PET's overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989

More documents

Recommendations

Info

Del 1: Trotskister 1945-89 telsen af et eliteparti. 22 I forbindelse med den første russiske revolution i 1905 rejste Trotskij tilbage til Rusland, hvor han blev formand for sovjetten i Skt. Petersborg. Da sovjetten blev erklæret ulovlig, blev Trotskij endnu en gang anholdt, hvorefter han på ny blev deporteret til Sibirien. Også denne gang lykkedes det Trotskij at flygte, og i de følgende år rejste han i Vesteuropa og i USA. I maj 1917 rejste Trotskij igen til Rusland, hvor han sammen med Lenin blev en central aktør i den bolsjevikiske magtovertagelse i oktober samme år. 23 Trotskij var ikke alene revolutionsleder, men tillige ideolog. Et fra hans hånd væsentligt bidrag til socialismens tænkning er teorien om ”den permanente revolution”. Trotskij definerede begrebet ”permanent revolution” således: ”…at de demokratiske opgaver i de tilbagestående borgerlige nationer fører i vor tid direkte til proletariatets diktatur, og at proletariatets diktatur sætter socialismens opgaver på dagsordenen.” Teorien tog udgangspunkt i de tilfælde, hvor kapitalismen endnu ikke var slået igennem, og hvor arbejderklassen derfor udgjorde et beskedent mindretal. I sådanne tilfælde havde proletariatet til opgave at etablere forbindelse til den store gruppe af bønder for at bekæmpe den feudale samfundsorden. Målet var i første omgang at gennemføre en borgerlig revolution, der kort efter skulle slå over i en socialistisk revolution, idet demokratiet, sådan som det defineredes af Trotskij, ifølge teorien ikke ville kunne stabilisere sig i såkaldt økonomisk tilbagestående borgerlige lande. Det var desuden et centralt element i Trotskijs teori, at den socialistiske revolution ikke kunne fuldføres inden for et land, men måtte brede sig fra land til land. Når Trotskij og hans meningsfæller skrev og talte om den permanente revolution, var det således en opfattelse, at revolutionen ville være en vedvarende proces, og at den skulle brede sig fra land til land. Trotskijs teori var inspireret af 1905-revolutionen i Rusland, der var en serie af opstande. 24 22 Georg von Rauch, Geschichte des bolschewistischen Rußland (Fischer Bücherei, 1963), s. 24-26. 23 Trotskijs biografi er skitseret i Internationalt Politisk Leksikon, ved Sven Henningsen (Jul. Gjellerups Forlag, 1948), s. 327-328. Særligt interesserede læsere anbefales Isaac Deutschers tre-binds-biografi: The Prophet Armed.Trotsky: 1879-1921; The Prophet Unarmed. Trotsky: 1921-1929; The Prophet Outcast. Trotsky: 1929-1940 (Oxford University Press, 1954, 1959, 1963). Henvisninger i nærværende fremstilling er til paperback-udgaven fra 1970. 24 Den ovenfor anførte beskrivelse af teorien om den ”permanente revolution” er væsentligst baseret på Ernst Dahl, Venstrefløjens lange march. Politiske strategier på venstrefløjen – DKP, SAP og VS (Solidaritet, 1999), s. 54-58 hvorfra det anførte citat er hentet; Isaac Deutscher, The Prophet Armed. Trotsky: 1989-1921, s. 145-162; Bertel Nygaard, Forsøg på et alternativ, s. 9-15. Desuden er anvendt en hemmeligt-stemplet tryksag International Communism. The Fourth International – Status of the In- 24 PET’s overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989
Del 1: Trotskister 1945-89 Efter den bolsjevikiske magtovertagelse tog Lenin initiativ til etablering af Tredje Internationale kaldet Komintern, stiftet 1919. Formålet var gennem revolutioner at etablere proletariatets diktatur, herunder klassernes afskaffelse, og socialismens virkeliggørelse. Endvidere var det ambitionen, at der skulle etableres kommunistpartier i hvert land. Disse partier skulle fungere som afdelinger under Komintern. 25 Efter Lenins død i 1924 blev Sovjetunionen genstand for stridigheder mellem flere af revolutionens mest fremtrædende skikkelser. Væsentligt var modsætningsforholdet mellem Stalin og Trotskij. Ideologisk bestod konflikten hovedsageligt i, at Trotskij mente, at den permanente revolution var den eneste vej til proletariatets diktatur, mens Stalin var af den opfattelse, at det var muligt at etablere og bevare socialismen som styreform i ét land. Stalin fandt af den grund, at det var de sovjetiske revolutionæres første opgave at konsolidere den opnåede samfundsmodel i Sovjetunionen. Revolutioner i andre lande måtte udsættes til senere. 