TEMA: Børn og unge med hjerneskade – tilbage ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

20 Bo fik for to år siden en hjerneskade. Siden har han lidt af vredesudbrud, når overblikket svigter. Efter ni måneders optræning på Fjordbo er han på vej til læreplads og egen lejlighed i hjemkommunen. Det er stadig svært for Bo at acceptere sine vanskeligheder og afhængighed af støttepersoner og faste rammer i fremtiden. Men det er opgaven nu, hvis ikke hans voldsomme temperament skal slå tingene i stykker for ham. Her fortæller han om nogle af sine overvejelser ved udflytningen til et selvstændigt liv. AF METTE TRIER I netudgaven af Fokus kan du læse en artikel med direktøren for den virksomhed, hvor Bo er kommet i lære på: www.vfhj.dk/fokus/arkiv/ artikler/2002_3_ansaettelse.asp “Det er min allersidste chance” TEMA: BØRN & UNGE "Hvis jeg ikke klarer det her forløb, kan jeg lige så godt melde mig ind i Hells Angels. Så ryger lejligheden og lærepladsen, og så er der kun HA tilbage, der vil have mig. Det her er min absolut sidste chance,” siger Bo bekymret. I februar i år fik John et års betinget dom for vold for i en stiv brandert at have smadret en flaske i hovedet på en anden fyr. Den anden var tilfældigvis hans allerbedste ven, og det piner ham at tænke på nu, men samtidigt minder det ham om, hvor meget han har på spil. Og at han skal holde sig fra alkohol, der virker som gift på grund af hjerneskaden. Mindst et halvt år endnu står den på tvungen antabus. Så normalt som muligt Bo er en høj muskuløs fyr på 21 år med lyst, affarvet hår. Intet i hans ydre afslører, at han til tider har et ustyrligt temperament og en betinget dom for vold, tværtimod ligner han lidt af en charmør. Bo er fuldt bevidst om, at han har en hjerneskade, men vil helst ikke tænke på det. "Nu vil jeg bare ud og leve så normal en tilværelse som muligt." Og det sker allerede om fire dage: Ungkarlehyblen, lærepladsen og en tilværelse som andre unge venter forude. John skal for alvor prøve at stå på egne ben. Ulykken skete for to år siden, da Bo var på vej hjem efter en glad aften i byen. Han kom kørende på knallert uden styrthjelm, da en taxa pludselig dukkede frem af mørket. Det næste han huskede var fra hospitalet, hvor han havde ligget bevidstløs i flere dage. I næsten et år var han indlagt på forskellige sygehuse, hvor han blev genoptrænet og langsomt genvandt sin hukommelse. For ni måne- der siden fik han bevilliget genoptræningsopholdet på Fjordbo, hvor har han har været lige til i dag. Ingen advarselslamper På spørgsmålet om, hvad han har fået ud af at bo på Fjordbo, svarer han: "Jeg har købt mig en playstation, og hver uge har jeg været i fitnesscenter i Vejle. - Jeg har også fået par venner. Eller i hvert fald én,” tilføjer han. "Det kan også godt være, at Fjordbo har hjulpet lidt med at styre mit temperament. Men det med hukommelsen, det har jeg selv klaret. Det er bare kommet af sig selv." Som så mange andre hjerneskadede må Bo leve med, at skaden ikke er synlig udadtil. Den har givet ham hukommelsesproblemer og problemer med at styre sit temperament. De fleste andre mennesker har en advarselslampe, som aktiveres, når deres temperament er ved at koge over; i Bos tilfælde er den meget svag, eller helt ude af drift, som når der er alkohol med i billedet. "Selv små ting kan hidse mig op,” indrømmer han. "For ikke så længe siden smadrede jeg en af Fjordbos stole. En anden gang blev jeg sur, fordi jeg ikke måtte tjekke programmet på en anden kanal i fjernsynet. Det gik ud over fjernbetjeningen og kostede mig lige 500 kr. i erstatning,” fortæller han. De seneste par måneder har Bo fået botræning i en lejlighed 100 meter fra Fjordbo for at afprøve, hvordan det er at bo alene og selv skulle stå for alt det praktiske. "Jeg har da også overlevet,” siger han med et skævt smil og hentyder til, at maden i den periode ikke altid har været lige regel- eller forskriftsmæssig. På mandag starter et nyt kapitel hans liv: Lærepladsen venter forude, og det glæder han sig til. ■ Fakta Bo er et eksempel på en ung hjerneskadet, der tilhører den sårbare gruppe, som beskrevet i artiklen Fjordbo - 10 års tilbageblik side 18. Dette er Bos oplevelse af situationen. Den er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Fjordbos. Bo er et opdigtet navn, det rigtige navn er redaktionen bekendt.
