TEMA: Børn og unge med hjerneskade – tilbage ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

18 Fjordbo – ti års tilbageblik AF ANNI OKSEN, LEDER AF FJORDBO Når vejret tillader det nyder Fjordbos unge frokosten i det grønne. TEMA: BØRN & UNGE I de 10 år Fjordbo har eksisteret er der kommet mere fokus på de unge hjerneskadedes ressourcer i forhold til fremtidig beskæftigelse. Kombineret med Aktiv Loven fra 1998 har dette betydet, at der i dag er flere unge, der udsluses til et selvstændigt liv. Desuden har der i de senere år været en tendens til, at flere unge med dobbeltdiagnoser henvises. Det komplicerer billedet af, hvilke metoder der skal til for at hjælpe de unge på den bedste måde. I de ti år Fjordbo har eksisteret har vi registreret hvilke bo-, uddannelses– og beskæftigelsesforhold, forsørgelsesgrundlag og støtteforanstaltninger de unge udskrives til efter Fjordbo opholdet. Frem til 1998 blev samtlige unge på nær én udskrevet til en pensionsordning på trods af, at nogle af de unge faktisk havde potentiale til at tage en uddannelse eller få beskæftigelse. Men efter 1998 og Lov om Aktiv Socialpolitik skete en række ændringer. I højere grad fokuseres der nu på aktivering og udnyttelse af de unges resterende ressourcer, hvilket er en positiv udvikling, da de fleste unge ønsker et liv med størst mulig grad af selvforsørgelse og meningsfuldt arbejde. Efter 1998 Efter 1998 har vi set en tendens til at de unge efter Fjordbo-opholdet kan inddeles i tre forskellige kategorier: 1. Unge med så massive følgevirkninger efter hjerneskaden af både kognitiv og fysisk karakter, at der skal iværksættes vedvarende, personlige støtteforanstaltninger og forsørgelsesgrundlag i form af en pensionsordning. De unges fremtid retter sig i denne gruppe mod vedligeholdelse af funktionsniveau og livskvalitet frem for selvforsørgelse. 2. Unge, som har potentiale til uddannelse eller beskæftigelse, og som har de nødvendige sociale kompetencer til at indgå i sociale relationer. De får praktikstillinger eller begynder på uddannelser helt i overensstemmelse med intentionerne i loven og Fjordbos formål. Ofte vælger de at bo i egen bolig uden eller med ganske få støttetimer. De formår at kompensere for de varige skadesfølger i en sådan grad, at de stort set klarer at leve et selvstændigt liv. 3. Unge, som har potentiale til uddannelse eller beskæftigelse – hvis de fik den nødvendige støtte over tid, men som pga. kombinationen af manglende praktiske, uddannelsemæssige og sociale kompetencer og de kognitive følgervirkninger – ikke er i stand til at erkende nødvendigheden af denne støtte i hverdagen. Risikogruppen Fjordbos erfaringer viser, at denne sidste og tredie gruppe unge i høj grad udgør en risikogruppe. De forsøger at udnytte deres ressourcer i det etablerede system, men de magter det ikke og er dermed i stor fare for at ende i social deroute. Disse unge har behov for en flerårig boform med den nødvendige støtte og opbakning til uddannelse og beskæftigelse og mulighed for at være sammen med ligestillede. Dens slags bosteder findes der kun meget få af, men det største problem er imidlertid, at selv om de unge tilbydes et sådant bosted, fravælger de det ofte, fordi de ikke har selvindsigt nok til at forstå, at de har behov for det. Etisk dilemma Dette er en tilbagevendende problemstilling for mange behandlere. Intentionerne i lovgivningen er sammen med vores grundlæggende demokratiske holdning herhjemme med til at sikre, at den enkelte behandles individuelt, og at der tages udgangspunkt i vedkommendes egne ønsker og behov – uanset handicap. Som behandlere står vi i dag ofte i det dilemma, at vi – qua vores viden og erfaringer – mener at vide, hvad der tjener den unge bedst, men ikke kan overbevise den unge om det rigtige i dette. Vi er derfor ofte vidne til, at de hjerneskadede unge træffer beslutninger, som får alvorlige, negative konsekvenser for dem både på kortere eller længere
