TEMA: Børn og unge med hjerneskade – tilbage ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

10 I det canadiske PABICOP-team har flere af de ansatte – foruden deres fagtitel – betegnelsen ‘school liaison’! Det er den person, der skal formidle viden om hjerneskader og genoptræningsmetoder til barnets skole og familie. Psykolog Janice Grey fortalte på konferencen 'Børn med erhvervede hjerneskader' i maj om det arbejde, der udføres af PABICOP-teamet og specielt om ‘school liaisonen's’ opgaver. Arbejdet som 'school liaison' AF NICOLAJ HØGSBRO, LÆRER, BØRNECENTER FOR HJERNESKADE, ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER EGMONT FONDEN. Psykolog og school liaison, Janice Grey. TEMA: BØRN & UNGE Når et barn har fået en hjerneskade, kommer der lykkeligvis før eller siden en dag, hvor det ikke længere har behov for at være på hospitalet. Barnet kommer hjem og genoptager det liv og skolegang, som for en kortere eller længere periode har været afbrudt. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvordan barnet kommer til at fungere ud fra scannings– og andre undersøgelsesresultater, som foreligger, når barnet bliver udskrevet. Derfor er det også svært at forudse skadens konsekvenser for barnets skolegang, og om det overhovedet kan klare at komme tilbage til den gamle skole. Den medicinsk set 'milde' hjerneskade viser sig i nogle tilfælde at give massive indlæringsvanskeligheder og adfærdsproblemer. Omvendt er der eksempler på, at den svære hjerneskade giver færre problemer end forventet. Forberedelse Når det er besluttet, at barnet skal tilbage til skolen er det alfa og omega, at skolen er forberedt og gearet til at undervise et barn, der har fået en hjerneskade. Skolen er nu ikke kun det sted, hvor faglige færdigheder skal udvikles og sociale bånd knyttes, sammen med familien udgør den nu den væsentligste rehabiliteringsenhed. Det er hovedsagligt her, at barnets kognitive og sociale færdigheder skal genoptrænes, kompenseres for og videreudvikles. Og hvad enten der er tale om en almindelig skole eller specialskole, er det vigtigt, at skolen er klædt på til denne opgave. At berede vejen for dette er school liaisonens første opgave. Samarbejde Når skolen har påtaget sig rehabiliteringsfunktionen, fortsætter school liaisonen med at rådgive og supervisere skolelederen, lærerne og pædagogerne. Det kan være en udfordring at etablere et samarbejde mellem skolens personale og school liaisonen, som jo er ekspert i rehabilitering af børn med erhvervede hjerneskader. Erfaringsmæssigt viser det sig da også, at det bedste samarbejde med skolen opnås, hvis school liaisonen respekterer, at lærerne og pædagogerne er de reelle eksperter i forhold til barnets daglige gøren og laden. Hvis lærerne, pædagogerne og school liaisonen puljer deres samlede viden og erfaringer, kan der opnås et kreativt miljø, hvor de i fællesskab kan afdække, hvilke rehabiliteringstiltag skolen kan tilbyde det hjerneskadede barn. Afdækningen skal helst ske inden barnets tilbagevenden til skolen. Kortlægning Den første konkrete samarbejdsopgave er derpå at kortlægge barnets hverdag i forhold til dets nye funktionsniveau. Det skal vurderes, om barnet har energi og udholdenhed til at klare alle timerne? Om det er blevet støjfølsomt? Om der er for meget larm i frikvarterne eller timerne? Om barnet overhovedet kan klare transporten til og fra skole osv. School liaisonen tilpasser sig altså skolemiljøet samtidigt med, at vedkommende i tæt samarbejde med skolens personale forsøger at forme skolens miljø, så det tilpasses barnet bedst muligt. Sparringspartner School liaisonens videre funktion er at fungere som en slags neuropsykologisk, fagligt funderet sparringspartner for skolepersonalet, som herefter selv skal være problemløserne. Der lægges op til en hypoteseafprøvende arbejdsfacon, hvor alle omkring barnet byder ind på, hvordan de enkelte problemer løses mest optimalt. ABC-modellen Et særligt følsomt område i forhold til en succesfuld rehabilitering i skolen er barnets sociale kom-
