Med medicinen ud i den virkelige verden Side 6 - 8 Kampen ... - Elbo

farmaci
Nr. 4 – April 2010
Med medicinen ud
i den virkelige verden
Side 6 - 8
Kampen om
supersygehuset
Side 10 - 13

NICORETTE ® Invisi plaster findes
i tre styrker: 25, 15 og 10 mg.
*Sammenlignet med vores tidligere 15 mg nikotinplaster.
Vores nye plaster –
44% mere effektivt*
og næsten usynligt
En effektiv hjælp i den
første svære tid –
Ny Nicorette Invisi 25 mg
Et diskret og let anvendeligt plaster,
som hjælper dig med at overvinde
rygetrangen
· 44% mere effektivt end vores
tidligere 15 mg nikotinplaster
· Af dem, der ikke falder i den første
uge, er 25,1 % røgfri efter et år
· Kan anvendes alene eller i
kombination med enten Nicorette
tyggegummi eller Nicorette
inhalator

FARMACI 04 – 2010
ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI
116. bind – 166. årgang – Nr. 4
Udgivet den 9. april 2010
af Danmarks Apotekerforening
FARMACI
Danmarks Apotekerforening
Bredgade 54
DK - 1260 København K
Tlf.: 33 76 76 00
Fax: 33 76 76 97
E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk
Redaktion
Ansv. redaktør Erik Harr
Journalister:
Iben Nielsen (ini)
Lise Møller Aarup (lma)
Anders Høj Eggers (ahe)
Redaktionelle
medarbejdere
Lise Alfelt (la)
Redaktionsudvalg
Erik Meldgaard Andersen
Lise Larsen
Susanne Normann
Hans Christian Thorstensen
Jacob Grønne
Grafisk produktion
Layout: Merete Warming Heldt
Tryk: Elbo Grafisk A/S
7000 Fredericia
Forside
Fotograf PolFoto
Annoncesalg
DG Media
Gammeltorv 18
1457 København K
Tlf.: 70 27 11 55
Fax: 70 27 11 56
www.dgmedia.dk
Medlem af
Kontrolleret af
Kontrolleret oplag 1.505
i perioden 1.7.2008 - 30.6.2009
ISSN 0903-9198
FARMACI nr. 5 - 2010
udkommer
den 7. maj 2010.
www.farmaci.dk
AKTUEL KOMMENTAR
5 Unødig jagt på få kroner
KVALITETSSIKRING
6 Med medicinen ud i den virkelige verden
KAMPEN OM SUPERSYGEHUSET
10 ”Det handler om byen”
12 Ildsjælen fra Roskilde
KORT VENTETID
14 Hus forbi på ventetid
VATIKANETS APOTEK
18 På besøg i Vatikanets apotek
NY SUNDHEDSFAGLIG DIREKTØR
22 Fagligheden er apotekernes fundament
NY KAMPAGNE
24 Når gigten slider
MEDICINPRISER
I N D H O L D
26 Apotekernes medicinpriser faldet med 31 procent
APOTEKSFORSKNING
28 Sammenhæng mellem substitution og compliance
RUBRIKSTOF
32 – 40
farmaci 04 – 2010
3

Fås på
apoteket
Lusefri
uden pesticider
Linicin
• Virker på kun 10 minutter!
• Ingen risiko for resistens
• Skylles ud med vand
• Hæmmer udviklingen af luseæg
®
Shampoo
TEKNISKE DATA – Produktnavn: Linicin ® Shampoo Indholdsstoffer: Water, Cocamidopropylbetaïne, Glyceryl laurate, Poly-glyceryl-3 caprate, Dimethyl glutarate, Dimethyl adipate, Lauryl glucoside, Grapefruit extract. Anvendelsesformål:
Behandling i forbindelse med hovedlus. Indhold: 100 ml. Registrering: Linicin ® er klassificeret og registreret som Medicinsk udstyr klasse 1 i henhold til direktiv 93/42/EEC om medicinsk udstyr. Opbevaring: Opbevares et tørt sted ved
stuetemperatur. Må ikke anvendes efter udløbsdatoen, opbevares utilgængeligt for børn. Bemærk: Skulle Linicin ® Shampoo komme i øjnene, skyl med lunkent rent vand. Skulle en irritation vedvare, søg da rådgivning hos læge. Bør ikke benyttes
under graviditet og amning. Kun til udvortes brug. Distributør: Unigroup ApS, Diplomvej 373, DK-2800 Lyngby, Danmark. Servicetelefon: 70222818 Information opdateret: 02/2010.

I Danmark har vi et fantastisk princip om, at apotekernes
receptkunder altid skal tilbydes den billigste
medicin.
Det er et godt princip, for den skarpe priskonkurrence
på generisk medicin kombineret med apotekernes
substitution medførte i 2009 et prisfald på medicin
på 5 procent, ligesom apotekernes priser i gennemsnit
er faldet med 31 procent siden år 2000. På generisk
substitution har vi de laveste priser i Europa.
Rundt regnet sparer danskerne 5 milliarder kroner
på at købe deres medicin til dagens lave medicinpriser
i forhold til for 10 år siden.
Samtidig må vi erkende, at den nuværende ordning
om medicintilskud er ufleksibel for kunderne.
Spørgsmålet er, om ikke politikerne i jagten på at
spare de sidste få kroner er gået lidt for langt?
Sagen er, at der med hver eneste takstperiode hver
14. dag kommer nye priser. Periodens A-produkter
inden for de forskellige medicingrupper er udvalgt
på baggrund af producenternes indbyrdes konkurrence.
For kunderne betyder det, at deres medicin ofte er
en anden end sidste gang, de var på apoteket. Og i
stedet for at understøtte den rette behandling er der
risiko for, at de hyppige medicinskift fører til fejlmedicinering.
Mange af de kunder, som bruger meget
medicin, er ældre. Ikke mindst for den gruppe kan
Unødig jagt
på få kroner
A K T U E L K O M M E N T A R
det være til stor gene at skulle forholde sig til nye
pakninger så ofte. En ny rapport fra SDU har klart
konkluderet, at gentagne præparatskift er forbundet
med øget utryghed for medicinbrugeren.
Vi har med andre ord fået et system, der gør det alt
for besværligt for den enkelte kunde. Vores personale
bruger meget tid på at forklare tilskudsreglerne,
mens vi hellere vil koncentrere os om den sundhedsfaglige
rådgivning.
I Apotekerforeningen vil vi godt sende det signal til
politikerne, at vi har brug for en ændring af reglerne
for medicintilskud. De nuværende regler er for
restriktive, og de mange præparatskift går ud over
borgerne.
Ikke mindst ønsker vi en bagatelgrænse, så det inden
for en mindre beløbsgrænse skal være muligt at få
tilskud til både det billigste og det næstbilligste produkt.
Samlet set anslår vi, at det vil kunne reducere
antallet af medicinskift med millioner på årsplan.
Økonomisk set er det ikke en ændring, der vil ændre
noget for apotekerne, da vores indtjening per pakning
ligger fast. Men ændringen vil uden diskussion
komme kunderne til gode.
Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening
farmaci 04 – 2010
5

farmaci 04 – 2010
6
K V A L I T E T S S I K R I N G
Med medicinen
ud i den
virkelige verden
Farmaceut Rasmus Larsen deltog sidste e år i
et kvalitetssikringssamarbejde om medicin- dicin
håndtering mellem sin arbejdsplads Lyngby yngb g y
Svane Apotek og Lyngby-Taarbæk Kommu- mm mmu
nes ældrepleje. Fagligt har afkastet været ær æret et
stort, og den 25-årige farmaceut glæder r si ssig g
til at gøre nye erfaringer, når forløbet vid vide- ide
reføres senere på året
Af Nana Vogelbein. Foto Polfoto
Vejen fra apotek til borger i ældreplejen kan være lang,
og det er ikke usædvanligt, at et medicinsk præparat
skifter hænder mange gange, før det ender hos brugeren.
For at sikre kvaliteten i medicinhåndteringen
og minimere fejl har Lyngby-Taarbæk Kommune i en
årrække sat fokus på området. Sidste år etableredes et
formelt samarbejde mellem Lyngby Svane Apotek og
kommunen, og indsatsen blev så stor en succes, at
den videreføres i 2010. Farmaceut Rasmus Larsen har
for nylig afleveret sin rapport for 2009, og den viser,
at ældreplejens håndtering af medicinen fuldt ud lever
op til de gældende vejledninger og instrukser.
”Der kan med fordel foretages nogle mindre justeringer
på enkelte områder, men jeg har ikke registreret
alvorlige fejl. Jeg er nu i løbende dialog med
kommunen om, hvordan vi skal tilrettelægge dette
års forløb, så kontinuiteten sikres. Der bliver ikke tale
om et helt nyt koncept, men i stedet en videreførelse
af indsatsen fra 2009. Dog skal vinklen måske være

lidt anderledes, så forløbet ikke bliver en sovepude
for nogen af parterne,” vurderer Rasmus Larsen, der
er 25 år.
Fra teori til praksis
Når Rasmus Larsen kommer på audit på et af kommunens
plejehjem, kigger han først og fremmest på,
om der er overensstemmelse mellem den beskrevne
og den reelle arbejdsgang, ligesom han nærlæser vejledninger
og instrukser for omgangen med medicin.
”Alle medarbejderne, der har med medicinhåndtering
at gøre, ved godt, hvad der står i instrukserne, så
én af mine opgaver er at afprøve, at der også sker den
rigtige kobling mellem teori og praksis. Et af mine
spørgsmål kunne eksempelvis gå på, hvad der gøres
for at sikre, at medicinens dosis stemmer overens
med ordinationen. Ved at gennemgå arbejdsgangene
er jeg med til at sikre, at medicinhåndteringen foregår
korrekt og lever op til de lovmæssige krav. Jeg har
Foto: Behzad Ghorbani
Rasmus Larsen
K V A L I T E T S S I K R I N G
også kigget på de fysiske rammer for medicinopbevaringen,
altså om den bliver opbevaret ved den rette
temperatur, og om medarbejderne kan dokumentere
det,” fortæller farmaceuten.
Med andre øjne
Plejehjemmene formulerer selv de instrukser, der er
for medicinhåndteringen. Assisterende områdeleder
på plejehjemmet Baunehøj i Lyngby-Taarbæk Kommune,
Heidi Nielsen, hilser initiativet velkomment,
fordi det blandt andet er til stor hjælp at få nogle andre
øjne på plejehjemmets vejledninger og instrukser,
fastslår hun.
”I forbindelse med indsatsen har vi tillige fået indført
et skema for fejl og utilsigtede hændelser, og det
er utroligt nyttigt. Nu kan vi se, om der er et mønster
i de fejl og utilsigtede hændelser, der sker, og efterfølgende
ændre på proceduren, hvis der er behov herfor.
Ydermere følger der fire gange farmakologiundervisning
med forløbet, og det har personalet virkelig
været glade for. Indsatsen har også afstedkommet, at
flere praktiserende læger har rettet fokus på medicingennemgang.
Alt i alt har det været meget positivt at
deltage,” lyder det fra Heidi Nielsen.
Sidste nye viden om medicin
Udviklingskonsulent i Lyngby-Taarbæk Kommunes
ældrepleje, Marianne Bøtcher, er én af tovholderne i
forløbet omkring medicinhåndteringen. Hovedtanken
bag indsatsen er at sikre, at medarbejderne er i
stand til at tackle opgaven med den daglige medicinhåndtering.
”Indsatsen er et vigtigt pædagogisk redskab og giver
samtidig kommunen vished om, at medicininstrukserne
efterkommes. Gennem undervisning har Rasmus
Larsen været med til at klæde sygeplejersker, so-
farmaci 04 – 2010
7

farmaci 04 – 2010
8
K V A L I T E T S S I K R I N G
cial- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere
bedre på til arbejdet, fordi faggrupperne
blandt andet har fået den sidste nye viden om den
medicin, der håndteres. Alle otte plejehjem i kommunen
deltager, og det har været meget lærerigt og
inspirerende at få kigget på procedurerne omkring
medicinhåndtering fra en farmaceutisk vinkel,” siger
Marianne Bøtcher.
Nemt at miste følingen
Forløbet har også været en god faglig oplevelse for
Rasmus Larsen. Han blev færdiguddannet i september
2009 og engagerede sig som noget af det første
i samarbejdet med kommunen, da han begyndte at
arbejde på Lyngby Svane Apotek.
”Det var enormt spændende at følge medicinen ud i
den virkelige verden, om man så må sige. På apoteket
har vi nogle fine standarder for, hvordan vi skal håndtere
medicin, men til gengæld er det nemt at miste
følingen med, hvad der sker, når medicinen forlader
vores lokaler. Jeg har talt meget med medarbejderne på
kommunens plejehjem om, hvad der er af daglige problemer
set fra deres perspektiv. Det er sundt at høre,
hvad andre professionelle slås med af problemstillinger
i forhold til medicinhåndtering, og jeg kan kun
anbefale andre apoteker og farmaceuter at gå med i
lignende samarbejder,” ræsonnerer Rasmus Larsen.
Ingen løftet pegefinger
Han har generelt fået en god modtagelse på de plejehjem,
han har besøgt. Men det er vigtigt at vise, at
man kommer som sparringspartner og ikke som kontrollant,
mener han. Ellers kan udgangspunktet for
samarbejdet blive svært.
”Medarbejderne i ældreplejen bliver dagligt kontrolleret
på mange områder, og af og til kunne jeg
derfor godt mærke, at jeg ved det første møde med
personalet blev opfattet som én, der nu ville komme
og løfte pegefingeren. Da det efterfølgende stod klart,
at jeg var der for at hjælpe, løsnede personalet op, og
jeg har oplevet en stor velvilje til at implementere
den kvalitetssikring, som samarbejdet er et udtryk
for,” siger Rasmus Larsen og forsætter:
”Man kan kalde besøget et slags træningsforløb, og
jeg opfatter mig selv som en konsulent, der er med
til at kvalitetssikre og give medarbejderne et godt udgangspunkt
for embedslægens kontrolbesøg. Det er i
alles bedste interesse, at plejehjemmene undgår anmærkninger.
Jeg har fuld forståelse og respekt for, at
det er sygeplejerskerne, social- og sundhedsassistenterne
og social- og sundhedshjælperne, der er eksperterne
ude i ældreplejen, og det har jeg gjort meget ud
af at kommunikere. Jeg glæder mig til at gøre mig nye
erfaringer, når forløbet gentages senere på året.”

