og Maja Lundemark
Kursusdata: 2 lørdage i Århus: 3. oktober og
14. november 2009
Pris: 3.000 kr. pr. familiemedlem (inkl. forplejning).
Hvert familiemedlem skal tilmeldes.
Børn, unge og
sociale relationer
Kursus nr. e 1509
Mange børn oplever sig selv som ensomme,
og det gælder i særdeleshed for børn og
unge med ADHD. At opleve sig selv som
ensom kan hænge sammen med at se sig
selv som anderledes end andre, men det kan
også hænge sammen med vanskeligheder
med etablere betydningsfuld kontakt til
andre. Børn og unge kan godt opleve sig
som ensomme, selvom de tilsyneladende
er en del af en gruppe. Uanset årsager til
følelsen af ensomhed er det nødvendigt at
barnet/den unge kan skabe, indgå og forstå
sociale relationer med andre. Det er faktisk
en ganske kompliceret proces og kræver en
række færdigheder, som er rigtig svære for
børn og unge med ADHD. Samtidig skifter
det sociale omdrejningspunkt fra forældre
til venner som børnene vokser, og derfor kan
det være nyttigt at understøtte og udvikle de
store børns færdigheder i at begå sig socialt.
Men hvordan kan man som forældre være
hjælpsom i denne proces?
Kurset er et tilbud til forældre om at få
udviklet egne idéer til at understøtte deres
børns og unges sociale kompetencer ud fra
konkrete eksempler fra praksis.
Målgruppe: Forældre, som ønsker inspiration
til at styrke deres børns sociale relationer.
Formål: Kursets formål er at give eksempler
på, hvilke tiltag der findes på området,
og hvilke man som forælder kan være med
til at iværksætte for at støtte etablering af
de sociale kompetencer.
Forberedelse: Deltagerne skal være parate
til at arbejde proaktivt med forskellige
metoder til at styrke deres børns evner til
at skabe sociale relationer og udvikle sociale
færdigheder.
Metode: Der tages afsæt i, hvilke vanskeligheder
og behov forældrene til de store
børn oplever, og underviseren gennemgår
et konkret projekt – KOMNU, hvor formålet
netop har været en udvikling af sociale færdigheder.
Projekt og deltagererfaring sættes
i spil og konkrete forslag til handling
produceres.
Undervisere: Tinna Boeriths Laustsen og
Jenny Bohr.
Kursusdata: weekendkursus i København,
fredag den 13.–søndag den 15. november
2009
Pris: 4.500 kr. inkl. overnatning og forplejning.
Konflikthåndtering
i familier ii
Kursus nr. e 1609
Hvordan kommer man til at rumme konflikter?
Kan man træne sin egen tålmodighed og
forståelse, når man står midt i orkanens øje?
Kurset arbejder med at skabe et dybere
kendskab til konflikthåndtering, som deltagerne
har fået på det første konflikthåndteringskursus.
At få indsigt i og træne en
vækstmodel der tager udgangspunkt i en
værdsættende tankegang, der skaber motivation
for forandring.
Der arbejdes med at forstå og ikke mindst
at se sig selv som part i konflikten. For at
kunne rumme konflikten er udgangspunktet
for kurset introduktion til en ramme, hvor det
bliver muligt at mestre og løse situationer
med redskaber, der arbejdes med på kurset.
Målgruppe: Forældre(par) der har deltaget
i et af ADHD-foreningens konflikthåndteringskurser.
Formål: Opfølgning af konflikthåndtering,
som mange forældre har deltaget i. Uddybe
kendskabet til konflikthåndtering og – løsning
med konkrete træningsredskaber og
øvelser.
Forberedelse: Deltagerne skal være parate
til at arbejde proaktivt med metoder, forskellige
metoder med udgangspunkt i selvoplevede
situationer.
Metode: Oplæg og træningssessioner.
Undervisere: Jan Odgård og Jan Bjerregaard
Kursusdata: weekendkursus i Odense eller
Nyborg, lørdag den 24. – søndag den 25.
oktober 2009.
Pris: 3.500 kr. inkl. overnatning og forplejning.

DIREKTØRENS KLUMME
Direktørens klumme
Af Anne Worning
tillid og sund skepsis
For nogle uger siden blev jeg ringet op af en
bekymret mor. Hun fortalte, at hun igennem
bekendte havde fået kontakt med en ældre
mand, som uden betaling havde tilbudt at
fungere som personlig støtteperson og ven
for hendes 5-6- årige dreng. Sønnen var lige
blevet diagnosticeret og mor var alene og
træt. Hun havde derfor sagt ja til at tage på
tur med manden og sin søn, og de havde haft
en god dag. Efterfølgende havde manden
tilbudt at tage drengen på telttur til sommer,
og at de inden skulle have nogle gode
mande-søndage.
Mor ringede, fordi hun ikke vidste, hvad
hun skulle gøre. Hun var efterfølgende blevet
bange for, hvad hun havde indledt sig på. For
hun vidste jo intet om manden og om hans
hensigter. Der var ikke sket noget, men skulle
hun overlade sønnen til ham?
Det synes jeg bestemt ikke, hun skal! På
den ene side skal man være tillidsfuld i sin
omgang med andre mennesker. Men man
skal også være forsigtig med mennesker,
man ikke kender.
Denne mors træthed og frustration er
forståelig. Hun har brug for aflastning og
andre voksne, hun kan tale med. Men hun
skal kende og kunne føle sig tryg ved de mennesker,
der skal være sammen med hendes
søn. Særligt når der er tale om små børn, der
skal være alene med andre voksne.
Jeg aftalte med moren, at hun skulle afbryde
kontakten med manden, i hvert fald indtil
hun ved mere om ham, og at hun skulle skrive
om sine erfaringer i samtaleforum. At jeg
ville skrive denne klumme som opfordring til
andre om at tænke sig om. Og jeg opfordrede
hende til at henvende sig til kommunen for
at bede om støtte til sig og drengen.
Jeg hører mange eksempler på familier,
som har svært ved at få bevilget professionel
aflastning og støtte fra kommunen. Men det
er kommunens forpligtelse at sørge for støtte
i de tilfælde, hvor der er behov for det. Og
det er kommunens pligt at sikre sig, at den
professionelle støtte er egnet til opgaven.
Det er desværre ikke altid tilfældet.
Et andet (dårligt) eksempel stammer fra
vores arbejde med ADHD navigatørerne.
Til et af introduktionsmøderne for voksne
med ADHD, mødte et medlem op for at få
en navigatør sammen med sin kommunale
støtteperson (som havde ADHD i udpræget
grad). Den kommunale støtteperson var tilsyneladende
ikke tilstrækkelig egnet som
støtteperson. Derfor var der også brug for
en frivillig. Det er en dårlig støtte at give
mennesker med ADHD støttepersoner, der
selv har store problemer med ADHD.
Eksemplerne viser, at man som familie
med ADHD skal bevare sin sunde skepsis
overfor de mange forskellige mennesker og
forvaltninger, der frivilligt og betalt tilbyder
deres kompetencer. ADHD er et område, hvor
behovene for støtte er i vækst. Det betyder,
at både gode og mindre gode mennesker
tilbyder deres assistance. Og det betyder,
at kommunerne godkender mennesker som
coaches og støttepersoner, der måske ikke
har de fornødne kvalifikationer til at løse
opgaven.
ADHD foreningens opgave er at sikre, at
mennesker med ADHD får gode og tillidvækkende
kontaktpersoner, der kan hjælpe dem.
Derfor skal vi fortælle historier som disse.
Og derfor skal vi arbejde for, at der kommer
formel uddannelse til professionelle, der skal
støtte andre.
11