petencer. Er der store problemer på dette område, kan det få massiv indflydelse på de i forvejen negativt påvirkede kognitive funktioner. Alle specialpædagogiske tiltag i skolen sker (forhåbentlig!) ud fra en nøjagtig forståelse og kortlægning af problemet og dets omfang. Hvad end læreren eller pædagogen er bevidst om det eller ej, anvendes som regel en analyse-model tilsvarende modstående ABC-model: A: Antecedent (det forudgående) Hvad gik forud for den uhensigtsmæssige adfærd, og hvad var årsagen til dens opståen? B: Behaviour (adfærden) Hvad var barnets opførsel i den givne situation? C: Consequence (konsekvensen). Hvad skete der på baggrund af adfærden: Medelevers og læreres reaktion? Traditionelt behandles adfærden ud fra en model, hvor der lægges mest vægt på konsekvenserne af adfærden. Se firgur 1. Eksempelvis forklarer læreren: "Det er ikke rart for Lars, når du råber ham i øret!,” eller læreren iværksætter en konsekvens: "Du bliver sendt ned til skolelederen næste gang, du brøler Lars i øret!" Begge disse handlinger kan selvfølgelig være nødvendige, men sagen er, at mange hjerneskadede elever ikke husker konsekvenser og har svært ved at sammenkoble konsekvensen med selve adfærden. Derfor er det generelt nødvendigt med en anden form for adfærdsregulering (management) i forhold til barnet med erhvervet hjerneskade, forklarede Janice Gray og henviste til metoden: ‘Antecedent focused approach’. Her vendes pyramiden på hovedet og energien lægges i det forebyggende arbejde omkring barnets adfærd. Der spørges i stedet: "I hvilke situationer er det, at Mads ofte kommer til at råbe Lars i øret?" Ud fra denne viden tilrettelægges barnets hverdag så vidt muligt. Samtidigt med dette bør der skabes en alternativ løsning, hvis det alligevel skulle gå galt. Se figur 2. Misforståelser og stress Misforståelser og gniderier opstår let, når man arbejder med hjerneskadede børn, ofte forårsaget af usikkerhed og stress. Ikke sjældent er det school liaisonens opgave at mægle imellem skole og hjem. I et af Janice Greys eksempler anklagede en mor skolen for ikke at have taget sig af mobning af hendes søn. Det viste sig, at en del af problemet lå i, at sønnen ikke ville angive sine skolekammerater. School liaisonen løste derpå problemet ved at gøre skolelederen til drengens allierede, som han kunne betro sig til uden derved at "sladre" om klassekammeraterne. Situationen her kunne lige så godt have været afhjulpet af en almindelig lærer. Det nye i situationen var, at school liaisonen reelt hjalp med at undgå en videreudvikling af et mistillidsforhold mellem skole og hjem. Denne konfliktløsende funktion bli- Figur 1 Figur 2 A: Antecedent B: Behaviour C: Consequense A: Antecedent B: Behaviour C: Consequense ver således ikke så sjældent en del af school-liaisonens arbejde. Vifte af arbejdsfunktioner Foruden ovennævnte opgaver består school liaisonens funktion i at støtte skolen i at blive bevidste om hjerneskader. Vedkommende skal også vise forståelse for, at det ikke kun er barnet og familien, der kan være i krise, men at læreren, som måske står med et hjerneskadet barn for første gang, kan være presset. School liaisonen tager også på klassebesøg og informerer og forsøger at afmystificere om hjerneskaden og dens følger. Overordnet sigter school liaisonens brede vifte af opgaver på én ting: At sørge for at barnet af skolen tilbydes en så optimal rehabiliteringsindsats som muligt. Et dansk PABICOP-team Der er store lighedspunkter mellem det idegrundlag og de arbejdsmetoder, som anvendes af det canadiske PABICOP-team og Børnecenter for Hjerneskade. Det er tankevækkende, at man både i Danmark og Canada er nået frem til at bygge bro mellem hospitalet og den videre rehabilitering i skolen og hjemmet ved hjælp af et rejsehold bestående af eksperter. Dette bestyrker os i, at den model, vi arbejder ud fra i Danmark, er den rigtige metode, som i fremtiden skal bestyrkes og udbygges. ■ Se også de foregående artikler om PABICOP-teamet. Se mere om Børnecenter for Hjerneskade på hjemmesiden: www.bcfh.dk TEMA: BØRN & UNGE 11
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade 9. år
Page 3 and 4: Et eksempel til efterfølgelse? I
Page 5 and 6: samarbejde hov for viden - og for h
Page 7 and 8: lektuelle eller sociale krav end de
Page 9: ehabilitering sourcer og graden af
Page 13 and 14: Fakta Afdelingen modtager børn fra
Page 15 and 16: psykologiske test, hvis en sådan f
Page 17 and 18: I foråret 2002 var Bofællesskabet
Page 19 and 20: sigt. For den hjerneskadede opleves
Page 21 and 22: Hovedtropperne Hovedtropperne er en
Page 23 and 24: At finde ressourcer - praktisk soci

TEMA: Børn og unge med hjerneskade – tilbage ... - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?