❤
❤
❤
❤
❤
❤
❤
❤
❤
❤
❤

farmaci 04 – 2010
10
K A M P E N O M S U P E R S Y G E H U S E T
Kampen om supersygehuset
Tirsdag den 16. marts var udråbt til Supertirsdag
i Region Sjælland. Efter næsten fire timers debat
skulle de politisk valgte medlemmer af Regionsrådet
stemme om fremtidens sygehusstruktur. Efter
først at have nedstemt forslag om hovedsygehuse
i Ringsted, Roskilde og Næstved, valgte et flertal
på 27 medlemmer af Regionsrådet at stemme for
en placering i Køge.
Dermed må regionens to største byer, Roskilde
og Næstved, indstille sig på, at deres sygehuse reduceres
til nærsygehuse med døgnåben skadeklinik.
Også Nakskov, Kalundborg, Faxe og Ringsted
Af Erik Harr, kommunikationsdirektør
Per Wijngaard har igennem hele sit arbejdsliv som
apoteker ikke kunnet lade være med at engagere sig.
I 10 år var han formand for handelsstandsforeningen
i Næstved. Han har siddet i bestyrelsen for den
lokale kostskole, Herlufsholm. Han er formand for
Apotekeren og ikke mindst næstformand i Danmarks
Apotekerforening. Så da en gruppe af borgere i Næstved
med borgmesteren i spidsen henvendte sig for
at få ham til at deltage i en strategigruppe til støtte
for Næstved Sygehus i sagen om fremtidens sygehusstruktur
i Region Sjælland, var han ikke i tvivl. Han
stillede sig til rådighed.
En forventelig beslutning
”Nogen skal jo gøre det, og jeg kan ikke lade være,
for i denne sag har det først og fremmest handlet om
Næstveds fremtid. Vi har mistet gardehusarerne, og
står som tabere, da deres sygehuse helt lukkes.
Slagelse og Holbæk kan til gengæld se frem til en
udbygning af deres eksisterende sygehuse samt
en ny akutfunktion, ligesom Nykøbing Falster
som ventet får et akutsygehus.
Resultatet af afstemningen var en skuffelse for
de to apotekere Paul Bundgaard, Roskilde, og Per
Wijngaard, Næstved, der havde kæmpet for placering
af det kommende hovedsygehus i netop
deres by. FARMACI har bedt dem begge fortælle,
hvorfor de tog kampen op, og hvad de mener at
kunne bidrage med som sundhedsprofessionelle
”Det handler om byen”
Næstformand i Apotekerforeningen, Per
Wijngaard, gik ind i kampen om et ho-
vedsygehus i Næstved. På grund af byens
fremtid
Per Wijngaard
Næstved Sygehus er en af byens største arbejdspladser.
Så det er meget alvorligt, at en af regionens største
kommuner nu fremover kun skal have et nærsygehus,”
siger Per Wijngaard, der samtidig tilføjer, at det
reelt ikke vil spille den store rolle i forhold til ham
som apoteker. Den 16. marts traf Region Sjælland sin
beslutning om, at det fremtidige hovedsygehus fremover
skal ligge i Køge. En beslutning, der desværre var
forventelig, mener Per Wijngaard.
Foto: Kaj Bonne Mortensen

Patientsikkerheden i fare
”Det er et skuffende resultat, og samtidig er det absurd,
at ikke én af to største byer i regionen, Næstved
og Roskilde, er blevet valgt. Næstved Sygehus bliver
reelt et lille landsbysygehus. Det betyder, at det ikke
kun er de 80.000 mennesker i Næstved Kommune,
der lades i stikken, men at hele det sydlige Sjælland
reelt kommer til at stå uden sygehus. Det er fatalt for
patientsikkerheden,” siger han og tilføjer: ”Der er tale
om en ren politisk beslutning uden skelen til borgernes
ve og vel. Det er det bedste bevis på, at man valgte
helt forkert, da man delte Sjælland i to regioner.
Derfor kan det heller ikke gå stærkt nok med at få
nedlagt regionerne, så man kan få vedtaget en overordnet
sygehusplan for hele landet,” siger han.
Forpligtet til engagement
Hans eget engagement i sagen har samlet set handlet
om at sikre byens interesser. Per Wijngaard blev medlem
af strategigruppen, som ikke mindst har hjulpet
kommunens embedsmænd med at skabe lokal opmærksomhed
om sygehussagen og påvirke regionens
politikere i det omfang, det kan lade sig gøre. Som
medlem af de konservative har Wijngaard også været
i dialog med partifæller, der kunne tænkes at have
indflydelse på sagens udvikling. I bund og grund har
han trukket på sin viden om sundhedsvæsenet og
sine erfaringer som netværker – præget af cirka 20
års aktivt virke som apoteker i byen. ”Jeg har altid
ment, at man som apoteker i en større provinsby har
en forpligtelse til ikke blot at bo og være skatteyder i
byen, men også til at deltage i det lokale liv. Og som
fagperson på sundhedsområdet har jeg naturligvis en
viden, jeg har kunnet stille til rådighed,” siger Wijngaard,
der i lokalmiljøet mærker, at mange er glade
for, at der bliver ydet en indsats for at sikre sygehuset.
Han fortæller, at det lokale sygehus i dag omfatter
mange hundrede arbejdspladser, som vil blive berørt
af ændringen. Dertil kommer de afledte effekter ikke
mindst for de uddannelsesinstitutioner, der i dag ligger
i Næstved, eksempelvis det lokale University College,
hvor man blandt andet kan læse til sygeplejerske
og ergoterapeut.
En kommune i vækst
”Det er klart, at når Næstved i fremtiden kun skal have
et nærsygehus, forsvinder der et fagligt miljø i byen.
Og det er jeg ikke i tvivl om også kan få negative konsekvenser
for byen som uddannelsessted,” siger apotekeren,
der som driftig forretningsmand ikke kan lade
være med at ærgre sig på byens vegne. ”Region Sjæl-
K A M P E N O M S U P E R S Y G E H U S E T
Foto: Polfoto
land har selv beregnet, at det er Næstved Kommune,
der i 2020 vil være den største kommune uden for
hovedstadsområdet. Der har været fire byer i spil, og
alene Roskilde og Køges tætte geografiske beliggenhed
til hovedstadsområdet gør valget af dem ulogisk og vil
være med til at skævvride Region Sjælland. Den tredje
by, Ringsted, kunne have været et alternativ, men er
tilsyneladende den dyreste løsning, så det har klart
efterladt Næstved som det logiske og mest fornuftige
sted at placere det kommende hovedsygehus,” siger
han. Per Wijngaard synes selv, det er lidt pudsigt,
at han har kæmpet for Næstved, mens den tidligere
formand for Apotekerforeningen Poul Bundgaard er
gået ind i sagen for sin by, Roskilde. ”Det er ikke nogen
hemmelighed, at vi gennem årene har haft vores
diskussioner i vores syn på apotekervæsenet, men på
dette område øjnes der en vis enighed. I denne sag
står vi naturligvis og kæmper for hver vores by, men
jeg er da glad for, at Paul har sagt, at hvis ikke det blev
Roskilde, så burde det være Næstved, der blev hjemby
for det kommende hovedsygehus.”
farmaci 04 – 2010
11

farmaci 04 – 2010
12
K A M P E N O M S U P E R S Y G E H U S E T
Ildsjælen fra
Roskilde
Som apoteker skylder man at engagere sig
i sager, man tror på, siger Paul Bundgaard,
der gennem fire år har kæmpet for at få
regionssygehuset til Roskilde
Af Iben Nielsen. Foto Polfoto
Da apoteker Paul Bundgaard for nylig mødte den socialdemokratiske
formand for Region Sjælland, Steen
Bach Nielsen, lød den drillende bemærkning: ”Der har
vi den berygtede – øh jeg mener berømte – apoteker
fra Roskilde”.
Berømt eller berygtet. Uanset hvad er der næppe
en lokalpolitiker, erhvervsmand eller samfundsinteresseret
borger i Region Sjælland, der ikke kender Paul
Bundgaard eller ved, hvad han står for.
Gennem fire år har apotekeren fra Roskilde Dom
Apotek været formand for den sygehusgruppe, der
sammen med lokalpolitikere i Roskilde knoklede for
at få regionens storsygehus til den midtsjællandske
domkirkeby.
”Jeg er stadig overbevidst om, at Roskilde er den
bedste placering. Og så ligger det til mit temperament
at kæmpe for det. Det ligger nok gemt i os alle – trangen
til at gøre en forskel og se resultatet. Det er med
til at drive et samfund frem. Hvis vi alle lænede os tilbage,
ville samfundet aldrig udvikle sig,” lyder svaret
på, hvad der bringer brænde til ildsjælens bål.
Synligt engagement
Paul Bundgaard er kendt som en politisk aktør, både
privat og som apoteker. Som tidligere formand for
Apotekerforeningen gennem otte år har han ofte
markeret sig i sundhedsdebatten. Han har tidligere
har været radikal folketingskandidat og var for et par
år siden en af de lokale kræfter bag partiet Ny Alliance
og genvalget af partiets kandidat Gitte Seeberg til
Folketinget.
Foto: Apotekerforeningen
Paul Bundgaard
Synligheden var da også en væsentlig årsag til, at
lokale politikere kontaktede Paul Bundgaard, da byrådet
havde brug for hjælp i processen omkring planlægning
af den nye sygehusstruktur i Region Sjælland.
Dom Apoteket og Roskilde Kommune havde i
forvejen et godt samarbejde om faglige ydelser.
Paul Bundgaard sagde ja til at gå ind kampen, både
fordi opgaven lød spændende, fordi han havde noget
at byde på, og fordi han i kraft af sin position følte sig
forpligtet til at yde en indsats på sundhedsområdet
for byen.
En gave fra forgængere
”Apotekerne har gennem masser af år opbygget et
godt image og en stor anerkendelse i befolkningen.
Det er en position, vi har fået forærende i kraft af vores
forgængere. Når du har fået sådan en gave, så skylder
du at udnytte den på en positiv måde til at flytte
noget i samfundet. Til at kæmpe for det, du tror på,”
siger Paul Bundgaard, der blev formand for den fri-