26 Forholdet mellem Stalin og Trotskij rummede også en magtpolitisk dimension: Efter først at have mistet posten som krigskommissær i 1925, blev Trotskij i 1927 ekskluderet af det sovjetiske kommunistparti. To år senere blev han udvist af Sovjetunionen. I de følgende år rejste Trotskij i Europa for i slutningen af 1930’erne at ende i Mexico. I sit eksil videreførte Trotskij forfatterskabet, hvilket resulterede dels i en række ideologiske arbejder, dels i kritiske skrifter om det voksende bureaukrati i det stalinistiske Sovjetunionen. 27 Trotskijs og hans tilhængeres virksomhed opfattedes af to årsager som en udfordring for Stalins Sovjetunionen. For det første befandt trotskister og stalinister sig i et modsætningsforhold under Den spanske Borgerkrig (1936-39). Begge grupper tog del i den interne magtkamp i republikken. De spanske kommunister havde forud for borgerkrigen haft som endemål at danne en arbejder- og bonderepublik efter sovjetisk forbillede. Efter Hitlers indmarch i Rhinlandet i foråret 1936 æn- ternational Trotskyist, Oktober 1973, s. 7, beroende i PET, 98-6400-4, Verdensorganisationen. Tryksagen er udfærdiget af en udenlandsk efterretningstjeneste. Se også debatbogen Alan Woords & Ted Grant, Lenin og Trotskij. Hvad de virkelig stod for (København: Socialistisk Standpunkt, 2007), s. 92-118. 25 Richard Pipes, Communism, s. 93-96; Donald Sassoon, One Hundred Years of Socialism, 31-35. Karl Marx og Friedrich Engels, Det kommunistiske Manifest (Tiden, 1946), s. 19-57. Komintern blev formelt opløst i 1943. 26 Georg von Rauch, Geschichte des bolschewistischen Rußland, s. 173-175. 27 Trotskijs forfatterskab behandles spredt i bind 3 af Deutschers biografi, se The Prophet Outcast. Trotsky: 1929-1940. PET’s overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989 25
Page 1 and 2: PET’S OV ERVÅGNING A F DEN A NTI
Page 3 and 4: PET’S OVERVÅGNING AF DEN ANTIIMP
Page 5: Forord Dette bind er forfattet af S
Page 8 and 9: DEL 2: MAOISTISKE MILJØER 1963-89
Page 10 and 11: Afslutning ........................
Page 12 and 13: FATAH Harakat al-Tahrir al-Watani a
Page 14 and 15: Det Spanske Kommunistparti (marxist
Page 16 and 17: 14 PET’s overvågning af den anti
Page 18 and 19: Indledning 1940 blev Trotskij myrde
Page 20 and 21: Indledning Københavns Byret. Endvi
Page 22 and 23: Indledning Nedenfor besvares et st
Page 24 and 25: Del 1: Trotskister 1945-89 DEL 1: T
Page 28 and 29: Del 1: Trotskister 1945-89 drede St
Page 30 and 31: Del 1: Trotskister 1945-89 1950’e
Page 32 and 33: Del 1: Trotskister 1945-89 måde p
Page 34 and 35: Del 1: Trotskister 1945-89 højrefl
Page 36 and 37: Del 1: Trotskister 1945-89 Fjerde
Page 38 and 39: Trotskistiske miljøer i 1940'erne
Page 46 and 47: Revolutionære Kommunister 1959-196
Page 56 and 57: Revolutionære Socialister 1964-197
Page 76 and 77:
Revolutionære Socialister 1964-197
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Kilder og de overvågede miljøer i
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Revolutionære Socialisters Forbund
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
SAP og andre trotskistiske organisa
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Konklusion 9. KONKLUSION I PET’s
Page 132 and 133:
Konklusion statsborgere. Prisen var
Page 134 and 135:
Retlig vurdering for så vidt angå
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Del 2: Maoistiske miljøer 1963-89
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
KAK - Kommunistisk Arbejdskreds 196
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 Dette va
Page 170 and 171:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 Hertil s
Page 172 and 173:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 de gamle
Page 174 and 175:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 At dømm
Page 176 and 177:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 gøre fa
Page 178 and 179:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 som de t
Page 180 and 181:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 lem folk
Page 182 and 183:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 Madsen t
Page 184 and 185:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 dette en
Page 186 and 187:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 Til geng
Page 188 and 189:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 alle tre
Page 190 and 191:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 havde in