12 JEG HAR SELV VÆRET DER
Jeg har selv været der
Af en mor til en teenager med
ADHD
Krigszonen
Idet jeg satte foden, vidste jeg det; eksplosionen
var uundgåelig, noget kom flyvende
og så alle ordene! Det var ikke første gang,
det skete, det var bare en af de mange, i de år
hvor jeg boede i et minefelt! Med en eksplosiv
teenagedatter med ADHD i huset, blev talemåden
”at gå på listefødder” dagligdagens
mantra, for alle i huset.
”Pas på hvor du træder”, ”pas på hvad du
siger”, ”pas på hvordan du siger det”, ”pas på
hvornår du siger det”, ”pas på hvad du gør”
– du har ingen chance for at vide hvad der
udløser eksplosionen næste gang!
Stemningen i huset var trykkende, og jeg
kan godt forstå, hun ikke havde lyst til at være
her. Når sandheden skal frem, var der vist
ingen, der havde det. Man vidste aldrig, hvad
der ville ske, når man trådte ind i hjemmet.
Jeg havde ondt i maven bare ved tanken om
at skulle hjem. Og en dag opdagede jeg, det
var en lettelse, hun ikke var hjemme.
Jo, du læste rigtigt, det var en lettelse, at
hun ikke var der. Kan man føle det som mor?
Skal man ikke altid kunne rumme sit barn?
Angsten meldte sig, havde jeg mistet min
moderkærlighed. Hvad for en slags mor kan
tænke sådan?
Men det var afmagt, kærligheden var
bestemt ikke væk. Og lettelsen, når hun gik
ud af døren, blev afløst af rædsel, den altopædende
bekymring. Man kunne ikke holde ud,
når hun var der, men jeg kunne slet ikke holde
ud, når hun ikke var. Søvnløse nætter; Hvor
er hun? Hvem er hun med? Hvad sker der?
Please kom hjem, eller bare giv en lyd!
Farerne er mange og listen er lang. Listen for
hvad der kan gå galt, alt det frygtelige, der
kan ske. Misbrug, kriminalitet, prostitution.
Der var ikke noget, jeg ikke havde i tankerne.
Nogen gange ringede hun kl. 04.00 om
natten og ville hentes et sted, hun dårlig
selv vidste hvor var – andre gange blev hun
væk. Jeg var i konstant alarmberedskab, og
frygten åd mine nætter og dage. Forestil-
linger om, hvad der kunne være sket hende,
krøb ind på mig, både i mine drømme, og
når jeg var vågen.
Andre sagde; ”Det er jo ikke første gang
hun er væk – hun dukker op” men tænk hvis
der var sket hende noget, tænk hvis hun
havde brug for hjælp, tænk hvis hun lå et sted
hjælpeløs og jeg ikke kom! Mit lille barn, mit
lille smukke barn, hvor er du?
Lukket på grund af ombygning
Sådan omtales teenagere i en munter tone,
når emnet falder på pubertet og teenagere.
Og pubertet er ikke noget nyt fænomen, det
har været alle tider! Min ældste datter, mine
venners og søskendes børn har været der, jeg
har læst om det, har lært om det gennem
mine uddannelser, så forudsætningerne for
at være forberedt, når puberteten kom, burde
være til stede. Og jeg har viden om ADHD
og, synes jeg, en forståelse for hvor svært
det kan være at agere i verden, når man har
ADHD. Jeg arbejder med det!
Jeg er såkaldt ”ekspert” på andre menneskers
eksplosive børn og unge. Det burde
betyde, at jeg var forberedt, når puberteten
meldte sig – Alligevel kom det fuldstændig
bag på mig, og jeg følte mig alt andet end
forberedt, da min datter, tidligt kun lige
12 år, kom i pubertet. Man skulle have haft
en beredskabsplan, sat alarmer op og lavet
øvelser.
Selvbebrejdelsen, var den første der
meldte sig. Jeg er jo professionel, jeg hjælper
familier med disse problemer, jeg ved
hvordan man gør! Men det gjorde jeg ikke,
jeg var fuldstændig lost, jeg duede ikke til
det, jeg var ikke en millimeter professionel
– jeg var bare mor! Og en pokkers dårlig en
af slagsen. Det var svært at erkende, at jeg
for mine egne børn ikke er andet end mor, og
holde fast i det! Der måtte være andre, der var
professionelle for min datter. Og mens alle
tegn på at katastrofen truede, hvor tiden var
imod os, vendte jeg blikket ud og søgte hjælp!
Men det, at du søger hjælp, betyder jo ikke,
at du får den. Jeg troede, at når en mor siger,
at hun ikke tør tage ansvaret for sit eget barn,
at hun ikke magter det og mener, at barnet
” Jeg ville være der, jeg ville elske
hende lige meget hvad! ”
er alvorligt truet i sin udvikling, så vidste alle,
at det var alvorligt. Og hjælpen ville komme
men… tiden gik, måneder hvor jeg uafladeligt
skrev lange breve til kommunen, breve
hvor jeg direkte skrev, at jeg ikke turde tage
ansvaret for hende, at vi ikke magtede det, at
storesøster pludselig begyndte at mistrives,
at familien var ved at falde fra hinanden! Jeg
klagede til socialdirektøren. Læste de det? Jeg
tror det, men de forstod det nok ikke, eller
de tænkte, at jeg burde kunne klare det, for
der skete ingenting.
Jo der var mange ”gode råd” fra omgivelserne:
”Du må straffe hende, sådan en
adfærd skal have konsekvens”, ”Så må du
smide hende ud, så kan hun lære det!” og
mange flere. Men hun havde det jo svært,
skulle jeg som mor smide hende ud! Når hun
havde det allerværst, hvad ville hun lære af
det? Selvfølgelig skulle jeg ikke det, hun er
min meget smukke datter, hun er varm, klog
og sød, og jeg vidste, at hun var der. Indimellem
kiggede hun frem, men hun kæmpede
og havde brug for mig mere end nogensinde
før. Hun kunne jo ikke finde vej.
Heldigvis ved jeg, at børn gør det godt,
hvis de kan. Det gælder også teenagere, og
det gælder også min egen datter. Jeg vidste,
at hvis hun kunne gøre det godt, så ville hun
gøre det godt, men hun kunne ikke! Hun
havde det frygtelig svært. Hun led, hun kæmpede,
med sig selv, med omgivelserne,med at
høre til, med selvstændighed med angst, med
sin ADHD, og hun skulle ikke også kæmpe
med mig! Jeg ville være der, jeg ville elske
hende lige meget hvad! Og med hende var
jeg vidne til, hvordan verden vendte hende
ryggen, selv mennesker tæt på magtede ikke
at holde af hende, det var som om, at ingen
ville hende. Hun var helt alene! At være vidne
til hendes kamp, hendes frustration, hendes
angst og smerte uden at kunne hjælpe, var
frygtelig smerteligt.
Rejsen
Så ramte katastrofen, og min verden faldt
sammen! Angsten, politiet, sorgen, den
ustoppelige gråd, desperationen, belejringen
af kommunen og så… dagen hvor hun rejste.

JEG HAR SELV VÆRET DER
Den sværeste dag af dem alle! Hvordan skulle
hun kunne klare det, den lille pige knap 15 år,
der blev sendt hjemmefra? Hvordan kunne
hun vide, hun var elsket, hvordan kunne jeg
hjælpe hende, når jeg sendte hende væk, til
den anden ende af landet? Hvem ville være
der for hende? Hun var tapper, hun klagede
sig ikke, hun skrev de smukkeste breve til
mig, jeg besøgte hende alt jeg kunne, og vi
havde det rart sammen. Det skulle være så
godt, men…
De havde lovet mig, at det ville være et
godt sted, der vidste, hvad de havde med at
gøre. At de var professionelle og havde grundig
viden om ADHD. At det var et skærmet
sted, at de ville passe godt på hende! Men det
viste sig at forholde sig lige modsat. De havde
ingen viden om ADHD, de havde end ikke en
pædagogisk uddannelse, men det værste
var, at de intet gjorde for hende, hun var der
bare. Der var skemalagt 4 timers aktivitet for
hende om ugen, resten af tiden sad hun på
en gård et sted i landet, langt hjemmefra.
Jeg kunne skrive en hel artikel om de chokerende
forhold på det sted, men det er ikke
mit ærinde her. Her må det være nok at sige,
at det slet ikke var godt!
Igen måtte jeg til computeren, og kom-
munen fik lange breve, flere gange ugentlig,
hvor jeg beskrev den manglende pædagogik,
og det der var værre. Side op og side ned,
sendt til flere forskellige personer i kommunen
hver gang. Jeg henvendte mig til
alle, som måske kunne hjælpe og, det var i
den forbindelse, at den børnepsykiatriske
overlæge, der kendte min datter, fortalte
at nogle unge med ADHD i puberteten får
det så svært, at deres adfærd og handlinger
ligner en decideret personlighedsforstyrrelse,
men at den kan være midlertidig.
TAK, det fik noget til at falde på plads hos
mig, og det gav styrke til min kamp, for at
min datter skulle have det bedste, altså det,
der var rigtigt for hende! Nu måtte jeg tage
det ansvar, jeg ikke turde, men som ingen
anden kunne tage - jeg måtte handle.
Uden at spørge nogen, fyldt med håb og
glæde – men også med bævende hjerte,
hentede jeg hende simpelthen hjem, efter
kun et par måneder væk. Så måtte det bære
eller briste!
Hjemme igen
Min datter er kommet hjem og det i mere
end én forstand. Det er et år siden nu, at jeg
hentede hende. Hun går i en god skole. En
Modelfoto
skole der ved, hvad de har med at gøre, der
forstår og støtter hende. De kender hende
og vigtigst, de holder af hende!
Og hun er let at holde af, hun er smuk,
både ude og inde, hun er klog, og hun er
varm. Det sidste år, har været en lang rejse
og den er ikke ovre endnu. Vi er stadig på
vej, men der er ro på! Ja Ro! Hun gør det
godt, hun passer sin skole, går til eksamen,
går til fester og har nogle søde venner! Hun
holder vores aftaler, jeg stoler på hende og
har stor, stor tillid hende, for når hun kan
finde tilbage derfra, hvor hun var, kan hun
altid finde tilbage!
Hun klarede det. Ganske langsomt vender
hun tilbage, ikke den lille pige, der drog af
sted i pubertetens navn for 4 år siden, men
en ung smuk kvinde. Voksen? Nej, men på
vej og på den rette vej. Hun er ved at finde
sig selv og sin egen vej. Hun er vokset mig
over hovedet, både fysisk og mentalt, Hun
er større, på alle måder, hun er højere, hun
er dybere og hun er klogere.
Tak til dig min dejlige datter, fordi du
er den du er! Og husk, at når vi kunne klare
dette! Kan vi klare alt!
13

LÆSEHESTEN
Læsehesten
Adfærdsproblemer
hos børn og
unge
teoretiske
og praktiske
tilgange
Bogen beskriver
aktuelle teoretiske
og empiriske
tilgange – såvel (multi-)systemiske som individbaserede
– til forklaring af adfærdsproblemer
og præsenterer konkrete strategier
til reduktion og forebyggelse i forskellige
opvækstsammenhænge. Der argumenteres
for, at arbejdet med adfærdsproblemer
bør omfatte en kombination af indsats mod
uønsket adfærd og bestræbelser på at gøre
børn og unge socialt kompetente.
Adfærdsproblemer hos børn og unge
Thomas Nordahl, Mari-Anne Sørlie, Terje
Manger, Arne Tveit
Dansk Psykologisk Forlag, www.dpf.dk
ISBN: 978-87-7706-238-4
1. udgave, 2008,356 sider, 348 kr.
Følelsernes
ABC
Bogen er skrevet til
børn mellem 8-15
år og deres voksne
som en hjælp til
at forstå og håndtere
børnenes egne
følelser. Bogen rummer
oplysninger om,
hvordan følelser som vrede, tristhed og frygt
overvindes, og rummer desuden et særligt
kapitel henvendt til de voksne, som fortæller,
hvordan de bedst muligt kan støtte og
hjælpe børnene.
Følelsernes ABC
Mario di Pietro
Forlaget Frydenlund, www.frydenlund.dk
ISBN: 978-87-7887-750-5
2008,160 sider, kr. 269
Skjulte sider
– mod en brederehandicapforståelse
Bogen giver et billede
af, hvad en kognitiv
funktionsnedsættelse
kan betyde i et
menneskes liv, samt
hvor svært det kan være, at få hjælp fra det
offentlige.
Skjulte sider –
mod en bredere handicapforståelse
ISBN 978-87-90306-27-4
Århus 2007
124 sider, kr. 80
Bogen kan købes hos Videnscenter for
Bevægelseshandicap
www.vfb.dk, tlf. 89 49 12 70, e: vfb@vfb.dk
Børn i terapi
Løsningsfokuseret
korttidsterapi
Bogen beskriver løsningsfokuseretkorttidsterapi
– også
kaldet LØFT eller SFBT
(Solution Focused Brief Therapy) – med børn.
Løsningsfokuseret terapi med børn tager
udgangspunkt i barnets oplevelser, og terapeutens
opgave er at hjælpe barnet til at
opdage og udnytte dets egne ressourcer.
Bogen henvender sig til forældre og til alle
andre, der beskæftiger sig med børn, der
har det svært.
Oversat fra amerikansk af Tom Bøgeskov.
Dansk forord af Anne Vibeke Fleischer.
Børn i terapi -
Løsningsfokuseret korttidsterapi
Af Insoo Kim Berg, Therese Steiner
Dansk psykologisk Forlag, www.dpf.dk
ISBN: 978-87-7706-506-4
2009, 1. udgave, 316 sider, kr. 348
Følelse og fakta
det svære forældresamarbejde
set fra to
perspektiver
– når man har et barn
med særlige behov
Når forældre og fagfolk
taler sammen om
børn, der har særlige
behov, taler de ofte på
to forskellige frekvenser. Forældrene taler på
følelses-frekvensen – og fagfolkene taler på
fakta-frekvensen. Hvordan de to kan nærme
sig hinanden og stille ind på hinandens kanaler,
har Bogen ”Følelse & fakta – Forældresamarbejde
– 2 perspektiver” nogle bud på.
Bogen henvender sig til forældre, pårørende,
pædagoger, lærere og socialrådgivere,
som har berøring med børn og familier med
særlige behov – herunder familier med psykiatriske
diagnoser, som for eksempel ADHD.
Følelse og fakta
Af Randi Lütkendahl
2009, 1. udgave, 55 sider. Bogen fås både
som bog og lydbog.
Bestilling: www.2perspektiver.dk
15

