PET's overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989

Del 1: Trotskister 1945-89
højrefløj, i midten af 1960’erne tilsluttede sig den danske sektion af Fjerde Internationale.
Efter at have efterforsket personens politiske løbebane konstaterede
en PET-medarbejder uden omsvøb:
”Han betegnes som værende i besiddelse af en helt abnorm politisk interesse, og
i tidens løb har han ”stiftet” en række ”organisationer” spændende fra det yderste
højre til det yderste venstre og med opdigtede navne som bestyrelse og medlemmer
og med sig selv som formand eller leder.
I øjeblikket betegner han sig selv som anarkist, og der er ikke tvivl om, at han må
karakteriseres som en fuldstændig uhæmmet politisk fantast.” 49
Det var i miljøer, hvor blandt andet sådanne personer virkede, at PET måtte operere,
når der skulle skaffes viden om trotskisterne. Det siger noget om vilkårene
for efterretningstjenestens arbejde, men selvfølgelig også om, hvordan notatets
koncipist betragtede omtalte person.
De fortsatte brydninger inden for og i miljøet omkring Fjerde Internationale
betød dog ikke, at trotskisterne var handlingslammede. For parallelt med den
ovenfor skitserede udvikling kan der konstateres en tiltagende aktivitet blandt
Internationalens medlemmer. Forklaringerne er flere. For det første forekommer
det sandsynligt, at det politiske og ideologiske opbrud i den europæiske
venstrefløj, der fandt sted i 1960’erne og 1970’erne, frembød nye muligheder for
trotskisterne. Tidligere havde der i Vesteuropa reelt kun været to positioner, som
socialister kunne tilslutte sig. Den ene var den demokratiske socialisme, sådan
som den blev praktiseret af socialdemokratierne, der udgik fra Anden Internationale.
Den anden var den sovjetorienterede kommunisme. Med det politiske
og ideologiske opbrud blev det muligt at indtage andre socialistiske/kommunistiske
positioner. 50
For det andet skal Vietnamkrigens betydning for Det nye Venstres, men også
for trotskisternes vækstmuligheder betones. Med den amerikanske krigsførelse
i den asiatiske konflikt blev det i sidste halvdel af 1960’erne klart for vesteuropæiske
iagttagere, at det USA, der stod som forsvarer af vestlige, demokratiske
idealer, havde engageret sig i en blodig krig. Som årene gik, blev det stadig mere
klart, at skønt kampen mod kommunismen nok betragtedes med sympati i ledende
politiske cirkler, så begik USA også fejl. Den periode hvor det amerikan-
49 PET, emnesag: NOTITS, december 1966.
50 Se f.eks. Thomas Ekmann Jørgensen, ”Hinsides kommunismen – det Nye Venstre og dets udløbere”,
Arbejderhistorie 2004/4, s. 91-103.
32 PET’s overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989