villige gruppe bestående af lokale meningsdannere,
herunder en avisdirektør, en bankdirektør, en præst
og byens tidligere borgmester.
For en by som Roskilde betyder forskellen på et
nærsygehus og et storsygehus noget så konkret som
5.000 arbejdspladser. Dertil kommer den afledte betydning
for byens handelsliv og erhvervsliv. For Paul
Bundgaard som apoteker har placeringen af sygehuset
dog ikke nogen afgørende betydning.
”Der er da nogen, der spørger, om jeg gør det for
at tilrane mig en større omsætning som apoteker.
Selvfølgelig vil det smitte positivt af på apoteket,
hvis byen generelt er i vækst, men det vil først ske
om mange år. Sygehusstrukturen er først tilendebragt
i 2020, og da er min dåbsattest så gul, at jeg næppe er
på apoteket mere,” understreger Paul Bundgaard.
Alligevel er der en klar sammenhæng mellem indsatsen
for Roskilde og hans virke som apoteker. Paul
Bundgaard har nemlig haft stor fordel af sin sundhedsfaglige
baggrund, sit netværk og ikke mindst sin
viden om sygehusvæsenet.
”Det har betydet utrolig meget, at jeg er et kendt
ansigt. Dem, der sidder i sygehusforvaltningen, var
mine chefer, da jeg var sygehusapoteker. De fleste af
politikerne har jeg mødt i min tid som formand for
Apotekerforeningen. Det har betydet, at jeg har haft
let adgang til at tale med mange mennesker i processen,”
siger Paul Bundgaard og tilføjer, at den sundhedsfaglige
baggrund var alfa og omega, da gruppen
valgte at indsende et høringssvar med en alternativ
model. Det krævede nemlig en stor baggrundsviden
om sygehusenes indretning og de politiske beslutningsprocesser.
K A M P E N O M S U P E R S Y G E H U S E T
Regionspolitikerne
fører sognerådspolitik
Gruppen fik da også ros for deres oplæg, der er blevet
omtalt som ”det mest gennemarbejdede” af samtlige
høringssvar. Det lykkedes gruppen at påvise, at selv
om Roskilde rent anlægsøkonomisk er den dyreste
løsning, så vinder byen i en driftsøkonomisk analyse.
Trods rosende ord lykkedes det dog ikke at flytte politikerne:
”Vores problem var, at der gik sognerådspolitik i sagen,
fordi politikerne satte lokale hensyn højere end
regionale. Vi har hele tiden troet på vores sag. Vi
mener, at de har truffet beslutningen på et forkert
grundlag,” lyder analysen.
Sygehusgruppen har dog ikke tænkt sig at sætte
sig ned med foldede hænder. De fortsætter kampen
– men for et andet mål:
”Vi havde det bedste forslag og de bedste argumenter.
Nu vil vi i stedet bruge vores position og indflydelse
til at kæmpe for, at regionerne bliver nedlagt.
For så har de ingen berettigelse. Regionerne har skrevet
deres egen dødsattest,” advarer Paul Bundgaard.
Byen står sammen
Selv om resultatet ikke faldt ud til Roskildes fordel,
mener Paul Bundgaard og resten af sygehusgruppen,
at det har været kampen værd:
”Jeg oplever dagligt, at der kommer kunder ind på
apoteket og takker for vores indsats. Det er fantastisk
at opleve den opbakning, vi har fået fra hele byen.
Lokale foreninger, erhvervslivet, byrådet, Ældrerådet
– alle har bakket op. Alene det, at vi kunne samle
38.000 underskrifter i en by med 80.000 indbyggere,
fra spæd til olding, siger lidt om, at folk i Roskilde
virkelig står sammen i den her sag,” siger Paul Bundgaard.
Kampen for fremtidens sygehusstruktur bliver dog
den sidste, bedyrer han.
”Jeg har prøvet næsten alt, hvad jeg har kunnet
ønske mig. Nu har familien fået lov til at bestemme,
hvad der skal være det næste projekt. I hvert fald lige
indtil savsmulden dufter næste gang,” lyder det.
farmaci 04 – 2010
13

farmaci 04 – 2010
14
K O R T V E N T E T I D
Hus forbi på ventetid
Hverken by- eller landapotekeren kan gen-
kende det billede, som Konkurrencestyrel-
sen tegner af lang ventetid og dårlig service
på landets apoteker
Af Lise Møller Aarup
Tilfredse kunder, der ikke brokker sig over den korte
ventetid. Sådan beskriver to apoteker – et by- og et
landapotek – forholdene ved skranken. Og de forhold
står i stærk kontrast til det billede, som Konkurrencestyrelsen
tegner af apotekssektoren.
Styrelsen konkluderer i en ny rapport om reguleringen
af apotekersektoren, at konkurrencen blandt landets
godt 250 apoteker ikke er god nok. I rapporten
står blandt andet, at den nuværende regulering hæmmer
tilgangen af nye apoteker, udelukker priskonkurrence
mellem de nuværende apoteker, og at den kun
Læg trygt pillerne på hylden…
… du behøver ikke bekymre dig om forsikringer. Forsikringsforeningen
for Farmaceuter i Danmark og Tryg har sørget for at alt fra bygninger til
ansatte er sikret hvis uheldet er ude.
Ring til Jørgen Møller på 56 28 35 78
hvis du har spørgsmål til dine forsikringer.
i ringe grad tilskynder apotekerne til at konkurrere på
service. Den manglende konkurrence kommer blandt
andet til udtryk ved en vis utilfredshed med ekspeditionstiderne
blandt kunderne, påstår Konkurrencestyrelsen.
Fakta punkterer myte
Imidlertid viser en MEGAFON-undersøgelse foretaget i
januar 2010, at det stik modsatte er tilfældet. I undersøgelsen
bliver det slået fast, at 93 procent af danskerne
er tilfredse med nærheden til apoteker i Danmark,
og hele 96 procent af danskerne har tillid til apotekets
rådgivning. Samtidig viser en ny undersøgelse baseret
på 370.000 kunders faktiske ventetid, at den gennemsnitlige
ventetid på apoteket er på 4,3 minutter – målt
fra kunderne trak et nummer, til de blev ekspederet.
Og heller ikke apotekeren fra København Christianshavns
Apotek eller fra Tommerup Apotek kan
genkende Konkurrencestyrelsens billede af dårlig service
og lang ventetid.

Jens Hardy Madsen
København Christianshavns Apotek, apoteker
Jens Hardy Madsen
Kan du genkende billedet af lang ventetid som
beskrevet i medierne?
”Nej, det kan jeg ærlig talt ikke. Selvfølgelig kan
vi have travlt, hvis det pludseligt vælter ind med
kunder sidst på dagen. Men det er jo en daglig tilbagevendende
begivenhed, da vi ligger i et område
med mange arbejdspladser, så vi disponerer selvfølgelig
med mange ansatte på spidsbelastningstidspunkter.
Det kan selvfølgelig se stressende ud
for kunderne, og jeg kan godt forstå, at det kan
virke som om, at der er ventetid. Men det er der
altså ikke. Tværtimod får vi tit ros fra kunderne,
der oprigtigt bliver overraskede over at komme så
hurtigt til.”
Hvor længe venter kunderne på dit apotek?
“I januar 2010 ventede 93 procent under fem minutter.
Seks procent ventede under end 10 minutter,
og en procent under 15 minutter.”
Hører I nogensinde klager over ventetiden?
”Jeg har været apoteker siden 1979, og jeg har aldrig
fået en klage eller hørt brok.”
K O R T V E N T E T I D
Hvilke reaktioner har I fået på omtalen af den
lange ventetid?
”Vi har intet hørt.”
Hvorfra tror du, myten om den lange ventetid
stammer?
”Jeg tror, at nogle folk har en negativ forventning
til os. Måske ligger det indbygget i folk, at når apotekerne
har monopol, så udnytter vi det og lader
bare kunderne vente. Men sådan er det jo ikke. Og
ærlig talt så har jeg lidt svært ved at forstå, at folk
kan blive småirriterede over at skulle vente et par
minutter på at få udleveret medicin, når de rask
væk venter ti minutter hos bageren eller købmanden,
hvor det groft sagt bare handler om at få varer
over disken. Folk tænker nok ikke rigtigt over, hvad
det egentligt er, de venter på hos apotekerne.”
Hvad venter kunderne egentlig på?
Er I værd at vente på?
”Kunderne venter på rådgivning og sikker udlevering
af lægemidler. Og det synes jeg bestemt er
værd at vente på. Hos os har vi valgt et kø-nummersystem,
hvor vi ikke skelner mellem recepter og
håndkøb. Og det har vi gjort, fordi vi også gerne vil
signalere, at recepterne er lige så vigtige som håndkøb
– og at det faktisk er rådgivning om lægemidler,
der er vores kerneydelse. Det kan vi godt få lidt
kommentarer på fra kunderne.”
Hvad gør I for at gøre ventetiden behagelig for
kunderne?
”Vi har indrettet apoteket, så der er lidt at kigge på
på hylderne. Vi har kun fire stole, og det er fordi, at
det er det antal, der er plads til – og så er det heldigvis
samtidig også kun det antal, der er brug for.”
Kan ventetiden blive for kort?
”Ja. Kunderne skal lige nå at komme indenfor og
finde deres sygesikringsbevis frem, før de bliver
kaldt frem til skranken til udlevering og rådgivning.”
farmaci 04 – 2010
15

farmaci 04 – 2010
16
K O R T V E N T E T I D
Tommerup Apotek - apoteker
Yvonne Hummelmose
Kan du genkende billedet af lang ventetid som
beskrevet i medierne?
”Nej, det kan jeg slet ikke. Faktisk vil jeg sige, at vi
slet ikke har ventetid. Vi har researchet på erfaringer
med forskellige nummersystemer, fordi jeg på
et tidspunkt overvejede at indføre det, så vi meget
præcist kunne måle ventetid. Men hurtigt fandt
jeg ud af, at det slet ikke kan betale sig. For hos
os venter folk meget sjældent mere end et par minutter.
En lørdag lige før lukketid er der måske 5
minutters ventetid, men det er også det højeste.”
Hører I nogensinde klager over ventetiden?
”Nej, aldrig. Til gengæld hører jeg flere gange dagligt
kunder sige, at de slet ikke er færdige med at
kigge på varerne ude i butikken, når jeg kalder
dem op. Ofte går vi ud til kunderne i butikslokalet
for at tilbyde dem hjælp.”
Yvonne Hummelmose
Hvilke reaktioner har I fået på omtalen af den
lange ventetid på apoteket?
Ingen.
Hvorfra tror du, myten om den lange ventetid
stammer?
”Da jeg begyndte på apotek i 1979, der var der
rent faktisk lang ventetid. Så jeg tror ikke, at lange
køer på apotekerne er en myte. Jeg tror nærmere,
at det er et levn fra fortiden, der bare har fået lov
til at leve videre, selvom vi i sektoren har udviklet
apotekerne enormt.”
Hvad gør I for at gøre ventetiden behagelig for
kunderne?
”Jeg håber, at vores kunder synes, at vi har indrettet
os på en måde, så det er behageligt at være her.
Vi har ikke gjort noget særskilt for at ”underholde”
dem, da vi ganske enkelt ikke har ventetid. Faktisk
har vi også kun to stole i butikken, og de bliver
som regel brugt til, at ægtefællen venter, mens den
anden snakker med os om medicin.”

Et Pha arrmaa-Vinci produkt
Care for health since 1941

farmaci 04 – 2010
18
V A T I K A N E T S A P O T E K
På besøg i
Vatikanets apotek
Apoteket ledes af en munkeorden, og
chefen er udnævnt af paven. Velkommen i
Vatikanets Apotek
Af farmaceut Lise Alfelt, Paris. Fotos: Ariel F. Dumont
På den anden side af den store mur er der en vej fyldt
med bygninger, træer, schweizergardere og gendarmer.
Så kommer alléerne, som fører op til posthuset,
til supermarkedet, til regeringens kontorer og ikke
mindst til apoteket. Stemningen er dæmpet. Her er
ingen støj fra dyttende biler, ingen tumult som på
den anden side af St. Anne-porten, der fungerer som
grænse til Italien. Dekorationen er sat, velkommen
til Vatikanet, verdens mindste stat med sine kun 44
hektar, der præger sine euromønter med portrætter af
Johannes Paul II og Benedikt XVI.
Et paradis
Vatikanet har et apotek, som er unikt på verdensplan.
Set udefra fortrækker stedet ikke en mine, men indenfor
er det et paradis, som åbner sine porte for kunderne.
Stedet er omfavnende, og der er en stemning
af renhed, disciplin og galanteri. Netop det galante
og effektiviteten er vigtigt her. Hvis det ikke var for
de gammeldags håndmalede keramiske vaser og apotekerkrukkerne,
som pynter i lokalerne sammen med
portrætter af pave Benedikt XVI og Sankt Johannes af
Gud, grundlæggeren af den orden, som kontrollerer
apoteket, kunne man tro, at det bare var et hvilket
som helst gammelt luksusklasseapotek og parfumeri.
Kilder i Vatikanet siger, at det er verdens travleste
apotek. Omkring 2000 kunder strømmer ind og ud
hver dag. En blomstrende forretning og propfyldte
lokaler gjorde, at det blev nødvendigt at flytte, udvide
og åbne blandt andet en helt ny vinge med funklende
parfumeflakoner dedikeret til skønhedsprodukter
og luksusmærker.
Omkring halvdelen af kunderne kommer til Vatikanets
apotek på grund af dets ekstraordinære udvalg af
lægemidler eller for at købe lægemidler til spotpriser.
Historien bag
Vatikanet fik ideen til at etablere sit eget apotek i
1874, hvor statssekretæren spurgte Fatebenefratellibrødrene,
som ledte et nærliggende hospitalsapotek,
om de ville stå for medicinforsyning til paven og de
kardinaler, som boede i Vatikanet. Det var nødvendigt
for Vatikanet at få sin egen leverandør, fordi en
strid med den italienske regering om suveræniteten
af den Hellige Stol holdt paverne fængslet til byen
fra 1870 til 1929. Apoteket startede i et lille lagerrum
i en bygning inde i Vatikanbyen. I 1892 blev apoteket
permanent, og foruden medicin udbød brødrene
også andre sundhedsydelser til Vatikanet.
Apoteket flyttede i 1917 til lokaler ved St. Annes
port, tættere på hovedindgangen til Vatikanbyen.
Broder Joseph Kattackal, der har arbejdet på apoteket
i 10 år, fortæller, at flytningen sandsynligvis skete på
grund af apotekets allerede spirende popularitet som
det eneste apotek, hvor man kunne få medicin, som
ikke var at finde andre steder.
Da relationerne mellem Italien og den Hellige Stol
blev normaliseret i 1929, da Benito Mussolini indgik
Lateranforliget med pavestolen, blev apoteket endelig
flyttet til dets nuværende beliggenhed i Palazzo
Belvedere.