UDTALELSE
Den kommunale
sagsbehandling er for ringe
Danske Handicaporganisationer
har udsendt en udtalelse, som
repræsentanter fra bl.a. ADHDforeningen
har været med til at
vedtage. En udtalelse om den
kommunale sagsbehandling. Du
finder udtalelsen her:
Da Løkke Rasmussen var indenrigsminister
overtalte han danskerne til at gennemføre
en vidtgående kommunalreform. Reformen
skulle styrke den kommunale sagsbehandling
ved at samle ekspertisen i større kommuner,
sagde han. Borgeren skulle kun have én dør
ind til det offentlige, sagde han. Nærhed,
faglighed og kvalitet, lovede han.
Sådan er det ikke gået.
Der ydes alt for megen elendig rådgivning
og sagsbehandling i landets kommuner. Det
kan vi dokumentere. Medlemsorganisationerne
i Danske Handicaporganisationer har
samlet en række eksempler fra dagens Danmark.
Eksemplerne, der er fra hele landet og
omfatter alle handicapgrupper, tegner nogle
klare tendenser:
Der mangler koordination på tværs af de
kommunale forvaltninger. Det betyder kontakt
med mange sagsbehandlere, skaber lang
sagsbehandlingstid, utryghed i forløbene og
underminerer en helhedsbetragtning. F.eks.
når børn med handicap til kommunernes
overraskelse går hen og bliver voksne – og
skal fra den ene forvaltning til den anden.
Der mangler viden. Der mangler faglighed.
Det betyder forkerte afgørelser. Manglende
faglighed skyldes blandt andet rekrutteringsproblemerne,
som kun bliver værre, når forvaltningschefer
og politikere gør handicapområdet
til lavstatus.
Der mangler vilje. Vilje til at søge den nødvendige
viden. Vilje til at imødekomme de
behov, personer med handicap objektivt set
har i forhold til at modtage bistand fra det
kommunale system. Der mangler vilje til at
se de nødvendige løsninger.
Sagsbehandlingstiden er alt for lang. Det
er meget belastende at skulle vente på en
afgørelse, der kan gøre det muligt at deltage
i samfundslivet på lige fod med andre.
Der har bredt sig en rå tone i forvaltningerne.
Fra den politiske top lyder budskabet
alt for mange steder, at budgettet står over
loven - og den manglende respekt for god
forvaltningsskik og retssikkerhed ledsages
desværre af manglende respekt for borgeren.
Kommunerne er i dag eneleverandører af
råd og dåd over for mennesker med handicap.
Mange er heldige og får en anstændig
behandling, men de eksempler, vi her har
beskrevet, er absolut uacceptable. Repræsentanter
fra DH’s 32 handicaporganisationer
og fra alle DH’s 97 lokale afdelinger, samlet
til møde i Grenaa, vil hermed udtale vores
dybeste beklagelse over den kommunale
praksis på vores område.
Vi vil ikke hænge den enkelte kommune
ud. Vi vil heller ikke appellere til ministre
og Folketing - de vil blot synge den kendte
sang om kommunalt selvstyre og kommunal
prioritering. Der har vi været før.
Vi vil i stedet indtrængende opfordre hver
enkelt borgmester og lokalpolitiker til at
læse vores eksempler - og kigge på deres
egen praksis. Vi opfordrer dem til derefter
at indlede en dialog med handicaporganisationerne
i kommunerne.
Vi vil også invitere Kommunernes Landsforening,
de faglige chefers foreninger og
de faglige organisationer på området til at
indgå i en dialog med os, så vi sammen kan
finde løsninger. Der er et skrigende behov
for at gå nye veje. En sagsbehandler kan ikke
vide alt. Det skal blive naturligt for kommunerne
at indhente særlig ekspertise, når den
er nødvendig.
Danske Handicaporganisationer mener, at
alle borgere har ret til lige muligheder - og
de rette løsninger.
Den kommunale sagsbehandling i 2009
er uværdig.
Udtalelse vedtaget på DH’s repræsentantskabsmøde,
den 25. april 2009.
17

MAN SKAL IKKE TRO, AT EN UGLE ER EN PAPEGØJE
Man skal ikke tro, at en ugle
er en papegøje
Tekst og foto:
Lone Ree Milkær
Akademisk konsulent, ADHD-foreningen
I slutningen af april afholdt ADHD-foreningen
første del af et kursus for voksne med ADHD.
Foreningen udbyder mange kurser, men det
er første gang, at der laves et todages kursus
målrettet voksne. Fokus på kurset er mestring
af egen ADHD.
17 forventningsfulde mennesker mødte
op en torsdag morgen i april på Hotel Scandic
i Odense og 7 timer senere tog 17 trætte og
opfyldte mennesker hjem igen efter en lang
og indholdsrig dag. For nogen af deltagerne
var det måske første gang, at de var sammen
med så mange andre med den samme diagnose.
Det kan godt være overvældende i sig
selv. Og nogen havde lang vej hjem, for der
var deltagere så langt væk fra som Aalborg
og Nykøbing Falster.
Man skal ikke tro, at en ugle er en papegøje
Ugler sætter pris på kvalitet og præcision,
er meget videbegærlige og kan være overkritiske,
både over for sig selv og andre. En
papegøje derimod kan godt komme til at love
for meget og have svært ved at gennemføre
tingene. En papegøje er meget bange for
at blive afvist, men er ellers optimistisk og
udadvendt. Det er ikke altid nemt at kommunikere
med en papegøje, hvis man tror
det er en ugle, man snakker med. Således
introduceret til forskellige persontyper og
følgerne for kommunikationen med den ene
eller den anden slags, startede kursusdagen
med oplæg fra kommunikationskonsulent
Lars Robétjé. Oplægget havde fokus på konflikthåndtering
og alle de faldgruber, der kan
være, når mennesker skal kommunikere med
hinanden.
Lars Robétjé guidede deltagerne gennem
nogle af de mange misforståelse, der kan
opstå, bl.a. fordi kommunikation jo består
af meget mere end at tale med hinanden.
Vores forventninger til hinanden skaber misforståelser,
for véd vi hvad hinanden mener
og hører vi egentlig det, der bliver sagt eller
tror vi det bare? Praktiske øvelser viste, at en
gruppe på 17 mennesker sagtens kan have 3
forskellige meninger om, hvad der står i en
tekst og at det kan være vigtigt at forstå hinanden,
når man skal samarbejde om at løse en
opgave, som f.eks. at blive skilt ad, hvis man
er bundet sammen. Det var meget lærerigt.
Jan Have Odgaard – én lang aha-oplevelse
Jan Have Odgaard havde glædet sig lige så
meget til at komme som deltagerne. Han
skulle for første gang undervise et helt hold
voksne, der har ADHD, som han selv. Det giver
en vis autoritet, når man kan bruge sig selv
som eksempel, når man holder oplæg. Selvom
det var efter en god frokost og sidst på dagen,
havde Jan Have Odgaard ikke besvær med at
holde deltagernes opmærksomhed fanget.
Tænk, at nogen kan beskrive, hvordan der
ser ud inde i hovedet på mig!, som én skrev
i sin evaluering.
Overskriften på kurset er mestring og
med udgangspunkt i hvilke udfordringer og
styrker, der ligger i at møde verden, når man
som voksen har ADHD, snakkede Jan Have
Odgaard bl.a. om det forhøjede stressniveau
man altid lever under, fordi man skal have så
mange ting i hovedet på en gang. Som voksen
med ADHD lægger man planer for alting og
bliver slået ud af kurs, hvis planerne bliver
forstyrret. Planer kan godt laves om, men ikke
på et splitsekund. Der skal forberedelse til og
derfor bliver det f.eks. utroligt forstyrrende,
hvis telefonen ringer eller bussen er forsinket.
Så skal hele dagen genplanlægges og det kan
godt være både frustrerende og stressende.
Én af Jan Have Odgaards hovedpointer
er, at man kun kan gøre sig håb om, at
andre mennesker forstår 10 % af, hvordan
en ADHD-hjerne fungerer. Derfor kan man
lige så godt indstille sig på, at man for det
første må indrette sig efter verden og for
det andet må forklare igen og igen, hvorfor
man er, som man er og hvorfor, man opfører
sig, som man gør. Provokerende siger han, at
man ikke kan lave hele verden om, men man
kan godt lave om på den måde, man møder
den på, også selvom man har ADHD.
Dagen sluttede med en opfordring til
deltagerne: Hvad vil jeg tage med mig hjem
og bruge inden næste gang vi mødes om en
måneds tid? Det bliver spændende at høre,
hvordan det er gået på kursets 2. gang i slutningen
af maj, hvor læge Claus M. Harbech
fra Aalborg og Jan Have Odgaard underviste.
19

20 ADHD UGEN DEN 20. TIL DEN 27. SEPTEMBER 2009
ADHD Ugen
- må vi bede om jeres koncentration, tak!
ADHD ugen – eller den europæiske
ADHD Awareness Week – skal
i uge 39 give genlyd, ikke bare
i Danmark, men i hele Europa.
ADHD-foreningen arbejder lige
nu på de aktiviteter, der til september
skal involvere de frivillige,
den brede offentlighed, politikere,
pressen – og dig!
Af Signe Skovgaard Schmidt
Hvad er ADHD, og hvad det vil sige at leve
med ADHD? Det bliver der sat fokus på, når
ADHD ugen går i luften herhjemme den 20.
september 2009 med en bred vifte af aktiviteter.
Ugen har til formål at skabe bevidsthed
og øge offentlighedens interesse og forståelse
for ADHD.
Koordinator Rita Bollaert i organisationen
ADHD-Europe, fortæller, at man i ADHD-Europe
følte et presserende behov for europæisk
fokus på ADHD-området, hvorfor man tog
initiativ til en europæisk ADHD uge (ADHD
Awareness Week, red.) Organisationen forventer
stor aktivitet i hele Europa, og Rita Bollaert
har allerede nu kendskab til en hollandsk
event for voksne med ADHD og ikke mindre
end fem konferencer om ADHD i Frankrig i
uge 39 – og det er kun begyndelsen.
fælles puls og hjerteblod
ADHD-foreningen er i fuld gang med at gøre
klar til ugen i september. En arbejdsgruppe
planlægger ud fra de fire ”ben”: politik, kommunikation,
fundraising og frivillige, så ugens
aktiviteter, der stadig er under udarbejdelse,
vil ramme bredt ud i den danske offentlighed.
Camilla Lydiksen, fundraiser i ADHD-foreningen,
har store forventninger til ADHD ugen,
som hun ser som en mulighed for at råbe
hele nationen op:
”Vi vil jo gerne have en offentlig stemme –
blive set og hørt. I den daglige trummerum
drukner en sag som ADHD let i de mange
andre velgørenhedsarbejder, og vi har brug
for at blive allemandseje. Går én mand ud og
råber, bliver det ikke hørt på samme måde,
som hvis vi er mange i flok.”
Hun håber, at rigtig mange har lyst til at
gøre en indsats i uge 39, at frivillige kræfter
vil støtte op om ugen i september, for også
som privatperson kan man gøre en forskel:
”Vi har brug for at alle med en interesse
eller passion for ADHD er med til at skabe
et fælles samlingspunkt. At folk vil det og
støtter op på den måde, som passer ind i
deres hverdag og deres liv. Vi skal kunne
høres i offentligheden, i medierne, i folketinget
– vi skal kunne høre den fælles puls
og føle hjerteblod,” siger Camilla Lydiksen
og fortæller, at hun på fundraisersiden har
mange spændende initiativer i gang, som
blandt andet involverer områder inden for
sport, dagligvarer, merchandise og auktioner.
Sæt allerede nu kryds ved uge 39 og læs meget
mere om de kommende planer for ugen i medlemsblad
nr. 4 2009 eller følg med på www.
adhd.dk
Om ADHD-Europe
Den europæiske non-profit organisation
ADHD-Europe er initiativtager
til den europæiske ADHD Awareness
Week. Organisationen har eksisteret
siden april 2008 og har til hovedformål
at forsvare og forbedre rettighederne
for mennesker berørt af ADHD. Organisationen
ønsker desuden at øge den
offentlige bevidsthed om ADHD og
påvirke de europæiske beslutningstagere
på vegne af mennesker med ADHD.
Den danske ADHD-forening blev meldt
ind i ADHD-Europe i maj 2009.
Besøg ADHD-Europes hjemmeside:
www.adhdeurope.eu

