PET's overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989

More documents

Recommendations

Info

Del 2: Maoistiske miljøer 1963-89 lede sig mellem Sovjetunionen og Kina 1959-63. Konflikten rummede forskellige elementer, herunder almindelige samarbejdsproblemer, men også ideologiske uoverensstemmelser. I Kina kom Maos radikale idéer om den menneskelige vilje og massernes styrke til udtryk gennem ”Det Store Spring Fremad” i slutningen af 1950’erne. Der var tale om et radikalt forsøg på produktionsvækst og social forandring gennem militant organisation og kollektivisering af først og fremmest bondebefolkningen. I 1958 havde denne voldsomme udvikling resulteret i, at omkring 99 procent af bondebefolkningen var blevet organiseret i et stort antal folkekommuner med integreret ledelse for landbrug, produktion og politik. Mao betragtede udviklingen som et gennembrud i den socialistiske udvikling, der ville føre til kommunismen, men på et tidligere tidspunkt end teorierne ellers foreskrev. 385 Maos idé om en ”fortsat revolution” stod i kontrast til overbevisningen hos Sovjetunionens Kommunistiske Parti (SUKP), der som nævnt i del 1 siden 1930’erne havde betragtet den permanente revolution som trotskistisk kætteri og undergravende for partiets ledende rolle. Hertil kom, at Stalins efterfølger, Nikita Khrusjtjov, gennem anden halvdel af 1950’erne, samtidig med Det store Spring i Kina, indledte et opgør med stalintiden og de hårde revolutionære paroler. På SUKP’s 20. partikongres i 1956 rettede Khrusjtjov således en skarp kritik af Stalin og hans ledelse. Kritikken suppleredes med teserne om mulighederne for fredelig sameksistens mellem den kapitalistiske og den socialistiske verden. Yderligere mente Khrusjtjov, at en fredelig ændring af de kapitalistiske stater til socialistiske stater var mulig, hvis proletariatet i de vestlige lande støttede et parlamentarisk flertal og gennemførte fundamentale sociale forandringer. I Vesten gav den nye, tilsyneladende mindre konfrontatoriske linje anledning til optimisme. Sådan var det imidlertid ikke i Kina. Mao betragtede Khrusjtjovs ytringer som et brud med den klassiske leninisme, der blandt andet rummede en forestilling om, at et opgør mellem de to verdener var uundgåeligt. Mellem 1959 og 1961 blev uenigheden mellem Kina og Sovjetunionen mere udtalt. Kina havde siden Koreakrigen (1950-53) og under Det store Spring haft brug for sovjetisk støtte af enhver art. Khrusjtjov kæmpede imidlertid for at hæve den sovjetiske levestandard og havde selv brug for de knappe sovjetiske 385 Maos Kina er beskrevet talrige steder i den internationale litteratur, f.eks. Chen Jian, Mao’s China & the Cold War (The University of North Carolina Press, 2001). På danske forligger bl.a. Jung Chang & Jon Halliday, Mao. Den ukendte historie (Gyldendal, 2006); Jonathan D. Spence, Kina 1949-1991 – Folkerepublikken (Lademann, 1992). 138 PET’s overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989
Del 2: Maoistiske miljøer 1963-89 ressourcer, og Sovjetunionen så sig derfor ikke i stand til at støtte Kina og ønskede heller ikke at gøre det af ideologiske grunde. Samtidig var Chang Kai- Shek og hans styrker på Taiwan blevet udrustet med moderne våben fra USA, hvilket gjorde militær støtte fra Sovjetunionen ekstra påkrævet. Men Khrusjtjov udtrykte forsigtighed og ville ikke, hvad Mao hævdede han havde lovet i oktober 1957, forsyne kineserne med en prototype på en atombombe. 386 Yderligere forværredes forholdet, da Kina og Indien i 1959 udkæmpede en territorial konflikt, hvor Khrusjtjov tilbød Indien betydelige økonomiske kreditter. Beskyldninger og modbeskyldninger fløj gennem luften ved de efterfølgende internationale kommunistiske møder, og konflikten bredte sig til de socialistiske lande i Europa, hvor Albanien og Jugoslavien blev vigtige aktører i opgøret. Kina støttede Albaniens stalinistiske linje og uafhængighed af Sovjetunionen og fordømte Jugoslavien med hårde ord og holdninger, der var direkte møntet på Sovjetunionen. Khrusjtjov tog afstand fra Albanien og endnu engang fra Stalin, hvorved den ideologiske konflikt atter blev tydeliggjort. Ifølge kineserne ændrede den tilsyneladende modernisering ikke på de grundlæggende karakteristika ved imperialismen og den proletariske revolutionsepoke, ”trods de moderne revisionisters påstand om det modsatte”. 