PET's overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989

Del 1: Trotskister 1945-89
dræbt, mens han opholdt sig i Mexico. Mordet skete efter Stalins ordre, og i sine
erindringer har den forhenværende sovjetiske efterretningschef Pavel Sudoplatov
beskrevet, hvordan drabsmanden, Ramón Mercader, udførte lik videringen. 32
I 1938 havde Trotskijs tilhængere som nævnt samlet sig i Fjerde Internationale.
33 Imidlertid blev anden verdenskrig en vanskelig tid for Internationalens
medlemmer, da disse stod i konflikt med både Sovjetunionen, Tyskland og de
vestlige lande. Efter krigen reorganiserede trotskisterne sig på ny, og af et i PET’s
arkiv beroende resumé om international trotskisme udfærdiget i slutningen af
1960’erne af en allieret efterretningstjeneste fremgår det, at Fjerde Internationale
allerede i 1945 var af den opfattelse, at bevægelsen var verdensomspændende.
Den højeste politiske myndighed var den Internationale Konference, idet den
Internationale Eksekutivkomite dog varetog ledelsen i perioderne mellem den
Internationale Konferences møder. Under krigen havde Fjerde Internationale
haft sit hovedsæde i New York, men efter krigsafslutningen blev det flyttet til
Paris. Ifølge Fjerde Internationales egne opgørelser, som den allierede tjeneste
var i besiddelse af, havde Fjerde Internationale 26 af organisationen anerkendte
sektioner rundt om i verden i 1947. Dertil kom grupperinger, der betragtede sig
som trotskistiske, men som ikke var anerkendt af Fjerde Internationale. Den ledende
skikkelse i Internationalen var på det tidspunkt Michel Raptis, der var af
græsk oprindelse, og som inden for den trotskistiske bevægelse gik under dæknavnet
‘Pablo’. 34
Efter at have måttet konstatere, at Internationalen kun kunne tiltrække få
medlemmer, anbefalede Fjerde Internationale i 1951 de nationale sektioner at slå
ind på entrismens vej. Hvor entrisme i 1930’erne havde været en såkaldt ”åben
taktik”, da det på daværende tidspunkt stod klart for omgivelserne, at den pågældende
var trotskist, blev entrismen ifølge et aktstykke i PET’s arkiv nu en ”undergrundstaktik”,
idet den enkelte trotskist skulle undlade at bekende sig som trotskist,
men i stedet arbejde under dække af at dele den ideologi, der var gældende
i det parti, han arbejdede inden for. 35 Set retrospektivt synes Internationalen i
32 Pavel Sudoplatov and Anatoli Sudoplatov with Jerrold L. and Leona P. Schecter, Special Tasks (Boston,
1994), s. 67, 78.
33 Bertel Nygaard, Forsøg på et alternativ, s. 10.
34 PET, emnesag: Verdensorganisationen. ”DEN INTERNATIONALE TROTZKISME – ET RESU-
MÉ. DECEMBER 1967”, 22. januar 1968. Raptis havde flere dæknavne. Foruden ‘Pablo’ kaldtes han
ifølge PET’s oplysninger for ’Gab’, ’Martin’, ’Gabriel’, ’Jean-Paul’. PET, emnesag: Verdensorganisationen,
”IV Internationale – fortegnelse over dæknavne”, april 1971.
35 PET, emnesag: Verdensorganisationen. TROTSKISME. Udateret, men antagelig fra 1976 eller 1977.
PET’s overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989 27