ADHD UGEN DEN 20. TIL DEN 27. SEPTEMBER 2009
fra tanke til succes på rekordtid
Googler man ”ADHD Awareness
Week” dukker navnet Charlotte
Hjorth op et utal af gange. Faktisk
så mange gange, at det ser ud til,
at Charlotte Hjorth VAR ADHD
Awareness Week 2008, men hvordan
gik det lige til?
Af Signe Skovgaard Schmidt
Det behøver ikke tage halve år at planlægge
og udføre en succes. Det er ADHD coach Charlotte
Hjorth et godt bevis på, da hun gjorde
kort proces, da hun etablerede initiativer til
den europæiske ADHD Awareness Week 2008.
”Jeg vidste jo, at USA havde deres ADHD
Awareness Week,” fortæller Charlotte Hjorth,
” og jeg havde en drøm om at gøre noget tilsvarende
herhjemme. Da jeg faldt over ADHD-
Europes hjemmeside og den europæiske
ADHD Awareness Week, besluttede jeg mig
straks for at gå i gang. Det var om onsdagen,
hvor ADHD Awareness Week begyndte om
mandagen.”
Hun bliver coachet på ideen, laver en brainstorm
på, hvad hun kan lave af aktiviteter, og
hvordan andre mennesker kan inddrages i dem
– og en, to, tre, er der oprettet en blog, en liste
med aktivitetsforslag på hendes hjemmeside,
Charlotte Hjorth fik på kort tid skabt konstruktiv
opmærksomhed omkring ADHD
i den europæiske ADHD Awareness Week
2008.
løbesedler, Facebookgruppen ADHD Awareness
Week og udsendt pressemeddelelse til
samtlige dagblade, lokalaviser, TV-stationer og
en række ministre - et hæsblæsende tempo
som Charlotte selv giver sin ADD æren for:
”Det er helt klart min ADD. Sætter jeg mig
noget for, kommer der virkelig gang i dopamintilførslen.
Men idéerne skal ned på papir
og derefter prioriteres i forhold til, hvad der
rent faktisk er muligt, og så er det ellers bare
at gå i gang. Når jeg først er kommet i gang,
så kører jeg igennem på hyperfokuseringen og
får tingene gennemført. Jeg fik en del positive
reaktioner via Facebook-gruppen,” fortæller
Charlotte.
Det er også her igennem, at hun møder
Maria Mathiesen, som tager kontakt til Aftenshowet
på DR. DR synes om ideen, og interviewer
Maria Mathiesen og Charlotte Hjorth
om ADHD-diagnosen på landsdækkende TV i
bedste sendetid.
Stor personlig sejr
Initiativerne på nettet og ikke mindst medvirken
i Aftenshowet afstedkommer et hav
af henvendelser. Det gennemgående i beskederne
er, at folk har fået en øjenåbner i forhold
til sig selv eller en pårørende:
” Det interessante var, at folk kunne se sig
selv i vores historier. Maria, som var blevet
fejldiagnosticeret, og mig, der havde fået
diagnosen sent.”
Charlotte fortæller om en samtale med en
kvinde, hvis datter havde været i behandling
for angst, uden at det dog havde hjulpet. På
Charlottes opfordring bliver hun efterfølgende
udredt for ADHD og kom i behandling. Det
blev et helt nyt liv for den unge pige. Men der
er også fortællingen om kvinden, der med
selvrapporteringsskemaet (Adult Self Report
Scale, red.) i hånden går til sin egen læge, der
først nægter at skrive en henvisning til en
psykiater, for som der bliver sagt: ”ADHD, det
er kun hyperaktive drenge og du er jo ikke
hyperaktiv”. Kvinden får dog henvisningen
og efterfølgende diagnosen.
Charlotte fortæller videre om frustrationerne
omkring det at finde en psykiater, der
virkelig har forstand på ADHD, ventetiderne
og ikke mindst, når diagnosen er stillet, kommunernes
manglende forståelse og vilje til at
hjælpe. Har man fået diagnosen ADHD har man
brug for at tale med én om det. Én, der virkelig
ved, hvad det handler om og som kan støtte
én i at få bearbejdet situationen og komme
videre i livet med en ny forståelse for sig selv.
At besvare henvendelser både i telefonen og
via emails fortsætter i 4 – 5 uger efter, at
ADHD Awareness Week er overstået:
”Det var hårdt arbejde, fordi responsen
var så massiv,” siger Charlotte, ”fordi det var
vigtigt for mig at besvare alle henvendelserne
personligt – ADHD er jo en meget personlig
sag”. Men det er også det eneste med en
klang af negativitet hun har at sige, for på
det personlige plan var det meget stort at
søsætte så stor en succes; især fordi det tidligere
har været svært at få ført ting ud i livet
pga. ADD’en:
”Jeg elsker at hjælpe andre og fortælle, hvor
vigtigt det er at finde styrkerne ved sin egen
unikke ADHD, frem for at lade sig bremse af
den. At gå efter det, man allermest brænder
for og på den måde blive et helt menneske og
være en ressource for sine nærmeste og samfundet
generelt. Det har været en stor indre
proces og en kæmpe sejr at iværksætte og
gennemføre ADHD Awareness Week, for det
kunne lige så godt have været en fuser. Over
2600 har set (vores) Aftenshow-interviewet
på YouTube. Der ligger et vidensbyrd, som
andre måske kan drage nytte af,” siger hun.
Charlotte Hjorth er lige nu aktiv i planlægningen
af ADHD Awareness Week 2009.
Har du lyst til at bidrage med ideer, melde
dig på banen som frivillig eller blot deltage i
debatten omkring ADHD, kan du melde dig
ind i Facebook-gruppen ”ADHD Awareness
Week 2009” eller følge med på www.adhdawareness-week.blogspot.com
Charlotte Hjorth er 46 år og bor i Farum.
Hun er uddannet ADHD coach, voksen
med ADD og er mor til en søn på 19
med ADhD.
Læs mere på Charlotte Hjorths hjemmeside:
www.adhd-coaching.dk
Du kan også se - eller gense - interviewet
fra Aftenshowet på www.youtube.com/
user/ADHDCoachCharlotte
Læs mere om ADHD Europe på:
www.adhdeurope.eu
21

22 DE SOCIALE SIDER
skriv et brev
Af Lotte Baun,
socialrådgiver ADHD-foreningen
Mange medlemmer mangler hjælp til ansøgning,
klageskrivelser og generel rådgivning.
Noget som har været kendetegnende er, at
mange retter telefonisk eller mail-henvendelse
til kommunen, for at spørge, om de fx
kan få økonomisk hjælp til et kursus, medicin,
tøj, vask, barnepige, tabt arbejds-fortjeneste
med mere. Ofte får de et telefonisk ”nej”,
eller også kan de ikke komme i kontakt med
sagsbehandleren. Nogle har en rigtig god
kontakt til deres sagsbehandler, og får en
bred rådgivning om, hvilke muligheder der er,
får hjælp til at afdække de individuelle behov
og muligheder, og endelig - får bevilget den
nødvendige hjælp.
Jeg ved, at der er stor udskiftning af
sagsbehandlere rundt om i kommunerne,
og mange sagsbehandlere har rigtig travlt
med alt for mange sager, så derfor:
1. Skriv et brev til sagsbehandleren
2. Gem en kopi til jer selv
3. Send brevet med posten
Når I skriver et brev, så lav en overskrift, der
klart oplyser, hvad henvendelsen drejer sig
om, fx:
• Ansøgning
• Klage
• Anmodning om møde for rådgivning og
muligheder
• Ansøgning om merudgifter iht. Servicelovens
§41 (medicin, barnepige, tøj og
andre merudgifter som følge af barnets/
den unges handicap)
• Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste
jvf. Servicelovens §42
Under overskriften giver I klare oplysninger
om:
• Hvad søges der om
• Hvorfor søges der
• Og evt. hvad koster det
Når I sender en konkret skrivelse, skal I også
have et konkret svar – og ved afslag på ansøgning
- en konkret ankevejledning.
Brev
Når I sender et brev undgår I, at en mail går
De sociale
tabt, fordi sagsbehandleren er sygemeldt,
eller måske er stoppet. Når en kommune
modtager et brev med posten, scannes det
ind på jeres sag i kommunen, bliver derfor
ikke væk, og det er klart ved sagsbehandlerskifte,
at der ligger en ansøgning/klage eller
andet som skal behandles. Når en kommune
modtager et brev, skal det besvares.
telefonopringning
Når en kommune/sagsbehandler modtager
en telefonopringning, hvor I spørger om
muligheden for hjælp til et eller andet, og
sagsbehandleren reagerer med at sige nej,
er det ikke sikkert, at jeres henvendelse bliver
betragtet som en konkret ansøgning,
og derfor bliver jeres ansøgning ikke rigtig
behandlet, og I får så heller ikke mulighed for
at klage over afslaget.
Har I brug for hjælp til formulering af
ansøgning, klage med mere, ud over ovenstående,
er I naturligvis altid velkomne til at
rette henvendelse gennem telefonrådgivningen,
tlf. 53 11 21 68, tirsdag og fredag 15-18.