V A T I K A N E T S A P O T E K
Siden da har apoteket været igennem to ombygnin-
ger i 1964 og 1978 – ombygninger, som har tjent til
at modernisere stedet og samtidig bevare apotekets
hellige fremtoning.
Udnævnt af paven
Apotekets chef er med i det broderskab, som kaldes
Fatebenefratelli; det er italiensk og betyder ”gør god
gerning”, efter devisen fra ordenens grundlægger. Det
er denne munkeorden, som leder og bemander apoteket.
Apotekets chef er udnævnt af paven. Han er
ikke farmaceut, men er valgt for fem år ad gangen.
Mandatet kan blive fornyet på ubegrænset tid, eftersom
Vatikanet ikke har indført begrænsninger. Nummer
to i apotekets hierarki er til gengæld farmaceut
og indskrevet i den italienske apotekerorden.
Administrativt, kommercielt og legalt refererer Vatikanets
apotek direkte til Den hellige Stol. Her er ingen
mellemregning eller bidrag at betale til den italienske
apotekerorden og ej heller til det italienske
sundhedsministerium. Fatebenefratelliordenen er
eneste overordnede næst efter paven.
Slaraffenland
Apoteket er et af de få steder, hvor man, vel at mærke
med en gyldig recept, kan købe obskure, udenlandske
eller netop markedsførte lægemidler, som endnu ikke
er nået frem til de italienske apoteker. Broder Kattackal
fortæller, at en markedsføringstilladelse for et
nyt lægemiddel kan blive holdt tilbage i månedsvis i
det italienske bureaukrati, ja endog år. Men Vatikanet
kan købe produkter, som er blevet godkendt af andre
nationale stater direkte fra internationale fabrikanter.
”Vi er ikke underlagt reglerne i Italien, og vi behøver
ikke tilladelse fra de italienske myndigheder til
farmaci 04 – 2010
19

farmaci 04 – 2010
20
V A T I K A N E T S A P O T E K
at sælge produkter”, siger Giancarlo Carrucci, som er
næstkommanderende på apoteket. Kunderne strømmer
til, og her finder man ud over medicin også kosttilskud,
desinfektionsmidler, solcremer, shampoo,
sofistikerede sæber, babymad og luksusprodukter,
Chanel inklusive.
Apoteket sælger – næsten – alt, for der er én undtagelse:
Antikonception og abortfremkaldende midler.
Her er der hverken p-piller eller præservativer. Vatikanets
apotek sælger nemlig ikke noget, der står i modsætning
til liv. ”Her behøver de ansatte ikke at tumle
med samvittighedsproblemer, som andre katolske
farmaceuter kan stå over for på et apotek,” fortæller
broder Kattackal. En journalist, som er specialiseret i
at svare på spørgsmål vedrørende Vatikanet, fortæller
en anekdote, som er gået redaktionerne rundt for omkring
10 år siden. På det tidspunkt var markedsføring
af prostaglandiner endnu ikke tilladt i Italien. Derfor
valfartede mange italienere til Vatikanets apotek
for at købe produkter, som blandt andet også kunne
forbedre den seksuelle formåen. Det var med megen
forlegenhed, at brødrene på Vatikanets apotek måtte
fortælle kunderne, at dette middel ikke længere var at
købe her. Der er også få andre undtagelser. Da Viagra
blev markedsført i 1998, besluttede apoteket hurtigt,
at de ikke ville sælge det.
Kundernes favorit
I et interview til Vatikanets avis L’Osservatore Romano
i april 2008 fortalte broder Kattackal, at apotekets
mest efterspurgte produkt er Hamolind, et produkt,
som er meget svært at opdrive, og som er til behandling
af, hvad han kalder ”en meget ubehagelig lidelse”,
nærmere betegnet hæmorider.
Han fortalte endvidere, at apoteket også sælger
brødrenes hjemmebryggede eliksir – en anislikør, de
sælger ”cinchona-jern”, som er et destillat af kinin.
Blandt kuriositeterne er også brødrenes egen Eau de
Cologne, som siges at have en meget blid duft, og en
særlig kur til at få bugt med skæl.
På receptsiden er Valium bestseller; det er apotekets
mest ordinerede lægemiddel.
Alle kan handle
Apoteket er åbent for alle, men personer, der ikke er
ansat i Vatikanet, skal igennem et særligt registre-
Apotekets chef, fader Rafael Cenizo, som er personligt udnævnt af
paven
ringskontor, når de kommer ind i Vatikanet. Man skal
vise en nylig udskrevet recept og et gyldigt ID-kort
for at få et midlertidigt pas, som giver tilladelse til at
handle på apoteket.
De omkring 10.000 personer, som tilhører Vatikanets
sundhedsordning, har allerede et pas, og de får
tilskud fra Vatikanets sygesikring FAS. Udlændinge
skal betale fuld pris for derefter at blive refunderet efter
de pågældende landes sociale ordninger. Ligesom
i Italien kan apoteket substituere et originalprodukt
til et generisk.
Billigere end i Italien
Hvad priser angår, er lægemidler cirka 12 procent
billigere i Vatikanet end på den anden side af grænsen.
Priserne på ikke-lægemidler, frihandelsvarer og
skønhedspleje er meget favorable og ligger omkring
25 procent under prisen for samme produkter solgt i
Italien. I Vatikanet betaler man ikke skat, og apoteket
er derfor toldfrit.
Hemmelig omsætning
Apoteket har med sine omkring 2.000 kunder om dagen
en omsætning, som er tophemmelig. Der er 45 ansatte,
alle personalekategorier inklusive. Ingen er i tvivl
– Vatikanets apotek er en blomstrende forretning.

Pavens mirakelkur
På apotekets hylder finder man også det berømte
papaja-præparat FPP (Fermented Papaya
Preparation), som pave Johannes Paul II
tog i 2002. Midlet blev i pressen omtalt som
en mirakelkur, og historien, som kom på forsiden
af Le Monde, gik verden rundt. Det var
den franske professor og senere Nobelpristager
Luc Montagnier, som under private former
havde rådet Pave Paul II, som led af Parkinson,
til at prøve det. Præparatet er en blanding af to
antioxidanter, den ene fra gæret papajafrugt.
Præparatet påstås at styrke immunforsvaret og
at kunne forebygge ældningsprocessen og de
neurodegenerative skader, herunder kan det
derfor også ifølge Luc Montagnier influere på
Parkinsons. Der foreligger dog ingen dokumentation
for, om paven faktisk tog præparatet.
Apotekets åbningstider
Vinter: september-juni, kl. 8.30-18
Sommer: juli-august, kl. 8.30-15
Lørdage kl. 8.30-13, lukket søndage og helligdage
i henhold til Vatikanet kalender
http://www.vaticanstate.va/FR/Services/Pharmacie_vaticane/
Kilder: Le Quotidien du Pharmacien nr. 2723,
8. februar 2010, nr. 2071, 5. september 2002.
Catholic News Service, Vatican letter, 23. maj
2008; Catholic News Agency, 11. august 2009.
V A T I K A N E T S A P O T E K
farmaci 04 – 2010
21

farmaci 04 – 2010
22
N Y S U N D H E D S F A G L I G D I R E K T Ø R
Birthe Søndergaard begynder som ny sund-
hedsfaglig direktør i Apotekerforeningen
den 7. april. Hun glæder sig til det nye job
Af Anders Høj Eggers. Foto Peter M. Madsen
Lad det være sagt med det samme. Birthe Søndergaard
glæder sig til at begynde som ny sundhedsfaglig direktør
i Apotekerforeningen. ”Jeg ser meget frem til at
arbejde for apotekernes interesser i sundhedsvæsenet
og samfundet. Jeg har arbejdet med udviklings- og
forskningsprojekter på apotekerne de sidste 20 år, og
vi har evidens for den samfundsmæssige nytte, apotekerne
gør for patientsikkerhed og medicinsikkerhed.
Apotekerne spiller en stærk rolle i samfundet, og
det glæder jeg mig til at være med til at fastholde og
udvikle,” siger Birthe Søndergaard.
Fundament af faglighed
Hendes skudsmål af apotekerne er meget positivt.
”Apotekerne har et højt fagligt niveau. Der er veluddannede
og kompetente medarbejdere, kvalitetssikring
i top og tilfredse kunder. I det hele taget er der
et stærkt fundament af faglighed og kompetence på
apotekerne,” siger Birthe Søndergaard. Hun vil være
Fagligheden
er apotekernes
fundament
Birthe Søndergaard privat
Når Birthe Søndergaard har fri, bliver tiden
blandt andet brugt på gåture i den friske luft
i Frederiksborg Slotshave i Hillerød, hvor hun
bor. Hun følger også med i sine børns sportslige
udfoldelser på fodbold- og basketballbaner.
Birthe Søndergaard er selv tidligere håndboldspiller
og ser gerne en god kamp i tv. Desuden
lader Birthe Søndergaard op ved at læse krimier.
Familien har et sommerhus i Hals, nord for
Limfjorden.

med til at fastholde og videreudvikle på den gode
kvalitet, der er i dag, understreger hun. Til det formål
kan hun trække på sin erfaring og viden om farmaceutisk
omsorg og complianceprojekter fra blandt
andet tiden på Pharmakon. ”Jeg har arbejdet meget
med at udvikle apotekernes arbejde og dokumentere
effekten af apotekspraksis, både på Pharmakon og
Farma, og i den her stilling kan jeg fortsat medvirke
til at bringe evidensen i spil i praksis. Al min faglige
teoretiske ballast kan bringes i praktisk anvendelse
nu,” siger hun.
Samme mål
Birthe Søndergaard ved godt, at nogle måske vil opfatte
hende som forskeren, der kommer udefra. ”Men
selvom jeg ikke har stået i skranken i mange år, kan
jeg bidrage med en anden type viden. Og så har jeg
allerede aftalt, at jeg skal i ”apotekspraktik” snart for
at se, hvordan virkeligheden fungerer i dag,” siger
hun. Birthe Søndergaard håber, at hun vil blive opfattet
som en person med stor viden om apotekerne, der
”med alt mit engagement vil pleje deres interesser”,
forklarer hun. ”Jeg håber også, de vil se mig som en
af deres egne, for selvom jeg ikke har valgt apoteksvejen,
har vi samme mål,” slår hun fast. Samtidig inviterer
Birthe Søndergaard til en tæt dialog med apotekerne
for at få delt de gode erfaringer fra skrankerne
rundt om i landet. Hun lægger også vægt på, at man
ikke skal forvente store omvæltninger med hende
som sundhedsfaglig direktør, men en fortsættelse af
den nuværende linje med fokus på høj faglighed og
kvalitet. Desuden ser hun frem til at samarbejde med
kompetente og engagerede medarbejdere i Apotekerforeningen
til gavn for apotekernes medlemmer.
Fokus på sundhedsydelser
Samtidig slår Birthe Søndergaard fast, at hun vil fortsætte
arbejdet for, at apotekernes sundhedsydelser bider
sig fast hos eksempelvis kommuner og regioner.
”Der er sket meget med sundhedsydelserne de senere
år, for eksempel dosispakket medicin, tjek på inhalation
og medicingennemgang. Vi skal hele tiden gøre
vores til, at aftalerne bliver bedre, så apotekernes faglighed
bliver honoreret,” siger hun.
N Y S U N D H E D S F A G L I G D I R E K T Ø R
Birthe Søndergaard
Ny sundhedsfaglig
direktør i Apotekerforeningen
Birthe Søndergaard er farmaceut og ph.d. i klinisk
farmaci. De seneste 20 år har hun arbejdet
med forsøgs- og udviklingsopgaver og forskning
inden for apotekspraksis og farmaceutisk praksis.
Desuden har hun været 12 år på Pharmakon
og har været med fra de tidlige farmaceutiske
omsorgsprojekter, AKS (apotekets kvalitetssystem)
og dosispakket medicin til de senere complianceprojekter.
De seneste fem år har Birthe
Søndergaard været lektor på Det Farmaceutiske
Fakultet på KU og har været studieleder på Master
of Drug Management.
farmaci 04 – 2010
23