Page 192 and 193:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 blandt g
Page 194 and 195:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 til PET
Page 196 and 197:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 diskuter
Page 198 and 199:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 KAm-l me
Page 200 and 201:
KFML, KAP og KAm-l 1968-78 tion 1 p
Page 202 and 203:
Sammenfatning: første fase 1963-78
Page 204 and 205:
KAP 1979-89 15. KAP 1979-89 Ml-grup
Page 206 and 207:
KAP 1979-89 største venstrefløjsp
Page 208 and 209:
KAP 1979-89 KAP’s internationale
Page 210 and 211:
KAP 1979-89 antiimperialister, og a
Page 212 and 213:
KAP 1979-89 af Somozafamiliens ejen
Page 214 and 215:
KAP 1979-89 som traktatforpligtet b
Page 216 and 217:
KAP 1979-89 gende organisationer va
Page 218 and 219:
KAP 1979-89 sen, hvor redaktøren f
Page 220 and 221:
KAP 1979-89 udvalgets medlemmer eni
Page 222 and 223:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 16.
Page 224 and 225:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 Eft
Page 226 and 227:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 I f
Page 228 and 229:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 I s
Page 230 and 231:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 st
Page 232 and 233:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 sæ
Page 234 and 235:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 bar
Page 236 and 237:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 ill
Page 238 and 239:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 bem
Page 240 and 241:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 mar
Page 242 and 243:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 Det
Page 244 and 245:
KAm-l 1979-83 og DKP/ml 1979-89 ste
Page 246 and 247:
Manifest/Kommunistisk Arbejdsgruppe
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257:
Page 258 and 259:
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
Page 264 and 265:
Page 266 and 267:
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Særligt om PET’s og Justitsminis
Page 306 and 307:
Page 308 and 309:
Page 310 and 311:
Page 312 and 313:
Page 314 and 315:
Page 316 and 317:
Page 318 and 319:
Page 320 and 321:
Page 322 and 323:
Page 324 and 325:
Page 326 and 327:
Page 328 and 329:
Page 330 and 331:
Page 332 and 333:
DEL 3: Fælles Kurs Klubben, Skoles
Page 334 and 335:
Page 336 and 337:
Page 338 and 339:
Page 340 and 341:
Page 342 and 343:
Page 344 and 345:
Page 346 and 347:
Tvind 1969. Det fremgår ikke, hvad
Page 348 and 349:
Tvind Petersen virkede ubarberet og
Page 350 and 351:
Tvind rejsekammerater rundt i store
Page 352 and 353:
Tvind Ydermere blev det noteret, at
Page 354 and 355:
Tvind og videregive ulandshjælp fr
Page 356 and 357:
Tvind 354 PET’s overvågning af d
Page 358 and 359:
Tvind ske PWU-kontor var angiveligt
Page 360 and 361:
Tvind aflytningerne ikke har været
Page 362 and 363:
Tvind værdifuld nyskabelse”. Sam
Page 364 and 365:
Tvind Afslutning PET registrerede p
Page 366 and 367:
Den Røde Højskole flere sådanne
Page 368 and 369:
Den Røde Højskole tilskud til ung
Page 370 and 371:
Den Røde Højskole formodning, at
Page 372 and 373:
Solidaritetsbevægelser Syd- og Mel
Page 374 and 375:
Solidaritetsbevægelser sympatien b
Page 376 and 377:
Solidaritetsbevægelser at bevilge
Page 378 and 379:
Solidaritetsbevægelser I juli 1987
Page 380 and 381:
Solidaritetsbevægelser I sagen fin
Page 382 and 383:
Solidaritetsbevægelser versitet. I
Page 384 and 385:
Solidaritetsbevægelser af deres ar
Page 386 and 387:
Solidaritetsbevægelser Sydafrikans
Page 388 and 389:
Page 390 and 391:
DEL 4: Konklusion, kilder, litterat
Page 392 and 393:
DEL 4: Konklusion, kilder, litterat
Page 394 and 395:
Kilder og litteratur Statslige arki
Page 396 and 397:
Kilder og litteratur C Canali, Maur
Page 398 and 399:
Kilder og litteratur Knudsen, Peter
Page 400 and 401:
Kilder og litteratur Rasmussen, Sø
Page 402 and 403:
Kilder og litteratur 400 PET’s ov
Page 404 and 405:
Bilag Bilag 1 Trotskistiske organis
Page 406 and 407:
Bilag Bilag 3 Skematisk oversigt ov
Page 408 and 409:
Bilag Bilag 4 Peter Døllner Jens H
Page 410 and 411:
Spørgsmål til justitsministeren S
Page 412 and 413:
Spørgsmål til justitsministeren S
Page 414 and 415:
BERETNING AFGIVET AF PET-KOMMISSION
show all

PET's overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?