DE SOCIALE SIDER
sider
Bedre vilkår for anbragte
børn, der skal hjem
Bedre overgang fra plejefamilien og til et
anbragt barn skal hjem igen. Samtidig skal
plejebørn med et langvarigt forhold til plejefamilien
have mulighed for at blive, selv om
forældrene ønsker noget andet. Det er nogle
af de væsentligste ændringer i den lov om
kontinuitet i anbringelsen, som Folketinget
netop har vedtaget.
På en række punkter bliver anbragte børn
stillet bedre og får større ro og sammenhæng
i deres liv. Det er sigtet med den lov om kontinuitet
i anbringelsen, som Folketinget netop
har vedtaget.
Loven giver kommunen pligt til at fastsætte
en hjemgivelsesperiode – det tidsrum
barnet har til at tage afsked med de
Rådgivning for ADHD-foreningens
medlemmer:
Socialrådgiver Lotte Baun kan kontaktes
telefonisk på tirsdage og fredage fra kl.
15-18 på telefon 53 11 21 68
Socialrådgiver Henning Mouridsen kan
kontaktes via mail: socialrdg@adhd.dk
omsorgspersoner, som under anbringelsen,
har draget omsorg for barnet og tid til at
sige farvel til skole og kammerater. Det skal
sikre, at hjemgivelsen af anbragte børn ikke
sker pludseligt og uden grundig planlægning.
Samtidig får kommunen en god mulighed
for at tilrettelægge eventuelle støtteforanstaltninger
i hjemmet og til at finde en
skole – eller dagtilbud til barnet i tilknytning
til hjemmet.
Den nye lov giver også mulighed for
eksempelvis plejebørn, der er stærkt tilknyttet
sin plejefamilie og har boet der i over
tre år, kan blive boende hos plejefamilien –
også selvom forældrene skulle ønske barnet
hjemgivet. Det kan dog kun ske, hvis det er
barnets ønske, og hvis det vurderes at være
til skade for barnets sundhed og udvikling
at flytte barnet fra plejefamilien.
Den sidste del af lovforslaget giver kommunerne
mulighed for at anbringe helt små
børn i tre år uden, at deres sag skal genbehandles.
Kommunerne får hermed mulighed
for at sikre helt ro om anbringelsen i barnets
første og meget vigtige leveår.
Loven træder i kraft 1. juli i år.
Kilde: vfm.dk, 220409
Bekendtgørelse om borgerstyret
personlig assistance på vej
Den 1. januar 2009 trådte nye regler om borgerstyret personlig assistance (BPA) jf.
servicelovens §§ 95-96 i kraft. Reglerne indebærer bl.a. følgende:
• Borgeren kan vælge at overdrage arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed,
en forening eller en nærtstående
• Aktivitetskravet for §96 ophæves
En ny bekendtgørelse, som vil fastlægge krav til, hvordan kommunen skal udmåle
hjælpen til BPA forventes at træde i kraft 1. juni 2009.
Kilde: kl.dk
23

BLANDEDE BOLCHER
Kommuner får ny inspiration
til indsats på
handicapområdet
Servicestyrelsen lancerer nu, i et tema om
handicap og medborgerskab, 30 eksempler på
god social praksis for borgere med handicap.
På Servicestyrelsens hjemmeside www.
godsocialpraksis.dk kan man blandt andet
finde eksempler på, hvordan kommunerne
mindsker antallet af nødvendige magtanvendelser,
og hvordan handicappede borgere
sikres størst mulig selvbestemmelse.
Besøg det nye kosttilskudsunivers
på Fødevarestyrelsens
hjemmeside
der er lanceret et nyt område om kosttilskud
på fødevarestyrelsens portal altomkost.dk
Det nye område henvender sig til forbrugere,
som søger oplysninger og information om
kosttilskud. . Du kan bl.a. læse om, hvordan
kosttilskud defineres, og hvordan de adskiller
sig fra naturlægemidler, hvem der kan have
gavn af kosttilskud, og hvornår man skal være
varsom med at indtage kosttilskud.
Du kan også finde en opdateret liste med
de nyeste advarsler, som Fødevarestyrelsen
har udsendt om farlige stoffer i kosttilskud
og information om reglerne for mærkning af
og reklame for kosttilskud. Hjemmesiden vil
løbende blive udbygget og opdateret med
den nyeste viden indenfor området.
Læs mere: altomkost.dk
Leif Sylvester bag
jubilæumsplakat
Kunstneren Leif Sylvester og trykkeriet KLS
Grafisk Hus har foræret Danske Handi caporganisationer
en plakat i anledning af organisationens
75-års jubilæum.
Leif Sylvester syntes ikke, at det var let at
finde et passende motiv til jubilæumsplakaten,
for hvordan skal man vise alle handicap
uden at udstille et enkelt? Alligevel kunne
han sagtens forestille sig sine figurer som
repræsentanter for Danske Handicaporganisationer,
for som han siger: ”Alle mine figurer
er jo lidt handicappede! De er lidt skæve og
anderledes.”
Motivet på plakaten er et typisk Leif Sylvester-motiv
med skæve figurer, der ikke
Leif Sylvesters jubilæumsplakat.
lader sig beskrive inden for rammerne af det
normale. Det originale billede hedder ”Kom
så unger!” og er i dag i privat eje, men Leif
Sylvester har indvilliget i at bruge motivet
på jubilæumsplakaten under mottoet ”for
retten til lige muligheder”.
”For retten til lige muligheder” er mottoet
for Danske Handicaporganisationers
arbejde, der i jubilæumsåret blandt andet
handler om at få Danmark til at ratificere
FN’s handicapkonvention, hvor det bærende
princip netop er, at personer med handicap
får ret til lige muligheder.
dH’s formand fik første signerede eksemplar
Mandag den 11. april 2009 besøgte Leif Sylvester
så Danske Handicaporganisationer
i Hvidovre for at forære nogle signerede
eksemplarer af plakaten til DH’s formand
Stig Langvad. Stig Langvad var beæret over
at modtage plakaten på organisationens
vegne og afslørede, at han har en svaghed
for kunstnere, som har en mening om samfundet
og tør udtrykke den. Det var derfor
med stor glæde, at han havde modtaget
nyheden om, at Leif Sylvester var kunstneren
bag jubilæumsplakaten. Han var også glad
for motivet; ”Det passer godt til vores organisation.
Kvinden med hænderne omkring
børnene viser den omsorg, som vores arbejde
handler om”. Plakaten skal i resten af 2009
være med til at sætte fokus på Danske Handicaporganisationers
arbejde, centralt og i
de 97 lokalafdelinger.
Se mere om Danske Handicaporganisationer
og jubilæet på www.handicap.dk
For yderligere information om plakaten,
kontakt jubilæumskonsulent Kristoffer Boesen,
tlf.: 36 38 85 36, mail: kb@handicap.dk
25

DET SKREV AVISEN
Det skrev avisen
Hver tredje misbruger har
ADHD
Hver tredje stofmisbruger har ADHD ifølge
en ny undersøgelse. Undersøgelsen er lavet af
Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning,
Aarhus Universitet. Han har screenet 73
misbrugere for ADHD, og her viste det sig,
at 40 pct. var positive.
JyllandsPosten, 1. sek. s. 4 og 5
28.04.2009
Flere mænd med ADHD
ønsker hjælp
Flere og flere mænd med ADHD vil have
hjælp. Det mærker de ansatte i Sund By
Butikken i Horsens. For øjeblikket er folk på
venteliste til at komme i en selvhjælpsgruppe.
Og størsteparten er mænd. Og for at skabe
et yderligere forum starter Sund By Butikken
nu en caféaften, hvor de ADHD-ramte
kan mødes.
DR/Østjylland 27.04.09
Tidlig hjælp til socialt udsatte
børn kan gøres bedre
Der er godt gang i det tidlige forebyggende
arbejde i kommunerne, men samarbejdet
mellem daginstitutioner og familieafdelinger
kan blive endnu bedre.
Det viser en undersøgelse, som AKF,
Anvendt KommunalForskning, Danmarks
Pædagogiske Universitet (DPU), Aarhus
Universitet, NIRAS Konsulenterne og UdviklingsForum
har udarbejdet for Indenrigs- og
Socialministeriet.
www.akf.dk
SIM fylder 20 år
20. maj kunne Svømme- og Idrætsforeningen
for børn og unge med MBD/DAMP/ADHD,
SIM fejre 20 års fødselsdag. SIM blev stiftet
20. maj 1989 af Jette Philipsen (formand)
og Lydia Nielsen (kasserer) og har til formål
at sikre børn og unge med ADHD relevante
svømme- og idrætstilbud.
Lokalavisen Amager 120509
Unge svenskere med ADHD
behandles digitalt
Unge med ADHD og Asperger har ofte en
sværere vej ud i voksenlivet end andre. I
Gøteborg har et samarbejde mellem socialforvaltningen,
skolen og psykiatrien fundet
metoder, som ser ud til at fungere. En af dem
er behandling via computeren.
Kilde: www.specialpaedagogik.dk
Det skrev avisen - udlandet
chicago:
En stor undersøgelse viser, at børn på medicin
for ADHD scorer højere på akademiske
test end deres umedicinerede jævnaldrende.
Undersøgelsen involverer ca. 600 børn med
opmærksomhedsforstyrrelse, og børnene følges
fra børnehaven til og med femte klasse.
Børnenes resultater på flere matematik-
og læsningsprøver taget i løbet af disse år,
blev undersøgt, sammenlignet med umedici-
ADHD er ikke noget, man
bare vokser fra
Voksne kan også have ADHD. Psykiatere
danner nyt selskab som konsekvens
af debatten i Ugeskrift for Læger om
diagnosen ADHD hos voksne. Selvom
en række psykiatere i deres hverdag har
mødt adskillige voksne med opmærksomhedsforstyrrelse
og hyperaktivitet
ADHD (attention deficit hyperactivity
disorder) og ADD (attention deficit
disorder), er disse tilstande endnu ikke
officielt anerkendt som lidelser, der
findes hos voksne.
Som en konsekvens heraf har overlæge
på Alkoholenhederne ved Hvidovre
Hospital, Marianne Breds Geoffroy,
nu taget initiativ til stiftelsen af et
nyt videnskabeligt selskab med titlen
Dansk Selskab for Klinisk Neuropsykiatri.
Selskabet inviterer til stiftende
generalforsamling medio april.
Kilde: www.ugeskriftet.dk
nerede børns resultater. Børnenes reulstater
var næsten tre procent højere i matematik
og mere end fem procent højere i læsning.
Stadigvæk siger undersøgelsens leder -
professor Richard Scheffler fra University of
California, at medicin er ikke det eneste svar
på at hjælpe børn, der kæmper med ADHD.
Kilde: www.wkowtv.com 120509
Sverige:
Mobning og stress udbredt
blandt børn med ADHD
I en pressemeddelelse fra Uppsala Universitet,
Sverige den 7. maj 2009, står der, at
børn med ADHD oftere end andre har mavesmerter,
svært ved at sove og har følelse af
træthed. De er også oftere involveret i mobning,
viser en afhandling, som undersøges
ved Uppsala Universitet i Sverige. Den viser
også, at et tæt samarbejde mellem skolen
og skolens sundhedsvæsen er vigtig for en
tidlig identifikation af ADHD-symptomer
hos små børn.
Der er undersøgt mere end 500 elever i
Sigtuna kommun. Forældre og lærere blev
bedt om at give oplysninger om børnenes
adfærd og læring, og eleverne selv besvarede
spørgsmål om hovedpine, mavepine,
søvnløshed, træthed og mobning. Børn med
ADHD-diagnose havde dobbelt så hyppige
mavesmerter, svært ved at sove og følte
sig trætte i forhold til andre børn. Dette kan
tolkes som et tegn på et betydeligt negativ
stress i skolens miljø, siger forskeren.
Kilde: www.medicallink.se 130509
Husk at du kan
handle døgnet
rundt i ADHD-foreningens
netbutik:
www.adhd.dk
27