farmaci 04 – 2010
24
N Y K A M P A G N E
Når gigten slider
Den nye kampagne sætter fokus på apote-
kernes rådgivning til kunder med slidgigt
Af Anders Høj Eggers
Mere end 200.000 danskere har fået stillet diagnosen
slidgigt. Blandt andet har 50 procent af alle over
40 år slidgigt i et eller flere led. Det er sandsynligvis
kun toppen af isbjerget, da mange går rundt med
symptomer på sygdommen uden at have fået stillet
en diagnose. Slidgigt kan ramme alle led. Oftest rammes
hånd, knæ, hofte, fod samt nakke og ryg. Hovedsymptomet
på slidsgigt er smerte, og her kan apoteket
hjælpe personer med slidgigt, fortæller farmaceut
Helle Jacobsgaard. ”Apotekets rådgivning kan hjælpe
patienterne til bedre at forstå den farmakologiske
smertebehandling. Ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi
bør paracetamol være førstevalg til slidgigt,
men svage opioider, NSAID og glucosamin anvendes
også til denne gruppe. Paracetamol har modsat
NSAID ikke så alvorlige bivirkninger, og derfor bør
der forsøges med paracetamol først. Hvis der ikke kan
opnås en tilfredsstillende smertedækning med paracetamol,
vil lægen eksempelvis vælge NSAID, selv
om disse lægemidler har langt flere og alvorligere bivirkninger.
Det er her vigtigt, at apoteket støtter op
om lægens behandling og eksempelvis ikke anbefaler
paracetamol, hvis lægen har vurderet, at det er nødvendigt
at give NSAID,” siger Helle Jacobsgaard. Hun
understreger desuden, at apoteket kan hjælpe med
non-farmakologisk støtte, herunder egenomsorg og
hjælpemidler.
Apoteket skal gøre en forskel
I kampagneperioden er der lagt op til, at der skal arbejdes
med rådgivning på udvidet niveau i Standard for
skrankerådgivning i alle ekspeditioner af kunder med
Gigtmedicin
Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til
lindre og behandle gigt. Der findes mange former for
gigt. Her omtales medicin til slidgigt og leddegigt.
slidgigt, der har milde til moderate smerter. ”Kunden
skal kort og godt have en oplevelse af, at apoteket
tager hånd om både dem og om den medicin, de bruger.
De skal bemærke, at apoteket gør en forskel”, siger
hun. Derfor skal apoteket sikre, at kunden har viden
om brug af medicin, og kundens spørgsmål skal
afklares, fortæller Helle Jacobsgaard. ”Det er relevant
at gå i dialog med kunden om compliance og balancen
mellem bivirkning og virkning af medicinen.
Får kunden dækket smerterne hele døgnet igennem?
Tages medicinen fast?,” siger Helle Jacobsgaard. Det
er eksempelvis et vigtigt princip i smertebehandlingen,
at bivirkningerne fra medicinen ikke må overskygge
effekten. Derfor er målet med behandlingen

sjældent smertefrihed, men i stedet at behandle i en
sådan grad, at en person med slidgigt kan have et rimeligt
aktivitetsniveau. ”Derfor må nogle personer
med slidgigt acceptere, at der er smerter på trods af
behandling med smertestillende medicin,” forklarer
Helle Jacobsgaard. Personer med slidgigt har typisk
smerter dagen igennem eller døgnet rundt. I stedet
for at behandle smerterne på må og få med p.n.-medicin
er målet at smertedække jævnt og tilstrækkeligt
døgnet igennem.
Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING
TORSDAG DEN 22. APRIL 2010 KL. 18.30
N Y K A M P A G N E
Fakta om slidgigt
Slidgigt er en af de hyppigst forekommende
sygdomme og udgør halvdelen af alle kroniske
sygdomme hos personer over 65 år. Forekomsten
er tæt knyttet til alder. Halvdelen af alle
over 40 år har slidgigt, og alle får slidgigt med
tiden, hvis de lever længe nok. Personer med
slidgigt er overvejende plaget af ét symptom:
smerter.
Generalforsamlingen afholdes i Ingeniørforeningens Mødecenter, IDA, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
DAGSORDEN
1 Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning - formand Jesper Gulev Larsen.
3. Fremlæggelse af den af bestyrelsen, direktøren og revisionen underskrevne årsrapport til godkendelse - direktør Peter Bache
Vognbjerg.
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.
5. Indkomne forslag.
6. Meddelelse om medlemmer til Pensionskassens bestyrelse udpeget af Danmarks Apotekerforening og Pharmadanmark.
Fra Danmarks Apotekerforening: Apoteker Per Wijngaard.
Fra Pharmadanmark: Direktør Arne Kurdahl.
Udpeget af Danmarks Apotekerforening og Pharmadanmark i fællesskab: cand.merc. Bjarne Fabienke.
7. Meddelelse om medlemmer og suppleant til Pensionskassens bestyrelse valgt ved urafstemning.
8. Valg af revisor.
9. Beslutning om stedet for næste års ordinære generalforsamling.
10. Eventuelt.
På bestyrelsens vegne
Jesper Gulev Larsen Peter Bache Vognbjerg
Formand Direktør
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til Pensionskassen, Amaliegade 16, 1256 København K
senest 14 dage forud for generalforsamlingen
Af hensyn til generalforsamlingens tilrettelæggelse bedes tilmelding foretaget senest fredag den 16. april 2010 til
Pensionskassens kontor på 3315 3588.
farmaci 04 – 2010
25

farmaci 04 – 2010
26
M E D I C I N P R I S E R
Apotekernes
medicinpriser faldet
med 31 procent
Patentudløb og substitution presser
priserne i bund
Af Anders Høj Eggers
Apotekernes medicinpriser fortsætter med at rasle
ned. I 2009 faldt de med 5 procent, og priserne er
nu næsten en tredjedel - eller 31 procent - lavere
end i år 2000. Det viser en endnu ikke offentliggjort
analyse af lægemiddelforbruget og medicinpriserne
i 2009, som Apotekerforeningen har udarbejdet.
Analysen bekræfter, at den danske model, hvor leverandørerne
frit fastsætter priserne, og apotekerne
tilbyder kunden den billigste pakning, giver meget
lave priser på det danske marked for kopimedicin,
understreger Apotekerforeningens formand, Niels
Kristensen.
”Priserne bliver presset i bund af patentudløb og
apotekernes tilbud til kunden om at få udleveret
den billigste pakning. Samtidig har apotekerne en
meget lav avance sammenlignet med apoteker i resten
af Europa. Det er til gavn for både medicinbrugere
og statskassen. Danskerne sparer omkring 5
milliarder om året på medicinbudgettet i forhold til
2000-prisniveauet,” siger Niels Kristensen.
Priserne på apotekets medicin er faldet hvert eneste
år fra år 2000 til og med år 2009, og de danske
apoteker er noget nær Europamestre i lave medicinpriser.
Årsagen til Danmarks førerposition på
de lave lægemiddelpriser er det særlige system med
skarp priskonkurrence på generika – såkaldt kopimedicin,
hvor leverandørerne i fri priskonkurrence
kæmper om at blive billigst ved licitationer hver 14.
dag. Priskonkurrencen er skarp, fordi apotekerne
tilbyder kunderne at få udleveret det billigste lægemiddel,
og fordi medicintilskuddet følger den billigste
pakning. Priserne for det danske medicinforbrug
er under halvdelen af gennemsnittet i andre lande
i Europa.
Fakta
Apotekets medicinpriser faldt med 31 procent
fra år 2000 til og med 2009
I 2009 faldt apotekets medicinpriser med 5
procent
Danskernes samlede medicinforbrug – målt
ved de 68 mest brugte original- og kopilægemidler
på recept – kostede i 2009 under det
halve at købe i Danmark i forhold til gennemsnittet
i 11 andre lande i Europa (Sverige,
Norge, Finland, England, Irland, Tyskland,
Holland, Belgien, Frankrig, Østrig og
Schweiz). I Sverige ville det danske forbrug
koste 25 procent mere end i Danmark, mens
det i England og Norge ville koste omkring
40 procent mere. I de andre lande var det
endnu dyrere. Det fremgår af en analyse af
de europæiske medicinpriser gennemført af
det internationale analyseinstitut IMS Health
Danske apoteker har en meget lav avance
sammenlignet med apoteker i andre europæiske
lande
Apotekets avance er 16 kroner og 71 øre for
salget af en pakke receptmedicin – uanset
om pakken koster 25 kroner eller 1.000 kroner.
For det beløb skal der afholdes udgifter
til blandt andet løn til personalet, husleje,
lys, varme, indretning, rengøring, forsikring,
renter. Der er ikke mange andre steder,
man får faglig rådgivning for en pris på
knap 17 kroner.
Kilde: Apotekerforeningen

(orlistat)
≥
≥

farmaci 04 – 2010
28
A P O T E K S F O R S K N I N G
Sammenhæng
mellem substitution
og compliance
Har substitution til billigste, ligeværdige
lægemiddel effekt på compliance, og hvis
det har, kan farmaceutisk omsorg have en
gavnlig effekt på compliance? Det skal nyt
ph.d.-forskningsprojekt på Århus Universi-
tetshospital søge svaret på
Af Lasse Borgwardt Schmidt, freelancejournalist
Foto Peter M. Madsen
Apotekernes lovpligtige ombytning (substitution)
af lægemidler til billigste ligeværdige kopipræparat
(generika) møder ofte kritik. I skranken hører
apotekspersonalet jævnligt, at patienterne mærker
øgede bivirkninger ved de billigere generika-præparater.
Producenter af originale lægemidler er selvsagt
enige med den type patienter, mens producenter
af generika ikke overraskende mener, at deres lægemidler
er fuldt på højde med de originale. Myndighedernes
argument er på den anden side, at der
ikke er undersøgelser, der dokumenterer, at der er
sammenhæng, så længe der er tale om ligeværdige
præparater.
Myterne er mange og argumenterne velmente,
men faktum er, at sammenhængen endnu ikke er
undersøgt.
Alvorlige perspektiver
Derfor har Charlotte Olesen, farmaceut og ph.d.-studerende
ved Århus Universitetshospital, sat sig for
at undersøge problemstillingen i et treårigt ph.d.projekt
under projekttitlen: Forbedring af tilsigtet
og utilsigtet non-compliance hos ældre, herunder
betydning af farmaceutisk omsorg, substitution og
håndkøbslægemidler, naturlægemidler og kosttilskud.
”Udgangspunktet for min undersøgelse er tal fra
WHO (World Health Organization), der siger, at
kun halvdelen af de kroniske patienter tager den
medicin, som lægen har ordineret. For ældre polyfarmacipatienter
er problemet endnu større, og dermed
er perspektiverne alvorlige. Ydermere vil problemstillingen
kun øges i takt med, at en større del
af befolkningen bliver ældre,” lyder vurderingen
fra Charlotte Olesen. Ifølge en rapport fra WHO fra
2003 kan metoder, der kan forbedre compliance i et
samfundsperspektiv, give langt større gevinster for
sundheden end forbedring i en specifik sygdomsbehandling.
Patienter oplever forvirring
Dele af Charlotte Olesens studie skal undersøge, om
der er sammenhæng mellem antal substitutioner og
compliance. Og hvis der er en sammenhæng, om
farmaceutisk omsorg har indflydelse på compliance
påvirket af antal substitutioner.
”Vi hører, at substitution kan give problemer, når
apoteket bytter frem og tilbage mellem lægemiddel
A, B og C. Vi ved, at medicinbrugeren oplever
forvirring, og at de bliver utrygge. Hvorvidt denne
forvirring reelt afspejles i forkert medicinindtagelse
(compliance), samt om farmaceutisk omsorg vil
kunne forbedre compliance påvirket af de mange
substitutioner, bliver belyst i dette studie,” siger
Charlotte Olesen.
En af de undersøgelser, der peger på en sammenhæng,
er en undersøgelse foretaget i et samarbejde
mellem 26 apoteker i Sønderjyllands-kredsen. Under-