387 Kritikken af Khrusjtjovs linje var utvetydig, og Kina blev Albaniens nye økonomiske og tekniske støtte. Sovjetunionen trak sine rådgivere og eksperter ud af Kina, og i 1963 indtraf bruddet mellem de to lande. I 1969 kom det til sammenstød ved Ussuri-floden og andre steder langs den sovjetisk-kinesiske grænse, hvor sovjetiske tropper var blevet opmarcheret i takt med, at spændingen mellem de to lande steg. I omkanten af 100 russiske og 800 kinesiske soldater blev dræbt eller såret ved kampene, der dog aldrig antog karakter af egentlig krig. 388 Den kinesiske kritik af den sovjetiske linje lagde grunden til en tilsvarende kritik af de moskvavenlige kommunister i de vestlige lande. De følgende år blev der således dannet et antal marxistisk-leninistiske grupper (ml-grupper), der tog udgangspunkt i støtten til Mao, og som lå til venstre for de traditionelle SUKP- 386 Da Mao besøgte Moskva i 1957 underskrev de to ledere en hemmelig aftale om ”ny teknologi til det nationale forsvar”. Denne aftale hævdede Mao senere også indebar et russisk løfte om at forsyne Kina med ”et prøveeksemplar af en atombombe og tekniske data vedrørende fremstillingen af atomvåben”. Jonathan Spence, Kina 1949-1991, s. 626. Se også Richard Pipes, Communism – A history (New York, 2003) s. 123 f. 387 Jonathan Spence, Kina 1949-1991 – Folkerepublikken, s. 629. Citat fra partiorganet Røde Fane. 388 Om det sovjetisk-kinesiske forhold se eksempelvis Geir Lundestad, East, West, North, South. Major Developments in International Politics since 1945 (Oxford University Press, 1999), s. 236-246. PET’s overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989 139
Page 1 and 2:
PET’S OV ERVÅGNING A F DEN A NTI
Page 3 and 4:
PET’S OVERVÅGNING AF DEN ANTIIMP
Page 5:
Forord Dette bind er forfattet af S
Page 8 and 9:
DEL 2: MAOISTISKE MILJØER 1963-89
Page 10 and 11:
Afslutning ........................
Page 12 and 13:
FATAH Harakat al-Tahrir al-Watani a
Page 14 and 15:
Det Spanske Kommunistparti (marxist
Page 16 and 17:
14 PET’s overvågning af den anti
Page 18 and 19:
Indledning 1940 blev Trotskij myrde
Page 20 and 21:
Indledning Københavns Byret. Endvi
Page 22 and 23:
Indledning Nedenfor besvares et st
Page 24 and 25:
Del 1: Trotskister 1945-89 DEL 1: T
Page 26 and 27:
Del 1: Trotskister 1945-89 telsen a
Page 28 and 29:
Del 1: Trotskister 1945-89 drede St
Page 30 and 31:
Del 1: Trotskister 1945-89 1950’e
Page 32 and 33:
Del 1: Trotskister 1945-89 måde p
Page 34 and 35:
Del 1: Trotskister 1945-89 højrefl
Page 36 and 37:
Del 1: Trotskister 1945-89 Fjerde
Page 38 and 39:
Trotskistiske miljøer i 1940'erne
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Revolutionære Kommunister 1959-196
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Revolutionære Socialister 1964-197
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Kilder og de overvågede miljøer i
Page 88 and 89:
Kilder og de overvågede miljøer i
Page 90 and 91: Kilder og de overvågede miljøer i
Page 104 and 105: Revolutionære Socialisters Forbund
Page 116 and 117: SAP og andre trotskistiske organisa
Page 130 and 131: Konklusion 9. KONKLUSION I PET’s
Page 132 and 133: Konklusion statsborgere. Prisen var
Page 134 and 135: Retlig vurdering for så vidt angå
Page 136 and 137: Retlig vurdering for så vidt angå
Page 138 and 139: Del 2: Maoistiske miljøer 1963-89
Page 146 and 147: KAK - Kommunistisk Arbejdskreds 196
Page 168 and 169: KFML, KAP og KAm-l 1968-78 Dette va
Page 170 and 171: KFML, KAP og KAm-l 1968-78 Hertil s
Page 172 and 173: KFML, KAP og KAm-l 1968-78 de gamle
Page 174 and 175: KFML, KAP og KAm-l 1968-78 At dømm
Page 176 and 177: KFML, KAP og KAm-l 1968-78 gøre fa
Page 178 and 179: KFML, KAP og KAm-l 1968-78 som de t
Page 180 and 181: KFML, KAP og KAm-l 1968-78 lem folk
Page 182 and 183: KFML, KAP og KAm-l 1968-78 Madsen t
Page 184 and 185: KFML, KAP og KAm-l 1968-78 dette en
Page 186 and 187: KFML, KAP og KAm-l 1968-78 Til geng
Page 188 and 189: KFML, KAP og KAm-l 1968-78 alle tre
Page 190 and 191:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 havde in
Page 192 and 193:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 blandt g
Page 194 and 195:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 til PET
