TEMA: Børn og unge med hjerneskade – tilbage ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

12 Intensiv rehabilitering af børn På Klinik for Traumatisk Hjerneskade på Hvidovre Hospital arbejder et tværfagligt team med rehabilitering af børn med erhvervede hjerneskader. Forældrene til det hjerneskadede barn indgår i dette team, og alle faggrupper arbejder på lige fod med hinanden. AF OVERLÆGE IAN TH. WESTPHALL, KLINIK FOR NEUROREHABILITERING OG BØRNEAFDELINGEN, HVIDOVRE HOSPITAL TEMA: BØRN & UNGE Behandlingen af det hjerneskadede barn på afdeling for Klinisk Traumatisk Hjerneskade sigter på at fremme opvågningen og optimere barnets funktionsevne. Men en lige så vigtig del er at behandle akutte komplikationer, som opstår hos ca. 25 pct. af patienterne – f.eks. luftvejsinfektioner og epileptiske anfald. Der arbejdes efter et 24-timers koncept med systematisk observation, behandling, pleje, stimulation og genoptræning, idet alle faggrupper arbejder hen imod samme mål efter et fælles koncept, men med hver deres faglighed. Afdelingen arbejder efter Affolter-Bobath-Coombes-princippet (ABC-konceptet) med intensiv træning med flere daglige træningsseancer med mange gentagelser, da indlæring og korttidshukommelse hos den alvorligt hjerneskadede patient er svært læderet. Optræningen foregår som indøvning af daglige færdigheder med udgangspunkt i legen som en lærende proces. Problemerne løses sammen med og ikke for patienten. Til forskel fra en almindelig børneafdeling ligger vor styrke i en høj personalenormering, der er højt kvalificeret, og som kan yde patienterne den nødvendige behandling de fleste af ugens dage. Spisetræning Ved indlæggelsen laves en kostplan for barnet, som korrigeres løbende i takt med at barnet kommer sig. Hvis barnet ikke selv kan spise og drikke, får det evt. indlagt en mavesonde, en såkaldt gastrostomisonde. Den indopereres ved et enkelt, kirurgisk indgreb direkte i mavesækken gennem bugvæggen. Sonden generer ikke og kan let fjernes igen, når barnet selv er i stand til at spise. Mavesonden mindsker gener- ne hos barnet og gør at ergoterapeuten meget lettere kan arbejde med mundstimulation uden en næsesonde, som ofte generer barnet. Botulinumtoxin-behandling Ca. 75 pct. af vores patienter kan ved indlæggelsen ikke gå selv og har behov for daglig ståtræning. Denne træning er med til at nedsætte spasticitet, hindre udviklingen af muskelforkortninger (kontrakturer), mindske afkalkning af knoglerne og kan i bedste fald forhindre ortopædkirurgiske indgreb på grund af kontrakturer. Hvis kontrakturer i en arm eller et ben ikke kan behandles fysioterapeutisk, behandles der med indsprøjtning af Botulinumtoxin, som virker særdeles effektfuldt. Stoffet er faktisk giften fra pølseforgiftningsbakterien Clostridium Botulinum, som indsprøjtes i små, ufarlige doser. Det medfører en delvis lammelse i den spastiske muskel i ca. 3-6 måneder, hvorved fysioterapeuten lettere kan udspænde musklen og dermed opnå bedre funktion og førlighed for barnet. Metoden anvendes, hvis barnet har så svær en spasticitet af f.eks. lægmusklen, at der opstår en spidsfod, som ikke kan rettes ud på den traditionelle måde. Få dage efter indsprøjtningen af Botulinum aftager spasticiteten, og barnet vil efterhånden komme ned på flad fod, hvilket er altafgørende for den fortsatte rehabilitering. Forældreinddragelse På afdelingen arbejder vi i tværfaglige, faste teams omkring barnet. Barnets forældre indtager en central rolle i rehabiliteringsarbejdet og mindst én af forældrene tilbydes ophold på afdelingen sammen med barnet i hele indlæggelsesforløbet. Forældre til et barn med en nyerhvervet hjerneskade, får hele deres livssituation radikalt ændret. Det er en ekstremt vanskelig og en langvarig, smertefuld proces for forældrene først at skulle erkende, at de nu står med et hjerneskadet barn og dernæst at acceptere, at familiens samlede situation er helt ændret i forhold til tidligere. Ved at inddrage forældrene i beslutningsprocessen giver vi dem et medansvar for barnets rehabilitering uden at skubbe ansvaret for genoptræningsforløbet over på deres skuldre. Under hele indlæggelsesforløbet på afdelingen holdes der løbende teammøder, hvor både forældre og behandlere deltager. Her gøres der status