søgelsen, der er fra 2008 viste, at godt hver femte patient
angav at have oplevet konkrete ændringer i virkning
eller bivirkning i forbindelse med skift mellem
tilsyneladende ligeværdige præparater. Undersøgelsen
er lavet blandt 817 tilfældigt udvalgte patienter fra det
syd- og sønderjyske område. Patienterne blev interviewet
af farmaceuter og farmakonomer på 26 apoteker.
Resultatet viste også, at 15 procent oplever usikkerhed
omkring selve medicinens skiftende udseende. Undersøgelsen
blev omtalt i Farmaci nr. 9/2008.
I Charlotte Olesens studie gør hun brug af data
fra det såkaldte MICMI-projekt af ph.d.-studerende,
læge Philipp Harbig fra Århus Universitetshospital.
Projektet indeholder metoder til forbedring
af compliance ved medicinindtagelse, hvor 945
ældre borgerne i Århus deltog. Her har en række
sundhedsprofessionelle indsamlet data for, i hvilken
grad de ældre fulgte ordinationen fra lægen.
Gruppen af ældre er alle selvhjulpne, og de får således
ikke hjælp til at tage deres medicin fra hjemmepleje
eller andre.
Myndighederne støtter undersøgelse
Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) under Lægemiddelstyrelsen
vurderer, at cirka hver tredje medicinbruger
har så lav compliance, at den forventede
behandlingseffekt udebliver. Alligevel medgav daværende
chef for Institut for Rationel Farmakoterapi,
Jens Peter Kampmann, i Farmacis septembernummer
2008, at han savner uvildige undersøgelser, der støt-
A P O T E K S F O R S K N I N G
farmaci 04 – 2010
29

farmaci 04 – 2010
30
A P O T E K S F O R S K N I N G
ter antagelserne om, at der er forøgede bivirkninger
ved apotekernes substitution til billigere kopipræparater.
”For at sige det, som det er, så kender vi ikke konsekvenserne
af substitution, men jeg anerkender, at
der muligvis kan være et problem. Vi sparer mange
penge på at substituere, og det vil jeg forsvare. Vi substituerer
jo til samme stoffer, og der er intet, der tyder
på, at der skulle være forskel på originalpræparater
og generika, men det er da klart, at vi aldrig har undersøgt
generikas virkninger. Så vi gambler lidt, hver
gang vi substituerer, men vi sparer rigtig mange penge,
og så længe, der ikke er evidens for andet, så kan
jeg stå inde for det”, sagde Jens Peter Kampmann altså
i 2008. Seneste 2010-analyser viser, at substitution
på danske apoteker blandt andet er med til, at danske
medicinbrugere har adgang til Skandinaviens laveste
priser på generika (kopimedicin). Nordmændene må
op med 40 procent flere penge, mens svenskerne skal
betale 48 procent mere for den samme kopimedicin
(se artiklen ”Kopimedicin er billigst i Danmark” andetsteds
i dette blad).
Ordinerede lægemidler
versus kosttilskud
En anden problemstilling, som Charlotte Olesen vil
belyse i sit ph.d.-studie er, om der er interaktioner
mellem de præparater, der ikke står i den personlige
medicinprofil (PEM) (naturlægemidler, kosttilskud,
håndkøbslægemidler, præparater udleveret fra hospitalerne)
og de præparater, der står i PEM. I PEM er der
et interaktionsmodul, som kan lave interaktionskon-
trol for de præparater, der fremgår af PEM, og dermed
give lægen eller apoteket et hurtigt overblik over mulige
interaktioner.
”Det er af stor betydning at finde ud af, om der er
potentielle interaktioner mellem de receptpligtige lægemidler
og de præparater, ældre borgere tager ved
siden af, såsom håndkøbslægemidler, naturlægemidler
og kosttilskud, for at forebygge utilsigtede hændelser/bivirkninger,”
siger Charlotte Olesen. Når der
er kendskab til, om der er interaktioner, er det muligt
at vurdere, om de præparater, der i dag ikke fremgår
af PEM, fremadrettet bør fremgå af PEM for at kunne
forebygge og eventuelt fange potentielle interaktioner
hos den enkelte borger.”
Århus-forskeren vil også undersøge, om der er sammenhæng
mellem interaktionerne og compliance,
samt om der er en sammenhæng mellem forbrug af
”håndkøbslægemidler, naturlægemidler og kosttilskud
og compliance” af receptpligtige lægemidler.
Charlotte Olesen er netop gået i gang med sit ph.d.projekt
og forventer at være færdig ved udgangen af
2012. Projektet laves i samarbejde med Geriatrisk afdeling,
Århus Sygehus, og Vejlby Apotek med professor,
ledende overlæge, lic. et dr.med. Else Marie Skjøde
Damsgaard, Geriatrisk afdeling G, Århus Sygehus,
overlæge, ph.d. Ishay Barat, Geriatrisk team, Regionshospitalet
Horsens Brædstrup Odder og apoteker,
ph.d. Peter Lund Nielsen, Vejlby Apotek, som vejleder.
”Hvis undersøgelsen dokumenterer, at der er områder,
der kan forbedres, så regner jeg med at kunne
pege på en række nye værktøjer, der kan justere systemet,”
slutter Charlotte Olesen.

Dettol Protects
BRYD SMITTEKÆDEN
Hjælp dine kunder med at beskytte sig mod
skadelige bakterier og vira - både ude og hjemme!
Dettols antibakterielle og desinfi cerende produkter:
• dækker alle forbrugerbehov: sund krop - sundt hjem
• er omhyggeligt afprøvede og veldokumenterede i henhold til de nyeste europæiske standarder
• dræber 99,9% af alle bakterier og vira
• støtter ”Rådet for Bedre Hygiejne”
Produkt
Dettol Antibakteriel Hand Wash Gel
Dettol Antibakteriel
Hand Sanitizer Gel
Dettol Disinfectant
Spray til overfl ader
DettolMed Antiseptisk Sårrens
Hænder I køkkenet
Læs mere på www.dettol.dk
På
badeværelset På farten
NYHED
kun på apoteket!
Småsår og
hudafskrabninger
Lysholm.dk
DK-DTT-2010-006

farmaci 04 – 2010
32
R U B R I K S T O F
Kontroversielt
lægemiddel på vej tilbage
Lægemidlet thalidomid, der forårsagede, at tusindvis
af børn blev født med misdannelser, kan være på
vej tilbage. En japansk undersøgelse kan bane vejen
for en version uden de skadelige bivirkninger. I 1957
blev thalidomid, der havde en beroligende og smertestillende
effekt, lanceret med stor succes. Midlet
blev blandt andet givet til gravide mod morgenkvalme,
men efter mere end 10.000 børn blev født
med deforme arme og ben, blev thalidomid trukket
tilbage. Hidtil har der hersket usikkerhed om,
hvorfor midlet gav fosterskader. Nu har japanske
forskere analyseret det på molekylært niveau, og de
nye resultater kan muligvis bane vejen for et comeback,
skriver videnskab.dk. ”Hvis vi forstår den molekylære
baggrund for midlet, så er det muligt, at vi
kan lave et middel uden de skadelige effekter,” siger
overlæge Steffen Thirstrup, leder af Institut for Rationel
Farmakologi. Thaliomid forhindrer dannelsen
af nye blodkar, og de japanske forskere har fundet
ud af, at det binder sig til et protein kaldet CRBN.
Dermed blokerer thaliomid proteinets enzymaktiviteter,
der er nødvendige for udviklingen af fostre
hos både dyr og mennesker. – Thalidomid er et
middel med en masse ønskelige effekter og én kedelig
bivirkning. Og hvis man kan skille de to effekter
ad ved at forstå molekylerne, så er man kommet
langt, siger Steffen Thirstrup. Lægemidlet benyttes
imidlertid stadig til behandling af en lang række
sygdomme. Eksempelvis blev det i 2008 godkendt
til behandling af kræftsygdommen myelomatose,
hvor thalidomid har vist sig at kunne bremse den
uhæmmede vækst af en slags hvide blodceller, der
skader immunforsvaret. Steffen Thirstrup vurderer,
at thalidomid i en ny form vil kunne bruges til at
behandle den voldsomt ubehagelige kvalme, som
adskillige kræftpatienter i kemoterapi lider af. ahe
HAR I BEHOV FOR VIKAR
ELLER EN NY MEDARBEJDER?
så kontakt AVKS
Apotekerens Vikar- & Konsulent Service
v. Hans-Erik Holm Pedersen
Kongebakken 54 stmf. 4000 Roskilde
tlf. 2022 2215
Danskerne er vilde
med e-mail-konsultationer
Antallet af e-mail-konsultationer er eksploderet, siden
ordningen pr. 1. januar 2009 blev obligatorisk.
I 2008 havde danskerne 1.275.000 e-mail-konsultationer
med deres læge - og i 2009, da blev obligatorisk,
steg tallet til 1.782.000. Ingen ved reelt, hvilke
typer henvendelser disse tal dækker over, da der
ikke findes nogen opgørelse. Tallene viser dog, at
læger og patienter i Region Midtjylland er de mest
aktive ved tasterne med 13 pct. flere henvendelser
end landsgennemsnittet, mens Region Syddanmark
ligger 22 pct. under, skriver Dagens Medicin. lma
Vi strutter af vitaminer
Næsten halvdelen af de unge i alderen 11-24 år spiser
kosttilskud. Men for de fleste er det helt overflødigt.
De får nemlig dækket behovet for vitaminer og
mineraler gennem kosten. Det viser en ny undersøgelse
fra DTU Fødevareinstituttet. De 11-14 årige
drenge spiser mest: 55 procent tager kosttilskud
mod 46 procent af pigerne i samme aldersgruppe.
Multivitaminpiller er den mest udbredte type kosttilskud
, som spises af 44 procent af drengene og 42
procent af pigerne. Til gengæld tager kun tre procent
C-vitamin og fiskeolie og to procent jern. Men
det kan medføre risiko for skadelige virkninger på
sundheden, advarer konsulent John Christian Larsen
fra DTU Fødevareinstituttet.
»Multivitamin-mineraltilskud er normalt ikke
skadelige. Men kombineres kosten med et længerevarende,
dagligt forbrug, er der risiko for sundhedsskadelige
virkninger, « siger John Christian Larsen
til 24Timer. lma

Til dine patienter med primær hyperkolesterolæmi eller kombineret dyslipidæmi
Ved risici fra fl ere sider, tilføj en
tresporet lipidbehandling.
NY TREDAPTIVE ®*
Sænker LDL-C
Sænker TG
Øger HDL-C 1
www.tredaptive.dk
Præparatbeskrivelse
TREDAPTIVE®* (nicotinsyre/laropiprant, MSD)
() INDIKATION: TREDAPTIVE er indiceret til behandling af dyslipidæmi, især hos patienter med kombineret dyslipidæmi og hos patienter med primær hyperkolesterolæmi. TREDAPTIVE bør anvendes
sammen med statiner, når den kolesterolsænkende effekt af monoterapi med statiner er utilstrækkelig. () LÆGEMIDDELFORM OG DOSERING: Tabletter med modifi ceret udløsning, 1000 mg/20 mg.
Startdosis: 1 tablet én gang dagligt. Efter fi re uger bør dosis øges til en vedligeholdelsesdosis på to tabletter én gang dagligt (2000 mg/40 mg). Bør tages p.o. sammen med mad, om aftenen eller ved sengetid.
Samtidig indtagelse af alkohol eller varme drikke kan forstærke fl ushingeffekten. () KONTRAINDIKATIONER: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller fl ere af hjælpestofferne. Signifi kant eller
uforklarlig leverinsuffi ciens. Aktivt ulcus pepticum. Arteriel blødning. () INTERAKTION: Forsigtighed bør udvises ved samtidig indtagelse af ganglieblokerende stoffer, vasoaktive lægemidler (såsom
nitrater, calciumkanalblokkere og adrenerge receptorblokkere), midazolam og galdesyrebindende lægemidler. TREDAPTIVE sammen med acetylsalicylsyre og clopidogrel bør monitoreres tæt pga. potentiel
forlængelse af blødningstiden. () GRAVIDITET OG AMNING: Bør ikke anvendes. () BIVIRKNINGER OG RISICI: Samlede bivirkninger ved TREDAPTIVE: Meget almindelige (>1/10): Flushing. Almindelige
(>1/100, 1/1000,