VANSKELIGHEDERNE I SKOLEN KAN AFHJÆLPES
Vanskelighederne i skolen kan
afhjælpes
Foto og tekst: Ergoment, Pernille Kvist
Virksomheden Ergoment, med ergoterapeut
Pernille Kvist ved roret, har sat fokus på at
hjælpe ADHD-børn med vanskeligheder i
skolen. Udgangspunktet er, at det netop er
i skolen, barnet oplever de største udfordringer
og tilpasningsproblemer. Derfor er indsatsen
i skolen meget afgørende for barnets
generelle trivsel.
- En stor del af Ergoments arbejdsmetode
omkring børn og unge handler om at
løse problemerne i nøjagtig det miljø og de
rammer, hvor problemerne eksisterer. På den
måde bliver behandlingen nærværende og
effektiv, fortæller Ergoments stifter Pernille
Kvist og fortsætter:
- Er der et barn med ADHD i en skoleklasse,
er fremgangsmåden derfor, at jeg i en tæt
dialog med forældre og lærere aftaler et
besøg i den pågældende klasse.
- Her fortæller jeg som regel, at jeg arbejder
med børn og mangler ideer. På den måde
får jeg lov til at følge undervisningen, uden
ADHD-barnet bliver udstillet, fortæller Pernille
Kvist.
- At jeg får lov at komme ind i klassen,
sikrer, at jeg stille og roligt kan iagttage
barnet. Hvordan barnet arbejder, løser skoleopgaverne
og generelt opfører sig socialt.
Det foregår på en helt naturlig måde, og danner
et perfekt udgangspunkt for det videre
arbejde, fortæller Pernille Kvist.
Pauser og anderledes indretning
af klasselokale
- Og netop det videre arbejde handler om
at forbedre barnets forudsætninger for at
modtage læring. Det sker blandt andet ved
at sætte fokus på mulighederne for at minimere
forstyrrelser i omgivelserne, tilpasse
opgaverne og aktiviteterne til barnets forudsætninger
i forhold til tid, koncentration
og behov for afveksling.
- Det kan blandt andet ske ved at indlægge
pauser eller indrette klasselokalet anderledes,
hvilket i øvrigt altid bliver en stor fordel, ikke
kun for ADHD-barnet, men også for hele klassen,
smiler Pernille.
- Det kan også være, at det aftales, at barnet
med ADHD får mulighed for et fysisk
stillingsskift, som kan betyde meget. Det
kan eksempelvis være, at forældrene køber et
liggeunderlag, som barnet kan have i et skab
i klassen. Når der så eksempelvis skal farves,
får barnet lov til at lægge sig på maven på
gulvet og på den måde få 10 minutters pause.
Motorisk ro
Pernille Kvist har mange års erfaring med at
hjælpe børn og unge, der mistrives i skolen.
- Jeg har ikke kun arbejdet med ADHDbørn,
men med børn og unge generelt. Derfor
har jeg en solid erfaring med de forskellige,
effektive metoder, herunder en helt specifik
viden om de aktiviteter, der skaber en motorisk
ro, og derved optimerer forudsætningerne
for øget opmærksomhed hos barnet.
- Derfor resulterer min iagttagelse af
barnet i en række konkrete anvisninger til
forældrene på hvilke aktiviteter og tiltag,
der vil styrke barnets motoriske udvikling
og generelle forudsætninger for at indgå i
aktiviteterne, fortæller Pernille og fortsætter:
- Samtidig giver jeg forslag til nogle faste
rutiner og strategier omkring søvn, mad og
motion, hvilket også kan flytte en masse.
- Det hele foregår naturligvis i et respektfuldt
og tæt samarbejde med forældre, lærer
og barn. Forløbet evalueres løbende, men
typisk vil der gå cirka 3 til 5 måneder, før
en samlede effekt kan vurderes, fortæller
Pernille Kvist.
Optimerer hverdagen og familielivet
Én af årsagerne til Ergoments succes med
at hjælpe ADHD-børn er erkendelsen af, at
det netop er i skolen, problemerne for alvor
kommer til udtryk. Her ”udstilles” barnets
vanskeligheder med at indpasse sig og koncentrere
sig ofte tydeligt, og det er derfor
et oplagt område at sætte fokus på.
- Det handler om at kortlægge de præcise
vanskeligheder i forhold til skoledagen, og
så sætte ind med konkrete tiltag. Når metoden
for det enkelte barn er fundet, er det
oplagt at følge op med rådgivning til hjemmet
omkring mulighederne for at optimere
hverdagen og familielivet, ligesom Ergoment
i øvrigt også har tilknyttet en psykolog ved
behov for yderligere udredning eller personlige
samtaler, beretter Pernille Kvist.
Økonomisk støtte
Der er mulighed for at få økonomisk støtte
til Ergoments arbejde med ADHD-børn via
serviceloven.
Således er Ergoment et privat alternativ
til de kommunale tilbud. Ergoment har base
i Hadsund i Nordjylland, men er et landsdækkende
tilbud.
- Ja, vi hjælper gerne ADHD-børn i hele
landet, slutter Pernille Kvist, der de seneste
8 år netop har haft dette som speciale.
29

TIPS TIL TEENAGERE • UNGE I DØGNKONTAKT MED KOMMUNEN
tips til
teenagere
Det kan være svært at styre tiden, og derfor
er det vigtigt, at du:
• Altid bruger hjælpemidler som kalender,
vækkeur, mobiltelefon med alarm osv.
• Beder dine venner og klassekammerater
hjælpe dig med at styre tiden.
• Vælger forstående venner, lærere og andre
voksne, der kan hjælpe dig.
• Sætter en begrænset tid af til computerspil,
og overholder tiden.
Når du føler dig udenfor, så vend de negative
tanker til positive handlinger ved at:
• Gå til sport, læse bøger, dyrke en hobby,
lave håndarbejde eller gøre noget andet,
du er god til.
Undgå at kompensere for sociale problemer
ved at blive stædig, umulig og spille klovn
foran klassen eller være hensynsløs, tage
stoffer eller drikke alkohol.
Ny hjemmeside om adHd
www.levemedadhd.dk er en ny hjemmeside
om ADHD. Hjemmesiden er opdelt i to. Den
ene henvender sig til den danske befolkning,
mens den anden er tiltænkt fagfolk i den
danske sundhedssektor.
Der er både stof for børn, unge og voksne
med ADHD på Janssen-Cilag A/S’ nye hjemmeside
om ADHD.
Læs meget mere om fx tips til teenagere.
Besøg hjemmesiden på: www.levemedadhd.dk
Unge i døgnkontakt med kommunen
via facebook og sms
Facebook og sms er blandt de redskaber, som unge nu døgnet rundt kan benytte, hvis
de har sociale problemer og vil i kontakt med deres kommune. Syv kommuner er med i
forsøg de næste fire år.
Syv kommuner tilbyder alle unge hjælp inden for 24 timer, hvis de har problemer.
Projektet løber de næste fire år. De unge kan komme i kontakt med socialrådgivere og
psykologer gennem blandt andet sms og Facebook.
Når en ung samler mod til at kontakte eksempelvis kommunen for hjælp, kan det
både være svært at finde frem til de rigtige tilbud og vanskeligt at bevare motivationen,
hvis hjælpen lader vente på sig. Det er baggrunden for projektet, siger indenrigs- og
socialminister Karen Ellemann:
”Målet er at gøre det lettere at hjælpe nogen flere unge, som ellers aldrig kommer
igennem til professionel bistand, når de har et akut behov. Det kan være unge, der er
udsat for mobning, har forældre som er voldelige eller drikker. Hvis vi kan sætte tidligere
ind, kan vi måske også mindske problemer for den unge sidenhen.”
De syv kommuner er: Herning, Høje-Taastrup, Vejle, Guldborgsund samt Vordingborg,
Odense og Sønderborg kommuner. De støttes med 40 mio. kr. og er en del af satspuljeaftalen
”Lige Muligheder” indgået i 2008. Forsøgene med 24 timers kontaktordning
evalueres sammen med en række andre projekter under Lige Muligheder med henblik
på at indsamle de gode erfaringer med og metoder til at støtte udsatte børn og unge.
Kilde: vfm.dk 260509
31

GUU/GUA • MEDLEMSINFORMATIONER
Interessegruppe for forældre til børn med gUU/gUA
forældrekursus om børn med gUa
”anerkendelse og udvikling”
d. 24. og 25. oktober på Quality Hotel Park i
Middelfart
forældreuddannelse
GUA - hvad er det for noget, hvad foregår der
med barnet, og hvad gør det ved forældrene?
At have et barn med GUA i familien stiller
store krav til forældrene som de ansvarlige
voksne. Det er derfor afgørende, at man som
forældre får adgang til tilstrækkelig viden til
at kunne løfte opgaven.
”Børn med GUA er de børn jeg kender, som
har mest brug for hjælp”.
Niels Bilenberg, professor i børne- og ungdomspsykiatri
(oplægsholder på kurset).
Derudover er det vigtigt at kunne passe på
sig selv og resten af familien i den virkelighed,
som nu engang er familiens.
Kurset ”Anerkendelse og udvikling” præsen-
Opdatering af medlemsinformationer
terer ud fra det overordnede tema forskellige
indgangsvinkler til at forstå og arbejde med
disse problematikker i dagligdagen.
Læs mere om indhold og tilmelding på www.
guu-gua.dk/aktiviteter.html
Bogen ”GUA - sammenhæng og virkelighed”
er den første bog om GUA, kan købes i ADHDforeningens
internetbutik.
Den kan også fås som GRATIS BOG TIL SKOLER
Undervisningsministeriet har bevilget tips/
lottomidler, så vi kan forære et antal skoler,
som underviser på grundskoleniveau, bogen
” GUA – sammenhæng og virkelighed”. Læs
mere på www.guu-gua.dk
Møder for forældre i interessegruppen.
Region Syddanmark
12. august og 7. oktober fra kl. 19.00 til 21.30,
og 2.december.
Møderne afholdes på Pårup Skole (Odense) i
lokale 31. Medbring selv kaffen.
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjyland
Dato for næste møde og yderligere information
finder du på www.guu-gua.dk/aktiviteter.html
gUa-vognpoletter
Nu kan du købe flotte GUA-vognpoletter
til indkøbsvognen. Læs mere på www.guugua.dk
debatforum
På http://www.guu-gua.dk/forum/ har alle
mulighed for at deltage i det åbne debatforum.
Her kan man stille spørgsmål, og får
gode råd og svar fra andre forældre.
Medlemmer kan også læse mødereferater
m.m.
Kontakt
Interessegruppen kan kontaktes på E-mailadressen:
mail@guu-gua.dk
ADHD-foreningen vil gerne lære medlemmerne bedre at kende, derfor ønsker vi mere information om medlemmerne. Hensigten
er, at vi vil være bedre til at målrette vores forskellige tilbud.
Udfyld skemaet og indsend det til: ADHD-foreningen, Rugårdsvej 101, 5000 Odense C. I kan også indtaste oplysningerne på
forsiden af www.adhd.dk
Medlemsinformationer
Medlemsnummer (står på bagsiden af bladet)
Fornavn / fornavne* Efternavn*
Adresse* Postnummer* By*
* Udfyldes kun ved ændringer
Fødselsår Køn (sæt kryds) ❏ M ❏ K Erhverv / uddannelse
Telefon E-mail
Når du opgiver din e-mail adresse, giver du også samtykke til, at ADHD-foreningen må benytte denne.
Sæt kryds:
❏ Jeg har selv ADHD ❏ Jeg er pårørende (forælder, ægtefælle/samlever, bedsteforælder, andet)
❏ Jeg arbejder med ADHD ❏ Andet
Udfyldes ved husstandsmedlemskab Antal voksne i husstanden Antal børn i husstanden
✁
33

