PET's overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989

Trotskistiske miljøer i 1940'erne og 1950'erne
de registreret. 68 Denne registrering var i overensstemmelse med det gældende
regelsæt, for selv om et justitsministerielt cirkulære af 31. maj 1947 havde forbudt
REA at registrere danske statsborgere alene på baggrund af lovlig politisk
virksomhed, så havde justitsminister Helga Pedersen den 4. maj 1948 meddelt
REA’s ledelse, at tjenesten havde til opgave at registrere kommunister. Alle kommunister.
69
Et par år senere – i sommeren 1952 – udfærdigede PET et 12-siders resumé
over trotskismen i Danmark. Resuméet var baseret på samtlige oplysninger,
som politiet gennem årene havde modtaget om trotskistiske grupperinger. Det
fremgik, at den første trotskistiske organisation i Danmark hed Revolutionære
Kommunister (jf. ovenfor), og at den var blevet dannet i januar 1947. Ifølge organisationens
formålsparagraf var sigtet ”oprettelsen af det proletariske diktatur
gennem den proletariske revolution”. Om forholdet til Sovjetkommunismen og
socialdemokratismen erklærede trotskisterne i deres program, at disse to arbejderpartier
var ”forsumpede i reformisme, deres virksomhed består i parlamentariske
kohandler, og de er enige om at bremse alle selvstændige arbejderreaktioner.”
Hertil konstaterede Revolutionære Kommunister:
”Vi forkaster fuldt og helt teorien om fredelig indvoksning i socialisme, som socialdemokraterne
hylder, og som nu også stalinisterne er gået over til. De revolutionære
arbejdere i alle lande må stå sammen i een stor international bevægelse,
som lader den revolutionære bølge vælde frem fra land til land.”
Trotskister var således revolutionære, og de nærede principielt ingen tro på, at
det lod sig gøre med en fredelig overgang til det kommunistiske samfund. At
trotskisterne tog afstand fra stalinismen, fik PET til at omtale trotskisterne som
”oppositionelle kommunister.” 70
Ifølge PET opnåede trotskisterne tilslutning fra to befolkningslag: arbejdere
og intellektuelle. ”Efter kilders opfattelse”, hed det, bestod arbejderklassens tilhængere
”mest af ofte straffede personer, ’bumser’ og personer, der ikke nærer
skrupler ved at udføre et ’beskidt arbejde’”, mens de intellektuelle karakteriseredes
som ”fraktionens ledelse og hjerne”. Ifølge PET’s akter bestod personkredsen
68 PET, administrativ sag: ”Oversigt over de under gruppe II hørende specialkartoteker”, s. 3, udateret,
antagelig fra 1948.
69 Om justitsminister Helga Pedersens ordre, se Kommissionens beretning, bind 2.
70 PET, emnesag: Revolutionære Kommunister, 1. september 1952. Resuméet er kontinueret med to
sider 9. juni 1955.
38 PET’s overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989