sigt. For den hjerneskadede opleves det som et 'overgreb', når omgivelserne forsøger at gribe ind, mens det omvendt af omgivelserne opleves som et svigt, når det ikke lykkes at få den unge til at ændre standpunkt. Der er ingen facitliste på dette dilemma. Erfaringerne viser dog, at hvis behandleren og de involverede parter har øget bevidsthed om deres egen rolle, kompetence og begrænsning i forhold til den unge, kan der i bedste fald skabes et tillidsforhold, som påvirker den unge til – på trods af manglende selvindsigt – at lytte til omgivelserne. Dette kan danne grundlag for, at den unge træffer beslutninger med størst mulig overensstemmelse mellem kompetencer og tiltag. Flere med tunge problemer På Fjordbo har vi også set en tendens til at flere og flere af de unge kommer med massive problemer oveni hjerneskaden. Disse unge kan inddeles i tre grupper: a) Unge med en belastet opvækst eller personlighedsproblemer. b) Unge, hvor skaden har givet uhensigtsmæssige følgevirkninger. Det har betydet at mange af de unge er ‘vandret’ rundt i systemet med betegnelser som ‘adfærdsvanskelige, misbrugere, samspilsramte’ osv., mens den oprindelige årsag til skaden – f.eks. et fald fra en hest som 13-årig – i mellemtiden er blevet ‘glemt’. Der er nu større opmærksomhed på ‘glemte’ hjerneskader, hvilket måske kan tilskrives indsatsen fra Amternes Hjerneskadeteams. c) Unge som tidligt har været meget målrettede, ressourcestærke og fremadrettede. De har ofte – forstærket af omgivelserne – haft høje forventninger til fremtiden. Ved hjælp af en meget hurtig og intensiv indsats har de gjort fantastiske fremskridt i fase 1 og 2 (hospitalsfasen), men herefter er deres udvikling stagneret, og de har vanskeligt ved at acceptere, at de ikke kan nå længere. Disse unge har brug for tid, professionel støtte og afprøvningsmuligheder, så de kan orientere sig i forhold til nye fremtidsmuligheder. At der er problemer oveni hjerneskaden påvirker naturligvis genoptræningsindsatsen, eftersom det er vigtigt at kunne skelne hjerneskaden fra de præmorbide forhold, og derved sætte ind bedst muligt i forhold hertil. Forandring og udvikling Fjordbos 10-årige historie har været præget af, at der på lands- og internationalt plan har været meget fokus på hjerneskadeområdet både på videns– og metodedelen. Samfundsforholdene har ændret sig, og der er kommet ny lovgivning, nye intentioner på området og ikke mindst fokus på at yde så tidlig en indsats som muligt. Og Fjordbo har ændret sig i takt med denne udvikling. I starten fokuserede vi meget på løsrivelsesprocessen fra forældrene. Vi lagde vægt på at give de unge en meget struktureret hverdag med megen praktisk træning for at støtte dem bedst muligt til livet efter Fjordbo. Langsomt har vi måttet erkende, at forældre eller andre nære pårørende er en væsentlig del af den unges liv på godt og på ondt. Ofte står vi i en situation, hvor vi pga. manglende ressourcer må lade forældrene være bindeleddet imellem de forskellige tiltag. Det kræver et meget højt informations niveau til de pårørende, men også at vi respekterer deres indsats og viden. Udviklingen er desuden gået i retning af, at vi i dag inddrager de unge mere og mere i behandlingen. Til forskel fra tidligere forventer de unge i dag hurtig udvikling og forandring – de zapper væk, hvis tilbuddet ikke er spændende eller underholdende nok. Det stiller store og nye krav til os som behandlere. Men overordnet har ti år med Fjordbo vist, hvor vigtigt det er at tilbyde mennesker med hjerneskade støtte hele livet igennem. ■ Michala er yngste elev og eneste pige blandt Fjordbos nuværende seks unge. Fra Fjordboe 1. sal er der fin udsigt ud over Vejle fjord. Læs mere om Fjordbo på: www.vejlefjord.dk/fjordbo.htm Læs også interviewet side 20 med en af Fjordbos unge. TEMA: BØRN & UNGE 19
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade 9. år
Page 3 and 4: Et eksempel til efterfølgelse? I
Page 5 and 6: samarbejde hov for viden - og for h
Page 7 and 8: lektuelle eller sociale krav end de
Page 9 and 10: ehabilitering sourcer og graden af
Page 11 and 12: petencer. Er der store problemer p
Page 13 and 14: Fakta Afdelingen modtager børn fra
Page 15 and 16: psykologiske test, hvis en sådan f
Page 17: I foråret 2002 var Bofællesskabet
Page 21 and 22: Hovedtropperne Hovedtropperne er en
Page 23 and 24: At finde ressourcer - praktisk soci

TEMA: Børn og unge med hjerneskade – tilbage ... - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?