LOKALAFDELINGER
følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se lokalafdelinger
Arbejdet i lokalafdelingen foregår på frivillig basis - og i fritiden - hvorfor man ikke altid kan forvente at træffe bestyrelsen i
dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.
R E G I O N H O V E D S T A D E N
N O R D S J Æ L L A N D
Formand: Hanne Westh Nicolajsen
Fyrrehegnet 2, 3450 Allerød, tlf. 48 17 16 04
E-mail: nordsjaelland@adhd.dk
et genialt initiativ
Lene Skaarup, kandidatstuderende på Danmarks Pædagogiske Universitet
laver speciale omkring folkeskolens rummelighed. Lene
har brug for ADHD-forældre (fra det ganske land), der vil udfylde et
spørgeskema. Se venligst Nordsjællands hjemmeside for nærmere
information.
adHd og følgelidelser
Vi har en aftale med Ane-Marie Ehrenbjerg i september. Hold øje
med lokalforeningens hjemmeside for nærmere detaljer.
Bedsteforældre-kursus
At være bedsteforældre til et barn med ADHD og være forældre
til forældre med et barn med ADHD er ikke altid helt let. På vores
ADHD-bedsteforældre kursus gives indsigt i, hvad det vil sige at
have ADHD. Der vil også blive givet værktøjer til at tackle forskellige
hverdagssituationer, og der vil være mulighed for at udveksle
erfaringer med andre i samme situation.
Tid og sted: 23. september kl.18.30-21 på Elværket i Frederikssund.
Pris: Gratis for medlemmer, ikke-medlemmer: 50 kr. per person.
Tilmelding:nordsjaelland@adhd.dk med angivelse af navne på del-
tagere samt medlemsnummer. Betaling for ikke medlemmer: på
konto nr. 6301-0007374348 med teksten bedsteforældre og navn(e).
en frivillig forælder til fisketur?
Er der en voksen med fiskeerfaring, der har lyst til at melde sig som
frivillig?
Venlig hilsen Lokalforeningen Nordsjælland
R E G I O N H O V E D S T A D E N
S T O R K Ø B E N H A V N
Formand: Ann-Beth Astrup
Valdemarsgade 18, 1. th., 1665 København V
Tlf. 33 21 61 40
E-mail: oest@adhd.dk
infomøde for voksne over 18 år med adHd og deres pårørende
Kære alle nuværende og kommende brugere af voksengruppen i
Storkøbenhavn. Vi har de seneste år, haft en enorm tilgang af brugere.
Det er vi selvfølgelig utrolig glade for, men reglen om at man må
have en pårørende med første gang man kommer i gruppen gør, at
vi næsten ikke kan være i selv de store lokaler.
Vi oplever også at man som ny kan have mange spørgsmål, som
bedst besvares med en grundlæggende gennemgang af ADHDproblematikken.
For at tilgodese voksengruppen, såvel de nye og
pårørende, vil vi prøve at lave nogle infomøder for nye voksne (over
18 år) som har ADHD, eller tror de kan have det, samt deres pårørende.
På infomødet vil vi fortælle lidt om ADHD og besvare jeres spørgsmål.
Vi vil holde et infomøde ca. hver 2. eller 3. mdr.
35
➠

LOKALAFDELINGER
Du som er voksen og har ADHD, eller tror du har det, er velkommen
til at deltage i vores næste infomøde. Du er velkommen til at have
1 - 2 pårørende med ved mødet
Næste infomøde:
Tirsdag den 18. august kl. 19.00 til 21.30 i Valby Kulturhus.
Tilmelding: birgitten@get2net.dk med navn alder og hvem du tager
med.
Infomøderne er kun for nye, der ikke har været i voksengruppen før.
Netværksgruppe for unge og voksne over 18 år med adHd
Jeg er forældre til en voksen med ADHD, som sammen med psykolog
Jytte Lunding fra Kennedy Centret, har oprettet en gruppe for unge
og voksne over 18 år med ADHD. Vi er frivillige i foreningen. Vores
ide er at tilbyde et fristed, hvor man kan møde ligesindede og have
en mulighed for at tale med andre, der kender de vanskeligheder der
følger af at have ADHD. Der er mulighed for at spørge hinanden om
alt det der er svært i hverdagen, og udveksle erfaring om hvordan
man kan tackle det.
Vi mødes en gang om måneden i Valby Kulturhus på Toftegårds
Plads, tæt ved Valby station. Mødet varer fra kl. 19-21,30. Information
om næste møde finder du nederst på siden. Deltagerne er mellem
18 og 60 år og antallet af deltagere svinger mellem 15-25 pr. gang.
Vi har hver gang et emne, som brugerne selv bestemmer fra gang
til gang, det kan være sociale spilleregler, arbejde, tidsfornemmelse,
alt hvad der har noget at gøre med ens hverdag.
Vi afholder 2 sociale arrangementer om året, et forår og et efterår
med bowling og spisning og. Vi tager også på Bakken i juli og holder
juleafslutning med spisning i december.
Hvis du mener at det er noget for dig eller du kender en som kunne
tænke sig at gøre brug af vores tilbud, skal du tilmelde dig første
gang på mail: birgitten@get2net.dk med dit navn og alder.
Næste møde i netværksgruppen: se www.adhd.dk
at deltage i pårørendemøderne. De afholdes 4 gange om året i Valby
Medborgerhus. På mødet vil dine pårørende have mulighed for at
mødes med andre pårørende, samt at stille spørgsmål og diskutere
forskellige emner.
Første gang dine pårørende deltager, skal de tilmelde sig på: birgitten@get2.net.dk.
Pårørende er også velkommen selvom de ikke har
en som går i netværksgruppe.
Næste pårørendemøde: Torsdag d. 24. september 2009 i Valby Kulturhus
kl. 19 til 21.30.
R E G I O N S J Æ L L A N D
V E S T S J Æ L L A N D
Formand: Lisbeth Gaarde Kofoed
Møllebækvej 5, 4560 Vig, tlf. 25 46 80 20
E-mail: vestsjaelland@adhd.dk
”Medicin og adHd” v/ Ole Sylvester
Tid og sted: Lørdag den 29. august 2009 kl. 13–17, Seminarium
Slagelse, Ingemannsvej 17, 4200 Slagelse
Foredraget omhandler de typer medicin, der bruges i behandlingen
af ADHD. Virkningsmåde vil blive gennemgået, samt baggrunden
for de bivirkninger, der kan ses. Den praktiske gennemførelse af
behandlingen vil ligeledes blive beskrevet. Endelig vil der blive omtalt
medicinsk behandling af de hyppigst ledsagende psykiske vanskeligheder,
der kan ses i forbindelse med ADHD.
Tilmelding: senest 10. august 2009
caféarrangement
Kursusudvalget arbejder på et caféarrangement: ”Mit liv med ADHD”.
Pårørendemøder
Til det arrangement skal vi bruge nogle mennesker, der er gode til
Når du kommer i netværksgruppen er dine pårørende velkomne til at fortælle og har en god historie. Hvis det er dig, eller du kender én, ➠
37

LOKALAFDELINGER
eller har hørt én, vil vi i kursusudvalget meget gerne høre fra dig.
Kontakt: Jens.k@hansen.tdcadsl.dk, tlf.: 57 53 36 21.
R E G I O N S J Æ L L A N D
Ø S T S J Æ L L A N D
Formand: Mikhael Saxtorph,
Humlevej 5, 4600 Køge, tlf. 56 63 47 63
E-mail: oestsjaelland@adhd.dk
Sommerfest
Tid: Lørdag den 22. august
Vi tager fat på efterårsprogrammet med en sommerfest for hele
familien, vennerne, naboerne eller hvem I ellers kunne tænke jer at
dele en dejlig dag med. Ligesom sidste år medbringer alle deres egen
madkurv eller kød til grillen og drikkevarer. Bestyrelsen sørger for
grill, kul, diverse olier og krydderier m.m. Efter vi har spist, drikker vi
den medbragte kaffe, og så inviterer vi på kage. Vi får også besøg
af et par hemmelige gæster, og nu kan I godt begynde at glæde jer.
Tilmelding er nødvendig til: Jannie Nyholm tlf. 40 54 34 56 eller Helle
Norre: 56 27 64 40 senest 20. august.
foredrag ”ernæringsterapi”
v/ Karen Nørby
Tid: onsdag den 9. september
Karen er uddannet ernæringsterapeut, driver et økologisk gartneri
og har udgivet bogen: ”kost og hyperaktivitet ADHD – DAMP”. Karen
vil bl.a. fortælle om kostens betydning for ADHD og beslægtede
diagnoser. Foredraget henvender sig også til unge, der er bange for
at blive overvægtige, få diabetes m.m., så tag endelig de unge med.
Oplysning om tid, sted og pris ved tilmelding til Helle Norre tlf.
56 27 64 40 senest den 7. september.
foredrag ”alvor med et smil, det er min stil”
v/ Dampdrengen Mogens Radmer
Tid: Onsdag den 6. oktober
Mogens Radmer har selv ADHD, han er uddannet pædagog, med
speciale i kommunikation og dramapædagogik og så har han skrevet
den meget roste bog ”Det er bare DAMPDRENGEN i mig.” Han vil
bl.a. tale om ”Hvordan man klarer at fungere i en familie, når man
har ADHD”, ”Hvad jeg har brug for, og hvad min omverden har brug
for”, ”Kommunikation” og ”Latter og masser af kram”.
Denne aften er både for mennesker, der selv har diagnosen, deres
pårørende, sagsbehandlere, skolelærere og pædagoger, der måske
kan lære at forstå deres klienter og elever lidt bedre.
Oplysning om tid, sted og pris v/ tilmelding til Jannie Nyholm tlf.
40 54 34 56 senest den 5. oktober.
For nærmere oplysninger se vores hjemmeside www.adhd.dk/ lokalafdeling
Østsjælland
På bestyrelsens vegne Jannie Nyholm
R E G I O N S Y D D A N M A R K
S Y D J Y L L A N D
Formand: Hanne Andersen
Højgårdsvej 2, 6623 Vorbasse, tlf. 26 20 30 81
E-mail: sydjylland@adhd.dk
Medlemsmøder
Som et nyt tiltag i Sydjyllands område, vil vi efter sommer begynde
at lave medlemsmøder med forskelligt indhold. Vi vil invitere medlemmer
og deres pårørende til en aften med forskellige temaer. Hvis
I har gode ideer til indholdet, vil vi gerne høre fra jer .
39
➠