Fakta Afdelingen modtager børn fra Østdanmark i alderen 2 til 15 år med erhvervet svær traumatisk hjerneskade. Da tilgangen af børnepatienter har været mindre end forventet, modtages nu også børn med medicinsk erhvervet hjerneskade, f.eks. iltmangel efter operation og nærdrukning, samt børn med hjerneblødning og følger efter meningitis og encefalitis. Traumepatienter overflyttes fra neurokirurgisk afdeling, så snart de hjernemæssige forhold er stabile, og når barnet selv kan trække vejret, mens den medicinsk skadede patient typisk overflyttes fra en børneafdeling, når den tilgrundlig- over barnet, og samtidigt sættes der nye mål og lægges behandlingsplaner for den nærmeste periode. Alle beslutninger afgøres i enighed. Under hospitalsindlæggelsen vil der i det akutte forløb være fokus på barnets overlevelse og på at begrænse skaden mest muligt ud fra en somatisk, d.v.s. medicinsk/kirurgisk synsvinkel. I takt med at rehabiliteringen skrider frem lægges vægten mere og mere over på det sociale og samfundsmæssige perspektiv: At give barnet og familien en hverdag efter hospitalsindlæggelsen med så høj livskvalitet som muligt. Det vigtige i denne fase er at se på de medicinske, sociale, samfundsmæssige, (neuro)psykologiske og pædagogiske perspektiver, når det skal vurderes, hvilke tilbud og støtteforanstaltninger, der skal iværksættes i forhold til barnet og familien. Denne fase kan være kortvarig eller strække sig gennem hele barndommen afhængigt af hjerneskadens følgevirkninger. Samarbejdet med kommunen Overgangen fra hospital til fortsat rehabilitering i hjemmet optimeres ved, at der etableres et tidligt og tæt samarbejde mellem hospitalsafdelingen og de kommunale myndigheder. Sagsbehandleren og den lokale børneafdeling bliver de hovedansvarlige i forhold til at koordinere den fortsatte indsats over for barnet og familien. Familiens sagsbehandler kontaktes allerede ved barnets indlæggelse. Der gives en kort orientering om barnets tilstand og en tidsramme for det forventede forløb. Under indlæggelsen og ca. halvvejs henne i forløbet indkaldes den kommunale sagsbehandler og læge fra den lokale børneafdeling til orientering om gende sygdom er afklaret. Barnet er oftest bevidsthedspåvirket eller i egentlig koma og med lammelser og/eller styringsbesvær i arme og ben. Målet med selve neurorehabiliteringen er, at barnet genvinder det højst mulige funktionsniveau fysisk, færdighedsmæssigt, mentalt og socialt. Der er ikke ventetid efter henvisningen, og man satser på at påbegynde genoptræningen så tidligt som muligt, idet resultater fra udlandet og nu også fra vor egen afdeling viser, at den tidlige indsats ikke alene forkorter liggetiden, men også giver et bedre slutresultat for patienten. det forventede rehabiliteringsforløb. Derved sikres, at de nødvendige hjælpeforanstaltninger iværksættes i god tid før udskrivelsen. Når barnet udskrives har afdelingen udfærdiget en handleplan, som fortæller om barnets aktuelle status og giver anbefalinger fra afdelingens tværfaglige team til den videre rehabilitering i hverdagen. Ved udskrivningsmødet deltager afdelingen, de kommende behandlere samt repræsentanter fra barnets daginstitution eller skole. Ansvarsfordelingen for det fortsatte forløb fastlægges, og der aftales tid for en opfølgende ambulant kontrol. Afdelingen tilbyder at revurdere barnet første gang seks måneder efter udskrivelsen. Denne revurdering foretages af det samme tværfaglige team, som har fulgt barnet igennem hele indlæggelsesperioden og kan evt. anvendes i den fremtidige rehabilitering. Repræsentanterne for afdelingens personale har deltaget i en række arbejdsgrupper under projekt Hjerneskade i Københavns Kommune, hvor der er fastlagt retningslinjer for, hvordan man sikrer kontinuititet, kommunikation, koordination og kvalitet i de enkelte genoptræningsforløb! 1) ■ 1) Se mere på om dette på: www.vfhj.dk/projekter/satspulje/D2.asp Se også artiklen: Afdeling 123 – på Hvidovre Hospital i Fokus 2 2002. Den kan også læses på internettet på: www.vfhj.dk/fokus/arkiv/artikler/2002_2_from.asp Kilder: 1. Afsnit for Traumatisk Hjerneskade. Hovedstadens Sygehusfællesskab. September 2000. 2. Projekt Erhvervet Hjerneskade i Københavns Kommune: Anbefalinger vedr. indsatsen for børn med erhvervet hjerneskade. Marts 2002. TEMA: BØRN & UNGE 13
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade 9. år
Page 3 and 4: Et eksempel til efterfølgelse? I
Page 5 and 6: samarbejde hov for viden - og for h
Page 7 and 8: lektuelle eller sociale krav end de
Page 9 and 10: ehabilitering sourcer og graden af
Page 11: petencer. Er der store problemer p
Page 15 and 16: psykologiske test, hvis en sådan f
Page 17 and 18: I foråret 2002 var Bofællesskabet
Page 19 and 20: sigt. For den hjerneskadede opleves
Page 21 and 22: Hovedtropperne Hovedtropperne er en
Page 23 and 24: At finde ressourcer - praktisk soci

TEMA: Børn og unge med hjerneskade – tilbage ... - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?