farmaci 04 – 2010
34
R U B R I K S T O F
Novo donerer
885 millioner til forskning
Med danmarkshistoriens hidtil største private forskningsdonation
i ryggen etablerer Københavns Universitet
til efteråret et nyt internationalt metabolismecenter
på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Det skriver universitetet på sin hjemmeside. Centeret
skal forske i blandt andet type 2 diabetes og overvægt
og får styrke og ressourcer til at etablere sig i den
absolutte internationale top. Med 885 mio. kroner
fra Novo Nordisk Fonden headhunter universitetet 5
stærke forskningsledere til ”The Novo Nordisk Foundation
Center for Basic Metabolic research.” Centeret
skal stå for grundlæggende forskning i kroppens
energiomsætning - og dermed populært sagt i livsstilsygdomme.
Det er for eksempel type 2 diabetes og
fedme-relaterede lidelser, der verden over er i voldsom
vækst. I dag er der ifølge International Diabetes
Federation på verdensplan 285 mio. mennesker med
Rekordantal medicinklager
Aldrig før har danske læger og patienter anmeldt så
mange bivirkninger ved medicin som i 2009. 4.884
gange tikkede en klage om ubehagelige sideeffekter
ved medicin ind hos medarbejderne i Lægemiddelstyrelsens
afdeling for Forbrugersikkerhed. Og det er
63 pct. flere end året før. Set med forbrugerøjne kan
den store stigning umiddelbart virke bekymrende,
men det afviser Lægemiddelstyrelsen.
”Stigningen er et tigerspring, for en ganske stor
del af de flere indberetninger skyldes øget opmærksomhed
omkring bivirkninger af lægemidler hos
type 2 diabetes, og det tal ventes om bare 20 år at
være steget til 438 mio. mennesker.
Denne storslåede donation gør København til en
global magnet for forskning i metabolisme, siger
dekan Ulla Wewer fra Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet. ”Centeret vil danne rammen om ledende
forskere på området – herunder flere danske. Vi får
viden og faciliteter til at gøre en forskel i viden om
de stofskiftesygdomme, der verden over rammer flere
og flere mennesker.”
Det er en stor dag for Danmark og for Københavns
Universitet. Det nye metabolismecenter vil styrke
Københavns placering på forskningens verdenskort,
siger rektor Ralf Hemmingsen. ”Det er visionært
at investere så massivt i vigtige globale problemstillinger
som livsstils- og stofskiftesygdomme. Og investeringen
viser, hvad der skal til for at få dansk
forskning frem i forreste række internationalt.”
ahe
landets læger og især blandt patienter,” siger overlæge
Doris Stenver fra Lægemiddelstyrelsen til Jyllands-Posten.
Øget vagtsomhed hos læger og patienter over for
bivirkninger forklarer dog ikke alene sidste års rekord.
831 af de ekstra indberetninger gik nemlig på
de to nye og meget omtalte vacciner, som blev givet
til flere hundrede tusinde patienter, dels HPV-vaccinen
Gardasil mod livmoderhalskræft, som fra den 1.
januar 2009 er blevet tilbudt til alle 12-årige piger, og
Pandemrix-vaccinen mod In-fluenza A (H1N1). lma

Dioxinforgiftning:
Tilfældet Wiktor Juschtschenko
Forgiftningen af den ukrainske oppositionsleder
Wiktor Juschtschenko er nok det mest kendte tilfælde
af en svær dioxin forgiftning. Det er hans eget ønske,
at sagen bliver mere kendt for at øge viden om
en sådan forgiftning.
Politikeren klagede efter et måltid den 5. september
2004 med den daværende chef for den ukrainske
sikkerhedstjeneste blandt andet over gastrointestinale
gener og rygsmerter. Fire dage senere blev han
indlagt på et sygehus i Wien, men først i december
blev det officielt kendt, at generne skyldtes dioxin.
Juschtschenko blev overført til et hospital i Geneve,
hvor man konstaterede en koncentration af 2,3,7,8tetrachlorodibenzo-p-dioxin
(TCDD) i blodet på
108 ng/g blodfedt (50.000 gange højere end hos en
gennemsnitsborger). TCDD opstår for eksempel ved
DANMARKS FARMACEUTISKE SELSKAB
Sektion for Samfundsfarmaci
Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup
Invitation til apoteksfarmaceuter, apotekere og andre farmaceuter med interesse for apotekssektoren.
”Farmaceuten i front – vejen til apotekets succes”
Kongres weekenden den 15. og 16. januar 2011
Hotel Munkebjerg Hotel i Vejle
Nu åben for tilmeldinger på
www.apoteksfarmaceutkongres.dk
Bestyrelsen i ”Sektionen for Samfundsfarmaci” inviterer alle apoteksfarmaceuter og apotekere til national kongres,
som finder sted i weekenden den 15. og 16. januar 2011.
Kongressen danner rammen for et debatforum om farmaceutens rolle på apotek og byder på faglige foredrag fra
velkvalificerede nationale og internationale foredragsholdere samt aktuelle videnskabelige forskningsprojekter inden
for apotekspraksis. Desuden giver kongressen mulighed for et indblik i de mange faglige initiativer, som foregår på
apotekerne og dermed inspiration og motivation til at gå forrest på apoteket og bane vejen for succes for apoteket
– og ikke mindst for farmaceuten.
Tilmelding og betaling sker via hjemmesiden www.apoteksfarmaceutkongres.dk – efter først til mølleprincippet.
På hjemmesiden finder du informationer om kongressen, programmet, praktiske oplysninger, deltagergebyr osv.
Efterhånden som aftaler med foredragsholderne falder på plads opdateres program og hjemmeside. Der er
begrænset antal pladser, så derfor opfordrer Bestyrelsen til, at du hurtig tilmelder dig.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for ”Sektionen for Samfundsfarmaci”
R U B R I K S T O F
forbrænding af organisk materiale og er stærkt lipofilt.
Det binder sig derfor kraftigt til fedtvæv og eliminationen
foregår langsomt, primært uforandret
med fæces. Den toksiske virkning sker på grund af
binding til intracellulære receptorer, der påvirker
cytochrom-P450, således at personens renale eliminationsevne
nedsættes eller helt ophører.
I tre år fik videnskabsfolk nu mulighed for at studere
TCDD´s egenskaber ved at analysere et utal af
prøver hos den uheldige politiker. Eliminationshalveringstiden
kunne beregnes til cirka 15 måneder,
som er væsentligt hurtigere end de cirka 6 år for personer,
der kun er udsat for en ringe belastning. En af
årsagerne til den reducerede tid kan være, at politikeren
har gennemgået cirka 20 kosmetiske operationer
for at mildne den udprægede ”chlorakne”. I den
fjernede hud påvistes store mængder TCDD, altså
en form for ”kirurgisk eliminationsvej”. re
(Pharmazie 5,2010,35)
farmaci 04 – 2010
35

farmaci 04 – 2010
36
R U B R I K S T O F
Forskere:
Patientsikkerhed skal forbedres
Nyt forskningsnetværk mener ikke, man får nok ud
af de mange indrapporteringer af utilsigtede hændelser
og vil have forskning i årsagerne. Bag netværket
står Henning Boje Andersen, seniorforsker,
Danmarks Tekniske Universitet og Marlene Dyrløv
Madsen, forsker, Dansk Institut for Medicinsk Simulation,
Herlev Sygehus. Antallet af indberetninger
er stadigt stigende, men der mangler baggrund for
tallene, mener Marlene Dyrløv Madsen fra Dansk
Institut for Medicinsk Simulation:
“Rapporteringen er et tegn på åbenhed og ønske
om forbedring, men det giver ikke i sig selv større sikkerhed
for mange af de rapporterede hændelsestyper
er gået igen og igen i årevis til trods for den massive
indsats for at forbedre sikkerheden,” siger hun i en
pressemeddelelse og fortsætter: ”Én af årsagerne er,
at der både mangler forskning i de mekanismer der
fører til fejl og i, hvad der skal til for at forbedre sikkerheden
- vi ved simpelthen ikke nok om hvorfor
fejlene sker, hvordan de kan forebygges og hvordan
vi bedst fastholder forbedringer.” lma
Ironman
Performance Gel forfod
Forfodsindlæg som giver støtte
og komfort til forfods-området.
Den dobbelte densitet
forbedrer både stødobsorberingen
og returenergien.
Den antibakterielle overside
eliminerer bakterieflora og
reducerer friktion.
Varenr. 42-903, Onesize
Vejl. udsalg kr. 100,00
Indkøbspris kr.37,00
Ironman
Performance Gel helsål
Sålen med dobbelt densitet
kombinerer virkelig god stødabsorbering
og returenergi.
Hælkop-formen yder ekstra
stødabsorbering samt stabilitet
i hælområdet. Den antibakterielle
overflade reducerer
friktion og lugtgener.
Varenr. 39-651, Str. 1 - 6
Vejl. udsalg kr. 200,00
Indkøbspris kr. 74,00
Rådgivningscylinder
Små og mindre apoteker mangler nogle kvadratmeter,
hvor man kan tale i enerum med kunden. I
Tyskland er der mange små apoteker, og én af indretningsfirmaerne
satte sig for at løse problemet.
Inspirationen har de måske fået fra rumskibet Enterprise
(eller også bare fra en brusekabine), men
resultatet er blevet en rådgivningscylinder. Når de
mælkehvide glasdøre er lukkede, kan andre ikke i
detaljer se, hvad der demonstreres indenfor. Og lydtæt
er den også. Når dørene er åbne, kan pladsen
bruges som almindeligt butiksareal. Cylinderen har
en diameter på 2,6 meter og koster cirka 75.000 kr.
(Pharmazeutische Zeitung 1,2010,36) re
Ironman
Performance Gel hæl cup
Hæl cup med ekstra stødabsorbering
og stabilitet. Er
fremstillet af polyurethane
gummi gel i 2 forskellige
kvaliteter som absorberer tryk
og er støddæmpende. Kan
f.eks. anvendes til aflastning
ved hælspore problemer.
Varenr. 42-721, S/M, M/L
Vejl. udsalg kr. 140,00
Indkøbspris kr. 60,00
Ironman
Performance Gel sål
Den anatomiske center-plade
og den indbyggede svangstøtte
sørger for stabilitet og
sikrer en korrekt fodstilling.
Indlægget absorberer stød
som påvirker forfod og hæl.
TPR Gel sikrer bedre returenergi
ved f.eks. løb eller spring.
Varenr. 39-719, Str. S, L
Vejl. udsalg kr. 150,00
Indkøbspris kr. 55,00
Ironman
Performance Gel hæl
Hælindlægget er designet
til at kombinere god stødabsorbering
og returenergi
for ultimativ ydeevne.
Det anatomiske støddæmpningssystem
absorberer stød
og tryk, hvor hælen har mest
brug for det.
Varenr. 42-804, Onesize
Vejl udsalg kr. 100,00
Indkøbspris kr. 37,00
Tennisalbue strop
med gelpude
Støttestrop med gelpude i
neopren og nylonbånd, som
giver god kompression ved
tennisalbuesmerter. Dobbeltlukning
for optimal tilpasning.
Meget let og slidstærk. Har en
“overgangsflap”, således at
huden ikke kommer i klemme.
Varenr. 4031, Onesize
Vejl. udsalg kr. 135,00
Indkøbspris kr. 50,00
Ironman
Total Support
Nvanceret helsål med
ekstra god svangstøtte og
3-Pod Cushioning System for
maksimal stødabsorbering og
returenergi. Forfoden er udstyret
med Crash Pad der sikrer
optimalt afsæt. Sålen er foret
med Antimicrobial-materiale.
Varenr. 39-313, Str. 1-6
Vejl. udsalg kr. 300,00
Indkøbspris kr. 133,00
Knæstrop Professionel
med gelpude
Knæstrop med gelpude til
aflastning af senen under
knæskallen og symptomer i
forbindelse med “Springerknæ”.
Giver ensartet trykfordeling
på senen og optimerer
derved et lige og korrekt træk i
senen under knæskallen.
Varenr. 4050, Onesize
Vejl. udsalg kr. 200,00
Indkøbspris kr. 75,00
Tlf. 87 242 111 • Fax 87 242 113