LOKALAFDELINGER
Den første aften vil være i Esbjerg den 18. august kl. 19.00 til ca.
21.00 med en gæst ude fra. Indholdet, tid, sted og tilmelding: se
hjemmesiden, www.adhd.dk
voksencafe i vejen
Sted: Østergade 2, 6600 Vejen (HUSET)
Tid: Sidste mandag i hver måned. kl. 19.00-21.30 (husk sommerferie
i juli måned)
Bare mød op eller kontakt Hanne Andersen på mail eller telefon.
Sydjyllands nye bestyrelse
Formand: Hanne Andersen
Rugbjergvej 60, 6623 Vorbasse
Tlf.: 26 20 30 81
Email: sydjylland@adhd.dk
Næstformand: June Marcussen
Plantagevej 16A, 6710 Esbjerg V.
Tlf.: 24 63 98 40
E-mail: june-marcussen@esenet.dk
Kasserer: Jens Peter Ravn
Risbøge 18, 6640 Lunderskov
Tlf. 75 55 91 33
E-mail: jens.peter.ravn@3s.dk
Bestyrelsesmedlem: Lone Nyborg
Stadionvej 72, 6000 Kolding
Tlf: 30 70 78 92
E-mail: b.nyborg@yahoo.dk
Bestyrelsesmedlem: Pia Frederiksen
Kringsvænget 4, 6000 Kolding
Tlf.: 60 69 45 22
E-mail: fam_frederiksen@city.dk
Bestyrelsesmedlem: Bo Dæncker
Bispevænget 40
6000 Kolding
Tlf. 22 27 39 86
E-mail: daencker@mail1.stofanet.dk
Bestyrelsesmedlem: Eva Bonderup Lomholt
Tjørnevænget 23
6064 Jordrup
Tlf. 61 76 78 48
E-mail: eva.lomholt@stofanet.dk
Føler du dig alene i paragrafjunglen, så
klik ind på www.adhd.dk under menupunktet
Social indsats under menupunktet
Barn – Ung - Voksen
R E G I O N S Y D D A N M A R K
S Ø N D E R B O R G
Formand: Brian Iversen
Langballe 38, 6400 Sønderborg, tlf. 28 91 14 82
E-mail: soenderborg@adhd.dk
vi ønsker alle en god sommer
Der endnu ikke noget helt fast på programmet. Vi arbejder med
forskellige forslag til foredrag og andre ting, og måske dukker vi op
på Kulturnatten. Følg med på Sønderborgs lokale side hos ADHDforeningen.
R E G I O N M I D T J Y L L A N D
M I D T - V E S T J Y L L A N D
Formand: Tove Schmidt
Linåvænget 25, 7451 Sunds, tlf. 97 14 16 61
E-mail: vest@adhd.dk
Baboon city
Fredag den 15. maj mødtes vi 35 forældre og børn til en hyggelig
aften i Baboon City i Herning. Der blev leget og snakket i alle 4 timer,
og børn og voksne havde en dejlig aften med fælles mad og intense
væddeløb på motorcykler og varme oplevelser i sumodragter! Tak
til forældregruppe Herning for invitation til dette arrangement.
Hvis du ikke synes, at du har hørt om ovennævnte arrangement, så
er det fordi, du ikke er tilmeldt foreningsmailen. Send jeres mailadresse
til: vest@adhd.dk, så er I med på mailingslisten næste gang,
der arrangeres et lignende arrangement.
Kurser
Der er lige nu spændende kurser i støbeskeen til efteråret - hold øje
med posten og hjemmesiden!
Midt-Vestjylland ønsker god sommer!
er du flyttet...
Husk at oplyse din nye
adresse til
ADHD-foreningen
på tlf. 70 21 50 55 eller
e-mail: info@adhd.dk
Du kan også sende din
flyttemeddelelse til:
ADHD-foreningen,
Rugårdsvej 101,
5000 Odense C
41

LOKALAFDELINGER
R E G I O N N O R D J Y L L A N D
N O R D J Y L L A N D
Formand: Ulla Henriksen
Pilevænget 9, 9362 Gandrup, tlf. 22 18 00 55
E-mail: nord@adhd.dk
Opstart af ny forældregruppe i aalborg
Gruppen stattede op mandag den 15/6 2009, i De Frivilliges Hus,
på 1. sal.
Forældregruppen er for forældre med børn/unge med ADHD og er
en slags ”frikvarter” for mor og far, hvor I kan mødes med ligestillede
og få/give gode råd og idéer til de ting, der er svære derhjemme.
Man mødes én gang om måneden, og de første 3 gange vil der være
en tilstede fra bestyrelsen, som tovholder, som sørger for det praktiske.
Gruppen skal overtage disse poster efterhånden, selvfølgelig
i samarbejde med bestyrelsen.
Sommerudflugt
ADHD-nord arbejder på indbydelsen til den årlige sommerudflugt,
som I vil modtage i løbet af sommerferien, men sæt allerede nu et
STORT X i kalenderen den 22/8 2009.
frivilligmarked i aalborg
Igen i år er ADHD-nord med på det årlige Frivilligmarked i Aalborg, så
kig forbi Gl. Torv lørdag den 29/8 2009 mellem kl. 11 og 15 og få en
uforpligtende snak med bestyrelsen, se vores stand med materialer
osv. fra foreningen.
www.adhd.dk
adHd-nord event i Jesperhus
Søndag den 30/8 2009 vil ADHD-nord være at finde i Jesperhus
Blomsterpark, med vores stand med materialer osv. Sebastian Klein
har et arrangement, og han kommer efterfølgende til vores stand
og giver autografer, så tag familien med i Jesperhus Blomsterpark.
Læs mere på side 6 her i bladet.
Kursus for bestyrelsen
Bestyrelsen har været på 2 aftenkurser i rekruttering af frivillige.
Tine Hedegaard fra ADHD-foreningens sekretariat hjalp os godt i
gang med at få lavet materialer osv. til rekruttering af nye frivillige.
Hold øje med vores hjemmeside: www.adhd.dk under Nordjylland.
Venlig hilsen
Ulla Henriksen, formand
Mange
bække små...
ADHD-foreningen vil gerne
takke alle, som har støttet
foreningens arbejde med et
økonomisk bidrag eller en
gave. TAK!
Har du lyst til at ”tale”
med andre i vores ADHD forum?
Kig ind på www.adhd.dk
og tryk på linket,
der hedder samtalefora.
Her har du mulighed for at tale
med andre i samme situation.
43

OM LOKALAFDELINGER
ADHD-FORENINGEN
følg adHd-foreningens din fagråd lokalafdeling på www.adhd.dk - se lokalafdelinger
adHd-foreningens
Adm. overlæge Jan Jørgensen
Arbejdet i lokalafdelingen foregår på frivillig basis - og i fritiden - hvorfor man ikke altid kan forvente hovedbestyrelse
at træffe bestyrelsen i dagti-
Adm. overlæge Jørgen merne. Achton Mails Nielsen
Jette Myglegaard
besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.
Jan Høj Sørensen
Pædagogisk konsulent Inger-Lis Jepsen
Mette Peetz-Schou
Børneergoterapeut Birgitte Flindt Pedersen
Kaj Pedersen
Ulla Henriksen
Overlæge Niels Rasmussen
N O R D J Y L L A N D
Tove Schmidt
Formand for ADHD-foreningen Jette Myglegaard
Kirsten Sjelborg Hansen
Formand: Ulla Henriksen
Pilevænget 9, 9362 Gandrup, tlf. 22 18 00 55
Jens Peter Ravn
E-mail: nord@adhd.dk
Ann-Beth Astrup
Tine Hedegaard
Mikhael Saxtorph
L O K a L a f d e L i N g e R
R E G I O N H O V E D S T A D E N
Bornholm
Formand Birthe Paulsen
Kuregårdsvej 13
3781 Klemensker
Tlf. 5696 6254
Nordsjælland
Formand Hanne Westh Nicolajsen
Fyrrehegnet 2
3450 Allerød
Tlf. 4817 1604
Storkøbenhavn
Formand Ann-Beth Astrup
Valdemarsgade 18, 1. th.
1665 København V
Tlf. 3321 6140
R E G I O N S J Æ L L A N D
Lolland, guldborgsund
og vordingborg
Formand Jens Dybdahl
Kærstrupvej 1
4960 Holeby
Tlf. 4126 2745
Næstved, fakse og Stevns
Formand Pia Bakkegaard
Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk
4700 Næstved
Tlf. 5088 9870
vestsjælland
Formand Lisbeth Gaarde Kofoed
Møllebækvej 5
4560 Vig
Tlf. 2546 8020
Østsjælland
Formand Mikhael Saxtorph
Humlevej 5
4600 Køge
Tlf. 5663 4763
R E G I O N S Y D D A N M A R K
fyn
Formand Kirsten Højsgaard Fogh
Margrethes Allé 4
5250 Odense SV
Tlf. 6613 2869
Sydjylland
Formand Hanne Andersen
Højgårdsvej 2
6623 Vorbasse
Tlf. 2620 3081
Sønderborg
Formand Brian Iversen
Langballe 38
6400 Sønderborg
Tlf. 2891 1482
Sønderjylland
Formand Vibeke Jo Frank
Søndervej 17
6270 Tønder
Tlf. 2970 4032
R E G I O N M I D T J Y L L A N D
Midt-vestjylland
Formand Tove Schmidt
Linåvænget 25
7451 Sunds
Tlf. 9714 1661
adHd-foreningens
formandskab
Formand Jette Myglegaard
Næstformand Jan Høj Sørensen
Midt-Østjylland
Formand Gitte Laugesen
Rådmandsvej 24
8700 Horsens
Tlf. 2690 5073
R E G I O N N O R D J Y L L A N D
Nordjylland
Formand Ulla Henriksen
Pilevænget 9
9362 Gandrup
Tlf. 2218 0055
gUU/gUa
Kontakt
mail@guu-gua.dk
45