Hovedtropperne Hovedtropperne er en ungdomsafdeling af Hjerneskadeforeningen og dertil en af verdens første foreninger for unge med hjerneskader. “Jeg blev spået et liv som 'grønsag'. Min venstre fod var knust, jeg var lam i højre side af kroppen og led at svær afasi,” fortæller Jennifer Nielsen. Hendes kæreste, som hun havde kendt i fem år og troet, hun skulle dele en fremtid med, kom på besøg en enkelt gang med en buket blomster for aldrig siden at dukke op. Vennerne, som indtil da altid havde flokkedes om hende, forsvandt som dug for solen. Ingen af dem har hun kontakt til i dag. Og Jennifers erfaringer er langt fra enestående. De fleste unge med hjerneskader kan berette om lignende erfaringer. Jennifer Nielsen blev hjerneskadet for 5 år siden. Hun vågnede pludselig op på intensiv afdelingen efter have været udsat for en trafikulykke og huskede kun, at hun altid havde ligget her. Aktive hjerneskadede Som formand for lokalafdelingen af Hovedtropperne i Århus koncentrerer Jennifer Nielsen sig om, at hjælpe andre unge i samme situation som hun selv. Hun udtænker ideer til, hvordan de unge hjerneskadede mellem 17 og 35 år kan mødes om noget socialt eller fagligt. Foruden sit formandskab for lokalafdelingen er hun næstformand i landsdelsforeningen af Hovedtropperne. Derudover plejer hun sit medlemskab af DSI-ungdom. I øjeblikket er hun sammen med andre bestyrelsesmedlemmer – der alle er skadet lige som hun selv – i gang med at planlægge en delfintur til efteråret til Israel og en uges idrætshøjskole for unge med hjerneskader fra hele Europa, der skal finde sted i løbet af sommeren. I lokalafdelingen i Århus holdes der arrangementer hver 14. dag. Antallet af unge, der møder op skifter lidt i forhold til årstiden, fortæller Jennifer. “Om efteråret er det som om, der er større behov for samvær med andre i samme situation,” smiler hun. Inden sommerferien bød lokalafdelingen i Århus på en travetur ud i det fri med afslutning på en cafe. Men ellers har programmet gennem året budt på spil – fx bowling eller petanque – biografture, foredrag eller musikaftner. Som regel indledes sammenkomsterne med et måltid mad. Lokalafdelinger I Hovedtropperne arbejdes der på at skabe lokalafdelinger over hele landet, så alle – uanset hvor de bor – har en chance for at mødes med andre hjerneskadede unge. Foreløbigt er det blevet til lokalafdelinger i Århus og København. Foreningen blev startet i 1999 og har i alt 200 medlemmer foruden 300 tilmeldt en e-mail tjeneste, der giver oplysninger om arrangementer m.m. i foreningen. Århus-afdelingen alene har omkring 50 medlemmer. Frygten for at man går amok “Folk er bange, de tror man er tosset eller pludselig går amok, fordi man har fået en hjerneskade. Måske ville jeg også selv have reageret sådan. Men derfor er det godt, at der findes en forening som Hovedtropperne. Her kan unge med hjerneskader mødes med andre unge i samme situation og danne netværk og få nye venner. Vi skal ikke hele tiden lade som om vi er 'normale'. Vi kommer med lige præcis det humør, vi er i den dag. Og når vi snakker sammen, hjælper det som regel på humøret,” siger hun. Jennifer har med sin ukuelige optimisme og glade sind gjort lægernes dom om, at hun ville ende som en grønsag til skamme. Men hendes drøm om at blive lærer har hun dog foreløbigt måttet opgive, fordi hendes helbred ikke kunne holde til det. Til gengæld lægger hun nu så meget desto større energi i foreningsarbejdet. “Og her er nok at tage fat på,” smiler Jennifer. ■ Læs mere om foreningens aktiviteter på www.hjerneskadeforeningen.dk/ 03000_hovedtropperne/03_Hovedtropperne.htm Man kan også læse om Hovedtropperne i midtersektionen af Hjerneskadeforeningens nyhedsblad "Hovedcirklen". Jennifer Nielsen har siden årsskiftet været formand for Hovedtropperne i Århus. AF METTE TRIER TEMA: BØRN & UNGE 21
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade 9. år
Page 3 and 4: Et eksempel til efterfølgelse? I
Page 5 and 6: samarbejde hov for viden - og for h
Page 7 and 8: lektuelle eller sociale krav end de
Page 9 and 10: ehabilitering sourcer og graden af
Page 11 and 12: petencer. Er der store problemer p
Page 13 and 14: Fakta Afdelingen modtager børn fra
Page 15 and 16: psykologiske test, hvis en sådan f
Page 17 and 18: I foråret 2002 var Bofællesskabet
Page 19: sigt. For den hjerneskadede opleves
Page 23 and 24: At finde ressourcer - praktisk soci

TEMA: Børn og unge med hjerneskade – tilbage ... - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?