PET's overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989

Sammenfatning: første fase 1963-78
grupper. Det var nærmest målsætningen, at gruppen skulle være så lille som
muligt, for at den strenge ledelse med Gotfred Appel i spidsen kunne kontrollere
gruppen. En yngre generation dannede KAK’s ungdomsforbund KUF i 1967
og Den Antiimperialistiske Aktionskomité i 1969 og optrappede de aktivistiske
tendenser. Ud over plakatophængning og overmalingsaktiviteter var flere KUFmedlemmer
involveret i de uroprægede demonstrationer ved SAGA-biografen
i 1969 og mod Verdensbankmødet i 1970. Den landskendte aktivist Finn Ejnar
Madsen fik kontakt til Den Antiimperialistiske Aktionskomité og pådrog sig betydelig
opmærksomhed fra PET’s side, da han blev anholdt for besiddelse af et
antal molotovcocktails. PET’s efterforskning førte til oplysninger om, at Gotfred
Appel på dette tidspunkt havde opholdt sig i Jordan. KUF’s aktioner bragte det
imidlertid på konfliktkurs med Gotfred Appel, der betonede nødvendigheden af
den globalt orienterede antiimperialistiske kamp. KUF blev nedlagt, og de mest
egnede medlemmer blev optaget i KAK, hvorefter kredsen holdt en lav profil,
samtidig med at man koncentrerede sig om at støtte den palæstinensiske kamp
og gennemførte rejser til Mellemøsten og Afrika. Dette indebar også, at gruppen
isolerede sig i forhold til den øvrige venstrefløj, og at den nærmest forsvandt ud
af PET’s søgelys. Den kinesiske støtte til kredsen var på dette tidspunkt indstillet,
hvilket PET var opmærksom på. Gruppen afholdt hverken sommerlejre eller
offentlige møder.
Det gjorde KFML og senere KAP derimod. Deres uroskabende aktiviteter var
lige så begrænsede, som deres propagandistiske aktiviteter var fremtrædende.
KFML overtog udgivelsen af det kinesisk støttede blad og dermed den indirekte
kinesiske støtte og sendte flere delegationer til både Kina og Albanien. Som den
eneste af grupperne lykkedes det KFML efter lange diskussioner om grundlaget
at danne Danmarks første maoistiske parti, KAP. Gruppen og partiet iagttog ”revolutionær
årvågenhed”, hvilket betød, at man overholdt en række sikkerhedsforanstaltninger,
der havde til formål at hemmeligholde oplysninger primært
over for PET. Medlems- og deltagerlister fandtes således ikke, sommerlejre blev
forsøgt hemmeligholdt, og i korrespondancer blev der ikke nævnt navne. PET’s
interesse for forbundet begyndte først for alvor omkring 1975, hvor øget medlemstilslutning,
omfattende skolingsaktiviteter og forbundets involvering i faglige
konflikter tog til. Fra da af havde tjenesten et par faste meddelere tilknyttet
forbundet og partiet.
I forhold til KFML/KAP’s størrelse og aktivitetsniveau forekom KAm-l at
have været et forholdsvist ubetydeligt forbund, der kun påkaldte sig PET’s opmærksomhed
i forbindelse med deltagelse i enkelte faglige konflikter.
200 PET’s overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989