TEMA: Børn og unge med hjerneskade – tilbage ... - Servicestyrelsen
TEMA: Børn og unge med hjerneskade – tilbage ... - Servicestyrelsen
TEMA: Børn og unge med hjerneskade – tilbage ... - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
10<br />
I det canadiske PABICOP-team har flere af de ansatte <strong>–</strong> foruden deres fagtitel <strong>–</strong><br />
betegnelsen ‘school liaison’! Det er den person, der skal formidle viden om <strong>hjerneskade</strong>r<br />
<strong>og</strong> genoptræningsmetoder til barnets skole <strong>og</strong> familie. Psykol<strong>og</strong> Janice Grey<br />
fortalte på konferencen '<strong>Børn</strong> <strong>med</strong> erhvervede <strong>hjerneskade</strong>r' i maj om det arbejde,<br />
der udføres af PABICOP-teamet <strong>og</strong> specielt om ‘school liaisonen's’ opgaver.<br />
Arbejdet som<br />
'school liaison'<br />
AF NICOLAJ HØGSBRO,<br />
LÆRER,<br />
BØRNECENTER FOR HJERNESKADE,<br />
ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER<br />
EGMONT FONDEN.<br />
Psykol<strong>og</strong> <strong>og</strong> school<br />
liaison, Janice Grey.<br />
<strong>TEMA</strong>: BØRN & UNGE<br />
Når et barn har fået en <strong>hjerneskade</strong>, kommer der<br />
lykkeligvis før eller siden en dag, hvor det ikke længere<br />
har behov for at være på hospitalet. Barnet<br />
kommer hjem <strong>og</strong> genoptager det liv <strong>og</strong> skolegang,<br />
som for en kortere eller længere periode har været<br />
afbrudt. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvordan<br />
barnet kommer til at f<strong>unge</strong>re ud fra scannings<strong>–</strong><br />
<strong>og</strong> andre undersøgelsesresultater, som foreligger, når<br />
barnet bliver udskrevet. Derfor er det <strong>og</strong>så svært<br />
at forudse skadens konsekvenser for barnets skolegang,<br />
<strong>og</strong> om det overhovedet kan klare at komme<br />
<strong>tilbage</strong> til den gamle skole. Den <strong>med</strong>icinsk set 'milde'<br />
<strong>hjerneskade</strong> viser sig i n<strong>og</strong>le tilfælde at give<br />
massive indlæringsvanskeligheder <strong>og</strong> adfærdsproblemer.<br />
Omvendt er der eksempler på, at den svære<br />
<strong>hjerneskade</strong> giver færre problemer end forventet.<br />
Forberedelse<br />
Når det er besluttet, at barnet skal <strong>tilbage</strong> til skolen<br />
er det alfa <strong>og</strong> omega, at skolen er forberedt <strong>og</strong><br />
gearet til at undervise et barn, der har fået en <strong>hjerneskade</strong>.<br />
Skolen er nu ikke kun det sted, hvor faglige<br />
færdigheder skal udvikles <strong>og</strong> sociale bånd knyttes,<br />
sammen <strong>med</strong> familien udgør den nu den væsentligste<br />
rehabiliteringsenhed. Det er hovedsagligt<br />
her, at barnets k<strong>og</strong>nitive <strong>og</strong> sociale færdigheder<br />
skal genoptrænes, kompenseres for <strong>og</strong> videreudvikles.<br />
Og hvad enten der er tale om en almindelig<br />
skole eller specialskole, er det vigtigt, at skolen<br />
er klædt på til denne opgave. At berede vejen for<br />
dette er school liaisonens første opgave.<br />
Samarbejde<br />
Når skolen har påtaget sig rehabiliteringsfunktionen,<br />
fortsætter school liaisonen <strong>med</strong> at rådgive <strong>og</strong><br />
supervisere skolelederen, lærerne <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>erne.<br />
Det kan være en udfordring at etablere et samarbejde<br />
mellem skolens personale <strong>og</strong> school liai-<br />
sonen, som jo er ekspert i rehabilitering af børn<br />
<strong>med</strong> erhvervede <strong>hjerneskade</strong>r. Erfaringsmæssigt viser<br />
det sig da <strong>og</strong>så, at det bedste samarbejde <strong>med</strong><br />
skolen opnås, hvis school liaisonen respekterer, at<br />
lærerne <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>erne er de reelle eksperter i<br />
forhold til barnets daglige gøren <strong>og</strong> laden. Hvis<br />
lærerne, pædag<strong>og</strong>erne <strong>og</strong> school liaisonen puljer<br />
deres samlede viden <strong>og</strong> erfaringer, kan der opnås<br />
et kreativt miljø, hvor de i fællesskab kan afdække,<br />
hvilke rehabiliteringstiltag skolen kan tilbyde<br />
det <strong>hjerneskade</strong>de barn. Afdækningen skal helst<br />
ske inden barnets <strong>tilbage</strong>venden til skolen.<br />
Kortlægning<br />
Den første konkrete samarbejdsopgave er derpå at<br />
kortlægge barnets hverdag i forhold til dets nye<br />
funktionsniveau. Det skal vurderes, om barnet har<br />
energi <strong>og</strong> udholdenhed til at klare alle timerne? Om<br />
det er blevet støjfølsomt? Om der er for meget larm<br />
i frikvarterne eller timerne? Om barnet overhovedet<br />
kan klare transporten til <strong>og</strong> fra skole osv. School<br />
liaisonen tilpasser sig altså skolemiljøet samtidigt<br />
<strong>med</strong>, at vedkommende i tæt samarbejde <strong>med</strong> skolens<br />
personale forsøger at forme skolens miljø, så<br />
det tilpasses barnet bedst muligt.<br />
Sparringspartner<br />
School liaisonens videre funktion er at f<strong>unge</strong>re som<br />
en slags neuropsykol<strong>og</strong>isk, fagligt funderet sparringspartner<br />
for skolepersonalet, som herefter selv<br />
skal være problemløserne.<br />
Der lægges op til en hypoteseafprøvende arbejdsfacon,<br />
hvor alle omkring barnet byder ind på,<br />
hvordan de enkelte problemer løses mest optimalt.<br />
ABC-modellen<br />
Et særligt følsomt område i forhold til en succesfuld<br />
rehabilitering i skolen er barnets sociale kom-