Page 196 and 197:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 diskuter
Page 198 and 199:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 KAm-l me
Page 200 and 201:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 tion 1 p
Page 202 and 203:
Sammenfatning: første fase 1963-78
Page 204 and 205:
KAP 1979-89 15. KAP 1979-89 Ml-grup
Page 206 and 207:
KAP 1979-89 største venstrefløjsp
Page 208 and 209:
KAP 1979-89 KAP’s internationale
Page 210 and 211:
KAP 1979-89 antiimperialister, og a
Page 212 and 213:
KAP 1979-89 af Somozafamiliens ejen
Page 214 and 215:
KAP 1979-89 som traktatforpligtet b
Page 216 and 217:
KAP 1979-89 gende organisationer va
Page 218 and 219:
KAP 1979-89 sen, hvor redaktøren f
Page 220 and 221:
KAP 1979-89 udvalgets medlemmer eni
Page 222 and 223:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 16.
Page 224 and 225:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 Eft
Page 226 and 227:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 I f
Page 228 and 229:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 I s
Page 230 and 231:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 st
Page 232 and 233:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 sæ
Page 234 and 235:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 bar
Page 236 and 237:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 ill
Page 238 and 239:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 bem
Page 240 and 241:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 mar
Page 242 and 243:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 Det
Page 244 and 245:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 ste
Page 246 and 247:
Manifest/Kommunistisk Arbejdsgruppe
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257:
Page 258 and 259:
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
Page 264 and 265:
Page 266 and 267:
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Særligt om PET’s og Justitsminis
Page 306 and 307:
Page 308 and 309:
Page 310 and 311:
Page 312 and 313:
Page 314 and 315:
Page 316 and 317:
Page 318 and 319:
Page 320 and 321:
Page 322 and 323:
Page 324 and 325:
Page 326 and 327:
Page 328 and 329:
Page 330 and 331:
Page 332 and 333:
DEL 3: Fælles Kurs Klubben, Skoles
Page 334 and 335:
Page 336 and 337:
Page 338 and 339:
Page 340 and 341:
Page 342 and 343:
Page 344 and 345:
Page 346 and 347:
Tvind 1969. Det fremgår ikke, hvad
Page 348 and 349:
Tvind Petersen virkede ubarberet og
Page 350 and 351:
Tvind rejsekammerater rundt i store
Page 352 and 353:
Tvind Ydermere blev det noteret, at
Page 354 and 355:
Tvind og videregive ulandshjælp fr
Page 356 and 357:
Tvind 354 PET’s overvågning af d
Page 358 and 359:
Tvind ske PWU-kontor var angiveligt
Page 360 and 361:
Tvind aflytningerne ikke har været
Page 362 and 363:
Tvind værdifuld nyskabelse”. Sam
Page 364 and 365:
Tvind Afslutning PET registrerede p
Page 366 and 367:
Den Røde Højskole flere sådanne
Page 368 and 369:
Den Røde Højskole tilskud til ung
Page 370 and 371:
Den Røde Højskole formodning, at
Page 372 and 373:
Solidaritetsbevægelser Syd- og Mel
Page 374 and 375:
Solidaritetsbevægelser sympatien b
Page 376 and 377:
Solidaritetsbevægelser at bevilge
Page 378 and 379:
Solidaritetsbevægelser I juli 1987
Page 380 and 381:
Solidaritetsbevægelser I sagen fin
Page 382 and 383:
Solidaritetsbevægelser versitet. I
Page 384 and 385:
Solidaritetsbevægelser af deres ar
Page 386 and 387:
Solidaritetsbevægelser Sydafrikans
Page 388 and 389:
Retlig vurdering for så vidt angå
Page 390 and 391:
DEL 4: Konklusion, kilder, litterat
Page 392 and 393:
DEL 4: Konklusion, kilder, litterat
Page 394 and 395:
Kilder og litteratur Statslige arki
Page 396 and 397:
Kilder og litteratur C Canali, Maur
Page 398 and 399:
Kilder og litteratur Knudsen, Peter
Page 400 and 401:
Kilder og litteratur Rasmussen, Sø
Page 402 and 403:
Kilder og litteratur 400 PET’s ov
Page 404 and 405:
Bilag Bilag 1 Trotskistiske organis
Page 406 and 407:
Bilag Bilag 3 Skematisk oversigt ov
Page 408 and 409:
Bilag Bilag 4 Peter Døllner Jens H
Page 410 and 411:
Spørgsmål til justitsministeren S
Page 412 and 413:
Spørgsmål til justitsministeren S
Page 414 and 415:
BERETNING AFGIVET AF PET-KOMMISSION
show all

PET's overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?