OP190-09/06
Oculac ®
(povidon) og Viscotears ®
(carbomer)
– et stærkt par –
både for dig og for kunden med tørre øjne
Med Oculac ® og Viscotears ® har du to lægemidler, der tilsammen dækker
alle sværhedsgrader af tørre øjne, og som derudover har følgende fordele:
Fås uden konserveringsmidler – en fordel da lang tids brug af
konserveringsmidler kan skade cellerne på cornea. 1-3
Er lægemidler – din garanti for sikkerhed og effekt.
Kan udløse tilskud – holder behandlingsprisen nede for kunden.
Novartis Healthcare A/S · Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, tlf. 39 16 84 00, www.novartis.dk
Forkortet produktinformation for Oculac øjendråber, opløsning & Oculac øjendråber, opløsning i enkeltdosisbeholdere 50 mg/ml (povidon) samt Viscotears, øjengel i
enkeltdosisbeholdere (carbomer 2 mg/g) & Viscotears, øjengel (carbomer 2 mg/g og sorbitol 40 mg/g). Terapeutiske indikationer: Oculac: Symptomatisk behandling af
tørre øjne. Viscotears: Nedsat tåre- og slimproduktion. Dosering og indgivelsesmåde: Oculac: 1 dråbe i konjunktivalsækken 4 gange daglig eller efter behov afhængig af tilfældets
sværhedsgrad. Viscotears: 1 dråbe 3-4 gange daglig i hvert øje eller efter behov. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne
(f.eks. konserveringsmidlet). Bivirkninger: Lejlighedsvis kan der forekomme let forbigående svie, tilklistring af øjenlåg og sløret syn. Interaktioner Oculac: Hvis en patient er i behandling
med et andet øjenpræparat, skal der være et interval af mindst 5 minutter mellem behandlingerne. Oculac bør altid administreres sidst. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende
brugen: Oculac: Ved brug af Oculac i 10 ml plastflaske bør kontaktlinserne tages ud og først isættes igen ca. 30 minutter efter drypning. Viscotears: Brugere af kontaktlinser bør
kun bruge Viscotears, når kontaktlinserne ikke bæres. Kontaklinserne isættes 30 minutter efter inddrypning. Trafikfarlighed: Hvis synet bliver sløret efter at have dryppet øjnene, bør
patienten ikke føre bil eller betjene maskiner. Graviditet og amning: Oculac: Der er ingen erfaring vedrørende sikkerheden af Oculac øjendråber i forbindelse med graviditet og amning.
Anvendelse i forbindelse med graviditet og amning bør derfor kun ske efter aftale med lægen. Viscotears: Kan anvendes. Pakninger: Vnr. 137513 Oculac øjendråber 10 ml Vnr. 137521
Oculac øjendråber i enkeltdosisbeholdere 20 x 0,4 ml Vnr. 071555 Viscotears øjengel 10 g Vnr. 466227 Viscotears øjengel 3 x 10 g Vnr. 002140 Viscotears øjengel i enkeltdosisbeholdere
30 x 0,6 ml Udleveringsgruppe: HF. Tilskud: Tilskudsberettiget såfremt lægen har anført tilskud på recepten. Produktresumé dato for Oculac: 10.10.2006. Produktresumé dato for
Viscotears: 08.04.2008.
For yderligere information kan hele produktresuméet rekvireres hos Novartis Healthcare A/S.
Novartis tager sit sociale ansvar alvorligt. I 2008 gennemførte Novartis patientprogrammer i 3. verdenslande til en værdi af 7,4 mia. kr. Læs mere på www.corporatecitizenship.novartis.com

farmaci 04 – 2010
38
R U B R I K S T O F
Bevillinger
Apoteksudnævnelser
Øresunds Apotek med supplerende
enhed Østerfælled Apotek:
Tue Askaa den 3. marts 2010.
Frederiksberg Apotek med supplerende
enhed Gl. Kongevej
Apotek: Lone Aagaard den 9.
marts 2010.
Apoteksbevilling
opgivet
Kolding Løve Apotek: Apoteker
Jørgen Ribel-Jørgensen fra den 1.
september 2010.
PLASTPOSER
Dødsfald
Tidligere apoteker Per Willems
er død den 18. marts 2010. Per
Willems blev født i Gentofte
den 25. juni 1942. Han blev farmaceutisk
kandidat i 1967 og fik
i 1987 bevilling til Sønderborg
Jernbane Apotek, som han overtog
1.3.1987. Per Willems drev
apoteket indtil 2008.
Per Willems var endvidere
næstformand i Danmarks Apotekerforening
fra 1996 til 2003
og formand for Pharmakon fra
1997 til 1999.
Fødselsdage
Papirvarer fra ID TRYK
PAPIRPOSER
RECEPTURETIKETTER
80 år
8. maj 2010: Apoteker Kjeld
Sachmann, Højbjerg, tidligere
Århus Jernbane Apotek.
75 år
24. april 2010: Apoteker Iben
Beier Thorup, Frederiksberg, tidligere
Østervrå Apotek.
5. maj 2010: Apoteker Peer Biehl,
Helsingør, tidligere Hellerup
Øregård Apotek.
50 år
21. april 2010: Apoteker Aslan
Asghari, København Grøndalsapoteket.
1. maj 2010: Apoteker Marianne
Lillebro Hansen, Høng Apotek.
F. eks. Receptkonvolutter: Vores naturserie er nu udvidet med fire nye motiver ...
* Gælder kun for apoteker og så længe lager haves.
Normalpris pr. kasse DKK 490,-.
Hvert apotek kan kun købe èn kasse til nedsat pris.
Du kan vælge blandt følgende motiver:
Åkande, Frø, Guldsmed, Mariehøne, Ræv, Mus, Solsikke og Egern.
Konvolutterne sendes fragtfrit overalt i Danmark.
Evt. tiltryk på bagside debiteres til normal pris.
Hvis du bestiller inden den 30. april, og fortæller at du har set denne
annonce i Farmaci, får du en kasse receptkonvolutter til halv pris*
Ring og bestil hos Charlotte på
44 94 92 29
RECEPTKONVOLUTTER BONRULLER PATIENTKVITTERINGER

Kompetent farmaceut
der vil udvikle apotekssektoren
Er du Danmarks Apotekerforenings nye farmaceut, der vil være med til at udvikle og styrke apotekets
rolle i den danske sundhedssektor? Kan du svare ja helt uden at tøve – så er du måske vores nye kollega.
Vi har de sidste tre år arbejdet med en ambitiøs strategi – og skal i gang med en ny. Det betyder
nye spændende opgaver, hvor målet er at skabe yderligere udvikling af apotekerne i Danmark.
Du vil indgå i flere tværgående
og selvkørende medarbejderteams,
der arbejder med opgaver
inden for apotekets rådgivning,
lægemidler og apotekets produkter
samt sundhedsydelser.
Arbejdsområder:
• Deltage i arbejdet med implementering
af apotekernes
faglige rolle i den nye strategi.
• Være projektansvarlig for
mindre projekter f.eks i samar-
bejde med patientforeninger
og andre samarbejdsparter.
• Være faglig ressourceperson
i relation til apotekernes op-
gavevaretagelse bl.a. i forhold
til faglige problemstillinger,
hverdagen på apotek og de
lovgivningsmæssige rammer.
• Medvirke til at:
- udvikle, implementere, opdatere
og kvalitetssikre
apotekets s undhedsydelser
bl.a. medicingennemgang
og rygeafvænning
- arbejde politisk for at øge
apotekets synlighed og
rolle i sundhedssektoren
- udvikle værktøjer og
ydelser, der kan lette og op-
timere arbejdet med råd-
givning i skranken.
Den ideelle kandidat:
• Er uddannet farmaceut med
minimum 3-4 års relevant
erfaring fra apotekssektoren.
• Har indsigt i og viden om
apotekssektoren, apotekets
rolle i sundhedssektoren, og
hvordan et apotek fungerer.
• Har erfaring med projektarbejde,
arbejder struktureret
samt evner at følge op på af-
taler, projekter og processer.
• Trives både med at arbejde
selvstændigt og i team.
• Er en god kommunikator –
både skriftligt og mundtligt –
med lyst til at arbejde med
apotekerne som målgruppe.
• Er udadvendt med høj grad af
empati, motiverende drive og
humoristisk sans.
Vi tilbyder:
En fuldtidsstilling med gode
ansættelsesvilkår i en politisk
team- og projektorganisation i
udvikling. Et udfordrende
og selvstændigt job i et pro-
fessionelt og omskifteligt
arbejdsmiljø præget af et højt
aktivitets-og kompetenceniveau,
gode kollegaer og en uformel
omgangstone.
Yderligere oplysninger om stillingen
får du ved henvendelse
til sundhedsfaglig direktør Lotte
Fonnesbæk (26 29 49 47) eller
teamleder Helle Jacobsgaard
(33 76 76 60).
Ansøgning:
Ansøgning og CV skal være foreningen
i hænde senest den 15.
april 2010.
Alle ansøgninger indsendes elektronisk
via Apotekerforeningens
hjemmeside.
Se www.apotekerforeningen.dk
under ledige stillinger.
DANMARKS APOTEKER-
FORENING ER PLACERET I
BREDGADE 54, KØBENHAVN
K. VI ER ARBEJDSGIVER- OG
BRANCHEORGANISATION
FOR ALLE APOTEKERE OG
BESKÆFTIGER CA. 70 ENGA-
GEREDE MEDARBEJDERE.
APOTEKSSEKTOREN HAR OM-
KRING 6.000 MEDARBEJDERE
OG EN ÅRLIG OMSÆTNING
PÅ MERE END 12 MIA. KR.
FÅ MERE INFORMATION PÅ
www. apotekerforeningen.dk
farmaci 04 – 2010
39

Så er det forår forår, , husk at
yellow yellowe e mod høfeber!
At yellowe er at købe god medicin til en god pris. Mildin ® (loratadin) og Vialerg ®
(cetirizindihydrochlorid) er god allergimedicin fra Orifarm. Mildin ® og Vialerg ® sælges
kun igennem apotekssektoren, hvor dine kunder er garanteret kvalificeret faglig
rådgivning.
www.orifarm.dk
Produktinformation Vialerg ® (Cetirizindihydrochlorid) 10 mg tabletter.
Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug. Anvendelsesområde: V Lindring af nasale og okulære symptomer
af sæsonbetinget og helårs allergisk rhinitis. Lindring af symptomer på kronisk idiopatisk urticaria. Dosering: V 1 tablet dagligt. Børn 6-12
år: ½ tablet 2 gange dagligt.
nyrefunktion. Forsigtighed ved anvendelse tilrådes patienter med risiko for krampeanfald. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed over for indholdsstof
. Ved alvorligt nedsat nyrefunktion. Til børn under 6 år. Til patienter med arvelig galactoseintolerans. Forsigtighedsregler:
Graviditet og amning: Bør ikke anvendes. Bivirkninger: Ikke almindelige bivirkninger: Asteni,
, agitation. Sjældne bivirkninger: Overfølsomhedsreaktioner, aggression, konfusion, depression, hallucinationer, søvnløshed,
kramper, bevægelsesforstyrrelser, takykardi, unormal leverfunktion (forhøjede transaminaser, alkalisk fosfatase, gamma GT og bilirubin), urticaria, ødem, vægtøgning. Meget
sjældne bivirkninger: Anafylaktisk shock, angioneurotisk ødem, fikseret lægemiddel udslæt, trombocytopeni, synkope, tremor, dystoni, dyskinesi, smagsforstyrrelser, akkomodationsforstyrrelse,
sløret syn, okulogyr krise, dysuri, enuresis. Pakningsstørrelser: 10, 30, 60 og 90 stk. Tilskud: Jf. Sundhedsministeriets regler om tilskud pr. 1. marts 2000.
Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S, Tlf.: 63952700. Udlevering: Håndkøb. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Orifarm
Generics A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk
Produktinformation Mildin ® (Loratadin) 10 mg tabletter
Anvendelsesområde: Symptomer ved allergisk snue og kronisk nældefeber. Dosering: Voksne og børn over 12 år: 1 tablet dagligt. Børn 2-12 år over 30 kg: 1 tablet dagligt.
Børn under 30 kg: Behandling ikke hensigtsmæssig. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for et indholdsstof. Forsigtighedsregler: Alvorligt nedsat leverfunktion. Indeholder
lactose. Behandling bør ophøre to dage før priktest. Interaktion: Leverenzymhæmmende medicin (CYP3A4- eller CYP2D6-hæmmere). Graviditet og amning: Mildin ®
Produktinformation Vialerg ® (Cetirizindihydrochlorid) 10 mg tabletter. .
Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emball
Anvendelsesområde: Voksne og børn fra 6
tomer af sæsonbetinget og helårs allergisk rhinitis. Lindri
ia. Dosering: Voksne og bør
år: å ½t bl t2 d li t Nd tl f kti D i j t i bfl Nd t f kti D i j t i b f l til
nyrefunktion. Specielle patientgrupp
sstofferne eller overfor hydro
sregler: Indeholde
utilpashe
bør ikke anvendes. Bivirkninger: Børn 2-12 år: Hovedpine, nervøsitet, træthed. Unge og voksne: Søvnighed, hovedpine, øget appetit, søvnløshed, allergiske reaktioner,
svimmelhed, påvirkninger af hjerterytmen, kvalme, mundtørhed, mavekatar, unormal leverfunktion, udslæt, hårtab, træthed. Pakningsstørrelser: 10, 30 og 100 stk. Tilskud:
Jf. Sundhedsministeriets regler om tilskud pr. 1. marts 2000. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S, Tlf.: 63952700. Udlevering: HF.
Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Orifarm Generics A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk
Afs: Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K
Magasinpost UMM
Id nr: 46446